Storskrald til afhentning er større udtjente, kasserede genstande fra husholdningen, som ikke længere er brugbare.
Det er vigtigt, at du sorterer dit affald, når du stiller det ud til storskrald. Hvis affaldet ikke er sorteret, bliver det ikke taget med. Det sorterede storskrald skal stilles frem adskilt, så det er nemt at hente. Genstande må ikke være stablet, eller stillet ovenpå hinanden, og skal være sorteret og placeret let tilgængeligt ved fortovs-/vejkant, som indsamlingsbilen kan køre helt hen til.
Du kan få hentet følgende fraktioner:
- Stor hård plast, f.eks. havemøbler, baljer og kasser af plast
- Stort jern og metal, f.eks. cykler, barnevogne og tørrestativer
- Elektronik, f.eks. tv, kaffemaskiner og støvsugere
- Hårde hvidevarer, f.eks. køleskabe og vaskemaskiner
- Træmøbler, både ubehandlede, lakerede og malede, f.eks. borde, reoler og skabe
- Polstrede møbler, f.eks. sofaer og lænestole
- Madrasser og gulvtæpper, f.eks. springmadrasser, boksmadrasser, topmadrasser og gulvtæpper
- Tekstilaffald i gennemsigtig pose med knude på, f.eks. udtjent tøj, sengetøj og håndklæder
De enkelte dele må ikke fylde eller veje mere, end at to personer kan håndtere og læsse affaldet på forsvarlig vis.
Mindre genstande er ikke omfattet af ordningen, og du kan ikke aflevere genstande i sække, bortset fra tekstilaffald, som skal afleveres i gennemsigtig pose lukket med knude.
Du må ikke bruge storskraldsordningen til at rydde dødsbo eller andre store mængder. Bor du i enfamiliebolig kan du maksimalt få afhentet 15 genstande per afhentning.
Du skal mærke cykler, klapvogne og lignende genstande med "STORSKRALD".
Alt storskrald skal være sorteret og placeret let tilgængeligt ved fortovs-/vejkant, som indsamlingsbilen kan køre helt hen til.