Referat

Orientering

Økonomiudvalget orienteres om aktuel økonomi ultimo januar 2022.

Likviditetsprognosen er, som i sidste måned, stort set uændret i forhold til det vedtagne budget 2022-29. Det vil sige, at der ses en mindre forbedring på kort sigt fra nu og frem til medio 2023. Ved budgetvedtagelsen i oktober 2021 var forventet en ”U-formet” kurve frem til medio 2023. Udviklingen er fortsat mere jævn, hvor der en mindre stigning på kort sigt grundet tidsforskydninger i forbruget. I den efterfølgende periode er likviditetsprognosen stort set uforandret.

Over den samlede budgetperiode 2022-29 forventes likviditeten fortsat at ligge over byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr. I tabellen nedenfor fremgår udviklingen i den gennemsnitlige likviditet siden sidste måned.

Tabel 1. Gennemsnitlig kassebeholdning

Den forventede gennemsnitlige likviditet i denne aktuel økonomi udgør 73,2 mio. kr. ultimo 2029, hvilket er en forværring på 0,2 mio. kr. i forhold til sidste måned.

Likviditetsprognosen kan aflæses af figuren i bilaget til sagen.

De økonomiske risikofaktorer er relativt store, hvilket er beskrevet nærmere i bilaget til sagen.

Forudsætninger

Aktuel økonomi baserer sig på forventet regnskab pr. 30. november 2021, det vedtagne budget for 2022-29 og byrådsbeslutninger til og med 27. januar 2022.

Endvidere indgår skønnede overførselsbeløb for drift, anlæg, lån til 2022 samt effekten af det udgiftsstop, som byrådet har besluttet i februar 2021.

Endelig er der taget højde for skønnede tidsforskydninger i anlægsprogrammet i overensstemmelse med seneste anlægsstatus samt dertil knyttet lånoptagelse.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Orientering. 

Økonomiudvalget orienteres om status på den igangværende analyse ”Nyudvikling af kataloget for servicereduktioner” til brug for budgetlægningen til 2023-30.

Rasmus Morten Høybye Duus fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab deltager under behandling af punktet.

På byrådets møde den 24. juni blev det besluttet at igangsætte tre analyser til brug for budgetlægningen for 2023-30, herunder ”Nyudvikling af kataloget for servicereduktioner”. Økonomiudvalget godkendte den 17. august kommissorie for analysen, som er vedlagt som bilag til sagen.

Analysen ligger inden for området af kommunens økonomiske styringsprincipper og den budgetstrategi der fastlægges årligt af byrådet.

Bortset fra i 2021, er der årligt blevet udarbejdet et katalog med forslag til servicereduktioner som led i budgetprocessen. Kataloget har sammen med effektiviseringskatalogerne udgjort de politiske handlemuligheder der kunne gøres brug af, hvis det har været nødvendigt af hensyn til kommunens samlede økonomi. Erfaringerne med de senere års servicereduktionskataloger er, at forslagene er blevet færre og færre, og at dem der ikke blev vedtaget, i vid udstrækning gik igen året efter.

Formålet med analyse om nyudvikling af kataloget for servicereduktioner er:

a. At analysere de kataloger andre kommuner gør brug af, med det formål at få inspiration til andre måder at beskrive forslagene, andre typer af forslag og andre måder strategisk at arbejde med besparelser via servicereduktioner.

b. At gennemgå alle kommunens fagområder ift. hvilke handlemuligheder der er for at opnå besparelser ved at sænke serviceniveauet eller helt ophøre med dele af opgaveløsningen

c. At udarbejde et katalog med forslag til servicereduktioner på samlet set ca. 2%, baseret på læringen fra analysen i øvrigt.

Analysen varetages af BDO, som på mødet vil give en status på det igangværende arbejde med analysen. Slutleverancen for analysen er blandt andet et samlet katalog med forslag til servicereduktioner på minimum 30 mio. kr., som kan indgå i budgetprocessen for 2023-30.

Analysens resultat præsenteres for Økonomiudvalget i juni 2022, og kan herefter indgå i budgetlægningen 2023-30.

Forvaltningen foreslår at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

I denne sag orienteres Økonomiudvalg og byråd om status på og håndtering af Covid-19. Endvidere skal der træffes beslutning om hvilke principper, håndteringen af Covid-19 fremadrettet skal håndteres efter i kommunen.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Den aktuelle smittesituation
Smitten i Danmark har været markant stigende i de seneste måneder, hvilket også kendetegner udviklingen i Allerød Kommune. Aktuelt er 1.582 borgere testet positive de seneste 7 dage, hvilket giver en incidens på 6.128. Den aktuelle smittesituation er således meget høj, hvilket i høj grad påvirker driften af kommunens virksomheder.

Afvikling af de fleste nationale retningslinjer og anbefalinger

Regeringen har på baggrund af Epidemikommissionens indstilling besluttet, at kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom ophører den 1. februar 2022. Samtidig er de fleste anbefalinger og restriktioner bortfaldet. Dette indebærer, at der er sket en lang række ændringer i kommunens håndtering af pandemien.

Coronapas

Fra den 1. februar er det ikke længere et krav, at medarbejdere skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, når vi møder på arbejdet.

Generelle anbefalinger gælder fortsat

Der er på alle områder fortsat en opfordring om fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19 – herunder afstand mellem medarbejdere, hyppig udluftning fx en gang i timen, undgå sammenstimling indenfor, fastholde gode rutiner med god håndhygiejne, tydeliggørelse og ekstra rengøring af kontaktpunkter mv. https://www.sst.dk/da/corona

Skole- og dagtilbudsområdet

Stort set alle anbefalinger og restriktioner er bortfaldet, bortset fra smittereducerende tiltag, det nuværende testsetup og smitteopsporingen.

Kommunens dagtilbud, skoler og klubber har derfor brugt uge 5 på at omstille dagligdagen til en mere normal drift, hvor børnene ikke længere skal være adskilt i stuer/grupper og klasser. Der kan godt være lidt forskel i driften på, hvor hurtigt man kan omstille sig, og det skal der være plads til. Der har den seneste tid haft rigtig meget smitte blandt børn og medarbejdere, så derfor forventes også, at smitten snart har toppet.

Indtil smittesituationen vender, vil der desværre fortsat være mange medarbejdere syge med Covid-19, og hverdagen vil fortsat blive svært at få til at hænge sammen.

Der er fortsat en opfordring til to ugentlige screeningstest for vores medarbejdere i dagtilbud, skoler og klubber. Derudover opfordres alle børn fra og med 1. klasse også til at lade sig teste 2 gange ugentligt. Der vil fortsat være mulighed for gratis selvtest til alle de ovenævnte personer samt 0. klassebørnene. Endvidere fortsætter vores podeteam med at teste 1 gang ugentligt på alle vores skoler. Tilbuddet gælder fortsat også for medarbejdere i dagtilbud, skole og klubberne samt alle skolebørnene.

Det vil fortsat være muligt for medarbejdere i dagtilbud at anvende visir, og medarbejderne i vores skoler kan anvende visir og mundbind – sidstnævnte dog ikke i undervisningssituationer eller i andre situationer, hvor de er i kontakt med børnene.

Krav om mundbind eller visir for forældre og besøgende i dagtilbud, skoler og klubber er bortfaldet helt fra den 1. februar 2022.

Ældre- og Sundhedsområdet

Det er afgørende på Ældre- og Sundhedsområdet, at der fortsat skal passes på kommunens ældre og sårbare borgere, som fortsat kan opleve risici og utryghed ved udsættelse for smitte.

I den forbindelse har Social- og Ældreministeriet udsendt en orienteringsskrivelse, som bl.a. indeholder en opfordring til lokalt på plejehjem og på sociale tilbud med sårbare beboere/brugere så vidt muligt at opretholde brug af coronapas for besøgende og anvendelse af mundbind eller visir for besøgende og ansatte. Orienteringsskrivelsen indeholder også en anbefaling om fortsat fokus på testindsatsen ift. ansatte på plejehjem, i ældreplejen og på sociale tilbud med sårbare mennesker og ift. besøgende på plejehjem og sociale tilbud.

Kommunen følger ministeriets anbefaling og det indebærer:

• At medarbejdere fortsat skal bruge mundbind/visir
• At pårørende/besøgende fortsat skal bruge mundbind/visir samt kunne fremvise coronapas.

Beslutningen skal ses i lyset af de fortsatte høje smittetal nationalt og lokalt samt, at der er smitteudbrud på alle 5 plejecentre. Vi vil løbende vurdere, hvornår det skønnes forsvarligt at ændre denne beslutning.

Testindsatsen og mulighed for selvtest fortsætter uændret.

Den formelle håndtering af Covid-19
Alle kommuner har forskellige beredskabsniveauer og flere af disse har været bragt i spil under Covid-19. Kommunes øverste kriseberedskab og krisestyringsstab har været aktiveret under dele af pandemien. Op til sommerferien 2021 nedlagde Allerød Kommune kriseberedskabet og krisestyringsstaben. Sundhedsberedskabet har i hele Covid-19 perioden været aktiveret, efter den beredskabsplan der er her for. Idet Covid-19 ikke længere defineres som en samfundskritisk sygdom og de forventede håndtering af pandemien har fået en anden karakter end hidtil, kan det være en anledning til at beredskabsplanen for Sundhedsområdet igen deaktiveres.

Politiske principper for håndtering af Covid-19

På baggrund af at kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom ophørte den 1. februar 2022 foreslår Forvaltningen, at corona-epidemien for nuværende håndteres efter følgende principper:

• Beredskabsplanen for Sundhedsområdet deaktiveres, idet Covid-19 ikke længere defineres som en samfundskritisk sygdom.
• Der er fortsat fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af Covid-19.
• Der er aktuelt stort sygefravær og opgaveløsningen er derfor i høj grad berørt af smittespredningen. Afviklingen af de nuværende restriktioner sker derfor i takt med at smitten aftager og anbefalingerne fra Sundhedsmyndighederne afvikles. Det delegeres til ledelsen at varetage afviklingen af restriktionerne og håndtere eventuelle uklarheder vedr. anbefalinger og retningslinjer.
• Såfremt der opstår nedlukninger eller større hjemsendelser som følge af Covid-19, orienteres berørte fagudvalg på det førstkommende møde.
• Eventuelle merudgifter som følge af Covid-19, vil fortsat skulle indeholdes i det nuværende budget.

Økonomiudvalget og byråd godkender forslaget til fremadrettede politiske principper for håndtering af Covid-19 samt tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

I henhold til beredskabslovens § 10 skal kommuner, der samordner deres redningsberedskab, nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne.

Byrådet skal med denne sag godkende valg af medarbejderrepræsentant til den fælles beredskabskommission.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Den fælles Beredskabskommission består af 15 medlemmer:

• Borgmesteren i Allerød Kommune
• Borgmesteren i Fredensborg Kommune
• Borgmesteren i Hørsholm Kommune
• Borgmesteren i Rudersdal Kommune
• Politidirektøren fra Nordsjællands Politi
• 2 medlemmer valgt blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer i hver af de deltagende kommuner
• 1 medarbejderrepræsentant, som vælges af og blandt medarbejderne
• 1 repræsentant fra det frivillige redningsberedskab valgt af og blandt de frivillige

I overensstemmelse med 'Retningslinjer for medarbejderrepræsentant ved Nordsjællands Brandvæsen' har der været gennemført valg af medarbejderrepræsentant for den kommende kommunale valgperiode.

5 kandidater havde meldt deres kandidatur og blandt disse har medarbejderne valgt Morten Gluver med 49 stemmer af samlet 128 afgivne gyldige stemmer.

Indstillingen fra medarbejderne skal endelig godkendes i byråd/kommunalbestyrelser.

Beredskabskommissionen indstiller:

1. at resultatet af valget tages til efterretning og Morten Gluver godkendes som medarbejderrepræsentant i beredskabskommissionen for perioden 2022-2025.

Beslutning

Den fælles introduktion af det nye byråd og fagudvalgene er tilrettelagt i én samlet proces, der strækker sig over det første halve år. Et centralt element i opstarten af det nye byråd er, at hvert fagudvalg udarbejder et arbejdsprogram for perioden 2022-25.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender processen for arbejdsprogrammet og oversender sagen til fagudvalg. Fagudvalgene skal så udarbejde et arbejdsprogram for funktionsperioden 2022-25 med henblik på, at det kan blive fremlagt for alle byrådets medlemmer på seminaret den 17. - 18. juni 2022. Det samlede arbejdsprogram vedtages af byrådet medio 2022.

Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Det samlede arbejdsprogram vedtages af byrådet.

Formålet med arbejdsprogrammet

Formålet med arbejdsprogrammet er, at det nye byråd samt de enkelte fagudvalg fra starten har mulighed for at sætte fokus på vigtige politiske temaer, som der skal arbejdes med og samlet set får disponeret hele byrådsperioden på en hensigtsmæssig måde. Samtidig giver det mulighed for, at prioritere opgaverne og afstemme det samlede ressourcetræk og tidsforbrug på opgaverne, således at Forvaltningen kan sikre den fornødne kapacitet til at løse disse.

Arbejdsspørgsmål til udarbejdelsen af arbejdsprogrammet

Principper for arbejdsprogrammerne

• Arbejdsprogrammet skal finde en god balance mellem nye ideer og fokusområder på den ene side og fastholdelse af eksisterende strategier og beslutninger på den anden side.
• Der træffes ikke beslutninger om indholdet i de enkelte punkter når arbejdsprogrammet behandles. Det sker på de konkrete sager der efterfølgende fremlægges. Arbejdsprogrammet har således karakter af en politisk aftale.
• Arbejdsprogrammet angiver hvor den politiske ledelse af opgaven placeres. Med politisk ledelse følger ansvaret for information og koordinering af indholdet med byrådets øvrige medlemmer og inddragelse af interessenter, forud for at sagerne fremlægges til beslutning.
• Udvalgene arbejder inden for byrådets rammer og retningslinjer. I udvalgene sættes derfor kun aktiviteter i gang, som understøtter byrådets beslutninger.

Den videre proces

På fagudvalgsmødet i marts fremlægges nærværende sag, hvor udvalget skal drøfte de områder, som udvalget særligt ønsker skal indgå i arbejdsprogrammet. Som bilag til drøftelsen er vedlagt konstitueringsaftalen, seneste budgetforlig, samt skema med opfølgningen på budgetforliget.

Der forventes at være behov for at fagudvalget genoptager sagen én eller flere gange på møderne frem mod byrådets seminar den 17. - 18. juni 2022.

