Håndtering af regnvand

Der er flere muligheder for at håndtere regnvand på din egen grund – enten ved nedsivning eller ved at lede vandet til den offentlige kloak.

Nedsivning eller afledning til kloak?

Som udgangspunkt kan regnvand kun ledes til kloakken, hvis det allerede gør det i dag. Kontakt Allerød Kommune for at høre, hvilke muligheder der gælder for din ejendom.

Ønsker du i stedet at nedsive regnvandet på din egen grund, skal du søge om tilladelse hos Allerød Kommune.

Ansøg om nedsivningstilladelse

Hent vejledning til ansøgning om nedsivning via faskiner og regnbede 

Løsninger til nedsivning af regnvand

Der findes forskellige løsninger til håndtering af regnvand, som kan etableres i haven eller på grønne arealer. Nogle kan indpasses diskret, mens andre kan skabe merværdi for området og styrke biodiversiteten.

Hvorfor er det vigtigt at tænke langsigtet og bæredygtigt?

I fremtiden vil vi opleve mere regn og flere skybrud i Danmark. Derfor er det vigtigt at vælge en løsning, der er fremtidssikret og sikrer, at regnvandet ikke skader miljøet, din ejendom eller dine naboer.

Når regnvand håndteres lokalt, kan det også være med til at aflaste det fælles afløbssystem. Det mindsker risikoen for overløb og gavner søer og vandløb.

LAR-løsninger

I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at etablere nedsivningsløsninger – også kaldet LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).

Overvejer du en nedsivningsløsning i form af LAR-anlæg - f.eks. faskine, regnvandsbed eller regnvandsbassin?

Følgende overvejelser er vigtige: 

Har jeg plads nok?

Er der plads nok på din grund til at etablere den størrelse LAR-anlæg, du har behov for? Afstandskravene til henholdsvis skel (2 meter) og til bygninger med kælder/beboelse (5 meter) skal kunne kan overholdes.

Hvor stor skal LAR-anlægget være?​

Det er vigtigt du beregner, hvor stor løsningen skal være, da den skal kunne rumme alt det vand, der falder - også i en ekstrem situation med voldsom og langvarig regn. Du finder hjælpeværktøjer sidst på siden. 

Beregning af størrelsen afhænger bl.a. af:

  • Tagets størrelse, dvs. mængden af vand, faskinen skal kunne optage.
  • Jordens type og evne til at lede vandet væk (se under afsnittet "Test jordens K-værdi"). 
  • Du skal være opmærksom på, at hvis grundvandsspejlet i perioder af året står højt på din grund, så vil en faskine ikke virke efter hensigten
  • LAR-anlæg kræver vedligeholdelse for at fungere optimalt

Tilladelse

Husk at indhent tilladelse før løsningen etableres. Læs mere under fanen ”Sådan ansøger du om nedsivningstilladelse"

Søg råd hos kommunen

Hvis forholdene på din grund gør det umuligt at nedsive regnvand, så kontakt Allerød Kommune for råd og vejledning

Allerød Kommune anbefaler at benytte Spildevandskomitéens regneark til dimensionering af LAR-anlæg (version 2023).

Dimensionering af LAR-anlæg

Inden du søger tilladelse til nedsivning gennem systemet Byg og Miljø skal du skaffe oplysning om jordens evne til at nedsive vandet, den såkaldte ’hydrauliske ledningsevne’ (K-værdi).

Når du har fundet K-værdi(erne), skal du afmærke dem på en plan eller en skitse over det sted på din ejendom, hvor nedsivningen skal ske.

Herefter scanner du den færdige skitse og uploader den i ansøgningsblanketten på Byg og Miljø under punktet ’Yderligere information’.

Læs her, hvordan du laver forundersøgelser

Du skal have en tilladelse til at afkoble dit tag- og overfladevand fra kloaknettet og lade regnvandet sive i jorden gennem LAR-anlæg, f.eks. via faskiner, regnvandsbede eller-bassiner.

Vi giver, som udgangspunkt, ikke tilladelse til nedsivning af vand fra overflader bestående af zink, kobber, bly eller lignende.

Læs vejledning til ansøgning om faskiner

Hvis du ønsker at afkoble dit regnvand fra den offentlige kloak, kan du i visse tilfælde få et tilskud fra forsyningsselskabet Novafos A/S.

Nedsivningstilladelse kræves

Det kræver du har nedsivningstilladelse til at håndtere regnvandet på egen grund - via et LAR-anlæg, f.eks. en faskine, regnvandsbassin eller et regnvandsbed.

I ansøgningen om nedsivningstilladelse skal du gøre opmærksom på, at du ønsker at afkoble dit regnvand. Derefter kan du ansøge forsyningsselskabet Novafos A/S, der administrerer tilslutningsbidraget, om et tilskud.

Du mister retten til at lede regnvand gennem kloak

Tilskuddet er en tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, der er det beløb, man betaler for at blive tilsluttet offentlig kloak.

NB! Vær opmærksom på, at du mister retten til i fremtiden at lede regnvand til offentlig kloak.

Læs mere og ansøg om tilskud til afkobling fra kloak

Alt kloakarbejde, herunder afpropning af regnvandsledninger fra kloakrørene/brønde, skal laves af en autoriseret kloakmester.

Alt andet arbejde – udgravning, rørlægning, nedgravning af faskine og lignende - må du gerne selv lave, hvis vandet kommer fra et tag.

Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for, at etableringen af anlægget udføres efter gældende regler.

Læs mere om

LAR-Anlæg

LAR står for Lokal Afledning af Regnvand

LAR i Danmark

Natur, Miljø og Klima

Tlf. 48 10 08 18
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Naturogmiljoe@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød