Løntilskud for førtidspensionister

Er du førtidspensionist og vil gerne arbejde? Så kan et job med løntilskud være en mulighed

Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og må ikke være folkepensionist.

Vil du vide mere?

Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og må ikke være folkepensionist.

For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af Allerød Kommune.

Løn- og arbejdsvilkår aftaler du med din arbejdsgiver i samarbejde med de faglige organisationer.

Hvis din fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.

Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.

Støtte til hjælpemidler

Skal arbejdspladsen ændre på indretningen, eller har du brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.

Læs mere om

Løntilskud for førtidspensionister

Borgerservice - Job & Virksomhedsservice

Tlf. 48 10 01 00
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Jobcenter@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød