Kommunens politiske styringsmodel

Allerød Kommunes politiske styringsmodel viser, hvordan byrådets vision, politikker og strategier hænger sammen og sætter retningen for kommunens udvikling og service.

Sådan hænger styringen sammen

Byrådets vision er det øverste politiske pejlemærke for, hvordan Allerød Kommune udvikler sig og løser sine opgaver. Visionen omsættes til politikker, strategier og planer, som tilsammen udgør kommunens politiske styringsmodel.

Styringsmodellen sikrer, at der er en tydelig sammenhæng mellem politiske mål og den konkrete indsats i hverdagen.

  • Byrådets vision er det overordnede politiske pejlemærke for kommunens styring og udvikling.
  • Politikker sætter retning og prioriterer serviceniveauet inden for de mange forskellige kommunale serviceområder og er grupperet indenfor 10 overordnede politikområder
  • Strategier og planer er handlingsanvisende styringsdokumenter, som på nogle myndighedsområder er lovbestemte.​De tager afsæt i visionen og relevante politikker.

Byrådet har i styringsmodellen defineret ti overordnede politikområder som Allerød Kommunes politikker, strategier og handleplaner rammesættes inden for.

De 10 politikområder 

  • Børne- og Ungepolitik
  • Erhvervspolitik
  • Kultur-, Idræts-, og Fritidspolitik
  • Natur-, miljø, og klimapolitik
  • Social- og beskæftigelsespolitik
  • Sundhedspolitik
  • Ældre. og Værdighedspolitik
  • Trafik- og mobilitetspolitik 
  • Økonomisk politik
  • Planstrategien

læs de enkelte politikker her

Vores primære fokus er at skabe værdi for borgerne, inden for rammerne af de serviceydelser og myndighedsopgaver, som kommunen har ansvaret for.