Fra skoleåret 2025/2026 kan du vælge juniormesterlære, hvis du går i 8. eller 9. klasse. Det betyder, at du kombinerer skole med praktik i en virksomhed – typisk 1-2 dage om ugen. Resten af tiden er du i skole og har som minimum dansk og matematik.
Juniormesterlære er for dig, der gerne vil lære gennem praksis og prøve, hvordan det er at være på en rigtig arbejdsplads. Du går stadig på din folkeskole og afslutter 9. klasse med afgangsprøve – ligesom alle andre.