Sagsbehandlingstider og Servicemål for byggesager

Hvor lang tid det typisk tager at få behandlet en byggesag i Allerød Kommune – og hvornår du kan forvente svar.

Vi oplever stor byggeaktivitet i kommunen, og derfor modtager vi mange byggesager i Plan og Byg. Vi arbejder målrettet på at sikre en effektiv og grundig sagsbehandling.

70 dage i gennemsnit

Vores målsætning, at sagerne i gennemsnit bliver behandlet på 10 uger (70 kalenderdage) fra sagen er fuldt oplyst. Målsætningen er for byggesager, der er omfattet af de nationale servicemål-

Nogle sager vil tage kortere tid og andre længere.

Her er målene for byggetyper, som er omfattet af KL´s servicemålsstatistik.

Byggetyper

De nationale servicemål 

Kalenderdage fra sagen er fuldt oplyst i BoM

Kommunens målsætning 

Kalenderdage

Simple konstruktioner 40  70 
Enfamiliehuse  40 70 
Industri og lagerbygninger  50 70 
Etagebyggeri, erhverv 55 70 
Etagebyggeri, bolig 60 70

Der er særlige typer sager, hvor du som ansøger skal forvente en længere sagsbehandlingstid – typisk 2-3 måneder ekstra.

Det gælder fx, hvis sagen:

  • kræver dispensation fra gældende regler
  • skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning
  • kræver tilladelser efter anden lovgivning
  • indebærer høring af naboer, parter eller andre myndigheder

Lovliggørelsessager.er ikke omfattet af målsætningen om 10 ugers behandlingstid og vil derfor ofte tage længere tid.

Vi gør vores bedste for at holde dig opdateret undervejs i processen – og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din sag.

Gode råd til hurtigere byggesagsbehandling

Inden du søger, så undersøg om projektet overholder lokalplan, servitutter og bygge- og bebyggelsesregulerende bestemmelser-

En sag skal være fuldt oplyst, før vi kan gå i gang. Det betyder, at alle nødvendige dokumenter og oplysninger skal være vedlagt – fx situationsplan, tegninger og eventuelle fuldmagter..

Indsend din ansøgning via Byg og Miljø, og følg vejledningen nøje. Det gør det nemmere for os at finde de oplysninger, vi skal bruge.

Ansøgninger, der kræver dispensation fra regler, tager ofte længere tid at behandle. Overvej derfor om projektet kan tilpasses, så det overholder reglerne.

Nogle sager kræver høring af naboer eller vurdering efter anden lovgivning. Hvis du allerede ved, at det kan blive aktuelt, så informer os gerne tidligt i processen.

Vi kontakter dig, hvis vi mangler oplysninger. Jo hurtigere du svarer, jo hurtigere kan vi behandle din sag

Plan og Byg

Tlf. 48 10 08 17
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Planogbyg@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød