Det gule sundhedskort giver dig ret til gratis behandling hos læge og tilskud til medicin.
Sundhedskortet er det gule sygesikringsbevis, der giver dig ret til sundhedsydelser i Danmark. I nogle tilfælde kan det bruges som legitimation. På kortet står dit navn, CPR-nummer og kontaktoplysninger til din læge.
Medbring dit sundhedskort, når du skal til fx læge, speciallæge, tandlæge eller på hospitalet.
Du kan downloade dit sundhedskort som app og medbringe det på din mobiltelefon.
Når du vil bruge kortet som legitimation i fx kommunen, beder vi dig tage det med i fysisk form.
Læs mere om sundhedskort app'en på borger.dk
Fra du er 15 år gammel, kan du selv bestille et sundhedskort via borger.dk. Forældre kan bestille til hjemmeboende børn, indtil de bliver 18 år. Du modtager kortet i løbet af ca. 14 dage.
Bestil nyt sundhedskort