Regler og lovgivning af solceller

Der findes forskellige typer solceller, og der er nogle regler og praktiske forhold, du skal kende til, før du går i gang. Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål.

Solceller - FAQ

Der findes to hovedtyper:

  • Traditionelle solcellepaneler: Sorte, effektive og prisvenlige. Velegnede til flade tage.
  • Bygningsintegrerede solceller (BIPV): Erstatter byggematerialer som tegl eller skifer. Fås i flere farver og passer godt til synlige steder – men producerer ofte lidt mindre strøm.

Som udgangspunkt ikke - når anlægget ligger plant på taget. fordi:

  • Hvis byggeretten i Bygningsreglementet ikke overholdes, kræves byggetilladelse.
  • Lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste deklarationer kan stille krav til placering og udseende.

Er du i tvivl, bør du få en vurdering af en professionel rådgiver.

Ændres der ikke på den eksisterede konstruktion i et omfang som modstrider B18 § BR18, § 5 punkt 4, kræver solcelleanlæg ikke byggetilladelse, såfremt solcelleanlægget holdes inden for tagets vandrette udbredelse, og såfremt den samlede højde ikke overstiger 8,5 meter jf. BR18 § 176.

Solcelleanlæg på flade tage, der er højere end 1 meter over eksisterende tagflade vurderes at være en bygningslignende konstruktion, og er derved omfattet af krav om byggetilladelse.

Ovenstående gælder for:

  • Bebyggelse i områder med anden type bygning end enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende i tilknytning hertil.

Nej, informationen her gælder kun for enfamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse. Andre bygningstyper har andre regler.

For erhvervsbygninger, etageboliger og boligforeninger

Ønsker du at etablere anlæg i forbindelse med erhvervsbyggeri eller etageboliger, skal du kontakte en rådgiver, som kan hjælpe med at vurdere bygningens.

Derefter skal du sende en mail til: Naturogmiljoe@alleroed.dk, med beskrivelse af projektet, herunder:

  • En situationsplan, der viser, hvilken tagflade anlægget ønskes placeret på, med en afgrænsning af, hvor meget det fylder på tagfladen.
  • Panelernes afstand til matrikelskel skal angives på situationsplanen.
  • Du bedes beskrive, om anlægget lægges ovenpå tagfladen og følger tagbeklædningens hældning, er indfældet i selve tagfladen eller står på stativ over tagfladen, således at panelerne ikke placeret umiddelbart over tagfladen og/eller afviger fra tagfladens hældning.
  • Oplyse hvor meget anlægget i givet fald er løftet over tagfladen.
  • Datablad på de ønskede paneler.
  • Redegørelse for udseende, herunder farve på paneler og rammer om panelerne, samt på bærestativ, såfremt det er synligt. 
  • Redegørelse for om panelerne er spejlende i overfladen eller giver generende reflekser.
  • I forhold til solcelleanlæg af større omfang, er det relevant, at du undersøger, om det anlæg, som du ønsker at opsætte, kan rummes inden for BR18 § 5, stk. 1, nr. 4, eller om anlægget får en sådan opbygning og omfang, at de konstruktive og/eller brandmæssige forhold påvirkes, så anlægget kræver byggetilladelse.
  • Hvis der er dispensationskrævende forhold i projektet, skal du medsende en begrundet dispensationsansøgning og gerne, hvilken bestemmelse du søger om dispensation fra (BR18 § x, eller lokalplan nr. og paragraffens nr.)

Energistyrelsen har en liste over VE-godkendte installatører, som er specialister i vedvarende energi.

Få rådgivning fra energistyrelsen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allerød Kommune:

byg@alleroed.dk

Tlf: 48 10 08 17

Regler og lovgivning

Solcelleanlæg er omfattet af bygningsreglementet og skal opfylde relevante bestemmelser som f.eks. i kapitel 12 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger og kapitel 5 Konstruktioner.

Bygningsreglement 2018 kan findes på:

Bygningsreglementet

Solceller på enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse

Som udgangspunkt kræver det ikke byggetilladelse at lægge solceller plant på taget, hvis byggeretten og de tekniske bestemmelser i Bygningsreglementet (BR18) er overholdt. Byggeretten er beskrevet i BR18 kapitel 8 og omfatter blandt andet regler om bygningens højde og afstand til skel.

Læs om byggeretten her:

Byggeretten

Det er en forudsætning, at de præaccepterede løsninger i forhold til brand og konstruktion er fulgt.

Læs om de præaccepterede løsninger her:

Præaccepterede løsninger

Solceller på erhvervsbyggeri og etageboligbygger

Hvis større anlæg etableres i forbindelse med erhverv og etageboliger, er det relevant, at du undersøger, om det anlæg som du ønsker at opsætte, kan rummes inden for BR18 § 5, stk. 1, nr. 4, eller om anlægget får en sådan opbygning og omfang, at de konstruktive og/eller brandmæssige forhold påvirkes, så anlægget kræver byggetilladelse.

