Regler og lovgivning om solceller

Solcelleanlæg er omfattet af bygningsreglementet og skal opfylde relevante bestemmelser som f.eks. i kapitel 12 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger og kapitel 5 Konstruktioner.

Bygningsreglement 2018 kan findes på:

Bygningsreglementet

Solceller på enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse

Som udgangspunkt kræver det ikke byggetilladelse at lægge solceller plant på taget, hvis byggeretten og de tekniske bestemmelser i Bygningsreglementet (BR18) er overholdt. Byggeretten er beskrevet i BR18 kapitel 8 og omfatter blandt andet regler om bygningens højde og afstand til skel.

Læs om byggeretten her:

Byggeretten

Det er en forudsætning, at de præaccepterede løsninger i forhold til brand og konstruktion er fulgt.

Læs om de præaccepterede løsninger her:

Præaccepterede løsninger

Solceller på erhvervsbyggeri og etageboligbygger

Hvis større anlæg etableres i forbindelse med erhverv og etageboliger, er det relevant, at du undersøger, om det anlæg som du ønsker at opsætte, kan rummes inden for BR18 § 5, stk. 1, nr. 4, eller om anlægget får en sådan opbygning og omfang, at de konstruktive og/eller brandmæssige forhold påvirkes, så anlægget kræver byggetilladelse.

Opsætning i forhold til byggetekniske forhold ved taget/bygningen

Ved opsætning af solcellepaneller oven på et eksisterende tag, bør du få en ingeniør eller lignende fagperson til at vurdere tagets tilstand og bæreevne, og få vejledning om sikker montering.

Hvis taget skal bære en større last end det er dimensioneret til, eller der sker en forkert montering, kan det give store skader på din bygning.

Du skal desuden sikre dig, at projektet overholder bygningsreglementet. Tilslutning af solcelleanlægget fra inverter til eltavle og tilslutning til elnet skal altid foretages af en autoriseret el-installatør.

Inden du opsætter solceller, skal du undersøge, om din ejendom er omfattet af en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyste deklarationer. Disse kan indeholde regler om bygningers udseende og tagmaterialer, som kan have betydning for, om du må opsætte solceller.

Et solcelleanlæg kan have en størrelse og udformning, der gør, at det i henhold til lokalplanbestemmelserne skal betragtes som en del af tagmaterialet. Det vurderes konkret, om anlæggets dimensioner og udseende medfører, at det omfattes af lokalplanens regler for tagmaterialer.

Hvis du søger dispensation

Ansøgningen skal være begrundet og indeholde:

• Redegørelse for anlæggets placering, udformning og materialer mv.
• Anlægget indtegnet på situationsplan
• Anlægget indtegnet på facade – foto eller tegning
• Oplysning om arealet af solfangere/solcellepaneler på tagfladen
• Produktblad/oplysning om farve på konstruktionen (rammer mv.)
• Oplysning om glans/overflade – er solcellepanelerne antirefleksbehandlede?

Ansøgningen sendes via

www.bygogmiljoe.dk

eller til

planogbyg@alleroed.dk

Er du i tvivl, om det kræver dispensation, kan du kontakte Plan og Byg på samme mailadresse.

Find Lokalplaner på:

Lokalplaner

Find Tinglyste deklarationer: :

www.tinglysning.dk

EU's opdaterede energieffektiviseringsdirektiv (EED) og tilhørende bygningsdirektiv (EPBD - Energy Performance of Buildings Directive) indfører fra 2026-2027 gradvist skærpede krav til installation af solceller på bygninger. Formålet er at accelerere den grønne omstilling, hvor virksomheder i stigende grad skal bidrage med egenproduktion af vedvarende energi. 
EPBD  (Bygningsdirektivet) opstiller krav til bygninger vedrørende energiforbrug, som EU-landene selv skal sørge for at overholde via deres egen lovgivning. I Danmark sker dette primært via bygningsreglementet BR18, samt ‘Lov om fremme af energibesparelser i bygninger. EPBD blev senest revideret i 2024, og det forventes at den danske lovgivning revideres løbende som følge af dette. Bl.a. forventes det, at BR18 bliver tilpasset i maj 2026. Fristen for at implementere direktivet hedder 29. maj 2026. 

Følgende krav er relevante ift. solcelleanlæg:

• Artikel 10 afsnit 3. a) 
  ”3.   Medlemsstaterne sikrer, at der, hvis teknisk egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt, etableres egnede solenergianlæg som følger”.
   “Senest fra den 31. december 2026 i alle nye offentlige bygninger med et nytteareal på over 250 m2 og i alle nye ikke-beboelsesbygninger med et nytteareal på over 250 m2.” Der beskrives her, at der skal etableres solceller på alle nye ikke-beboelsesbygninger på over 250 m2. Dvs. at bygges der en ny bygning til erhvervsformål på over 250 m2, skal der etableres solceller, hvis teknisk egnet og gennemførligt.
  
  
• Artikel 10 afsnit 3. c)
  ”3.   Medlemsstaterne sikrer, at der, hvis teknisk egnet og økonomisk og funktionelt gennemførligt, etableres egnede solenergianlæg som følger”
  ”senest den 31. december 2027 i eksisterende ikke-beboelsesbygninger med et nytteareal på over 500 m2, hvor bygningen gennemgår en større renovering eller en foranstaltning, der kræver administrativ tilladelse til bygningsrenovering, arbejde på taget eller installation af en teknisk bygningsinstallation” Dvs. at der senest 31. december skal etableres solenergi på ikke-beboelsesbygninger (som fx erhvervsbygninger) med et nytteareal på over 500 m2. Dette skal ske, hvis bygningen gennemgår en større renovering, og installationen er teknisk rentabel.
• Artikel 10 afsnit 3. e)
  ”senest fra den 31. december 2029 på alle nye overdækkede parkeringspladser, der støder fysisk op til bygninger.” Dvs. bygges der et overdækket parkeringsareal der fysisk støder op til en bygning, skal der etableres solceller på dette, hvis teknisk rentabelt og gennemførligt.

Implementeringen af bygningsdirektivet skaber desuden en mulighed for at træffe beslutninger, der kan reducere de økonomiske omkostninger ved installation af solceller. Dette kan medføre, at Danmark i højere grad udnytter sine tagarealer til grøn energi, hvilket kan understøtte en mere bæredygtig udvikling og bidrage til en økonomisk holdbar energipolitik.

MEPS-krav 
Artikel 9 i EPBD beskriver minimumsstandard for energimæssig ydeevne i bygninger. Disse stiller ikke direkte krav til solenergi, men solenergi vil påvirke disse krav, på samme måde som det vil påvirke en energimærkning.

MEPS (Minimum Energy Performance Standards) er EU-krav, der forpligter medlemslande til at energieffektivisere bygningsmassen, især de mindst effektive. For ikke-beboelsesbygninger skal de 16% dårligste renoveres inden 2030 (energimærke E-G) og 26% inden 2033, mens boliger fokuserer på gennemsnitlige reduktioner på 16% (2030) og 20-22% (2035). 

Ikke-beboelsesbygninger (Erhverv/Offentlig)

• 2030: De 16% dårligst præsterende (opgjort per 1. jan 2020) skal forbedres.
• 2033: De 26% dårligst præsterende skal forbedres.
• Grænseværdier skal overholde en maksimal tærskelværdi for energiforbrug (kWh/m2/år) - typisk svarende til niveauer mellem E/D og D/C.

Boliger

• Fokus på reduktion af det gennemsnitlige energiforbrug for hele boligmassen.
• Mindst 55% af energireduktionerne skal ske i de dårligst præsterende boliger.
• Implementering: Bygningsejere er ansvarlige for overholdelsen, og der er planer om skærpede krav frem mod 2050, hvor bygninger forventes at være næsten energineutrale.
• Undtagelser: Mulighed for dispensation kan forekomme ved særlige forhold, som f.eks. planlagt nedrivning eller hvis renovering ikke er cost-benefit optimal. 

EED
EED nævner ikke specifikt krav til solceller eller andre metoder til at optimere energiforbruget. EED nævner mere overordnet set krav til energireduceringer i både offentlige og private henseender. Fx bliver det en del af de private aktørers forpligtelser at gennemføre energi- og klimasyn, ved virksomheder over en vis størrelse. I dette energisyn er man pålagt at forholde sig til solenergi.
De offentlige forpligtigelser gælder bl.a., at 3% af bygningsmassen skal være renoveret til energimærke B. Dette kan bl.a. opnås, ved at etablere solceller på bygningerne.

I det nuværende bygningsreglement BR18 stilles der ikke krav til, hvornår der skal installeres solceller, men kun krav til sikkerhed, konstruktion og funktionalitet af solcelleanlæg. Der er desuden krav vedrørende energiforbrug i nye bygninger, bygninger med ændret anvendelse, tilbygninger, ombygninger osv. Dette kan ofte betyde, at der med fordel skal installeres solceller, for at overholde energirammen i det givne tilfælde. Især ved renoveringer, hvor behovet for tilført energi skal nedbringes med 30 kWh/m2 pr år. Dette vil ofte resultere i, at solceller vil være en rentabel løsning til at overholde kravet (§280 i BR18 ).
Bygningsreglementet stiller ligeledes krav til, hvornår der skal søges om byggetilladelse ved etablering af solceller. Dette skal gøres, hvis bygningens lastpåvirkning ændres med 5% eller mere, og/eller hvis bygningens brandforhold ændres ved etableringen af solceller (§5 stk. 1 nr. 4)
Som nævnt i afsnittet om EPBD og EED, forventes det at BR18 opdateres i maj 2026, hvor kravene fra EPBD implementeres. Her forventes det, at der bliver inkluderet skærpede krav til, hvornår der skal opsættes solceller på bygninger.

Ifølge tinglysningslovens  § 38 bliver solceller, der er fastmonteret på en bygning, anset som en “del af den faste ejendom” og dermed blive omfattet af den eksisterende pant i ejendommen. 
Det gælder uanset om solcelleanlægget er leaset eller købt med ejendomsforbehold, fordi lån- eller leasinggiveres særskilte ret over anlægget bortfalder, når solcelleanlægget monteres på bygningen.  
Ovenstående retsstilling har tidligere givet begrænsninger i muligheden for at finansiere solcelleanlæg, da lån- og leasinggivere, der ønsker at finansiere solcelleanlæg, ikke har mulighed for at tage særskilt sikkerhed i anlægget.
Der er kommet en ændring i loven om fremme af vedvarende energi . § 15 i denne lovgivning ændrer ovenstående forhold. Lån- og leasinggivere får nu mulighed for at forbeholde sig en særskilt ret over solcelleanlæg.

Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på erhvervsbygninger m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis følgende er opfyldt:

• Anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen
• Anlægget senest på det tidspunkt, hvor etableringen af solcelleanlægget påbegyndes, tinglyses en deklaration om den særskilte ret og om, at eksisterende pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, har samtykket dertil.

Der kan være lokalplaner eller servitutter der umiddelbart modarbejder opsætningen af solceller på en ejendom. Hvis dette er tilfældet, kræver det en planmæssig godkendelse og dispensation. 
En lokalplan kan findes via kommunens hjemmeside. Hvis ejendommen ikke er omfattet af lokalplan, kan solceller som udgangspunkt etableres uden planmæssig godkendelse. Ved ansøgning om planmæssig godkendelse, bør det undersøges ved kommunen, hvilken dokumentation der skal medsendes, samt hvor godkendelsen skal søges. 
En servitut kan findes på ejendommens tinglysning, hvis ejendommen er omfattet af en servitut. Servitutter kan under visse betingelser ændres eller afmeldes. Dette skal gøres via aftale med servituttens ejer, fx kommune eller nabo.

