Åben rådgivning - hurtig hjælp, når du har brug for det
Du kan bare komme forbi, ringe eller skrive – vi er klar til at hjælpe dig med at få hul på det, der er svært. Det er gratis – og du kan være anonym.
Om åben rådgivning
Hvad kan jeg få hjælp til?
Du kan fx få støtte, hvis du:
- føler dig psykisk presset eller isoleret
- har økonomiske eller sociale problemer
- får breve, du ikke forstår
- har spørgsmål om alkohol, stoffer eller stress
Hvem møder du?
I åben rådgivning vil du kunne tale med sundhedsplejersker, familierådgivere og voksenrådgivere.
Famile- og voksenrådgivere er fagpersoner, der støtter og vejleder familier, børn, unge og voksne, når der er bekymringer omkring trivsel, samarbejde eller udfordringer i hverdagen.
- uddannet psykolog, socialrådgiver, pædagog eller lignende
- vant til at tale med både børn, unge, voksne
- underlagt tavshedspligt
Alle dem, du møder er kompetente fagfolk, der er vant til
- at tale om svære situationer i familien, f.eks. skilsmisse, konflikter eller mistrivsel
- at forstå voksne, familiers eller børn og unges adfærd og reaktioner
- at finde løsninger og skabe overblik over muligheder for støtte
- at henvise videre til relevante tilbud, hvis der er behov
Kan jeg få rådgivning om min familie?
Ja – vi rådgiver bl.a. om:
- børns trivsel og opdragelse
- forældrerollen og skilsmisse
- familiemønstre og konflikter
- regler og muligheder for støtte
Skal jeg bestille tid?
Nej. Du kan bare møde op, ringe eller skrive i åbningstiden.
Er det anonymt?
Ja – du bestemmer selv, hvilke oplysninger og hvor meget du vil dele om dig selv. Vi har tavshedspligt.
Koster det noget?
Nej. Rådgivningen er helt gratis.
Det Åbne Hus
- Få hurtig hjælp. Kom forbi, ring eller send mail til os.
Tlf. 20 56 16 32
Mandag kl. 16:00 - 18:00
Onsdag kl. 14:00 - 16:00
Fredag kl. 12:00 - 14:00
Åben Rådgivning Aabenraadgivning@alleroed.dk
Den Åbne Dør: Daad@alleroed.dk
Det Åbne Hus
- Åben Rådgivning
- Den Åbne Dør
Frederiksborgvej 63, 1. sal
3450 Allerød
Log på med MitID, hvis du vil sende mail med følsomme data (Digital Post)
Den Sociale Døgnvagt - via Nordsjælland politi
49 27 14 48 (der er døgnåbent)