Hvis du står uden tag over hovedet
Bor du i en permanent bolig i Allerød Kommune – som ejer eller lejer – og pludselig står uden tag over hovedet, kan du i særlige tilfælde få tilbudt en akutbolig.
Hvem kan søge?
Du kan være i målgruppen, hvis du uventet ikke længere kan blive boende i din nuværende bolig. Det kan for eksempel være på grund af:
- skilsmisse eller separation
- sygdom
- at du har mistet dit arbejde
Salg af bolig uden en social begivenhed anses som udgangspunkt ikke for at være en akut boligsituation.
Individuel vurdering
Hver ansøgning vurderes individuelt. Vi ser blandt andet på din økonomi og på, om du har børn med særlige tilknytningsforhold. Akutboliger tildeles til den, der har det største behov – og der er ikke venteliste.
Vær opmærksom på ventetid
Selvom du er i målgruppen, kan der være op til et års ventetid. Det er derfor vigtigt, at du også selv leder videre. Du får kun ét tilbud om akutbolig.
Sådan søger du
Ring til Borgerservice for at få vurderet, om du kan komme i betragtning til en akutbolig.