Opsætning i forhold til byggetekniske forhold ved taget/bygningen

Ved opsætning af solcellepaneller oven på et eksisterende tag, bør du få en ingeniør eller lignende fagperson til at vurdere tagets tilstand og bæreevne, og få vejledning om sikker montering.

Hvis taget skal bære en større last end det er dimensioneret til, eller der sker en forkert montering, kan det give store skader på din bygning.

Du skal desuden sikre dig, at projektet overholder bygningsreglementet. Tilslutning af solcelleanlægget fra inverter til eltavle og tilslutning til elnet skal altid foretages af en autoriseret el-installatør.

Hvis du ønsker at opføre et fritstående anlæg på terræn, skal du søge byggetilladelse. Disse anlæg skal vurderes konkret, da der ikke findes en byggeret for dem.

Ansøgningen sendes via

www.bygogmiljoe.dk

eller til

planogbyg@alleroed.dk

Inden du opsætter solceller, skal du undersøge, om din ejendom er omfattet af en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyste deklarationer. Disse kan indeholde regler om bygningers udseende og tagmaterialer, som kan have betydning for, om du må opsætte solceller.

Et solcelleanlæg kan have en størrelse og udformning, der gør, at det i henhold til lokalplanbestemmelserne skal betragtes som en del af tagmaterialet. Det vurderes konkret, om anlæggets dimensioner og udseende medfører, at det omfattes af lokalplanens regler for tagmaterialer.

Hvis du søger dispensation

Ansøgningen skal være begrundet og indeholde:

  • Redegørelse for anlæggets placering, udformning og materialer mv.
  • Anlægget indtegnet på situationsplan
  • Anlægget indtegnet på facade – foto eller tegning
  • Oplysning om arealet af solfangere/solcellepaneler på tagfladen
  • Produktblad/oplysning om farve på konstruktionen (rammer mv.)
  • Oplysning om glans/overflade – er solcellepanelerne antirefleksbehandlede?

Ansøgningen sendes via

www.bygogmiljoe.dk

eller til

planogbyg@alleroed.dk

Er du i tvivl, om det kræver dispensation, kan du kontakte Plan og Byg på samme mailadresse.

Find Lokalplaner på:

Lokalplaner

Find Tinglyste deklarationer: :

www.tinglysning.dk

Du skal undersøge, om din ejendom ligger i et fredet område. I nogle tilfælde kræver opsætning af solcelleanlæg dispensation fra fredningsnævnet.

Er din ejendom omfattet af naturbeskyttelsesloven beskyttelseslinjer i forhold til sø, å, skov, osv., kan det også kræve en dispensation.

Se om det gælder din ejendom:

Miljøportal

Opsætning af solfangere og solceller på fredede bygninger kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Opsætning af solfangere og solceller på bevaringsværdige bygninger kan kræve dispensation fra en lokalplan og lignende.

Vælg farve og overflader på paneler og rammer, så anlægget får den mest diskrete fremtoning i forhold til det tagmateriale, anlægget opsættes på. Erfaringsmæssigt fremstår sorte (monokrystallinske) paneler og sorte rammer mere roligt, end blå (polykrystallinske) paneler og lyse rammer.

Vælg om muligt solcellepaneller med anti-refleksbehandling, som også er med til at gøre anlæggets fremtoning mere diskret og hensynsfuld i forhold til omgivelserne.

Placer panelerne regelmæssigt på tagfladen, gerne i samlede blokke - se på helheden af tagfladen og facaden. Overvej om det maksimale antal paneler er nødvendigt, hvis det giver et rodet udtryk, der skæmmer din bygning.

Tag hensyn til omgivelsernes oplevelse af dit solcelleanlæg, f.eks. gener fra refleksion. Uanset om anlægget er lovligt opsat, kan der i særlige tilfælde være grundlag for en privatretlig sag, hvis naboen oplever gener ud over den såkaldte naboretlige tålegrænse.

Det er et generelt formelt krav, at ansøgninger om byggetilladelser skal indsendes via:

 www.bygogmiljoe.dk.

Vi anbefaler, at du bruger lidt ekstra tid på at kvalitetssikre ansøgningen, herunder at du sikrer dig, at du udfylder alle relevante dele og indsender den relevante dokumentation (fx tegninger). Det har også den bonus at sagsbehandling går hurtigere. Du kan finde praktisk hjælp til at anvende systemet her:

 https://www.bygogmiljoe.dk/hjaelp/forside

Skal solcelleanlægget registreres i BBR?

Det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne i BBR er korrekte, jf. bekendtgørelse om ajourføring af BBR.

Registreringen foretages på www.bbr.dk, når anlægget er etableret. Har du spørgsmål til registreringen, kan du skrive til planogbyg@alleroed.dk.

Plan og Byg

Tlf. 48 10 08 17
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Planogbyg@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød