Når du fylder 15 år, får du automatisk en digital postkasse i Digital Post. Digital Post er Danmarks fælles it-løsning til sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder.
Hvor kan jeg se og besvare Digital Post?
Du skal have oprettet MitID for at logge på Digital Post. Du kan tilgå din post fra disse mailplatforme:
Når du logger på din Digital Post-løsning, kan du indstille den til at sende dig en besked, når du modtager ny Digital Post. Du vælger selv, om du vil have notifikationen sendt til din normale mailboks eller via SMS. Det er en god idé, at du slår den indstilling til.
Forældre modtager ikke din post
Når du fylder 15 år, vil dine forældre ikke længere modtage digital post fra det offentlige vedrørende dig fra læge, skoleoptag m.v. Offentlige beskeder sendes alene til din egen digitale postkasse.
Pligt til at læse Digital Post fra du er 15 år
Du har pligt til at læse Digital Post fra offentlige myndigheder. Breve sendt via Digital Post har samme retsvirkning som papirbreve sendt med almindelig post. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din digitale postkasse, så du ikke går glip af vigtige meddelelser og tidsfrister.