Forebyggende hjemmebesøg
Et forebyggende hjemmebesøg er en fortrolig samtale i dit hjem med en forebyggelseskonsulent. Samtalen handler om det, der er vigtigt for dig for at bevare et godt seniorliv.
Læs mere om forebyggende hjemmebesøg
Hvem kan få et forebyggende hjemmebesøg?
I Allerød Kommune bruger vi et kort spørgeskema, WIPP-360, til at vurdere, hvem der kan have glæde af et forebyggende hjemmebesøg.
Du modtager spørgeskemaet:
- Første gang i det år, du fylder 67 år
- I det år, du fylder 70 og 75 år
- Hvert år fra det år, du fylder 80 år
På baggrund af dine svar vurderer vi, om du kan have gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Hvis du allerede modtager helhedspleje fra kommunen, er du ikke omfattet af tilbuddet.
Det er helt frivilligt, om du vil besvare spørgeskemaet og tage imod et forebyggende hjemmebesøg.
Hvordan foregår besøget?
Besøget foregår hjemme hos dig og varer op til 45 minutter.
Samtalen tager udgangspunkt i dine svar på spørgeskemaet og det, der fylder i din hverdag.
Det kan fx være:
- Helbred, trivsel, motion, kost
- Tryghed, ensomhed, livskvalitet, socialt netværk
- Støttemuligheder, boligforhold, aktivitetstilbud i kommunen, tanker om fremtiden
- Glæder, sorger og besværligheder, der ofte følger med at komme op i årene
- Der kan ikke bevilges praktisk hjælp, personlig pleje eller andre ydelser under besøget.
Samtalen er fortrolig, og forebyggelseskonsulenten har tavshedspligt.
Du er velkommen til at invitere en pårørende med til samtalen.
Afdeling
Tlf.: 48 10 01 00
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag kl. 08:00 - 14:00
Torsdag kl. 12:00 - 17:00
Brug sikker mail (Digital Post), hvis du vil dele følsomme oplysinger i din henvendelse til kommunen.
Log på med MitID:
Allerød Rådhus
Borgerportalen
Bjarkesvej 2
3450 Allerød