Olie- og naturgasfyr - hvad gælder?

Olie- og naturgasfyr udfases som almindelig boligopvarmning

Mod en grønnere fremtid

Allerød Kommunes varmeplan er et centralt redskab værktøj i planlægning af fremtidig varmeforsyning. Varmeplanen viser, hvilke områder der kan forvente fjernvarme og hvor boligejere i stedet må finde andre løsninger.

Oliefyr - nye må ikke installeres

Siden 2016 har det været ulovligt at installere nye oliefyr eller at renovere gamle i en grad, der svarer til en nyinstallation. Hvis du har et oliefyr, må du gerne fortsætte med at bruge det, så længe det fungerer – men kun mindre reparationer er tilladt.

Naturgasfyr 

Regeringen har en målsætning om, at alle naturgasfyr skal være udfaset i 2035. Der er endnu ikke lovgivning på området, så det er fortsat lovligt at bruge naturgasfyr – også efter 2035 – indtil andet besluttes.

Olietanke – hvad skal du vide?

Hvis du har en olietank, gælder der regler for vedligeholdelse og hvor gamle de må være. Olietanke, der ikke er i brug skal sløjfes. Find vejledning: Miljøstyrelsen: olietanke.

Senest opdateret 09-10-2025
Skal du have ny varmekilde?

Bliv guidet gratis

Find information og få uvildig sparring

Spar Energi