Høring af forslag til Klimaplan 2025

Publiceret 27-05-2025

Allerød Byråd har den 15. maj 2025 vedtaget at sende forslag til Klimaplan 2025 i offentlig høring. Høringsfristen er den 17. juni 2025.

Forslag til Klimaplan 2025 er i fire ugers offentlig høring fra den 20. maj 2025 til den 17. juni 2025. Se dagsordenspunktet her.

Forslag til Klimaplan 2025 er udarbejdet som en del af Allerød Kommunes deltagelse i Klimaalliancen. Med Klimaplan 2025 sætter byrådet en tydelig kurs for, hvordan kommunen vil arbejde for at reducere CO₂-udledningen og sikre en bæredygtig udvikling i Allerød. Planen bygger videre på Klimaplan 2020 og er udvidet med nye indsatser og mål, herunder konkrete delmål i 2030 og 2035, der skal sikre fremdrift mod målet om klimaneutralitet i 2045.

Borgermøde

Som en del af høringsprocessen inviterer Allerød Kommune alle borgere til en dialog om fremtidens klimahandling.

Borgermødet finder sted onsdag den 21. maj 2025 kl. 17:00.

Læs mere om mødet her.

Høringssvar

Bemærkninger og ændringsforslag skal være kommunen i hænde senest tirsdag den 17. juni 2025.

Høringssvar sendes som e-mail til: naturogmiljoe@alleroed.dk

Eller som brev til:

Natur, Miljø og Klima
Bjarkesvej 2
3450 Allerød

Svarfrist

Svaret skal være modtaget senest:

tirsdag 17. juni 2025 kl. 23:59

Online høringssvar:

Indsend dit høringssvar online her »

Sagsnummer: 25/3981