Afskaffelse af afregningsgruppe 2: I januar 2024 skete der en ændring i reglerne for afregning af overskudsstrøm. Her blev timeafregning (Gruppe 2) afskaffet. Timeafregning gav mulighed for at virtuelt lagre den producerede strøm i op til én time, hvorefter den blev solgt til elnettet. Ændringen betyder, at du som anlægsejer, kun kan blive afregnet gennem gruppe 3 – også kendt som øjebliksafregning. 
Det betyder kort og godt, at virksomheder skal bruge deres strøm med det samme eller lagre solcelleanlæggets overskudsstrøm i en batteribank. Gøres dette ikke, bliver strømmen afsat og solgt til elnettet, til den spotpris, som strømmen har på det givne tidspunkt. Denne spotpris er markant lavere end den samlede elpris man betaler – og den er ligeledes typisk lavere end normalt, når der produceres solenergi. Det er derfor hensigtsmæssigt at dimensionere sit anlæg efter, at sælge så lidt strøm som muligt.

Fra 1. januar 2026 blev rådighedstariffen afskaffet for kunder på lavspændingsniveau. Lavspændingstilsluttede egenproducenter (Fx SMV’er med solceller installeret) bliver i fremtiden tariferet med et egenproducentbidrag . Dette er en mere omkostningsægte måde at laver tariffer overfor virksomheder med solceller, da den tager mere højde for virksomhedens egentlige belastning af elnettet.
Ifølge Green Power Denmark vil dette i praksis betyde, at de fleste eksisterende kunder med et VE-anlæg på <10 kWp betaler mindre i tarif end de gjorde førhen, kunder med VE-anlæg på 30-50 kWp betaler en smule mere end før, og kunder med anlæg på >50 kWp vil betale en smule mindre end før .

Større anlæg kan give virksomheder lavere enhedsomkostninger på energi, men hvis anlægget overstiger det reelle behov, kan effektbetalingen hurtigt mindske den økonomiske fordel. Derfor er det nødvendigt at lave en grundig analyse af virksomhedens energiforbrug, anlæggets størrelse besluttes. Konsekvensen er, at dimensionering skal tage udgangspunkt i jeres reelle effekt- og energibehov – ikke i tidligere tærskelværdier. En opdateret analyse af egetforbrug, peak-lasttimer og lastflytning er derfor et godt første skridt.
Forholdet omkring rådighedstariffen er et tegn på, at reglerne tilpasser sig løbende efter den aktuelle situation i elnettet. For at finde ud af, hvilke tariffer der gør sig gældende ved netop ens egen virksomhed, bør man kontakte sit nuværende netselskab. De konkrete priser varierer nemlig fra selskab til selskab – selvom den overordnede tariferingsstruktur er fastlagt af Forsyningstilsynet.

Der er netop blevet godkendt nye muligheder for net-tarifering, når private borgere eller SMV’ere opretter energifællesskaber og deler strøm virtuelt mellem hinanden. Dette er en stor fordel for aktører der ønsker at etablere solceller, da det lægger op til samspil mellem flere virksomheder, således man kan udnytte den producerede solenergi bedre.
Cerius  har fået godkendt en ny tariferingsmetode fra Forsyningstilsynet. Denne åbner op for, at energifællesskaber mellem SMV’er og/eller borgere på lavspændingsnettet (400 V) får en tilpasset net-tarifering. Denne tilpassede tarifering går ud på, at el-kunderne betaler for deres maksimale belastning, og så derudover en rabat på net-tariffen på deres forbrug. Dvs. der beregnes den maksimale effektbelastning pga. det højeste timeforbrug i den pågældende periode.
Grunden til at dette er interessant er, at man ved intelligent brug af sin producerede solenergi, kan reducere sin årlige effektbelastning på nettet. Dette gælder især, hvis man har en batteriløsning. 
Cerius har lavet en beregningsmodel, hvor man kan sammenligne nuværende tarifering med kollektiv tarifering ved ens egetforbrugssted. 
Godkendelsen fra Forsyningstilsynet gælder i første omgang indtil udgangen af 2027. 

Hvad er et energifællesskab?
Lovgivningen for energifællesskaber i Danmark (via elforsyningsloven ) muliggør, at borgere, virksomheder og kommuner kan producere og dele vedvarende energi. Nye regler fra 2023/2024 betyder dog, at deling af strøm mellem bygninger skal ske via det kollektive elnet med afgifter, medmindre der er tale om samme juridiske enhed.
Der findes således mulighed for at inddrage lokale aktører (herunder virksomheder) i fællesskaber, der etablerer lokal produktion af vedvarende energi – reguleret gennem el-markedslovgivningen og VE-loven.  Energifællesskaber kan være et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling. De kan blandt andet styrke borgerinddragelsen og den lokale opbakning til omstillingen. Når borgere, virksomheder, kommuner eller institutioner går sammen i energifællesskaber, kan de producere og dele egen vedvarende energi lokalt. Energifællesskaberne kan derfor både fremme opsætningen af flere vedvarende energikilder, mindske behovet for at transportere strøm over lange afstande og samtidig reducere energitab under transmission. Det er disse potentialer, projektet vil være med til at kvalificere.

Når en virksomhed installerer et solcelleanlæg, er der også skattemæssige forhold at tage hensyn til. Hvis virksomheden sælger overskydende strøm til elnettet, skal overskuddet beskattes efter gældende regler. Dvs. at overskud/underskud bliver beskattet på samme måde som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssige aktivitet. Desuden kan momsregistrering være relevant, hvis anlæggets størrelse overstiger bestemte grænser.
Virksomheder kan desuden benytte fradrag og afskrivningsmuligheder, indenfor de almindelige regler for opgørelsen af den skattemæssige indkomst, som gør solcelleanlæg endnu mere økonomisk fordelagtige. Udgifter til drift, vedligeholdelse og afskrivninger mv. kan fratrækkes efter de almindelige regler. Der skildres dog mellem solceller, der er integreret i bygning og ikke-integreret i bygningen, og ved sidstnævnte, om de er over/under 1 MW.
Er solcellerne integreret i bygningen, skal de afskrives sammen med bygningen, hvis der er tale om en afskrivningsberettiget bygning. Det er afskrivning med 3% over 33 år (4% hvis anskaffet før 1. januar 2023). Er solceller ikke integreret i bygningen, skal de afskrives som et driftsmiddel. Hvis anlægget er under 1 MWp er det et almindeligt driftsmiddel, der afskrives sammen med øvrige maskiner/inventar ved saldometoden med op til 25% årligt. Over 1 MWp anses anlægget som et driftsmiddel med lang levetid, hvormed afskrivning sker på efter saldometoden med op til 15% årligt.

Efter lov om fremme af vedvarende energi er kommunerne forpligtet til at administrere en Grøn Pulje. Det er en ordning fastsat i national lovgivning, der giver hjemmel til, at der kan ydes støtte til visse projekter i nærområdet vedrørende vedvarende energi.
Muligheden for at anvende Grøn Pulje i denne situation er bundet op på de kriterier og formål, der følger af reglerne for puljen. Den kan derfor ikke anvendes frit til at facilitere eller støtte solceller til erhvervsvirksomheder, men kan anvendes inden for rammerne af ordningen.
Virksomheder kan fortsat søge tilskud til energieffektiviseringsprojekter via Erhvervspuljen, som løber frem til 2029. Desværre gives der på nuværende tidspunkt ikke tilskud til solceller i denne pulje.