Forbrug
Forbrug betegnes som forbrugsbaserede udledninger. Det skal forstås som alle de CO2e-udledninger, der knytter sig til vores forbrug. Det inkluderer hele værdikæden, og hermed regnes udledninger både inden for og uden for det kommunale geografiske område. Det betyder således, at alle udledninger, forbundet med produktionen og transporten af varer og services, i sidste ende tilskrives forbrugeren. Forbrugsbaserede udledninger adskiller sig altså fra de direkte udledninger, som kun foregår inden for kommunegrænsen, hvilket hidtil har været omdrejningspunktet i klimaplanerne.
Gennemsnitsdanskeren har en forbrugsudledning på 11-13 ton CO2e pr. år. Desuden er transport, fødevarer, byggeri og bolig samt offentligt forbrug de forbrugskategorier, der udleder mest CO2e.


