Hvad gør jeg, hvis mit barn har det svært i dagtilbuddet?
Hvis dit barn har det svært – fagligt, socialt, adfærdsmæssigt eller fysisk – er det vigtigt, at du tager kontakt til barnets institution som det første. Du kan blandt andet drøfte med institutionen, hvordan institutionen vil imødekomme dit barns behov i den almindelige pædagogiske hverdag.
- Institutionens ledelse kan anmode om konsultativ støtte fra Det Tværfaglige Kompetencecenter i Allerød Kommune, som består af psykologer og andre fagpersoner.
- Hvis dit barn har omfattende støttebehov, skal der tages stilling til, om der er behov for specialpædagogisk bistand - det kan fx. være ekstra støttetimer eller plads i en specialbørnehave.