Kursus "Viden om demens"
Når et menneske rammes af en demenssygdom, påvirker det hele familien. Hverdagen kan ændre sig markant, og som pårørende kan du opleve at stå alene med mange problemstillinger.
Demenskonsulenterne tilbyder derfor et kursus, hvor du som pårørende kan få viden om sygdommen og redskaber til at håndtere vanskelige situationer i hverdagen.
Kurset indeholder 3 moduler:
- Hjernen og demenssygdom
- Jura, Kommunikation
- Aktiviteter og hverdagen
Kurset afholdes i foråret.
Sted: Allerød Rådhus, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød
Tid: kl. 16.00 - 18.30
Dato: 17.02, 24.02, 03.03 2026
Tilmelding: senest 10.02 2026 til demenskonsulenterne.
Kursus: "Livet med demens i plejebolig"
At være pårørende til et menneske med demens skaber mange forandringer i hverdagen, og især når den man holder af, er flyttet i plejebolig. Demenskonsulenterne tilbyder derfor et kursus, der kan give dig større viden og forståelse for demens, samt hvordan du kan styrke jeres samvær og kommunikation.
Kurset indeholder 4 moduler:
- Viden om demens
- At se det hele menneske
- Nye måder at være sammen på
- At være pårørende
Kurset afholdes forår og efterår
Sted: Allerød Rådhus, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød
Tid: kl. 16.00 - 18.00
Dato: 04.11, 11.11, 18.11, 25.11 2025
I Allerød kommune tilbyder vi to pårørendegrupper.
Du har mulighed for at deltage i en lukket pårørendegruppe enten i foråret eller efteråret 2025. Forløbet strækker sig over 8 møder med undervisning, hvor vi tager udgangspunkt i dine oplevelser og behov som pårørende. Efter det lukkede forløb, kan du fortsætte i en netværksgruppe, hvor du kan dele erfaringer og få støtte i et trygt fællesskab. Demenskonsulenterne deltager som tovholder, så du altid har en fagperson at sparre med.
Sted: Engholms aktivitetscenter, Rådhusparken 58, 3450 Allerød
Tid: kl. 09.30 - 11.30
Dato: Både pårørendegruppe og netværksgruppe mødes den sidste onsdag i måneden.
Tilmelding
Tilmelding til kurser og pårørendegrupper skal ske ved at kontakte demenskonsulenterne.