BBR-oplysninger bruges ikke kun af kommunen – de har også stor betydning i andre sammenhænge. Når du eksempelvis skal forsikre din bolig, optage lån eller sælge din ejendom, bliver oplysningerne i BBR brugt som grundlag.
Som ejer er det dit ansvar, at oplysningerne i BBR er korrekte og opdaterede. Det gælder eksempelvis oplysninger om areal, anvendelse, installationer og bygningens alder.
Selvom en bygning eller et areal er registreret i BBR, betyder det ikke nødvendigvis, at det er lovligt opført. BBR er en registrering – ikke en byggetilladelse.