Hvem skal klagen rettes til?
Klager over afgørelser skal normalt rettes til den forvaltning, som har truffet afgørelsen eller som har behandlet sagen.
Om du også kan klage til en anden myndighed, afhænger af det fagområde, som sagen handler om.
Hvilke oplysninger skal du give?
Når du klager, har vi brug for dit navn og gerne dit cpr-nummer eller et journalnummer.
På den måde kan vi sikre, at din klage kommer til den rette forvaltning/afdeling. Du behøver ikke fortælle hvorfor du klager, men det hjælper os selvfølgelig at vide, hvad du er utilfreds med.
Og husk: brug sikkerpost, hvis du sender os følsomme oplysninger eller dit cpr-nummer. Du kan f.eks. indsende din klage gennem e-boks eller borger.dk
Klagefrist
Hvis din klage kan behandles af en anden instans eller myndighed, er der ofte en klagefrist.
Det vil sige, at din klage skal indgives inden en bestemt frist, for at klageinstansen kan behandle den.
Klager, der modtages for sent, vil ikke blive behandlet af klageinstansen. Hvis der er en klagefrist, skal dette fremgå af den afgørelse du har modtaget.