Det er vigtigt at beskytte vores fælles drikkevandsressource.Hele Allerød Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, og derfor behandler vi ansøgninger om jordvarmeanlæg med stor omhu – især ved anlæg med dybe boringer.
Etablering eller ændring af jordvarmeanlæg
Du skal have tilladelse fra kommunen, før arbejdet går i gang.
Sådan ansøger du
Hvornår skal jeg søge tilladelse?
Du skal søge tilladelse, hvis du vil etablere eller ændre et jordvarmeanlæg. Du må ikke påbegynde arbejdet, før du har fået en tilladelse fra kommunen.
Hvordan søger jeg tilladelse?
Du søger digitalt via Byg og Miljø-portalen. Du kan selv sende ansøgningen eller få din installatør til det. Hvis andre søger for dig, skal der vedlægges en fuldmagt.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
Din ansøgning skal indeholde:
- Oplysninger om ansøger og installatør
- Placering af anlægget
- Beskrivelse af anlægget (type varmepumpe, frostsikringsvæske mv.)
- Situationsplan over anlæggets placering
- Fuldmagt, hvis relevant
Ved dybe boringer skal du også:
- Søge om VVM-screening
- Opfylde krav som ved dybe vandforsyningsboringer
Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?
Terrænnære anlæg: Op til 6–8 uger
Dyb boring: op til 8–10 uger
Tiden gælder fra den dag, kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger.
Hvordan følger jeg med i sagen?
Log ind på Byg og Miljø for at se status, sende dokumentation eller læse beskeder fra sagsbehandleren.
Når anlægget er etableret
Hvad skal jeg gøre, når anlægget er taget i brug?
Du skal færdigmelde anlægget til Natur og Miljø:
- Indsend tæthedsprøvning og målsat tegning - via din bruger på Brug Byg og Miljø eller mail direkte til: naturogmiljoe@alleroed.dk
- Opdater varmekilden i BBR via bbr.dk/ret
Skal anlægget kontrolleres?
Ja, der skal foretages et eftersyn efter det første driftsår af en sagkyndig. Eftersynet skal dokumenteres og gemmes i 10 år.
Hvad gør jeg, hvis anlægget bliver utæt?
Stop straks udslippet og kontakt Natur og Miljø.
Indsend:
- Redegørelse for hvad der er gjort
- Reparationstegning
- Resultat af tæthedsprøvning
Tæthedsprøvning inden ibrugtagning
Inden anlægget igen kan tages i brug, skal der gennemføres en tæthedsprøvning af anlægget efter fremgangsmåden i bilag 3 i jordvarmebekendtgørelsen. Resultatet skal fremsendes til Allerød Kommune senest 14 dage efter tæthedsprøvningen.
Hvordan sløjfer jeg anlægget?
Hvis anlægget tages varigt ud af drift:
- Sløjf det ved at tømme for frostsikringsvæske og skyl med rent vand
- Meddel sløjfningen via Byg og Miljø senest 4 uger efter
- Oplys ny varmeforsyning, så kommunen kan opdatere BBR
Reduktion af elafgift
Du kan ansøge om reduktion i elafgiften hos dit elselskab, hvis dit jordvarmeanlæg bruger over 4.000 kWh/år
- Anlægget skal være færdigmeldt og registreret i BBR
- Opdater varmeforsyning på bbr.dk/ret
- Du får en BBR-meddelelse i din e-Boks som dokumentation
- Send meddelelsen til dit elselskab – udskriftsdatoen er ofte nok
- Allerød Kommune sender ikke oplysninger til elselskaber
Du kan finde dokumentation i BBR via “Se BBR-oplysninger” → Varme og energi
Natur, Miljø og Klima
Tlf. 48 10 08 18
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag kl. 08:00 - 14:00
Torsdag kl. 12:00 - 17:00
Log på med MitID for at sende sikker mail (Digital Post)
Allerød Rådhus
Bjarkesvej 2
3450 Allerød