Der er etableret en psykiatrisk hjemmeplejeenhed til borgere, der på grund af psykiske vanskeligheder eller misbrug, har behov for hjemmepleje.
Det er et tilbud om hjælp til personlig pleje, rengøring, hjælp til at tage medicin eller andre sygeplejeopgaver.
Du kan kontakte Det Åbne Hus eller psykiatrisk hjemmeplejeteam, hvis du oplever, at du har behov for psykiatrisk hjemmepleje. Der vil blive afholdt et visitationsbesøg i dit hjem, med en samtale om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
Psykiatrisk hjemmeplejeteam tilstræber, så vidt det er muligt, at de medarbejdere, der kommer i dit hjem er nogle du kender.