På byrådets seminar den 17. - 18. juni 2022 fremlægger udvalget forslaget til arbejdsprogram for de øvrige byrådsmedlemmer.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender processen og oversender sagen til fagudvalg.

Beslutning.

Byrådet besluttede den 18. november 2021 at oprette en borgerrådgiverfunktion efter kommunestyrelseslovens § 65 e.

Økonomiudvalget anmodes om at indstille samarbejdsaftale om borgerrådgiverfunktion med Hørsholm Kommune (bilag 1) og borgerrådgivervedtægt for Allerød Kommune (bilag 2) godkendt i byrådet.

Endvidere anmodes Økonomiudvalget om indstillet til byrådet, at byrådet delegerer sine beføjelser efter borgerrådgivervedtægten til økonomiudvalget samt at delegere forberedelse af ansættelsen af borgerrådgiveren til Forvaltningen.

Byrådet har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Baggrunden for beslutningen om at oprette en uafhængig borgerrådgiverfunktion var, at der efter ansøgning er modtaget tilskud fra Bolig og Planstyrelsen til en deltidsansættelse af en borgerrådgiver i perioden frem til 31. december 2024.

Forvaltningen har haft en positiv dialog med Hørsholm Kommune om en fælleskommunal borgerrådgivefunktion. Formålet med et samarbejde er, at kommunerne rekrutterer og ansætter samme fysiske person (ét årsværk), der kan varetage borgerrådgiverfunktionen for begge kommuner forventeligt fra [1. maj 2022].

1. Samarbejdsaftale

Samarbejdet om organisering og drift af borgerrådgiverfunktionen med Hørsholm Kommune er reguleret i udkast til samarbejdsaftale. Borgerrådgiveren er ansat ½ i Allerød Kommune og ½ i Hørsholm Kommune, og forankres fysisk og praktisk i begge kommuner. Borgerådgiveren er tilstede på rådhuset 2-3 dage ugentligt og på dage, hvor rådhuset har en bemandet åbningstid.

Der søges en profil med erfaring fra flere juridiske fagområder, med mediation og kendskab til det kommunale system samt med en grundlæggende forståelse for især forvaltningsretlige regler og principper. Der nedsættes et fælles ansættelsesudvalg med to repræsentanter fra hver kommune.

Ansættelsen af en egnet kandidat godkendes endeligt af hhv. byrådet og kommunalbestyrelsen i Hørsholm Forvaltningen. Byrådet vil på et andet møde blive forelagt en sag herom, mens selve forberedelsen af ansættelsen med denne sag delegeres til Forvaltningen.

Hver af kommunerne er ansvarlig for at etablere de fysiske faciliteter mv. og afholder selv egne udgifter hertil, ligesom hver kommune selv af holder de økonomiske udgifter til løn, overhead mv.

Samarbejdet evalueres i maj 2024 og i så god tid, at evalueringen kan indgå i  budgetforhandlingerne og forelægges byrådet i sommeren 2024 [tjek]. Herefter evalueres samarbejdet hver andet år. Evaluering foretages med fokus på f.eks. tilfredshed og synlighed blandt borgerne og på læringsperspektivet af sagsbehandlingen juridiske kvalitet i kommunerne, samt ressourcefordelingen mellem de to områder.

Samarbejdsaftalen er uopsigelig for begge parter det første år, men kan herefter opsiges med 6 måneders varsel.

 Samarbejdsaftalen suppleres med enslydende vedtægter for borgerrådgiveren for at sikre at borgerrådgiveren arbejder efter samme vilkår og metoder i begge kommuner.

2. Borgerrådgivervedtægt

En borgerrådgiver efter kommunestyrelseslovens § 65 e skal oprettes som en uafhængig funktion, blandt andet af hensyn til borgernes tillid til ordningen.

Uanset, at funktionen er uafhængig, er der mulighed for, at byrådet fastsætter rammerne for hvordan borgerrådgiveren skal virke, og hvordan ordningen skal udformes. Dette sker i en vedtægt for borgerrådgiveren, som gøres offentlig tilgængelig for borgerne. Formålet hermed er hensynet til at sikre borgerne gennemsigtighed, i forhold til hvilke opgaver borgerrådgiveren skal varetage, samt hvilke kompetenceområder borgerrådgiveren har at råde inden for.

1. Organisering

Udgangspunktet er, at sager vedrørende borgerrådgiverfunktionen forelægges direkte i byrådet uden den almindelige udvalgsforberedelse. Byrådet kan dog fravige dette, så sagerne til byrådet forberedes via et udvalg. I udkast til vedtægt delegerer byrådet sine beføjelser til Økonomiudvalget.

Borgerrådgiveren referer direkte til byrådet i sager vedrørende Allerød. Som det gælder for borgmesterens øverste daglige ledelse, er den af overordnet karakter. Byrådet kan derfor endvidere beslutte, at overlade sine ledelsesopgave til kommunaldirektøren, som den øverste kommunale chef.  En sådan beslutning indebære ikke, at kommunaldirektøren har instruktionsbeføjelse i forhold til borgerrådgiverens sager, men kommunaldirektøren vil kunne håndtere øvrige, almindelige ledelsesmæssige opgaver. Vedtægten indeholder derfor bestemmelse herom. Borgerrådgiveren skal dog i alle tilfælde ansættes og afskediges af byrådet efter indstilling fra økonomiudvalget.

2. Opgaver

Efter kommunestyrelseslovens § 65e, stk. 4, kan en borgerrådgiver kun varetage opgaver vedrørende:

• Rådgivning og vejledning af borgerne,
• Tilsyn med kommunens administration.

I udkast til vedtægt bestemmes nærmere, at de faste opgaver skal være:

• vejledning af kommunens forvaltning om forhold og emner, der kan forbedre sagsbehandlingen og styrke borgernes retssikkerhed, herunder ved undervisning.
• Bistå borgere, der er utilfredse med kommunens handlinger og undtagelser, ved at bistå og vejlede ved klager, og yde hjælp til forståelse af afgørelser mv. samt at tilbyde mægling.
• Afgive en årlig beretning med forslag og anbefalinger om forhold der ligger inden for borgerrådgiverens kompetence.

Borgerrådgiveren får også en mulighed for at foretage egendrifts-undersøgelser men kun efter byrådets godkendelse. Det skyldes, at den type af undersøgelser ofte kan være tids- og ressourcekrævende både for borgerrådgiveren og for de afdelinger det involverer. Derudover kan borgerrådgiveren foretage inspektioner af kommunens institutioner, skoler mv.

Borgerrådgiveren kan ikke varetage opgaver, der er henlagt til en anden myndighed, f.eks. en klageinstans. Hvis sagen kan indbringes, må borgerrådgiveren enten videresende sagen eller vejlede borgeren om muligheden herfor.

En uafhængig borgerrådgiver kan heller ikke ændre eller træffe afgørelser i sager. Er en borger f.eks. utilfreds med afgørelsen i en ydelsessag, vil borgerrådgiveren ikke kunne foretage en ny bindende vurdering eller ændre afgørelsen. Her er borgerrådgiverens rolle at enten af rådgive borgeren om hvem man kan rette henvendelses til eller, eller videregive til rette afdeling i kommunen.

3.  Borgerrådgiverens handlemuligheder

Borgerrådgiveren skal bedømme om kommunen har handlet i strid med gældende ret eller på anden måde gjort sig skyldig i fejl om forsømmelser. Er det tilfældet kan borgerrådgiveren udtale kritik, fremkomme med forslag, anbefalinger eller henstillinger. Udtalelserne er ikke bindende for forvaltningen. Borgerrådgiveren kan, hvis en henstilling ikke bliver fulgt, orientere direktionen, det respektive stående udvalg eller byrådet om forholdet. Finder borgerrådgiveren ved undersøgelsen af en sag, at der i kommunen må antages af være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal borgerrådgiveren orientere forvaltningen og give meddelelse til byrådet. 

Forvaltningen anbefaler, at borgerrådgiveren pålægges at arbejde tæt sammen med kommunens forvaltning i vedtægten. Det sker for blandt andet at sikre læring i forvaltningerne, skabe klarhed over snitfladerne og sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Det er derfor forventningen, at borgerrådgiveren skal indtage en altovervejende rådgivende rolle for både borgere og medarbejdere samtidig med, at denne også vil skulle fungere som sparringspartner og have et tillidsbaseret samarbejde med kommunens forvaltning.

Endvidere anbefaler Forvaltningen, at borgerrådgiveren, hvor situationen tillader det , sikres mulighed for at udføre sit arbejde under frie og uformelle rammer af hensyn til bl.a. sagsbehandlingstid, samarbejde og ressourcer.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller, at byrådet godkende følgende:

• Borgerrådgiveren i Allerød Kommune organiseres i et fælles kommunalt samarbejde med Hørsholm Kommune, jf. udkast til samarbejdsaftale.
• Byrådet delegerer sine beføjelser til Økonomiudvalget, som beskrevet i vedtægten, jf. bilag 1.
• Byrådet delegere forberedelsen af ansættelsen af en borgerrådgiver til Forvaltningen. Forvaltningen indstiller efterfølgende til Økonomiudvalg og byråd en egnet kandidat til ansættelse.

Hver kommune afholder de økonomiske udgifter til ansættelsen, overhead mv.

Idet der er modtaget et fire årigt tilskud fra plan og boligstyrelsen, er udgifterne til borgerrådgiverfunktionen dækket af tilskuddet.

Dog må det forventes, at borgerrådgiverfunktionen også vil påføre forvaltningen yderligere administrative opgaver, i det forvaltningen vil skulle besvare henvendelser fra borgerrådgiveren og evt. afgive redegørelser.

Ud over dette har sagen ikke økonomiske konsekvenser for kommunens økonomi.

Orientering

Dialogmøde mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget.

Hovedudvalget er inviteret til at deltage på mødet i Økonomiudvalget kl. 9.00-10.00. Dialogen foregår i kantinen.

Økonomiudvalget har tradition for at invitere møde Hovedudvalget til dialogmøde to gange årligt. Emnerne for møderne er hhv. drøftelse af den kommende budgetforhandling, med henblik på konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, samt relevante personalepolitiske emner og spørgsmål.

Hovedudvalget er kommunens øverste udvalg for medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø og består af op til 21 medlemmer, hvoraf 11 er medarbejderrepræsentanter og op til 10 fra ledelsen.

Dialogmøderne er indskrevet som en del af det strategiske samarbejde i Allerød Kommunens MED-aftale. MED-aftalen beskriver og sikre medindflydelse på alle niveauer inden for rammen af MED-systemet ift. ledelsesmæssige beslutninger.

På dette dialogmøde foreslår Hovedudvalget, at fokus er på etablering af samarbejdet mellem de to udvalgs medlemmer samt en introduktion til personalepolitiske temaer, der optager Hovedudvalget, herunder en orientering om håndteringen af Covid-19 i organisationen. 

Hovedudvalget vil stå for oplæg og Hovedudvalgets næstformand vil fremlægge Hovedudvalgets anbefalinger til Økonomiudvalgets arbejde ifm. budgetprocessen 2023-30.

Dagsorden til mødet:

- Velkomst v/Borgmester

- Indledning v/Hovedudvalgets næstformand

- Oplæg og drøftelse

- Hovedudvalgets anbefalinger til den kommende budgetproces v/Hovedudvalgets næstformand

- Afrunding v/Borgmester

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Der er mellem Økonomiudvalget og Hovedudvalget aftalt to årlige dialogmøder, forår og efterår.

Beslutning

Som et led i udarbejdelsen af en helhedsplan for boligudbygningen ved Sportsvej skal der vælges en retning for den overordnede disponering af arealer til hhv. boldbaner og boliger, inden for helhedsplanens afgrænsning. Udvalget anmodes om at sætte retning herfor, så det kan indarbejdes i det forslag til helhedsplan, der fremlægges samlet på et kommende møde. Der er således ikke tale om endelig stillingtagen eller bevillingsmæssige beslutninger, dette følger af de senere trin i arbejdet med helhedsplanen.

Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Historik

Byrådet besluttede den 21. januar 2021, at igangsætte udarbejdelsen af en helhedsplan for boligudbygningen på et afgrænset areal ved Sportsvej (bilag 1). Helhedsplanen skal foreslå en retning for en vision og koncepter i udviklingen af boligområderne, vejbetjening af det samlede område, sammenhængen til idrætsanlæg, naturforhold og de rekreative elementer mv. Helhedsplanens afgrænsning følger den nugældende lokalplans afgrænsning konsekvent for blandt andet, at give fleksibilitet til at opnå den bedste løsning for ovennævnte udviklingsemner. Forvaltningen fremlagde, på Økonomiudvalgets møde den 5. oktober 2021, tre modeller for en overordnet disponering af arealer til hhv. boldbaner og boliger (bilag 2). Økonomiudvalget besluttede at sagen genoptages på et kommende møde idet;

• Der fremlægges et nyt forslag 4 på baggrund at det optagede bilag.
• Der fremlægges et nyt forslag 5, som mellemting mellem model 2 og 4.
• Så vidt muligt skitserer Forvaltningen bruttoareal for alle 5 modeller.

Indhold af kortbilag til modellerne

Som udgangspunkt for kortlægningen er der benyttet et grundkort med forudsætninger for planlægningen af arealdisponeringen (bilag 3). De tidligere viste modeller er blevet revideret med beplantningsbælte, samt opgørelser over bruttoareal og fodboldbaner for, at forudsætningerne for en beslutning er ens på alle modeller/forslag. Kort for de 3 tidligere modeller findes sidst i bilag 2.

For hvert kortbilag til de i alt 6 modeller er der angivet følgende:  

-          Bruttoareal fodboldbaner: Arealet kan benyttes til fodboldbaner og inventar som lysmaster, læskur og hegn. Arealet indeholder en buffer således, at banerne er fleksible og kan rykkes for at minimere slid. 

-          Bruttoareal boligudbygning: Arealet kan benyttes til boligområdet herunder, vejbetjening, p-pladser, bygninger, regnvandshåndtering, opholdsarealer mm.

-          Øvrigt areal: Arealet kan indgå i helhedsplanen til brug for f.eks. rekreative elementer, regnvandshåndtering mm. dog med de individuelle begrænsninger der følger af delarealernes typologi (sø, skov, fredskov, byggeplads og ekspropriation af areal til motorvej). 

Nye modeller

Økonomiudvalget besluttede d. 5. oktober 2021, at der skulle fremlægges nye modeller. Derfor er der nu udarbejdet en model 4 (kort i bilag 4) , en model 5 (kort i bilag 5) og en model 6 (kort i bilag 6). De nye modeller er beskrevet nedenfor. Modellerne er udarbejdet i dialog med Allerød Fodbold Klub.  Modellerne vises både med og uden indtegnede fodboldbaner for, at illustrere et eksempel på hvor mange fodboldbaner der er plads til, men typen af baner på arealerne fastlægges efterfølgende i dialog med Allerød Fodbold Klub.

Model 4: 

Denne model ses af kortbilag 4. Modellen skitserer en boligudbygning, hvor en opretholdes en stor del af de nuværende græsbaner. 

Det er forudsat, at banearealet, der anlægges syd for Sportsvej anlægges med kunstgræs og lys. Øvrige baner fastholdes som traditionelle græsbaner uden lys- og vanding. Bruttoarealet af fodboldbaner forbliver uændret ift. det nuværende, men denne løsning forbedrer kvaliteten af de omlagte fodboldbaner.

Bruttoarealet for boligudbygningen er 50.030 m2.

Fordele:

• Minimal flytning af boldbaner
• Boligudbygningens fase 1 vil kunne foregå på arealer, der ikke er støjbelastede, og som vil være placeret ud mod et eksisterende boligområde.
• Kunstgræsbanen med lys kan benyttes hele året. Kunstgræsbanen kan tages i brug umiddelbart efter anlæggelse.
• Banearealet syd for Sportsvej er bedre beskyttet mod vind end de nuværende baner.
• Der vil kunne reserveres plads til en mulig udvidelse af idrætsfaciliteter.  (er ikke med på kortet fordi det ikke var med i forslag 4 fra ØU mødet)

Ulemper:

• Bruttoarealet til boliger bliver mindre end model 5 og 6.

Anlæg- og Drift:

De skønnede anlægs- og driftsomkostninger er på det foreliggende grundlag usikre, da vidensniveauet i forhold til de fysiske forhold og kvalitetskrav ikke er fastlagt. Det er skønnet, at anlægsomkostningerne for anlæg af banerne syd for Sportsvej i kunstgræs med belysning vil være ca. 6,5 mio. kr. Mens det forventes at banerne nord for sportsvej kan omlægges uden større omkostninger. Den afledte netto meromkostninger til drift er skønnet til ca. 200.000 kr. årligt.

Model 5:

Denne model ses af kortbilag 5. Modellen skitserer en boligudbygning, hvor en del af det nuværende baneareal vil kunne planlægges til boliger, og hvor de berørte fodboldbanerne derfor omplaceres på et andet areal (det skovbevoksede areal).

Det er forudsat, at hele banearealet der anlægges syd for Sportsvej anlægges med kunstgræs og lys. Øvrige baner fastholdes som traditionelle græsbaner uden lys- og vanding. Bruttoarealet af fodboldbaner forbliver uændret ift. det nuværende, men denne løsning forbedrer kvaliteten af de omlagte fodboldbaner.

Bruttoarealet for boligudbygningen er 59.350 m2.

Der tilføjes i øvrigt et areal med en arealreservation til en mulig fremtidig idrætsanvendelse (15.700 m2).

Fordele:

• Boligudbygningens fase 1 vil kunne foregå på arealer, der ikke er støjbelastede, og som vil være placeret ud mod et eksisterende boligområde.
• Bruttoarealet til boliger er større for denne model end i model 4.
• Kunstgræsbanen med lys kan benyttes hele året. Kunstgræsbanen kan tages i brug umiddelbart efter anlæggelse, mens græsbanerne vil skulle have ca. et år ekstra til at etablere græstæppet.
• Boldbanerne er bedre beskyttet mod vind end de nuværende baner.
• Der reserveres plads til en mulig udvidelse af idrætsfaciliteter. 

Ulemper:

• Arealreservationen af et areal til idrætsfaciliteter hindrer anvendelsen af arealet til anlæg/anvendelse af blivende karakter. Det vil være muligt at benytte arealet ud fra et midlertidighedsprincip, med mindre omkostningstunge anlæg, som f.eks. et stisystem.  

Anlæg- og Drift:

De skønnede anlægs- og driftsomkostninger er på det foreliggende grundlag usikre, da vidensniveauet i forhold til de fysiske forhold og kvalitetskrav ikke er fastlagt. Det er skønnet, at anlægsomkostningerne for anlæg af banerne syd for Sportsvej i kunstgræs, svarende til halvanden 11 mandsbane med sidearealer og med belysning vil være ca. 10 mio. kr. Mens det forventes at banerne nord for sportsvej kan omlægges uden større omkostninger. Den afledte netto meromkostninger til drift er skønnet til ca. 300.000 kr. årligt.

Model 6:

Denne model ses af kortbilag 6. Modellen skitserer en boligudbygning, hvor en del af det nuværende baneareal vil kunne planlægges til boliger, og hvor de berørte fodboldbanerne derfor omplaceres på et andet areal (det skovbevoksede areal).

Det er forudsat, at hele banearealet der anlægges syd for Sportsvej anlægges med kunstgræs og lys. Øvrige baner anlægges som traditionelle græsbaner uden lys- og vanding. Bruttoarealet af fodboldbaner forbliver uændret ift. det nuværende, men denne løsning forbedrer kvaliteten af omlagte fodboldbaner.

Bruttoarealet for boligudbygningen er 64.090 m2.

Der tilføjes i øvrigt et areal med en arealreservation til en mulig fremtidig idrætsanvendelse (7000 m2).

Fordele:

• Boligudbygningens fase 1 vil kunne foregå på arealer, der ikke er støjbelastede, og som vil være placeret ud mod et eksisterende boligområde.
• Bruttoarealet til boliger er større end i model 4 og 5.
• Kunstgræsbanen med lys kan benyttes hele året. Kunstgræsbanen kan tages i brug umiddelbart efter anlæggelse, mens græsbanerne vil skulle have ca. et år ekstra til at etablere græstæppet.
• Boldbanerne er bedre beskyttet mod vind end de nuværende baner.
• Der reserveres plads til en mulig udvidelse af idrætsfaciliteter. 

Ulemper:

• Arealreservationen af et areal til idrætsfaciliteter hindrer anvendelsen af arealet til anlæg/anvendelse af blivende karakter. Det vil være muligt at benytte arealet ud fra et midlertidighedsprincip, med mindre omkostningstunge anlæg, som f.eks. et stisystem.  

Anlæg- og Drift:

De skønnede anlægs- og driftsomkostninger er på det foreliggende grundlag usikre, da vidensniveauet i forhold til de fysiske forhold og kvalitetskrav ikke er fastlagt. Det er skønnet, at anlægsomkostningerne for anlæg af banerne syd for Sportsvej i kunstgræs, svarende til 2 11 mandsbane med sidearealer og med belysning vil være ca. 15 mio. kr. Mens det forventes at banerne nord for sportsvej kan omlægges uden større omkostninger. Den afledte netto meromkostninger til drift er skønnet til ca. 400.000 kr. årligt.

Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget vælger en model for den overordnede disponering af arealet, som udgangspunkt for det videre arbejde med helhedsplanen.

Der er ikke tale om en bevillingssag, da disponeringen af arealet kun er ét af flere trin i udarbejdelsen af en helhedsplan. Bevillingsmæssige og dermed endelige beslutninger følger i senere sager.

-

Orientering.

Udvalget orienteres om historik i udviklingen af Kulturtorvet i Allerød Bymidte. Herudover indeholder sagen et overblik over processen i udviklingen af Kulturtorvet, grundlaget for udviklingen samt et overblik over den kommende proces og udestående beslutninger.

Sagen giver overblik over:

-          Processen for udviklingen af Kulturtorvet

-          Historik

-          Lokalplanen som ramme for udvikling af Kulturtorvet

-          Overblik over det nuværende grundlag for udviklingen

-          Det videre forløb

Processen for udviklingen af Kulturtorvet

Byrådet har besluttet, at arbejde med udviklingen af det kommunalt ejede areal Kulturtorvet, som er vist i bilag 1. Arbejdet med Kulturtorvet er sket over en længere årrække, og det har indgået i forskellige sammenhæng og med forskellige overskrifter.  Processen for udviklingen af arealet er tilrettelagt sammen med en rådgiver.

Den igangværende anden fase af projektet afdækker byrådets ønsker til udviklingen af arealet (hjørnesten), og indeholder en iterativ proces i forhold til at afdække forskellige udfaldsrum, som forskellige funktioner, anvendelser, bygningstyper mv. som byggeretten kan anvendes til. De økonomiske konsekvenser af de forskellige muligheder beregnes og vurderes ligeledes i forhold til de afsætningsmæssige muligheder i markedet.  Anden fase af processen indeholder således en værdiansættelse af ejendommen, det der efterfølgende betegnes som en businesscase af den kommunale ejendom, som skal sælges og udvikles. Anden fase afsluttes med, at byrådet beslutter en businesscase. Det er afgørende, at byrådet her i anden fase af projektet har prioriteret, hvad der vejer tungest i ønskerne til arealets udvikling, og at byrådet herefter fastholder denne prioritering.

Tredje fase er at businesscasen omsættes til udbudskrav, som skal ligge til grund for dialogen med investorerne i tredje fase. Her vil de 3-4 investorer, som dialogen om udviklingen føres med, hver ud fra udbudskravene komme med deres samlede bud på løsninger ift. bygningernes placering, udformning, arkitektur, boligantal og boligtyper, torvets udformning og placering samt hvilken pris de er villige til at give for grunden med de byggerettigheder, som udbudskravene fastsætter.  Byrådet kan vælge mellem de 3-4 bud, der kommer ind i denne fase, og de tilbudte projekter vil naturligvis også kunne tilrettes en anelse i dialog med investor.

Historik

Der har i en længere årrække været arbejdet med udviklingen af bymidten generelt, herunder også med Kulturtorvet. Tilbage i 2012 vedtog byrådet Udviklingsstrategi for Lillerød Bymidte i 2012, hvor det bl.a. blev prioriteret at skabe en række byrum, der højner kvaliteten af opholdsmuligheder i bymidten. Der blev sat en ramme for udviklingen og gennemført en række ambitiøse forandringsprojekter, herunder bl.a. etablering af Bibliotekshaven, beslutning om ny teatersal til Mungo Park, placering og etablering af toilettet mv.  Der var omfattende inddragelse af borgerne i planerne, og der blev ligeledes sat et særligt fokus på at skabe liv i bymidten, bl.a. med etableringen af Byforum. Byrådet vedtog en helhedsplan for udviklingen af hele bymidten, som lå til grund for Lokalplanen for Allerød Bymidte (L 2-320). Økonomiudvalget behandlede på mødet 15. juni 2021 det samlede og omfattende byudviklingsgrundlag, der har ført frem til helhedsplan og lokalplanen for bymidten, og som kan inspirere i forbindelse med udviklingen af Kulturtorvet. Med udgangspunkt i dette byudviklingsgrundlag var byrådet på ekskursion d. 19. august 2021 på Frederiksberg for at drøfte bl.a. overordnede krav til det kommende torv, forskellige parkeringsløsninger, design af byudstyr mv. programmet er vedlagt i bilag 2.

Lokalplanen som ramme for udviklingen af Kulturtorvet

Lokalplan for Allerød Bymidte (L 2-320) udgør en af de væsentligste retslige rammer for udviklingen af Kulturtorvet. som regulerer en lang række forhold hvoraf de væsentligste i denne sammenhæng er: områdets anvendelse, veje og stier, parkering, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens ydre fremtræden, ubebyggede arealer, detailhandel og butiksstørrelser, skiltning og belysning, tekniske anlæg og miljø. Rammerne er detaljerede og sætter for alle udviklere i bymidten nogle krav til hvilken udvikling, byrådet ønsker med lokalplanen. Der er i bilag 3 givet et overblik ift. lokalplanen som ramme for udviklingen af bymidten. Bilaget beskriver ligeledes den grønne forbindelse, som lokalplanen forudsætter langs Kulturtorvet. 

Hjørnesten i udvikling af Kulturtorvet

Økonomiudvalget besluttede d. 16. marts 2021 hvilke hjørnesten, der skulle sættes i udviklingen af Kulturtorvet samt hvilke ting, der skulle arbejdes videre på. Det var første led i en række beslutninger, som afdækker byrådets ønsker til udviklingen af arealet. De hjørnesten, der er sat er følgende:

A: At den første række af hjørnesten for businesscasen er:

1. Udviklingen af Kulturtorvet sker inden for det areal, som fremgår af kortet i bilag 1
2. Kommunen skal være ejer af de etagekvadratmeter, hvor fremtidige kommunale aktiviteter skal have til huse.
3. Det lægges til grund at projektøkonomien rummer evt. flytning af eksisterende forsyningsledninger gennem projektområdet såfremt gæsteprincippet ikke betyder at ledingsejerne skal betale evt. flytninger af forsyningsledninger. Oprydningen af de forurenede grunde følger de myndighedsmæssige krav til afværgeforanstaltninger.
4. Der skal afsættes driftsbudget til eventuel udvidelse af kommunalt ejede bygningskvadratmeter samt torv.
5. Businesscasen skal indeholde finansiering af omkostningerne til de besluttede antal kommunale m2 eller alternativt: Businesscasen skal som minimum være omkostningsneutral inkl. de besluttede kommunale behov på råhus-niveau.

B: At nye genoptræningsfaciliteter placeres ikke på Kulturtorvet, men placeres i tilknytning til plejecenteret afdeling Engholm. Der forelægges en sag om den videre proces herfor på et kommende møde.

Derudover er der efterfølgende arbejdet med følgende 3 elementer:

Biografbeslutning:

I forhold til biografen besluttede det daværende Kultur- og Idrætsudvalg på mødet d. 9. august 2021 at biografen er en afgørende del af udviklingen af Kulturtorvet, men at biografen skal udvikles i de eksisterende rammer, for at sikre biografens fremtidige drift. Biografen vil indgå i prioriteringen af bygningsvedligeholdelsesmidlerne (for at sikre opdatering af de eksisterende rammer).

Opgørelse af parkering i bymidten

Med hensyn til parkeringskrav skal der naturligvis udvikles parkering til nye anvendelser med udgangspunkt i lokalplanens parkeringsnorm. Herudover skal arealet rumme 83 parkeringspladser til de eksisterende ejendomme inden for udviklingsområdet, der ikke tænkes nedrevet.Grundlaget for opgørelsen af bilag 4 er den samlede opgørelse, som der er redegjort for i sag på dagsorden i det daværende Teknik-, Erhverv- Plan- og Miljøudvalgs mødet 10. august 2021, og som orienteret om i sag på dagsorden til Miljø- Erhverv- og Byudvalgets møde d. 1. februar 2022 (se bilag 4) Disse pladser skal ikke nødvendigvis være indbygget i konstruktion, men kan godt være placeret som i dag på terræn. 

Pejlemærker for udeareal/torv:

I forhold til det kommende udeareal (torv) pegede ekskursionen på, at torvet/udearealet skal være et fælles rum og mødested. Indretningen af udearealerne skal trække linjer til Allerøds historie og kulturarv, og det skal skabe en visuel, kulturel og identitetsskabende oplevelse for byens borgere og besøgende. Det skal være trygt og rart at opholde sig på torvet, og torvet skal bidrage til at sikre liv i bymidten. Torvet kan have en størrelse på ca. 650 m2 (som Allerød Torvs størrelse). Funktionen af dette udeareal/torv - set i lyset af de øvrige pladser i Allerød Bymidte - er at understøtte teateret, og evt. nye kommunale m2 i stueetagen samt øvrige kulturaktiviteter (biograf, Skoven 4 mv.). Endelig skal udearealet/torvet være en del af den grønne forbindelse, som er en ledelinje i helhedsplan og lokalplan for Allerød bymidte. Den endelig udformning kan drøftes i en kommende fase, hvor der vil blive givet 3-4 forskellige bud på udformning i de bud, som byrådet skal vælge imellem.

Det videre forløb

Der resterer et behov for at få sat yderligere hjørnesten i forhold til:

-          om der skal etableres yderligere kommunalt ejede lokaler i stueetager til understøttelse af liv i bymidten.

-          Hvilke øvrige anvendelser (boligtyper mv.) der ønskes

-          Forskellige parkeringsløsninger

-          Torv og udearealer

Disse elementer vil indgå i den iterative proces her i foråret for at afdække udfaldsrum og de økonomiske konsekvenser af forskellige krav i udbuddet (businesscasen – dvs. værdiansættelse af ejendommen). Anden fase afsluttes inden sommerferien.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning.

Økonomiudvalget anmodes om at indstille finansiering af brandrenovering på Lyngehus for dels boligafdelingens andel, dels de kommunale servicearealer godkendt i byrådet.

Der søges en tillægsbevilling til anlæg på 10,6 mio. kr. finansieret af låneoptagelse på 4,0 mio. kr. og på 6,6 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen, hvoraf 3 mio. kr. er af afdelingens opsparede henlæggelser (ligger i kassebeholdningen).

Byrådet har kompetence i denne sag.

Baggrund

På baggrund af en brand med tre omkomne på et jysk plejecenter i august 2018 bad Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i efteråret 2018 alle landets kommuner iværksætte en undersøgelse af plejecentrenes brandsikkerhed.

I forbindelse gennemgang af Allerød Kommunes plejecentre blev det konstateret, at brandsikkerheden på Plejecenter Lyngehus ikke levede op til de gældende krav. Ejendommen var udstyret med et automatisk brandalarmeringsanlæg, men plejecentret manglede det sprinkleranlæg, som er et krav for plejecentre med soverumsafsnit på mere end 1.000 m² i mere end et plan. Der blev af hensyn til brandsikkerheden derfor med det samme installeret en fast brandvagt på plejecentret. Brandvagten har været der i hele perioden frem til afslutningen af renoveringen. Eneste alternativ til brandvagten, ville have været en genhusning af alle plejecentrets beboere.

Ejendommen

Ejendommen ejes af Allerød Kommune. Den indeholder ud over Lyngehus Plejecenter også Lynge Bibliotek.

Plejeboligerne er etableret som almene ældreboliger, med tilhørende serviceareal. Da kommunen ejer boligerne, er det kommunen som træffer afgørelser vedrørende boligerne – men efter de samme regler som i øvrigt gælder for almene boliger.

Kommunen har gennem mange år valgt at udbyde ejendomsadministrationen til en ekstern administrator. Administrationsopgaven udbydes efter gældende regler, og er senest udbudt i efteråret 2020, hvor Boligkontoret Danmark genvandt opgaven. Administrator varetager alle opgaver vedr. boligafdelingens udlejning, udøvelse af beboerdemokrati samt drift og vedligehold af hele ejendommen

Udgifter vedrørende drift og vedligehold af ejendommen fordeles mellem boligafdelingen og Allerød Kommune efter fordelingen af arealer. Boligafdelingen er underlagt samme regler, som gælder for almene boliger i almindelighed, og det betyder, at alle udgifter forbundet med drift, vedligeholdelse og modernisering skal dækkes via den husleje, som beboerne betaler. Kommunen afholder udgifter forbundet med servicearealer og bibliotek.

Boligafdelingens andel udgør 61,2%, og kommunens andel (servicearealerne) udgør 38,8%.

Brandrenovering

På mødet den 5. februar 2019 behandlede Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget forslag til proces vedrørende for brandrenoveringen af Lyngehus. Boligkontoret Danmark blev som ejendommes administrator bedt om at stå for projektering, udbud og gennemførelse af de nødvendige arbejder på den kommunalt ejede ejendom, da de i forvejen varetager alle opgaver vedr. boligafdelingen, herunder drift og vedligehold af hele ejendommen.

Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget behandlede i februar 2019 en sag, hvoraf det fremgik at den samlede udgift til renoveringen skønnedes at udgøre ca. 15 mio. kr. ex. moms og at udgiften til en brandvagt i op til et år ville udgøre 2,45 mio. kr. ex. moms. I alt 17,45 mio. kr. ex. moms.

Boligkontoret Danmark udarbejdede et skøn for opgaven i april 2019, hvor den samlede udgift til renovering blev skønnet til 14,98 mio. kr. inkl. moms og inkl. 2,75 mio. kr. til brandvagt, se vedlagte bilag. Dette lavere skøn blev lagt til grund for bevillingerne (til servicearealer og til boliger). I forbindelse med forventet regnskab, som blev behandlet i byrådet den 29. august 2019, blev der givet en lånefinansieret anlægsbevilling på 9,17 mio. kr. inkl. moms til boligdelens andel af finansieringen. I forbindelse med forventet regnskab den 28. november 2019 blev der givet en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. ex. moms finansieret af driftsbevillingen til bygningsrenovering til at dække udgiften for kommunens andel af renoveringen.

Byggeregnskab

Brandrenoveringen er nu afsluttet, og administrator Boligkontoret Danmark har fremsendt et byggeregnskab – se bilag 1. Den samlede udgift er opgjort til 26,43 mio. kr. inkl. moms svarende til 24,38 mio. kr. ex. moms. Udgifter til brandvagt fordeles i anlægssagen på samme måde som øvrige udgifter. Renoveringen er dermed samlet set blevet 10,6 mio. kr. dyrere ex. moms end det er bevilliget i 2019.  I forhold til det skønnede budget fra februar 2019 er det samlet set blevet 3,7 mio. kr. ex. moms. dyrere. Der er vedlagt et bilag 2, der giver en oversigt over bevillinger og regnskab.

En del af merudgifterne skyldes ifølge administrator, at det pga Corona situationen dels har været pauser i byggeriet, dels at antallet af håndværkere på pladsen har været begrænset af hensyn til smitterisiko og beboernes sundhed. Den ene af rådgiverne, som var tilknyttet projektet, blev opsagt i processen, og der har været udskiftning i administrators bemanding af opgaven. Dertil kommer projektudfordringer blandt andet med placering af sprinklertank og levering af betonelementer.

En anden del af merudgifterne skyldes, at udgiften til brandvagt er næsten tredoblet, fordi den periode, hvor brandvagten har været nødvendig, er forlænget væsentligt. Kommunen har søgt dækning for de Covid-19 relaterede merudgifter, men har ikke modtaget kompensation. Merudgiften til brandvagt udgør ex. moms 4,03 mio. kr.

Idet renoveringen har trukket ud, har det været kendt, at der ville være merudgifter til brandvagten. Byrådet blev f.eks. orienteret herom pr. mail i maj 2020, hvor udgiften forventedes at udgøre 4,75 mio. kr. Af den seneste anlægsstatus pr. 3. kvartal 2021 fremgik det af budgetopfølgningen: ”Færdiggørelse udskudt pga. Covid 19. Der er ikke længere brandvagt på bygningen. Boligorganisationen forventer at sagen afsluttes ultimo 2021. Der har været merforbrug pga. brandvagt pga Covid. Størrelsen af merforbrug afventer tilbagemelding fra Boligselskabet ultimo 2021”. Status for anlægsprojektet var det samme ved 1. og 2. kvartal, bortset fra, at afslutningen var forventet medio 2021.

Administrator er gentagende gange rykket for opdateret information om økonomien, uden det har været muligt at få konkrete svar. Forvaltningen har over for administrator gjort klart, at Boligkontoret Danmark ikke har udvist rettidig omhu i forhold til gøre opmærksom på den samlede overskridelse. I november modtager kommunen et første udkast til byggeregnskab, der dog ikke er retvisende.  Byggeregnskabet i bilag 1 er modtaget 26. januar. Der er undersøgelser i gang vedr. grundlaget for merudgifterne.

Servicearealets andel af udgift til renovering

Byggeregnskabet fra Boligkontor Danmark medfører, at kommunens andel af udgiften udgør 10,25 mio. kr. inkl. moms, hvilket svarer til 8,20 mio. kr. ex. moms. Der er givet en bevilling på 4,6 mio. kr. ex moms i budgettet. Det svarer til et merforbrug på 3,6 mio. kr. ex moms.

Finansiering af boligafdelingens udgift til renovering

Boligafdelingens andel af merudgiften, som udgør 16,17 mio. kr. foreslås finansieret på følgende måde:

• 3,0 mio. kr. af henlæggelser (lejernes opsparede midler til planlagt vedligehold). Afdelingen sparer løbende op til planlagt vedligehold og det er vurderet, at kommende opsparing og forventet fremtidigt forbrug betyder, at der kan anvendes 3,0 mio. kr. af opsparingen til formålet.
• 13,17 mio. kr. lånefinansieres som et 30 årigt annuitetslån med fast løbende ydelse. Lånet optages i Kommunekredit af Allerød Kommune, der ejer ejendommen. Lånet tilbagebetales af beboerne som en del af huslejen.

Huslejeniveau

Det estimeres, at den årlige ydelse på et lån på 13,22 mio. kr. udgør 0,6 mio. kr. pr år. Der er varslet stigning på 0,25 mio. kr. med afdelingens budget for 2022. Den kommende yderligere huslejestigning for afdelingen bliver derfor 0,35 mio. kr., hvilket svarer til 11 %.

Med den forventede stigning, vil huslejen dermed stige fra de nuværende 910 kr. pr. m2 pr. år til 1.011 kr. pr. m2. pr. år. Jf. Landsbyggefondens huslejestatistik for 2021 er den gennemsnitlige husleje i almene ældreboliger 1.117 kr. pr. m2. Det dækker over en stor variation, men de 25 kommuner hvor huslejen er størst ligger alle øst for Storebælt. På baggrund af et udtræk fra Landbyggefondens database vedr. lokal husleje fremgår det, at huslejen i 2020 pr. m2. er 1.299 kr. på Mimosen og 1.189 kr. på Engholm Plejecenter. På plejecenter Skovvang er huslejen angivet til 1.357 kr. pr. m2 i 2021.

Det kommende huslejeniveau på Lyngehus vil på trods af den væsentlige stigning stadig i være den lavere ende pr. m2 i forhold til de øvrige plejeboliger i kommunen.

Forvaltningen foreslår, at økonomiudvalget indstiller godkendt i byrådet, at

• At der afsættes et rådighedsbeløb til anlæg vedr. brandrenovering af Lyngehus servicearealer (kommunens udgift) på 3.602.997 kr. der finansieres af kassebeholdningen
• At der gives en anlægsbevilling til anlæg vedr. brandrenovering af Lyngehus servicearealer finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

• At der afsættes et rådighedsbeløb til anlæg vedr. brandrenovering af Lyngehus boliger på 7.004.834 kr. der finansieres af tillægsbevilling til lånoptagelse på 4.004.834 kr. og 3.000.000 kr. der finansieres af kassebeholdningen (henlæggelsen).
• At der gives en anlægsbevilling på 7.004.834 kr. til brandrenovering af Lyngehus boliger, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
• Der optages et lån på i alt 13.173.434 kr. til finansiering af boligdelens andel af brandrenoveringsudgiften.

Boligdelen (beboernes udgift)

I forbindelse med forventet regnskab blev der den 29. august 2019 givet en lånefinansieret anlægsbevilling på 9,17 mio. kr. Med den aktuelle overskridelse er der behov for en tillægsbevilling på 7,0 mio. kr., hvoraf 4,0 mio. kr.  lånefinansieres og 3,0 mio. kr. finansieres af henlæggelser (kassebeholdningen).

Det samlede lån på 13,17 mio. kr. afdrages af lejerne som en del af huslejen. Lån, som kommunen optager til en almen kommunal boligafdeling, påvirker ikke kommunens låneramme.

Servicearealer (kommunens udgift)

forbindelse med forventet regnskab den 28. november 2019 blev der givet en anlægsbevilling på 4,6 mio. kr. ex. moms finansieret af driftsbevillingen til bygningsrenovering til at dække udgiften for kommunens andel af renoveringen. Med den aktuelle overskridelse er der behov for en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr.

Beslutning

Borgmester Karsten Längerich har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

Supplerende tema i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen den 18. januar 2022

Økonomiudvalget besluttede den 7. december 2021, at sagen skulle genoptages med notat fra Forvaltningen.

”Vi bør overvejer vores åbningstider på rådhuset.

Det kan være svært at komme i kontakt med kommunen, og vi bør derfor se på vores åbningstider. Det skal specielt være nemmer at komme i kontakt med kommunens medarbejdere via telefon.

For tre år sigen vedtog byrådet (alle partier ekskl. Liste Ø) de nuværende åbningstider for telefon og fysisk fremmøde. Vi ændrede på åbningstiderne, for ikke at skulle spare på børn eller ældre, og gik fra at have åbent 3 dage til 2 dage om ugen. Åbningstiderne gælder kun ved fremmøde uden aftale. Der er åbent på alle hverdage for borgere med aftaler, og typisk i maj og juni er der også åbent lørdag til at udstede pas.

Jeg ønsker at få belyst de økonomiske omkostninger ved at udvide telefontiderne til hhv. tre dage (kl. 12-17) og fem dage (f.eks. 35 timer ugentligt) samt at åbne fysisk en tredje dag (kl 12-17).”

Beslutning

Byrådsmedlem Emil Ulrik Andersen har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

” Enhedslisten foreslår grøn transport til politiske møder for Allerøds byråd.

Resumé

Enhedslisten foreslår, at Allerød Kommune ændrer sin transportadfærd i en mere grøn retning i forbindelse med både politiske- og arbejdsrelaterede rejseaktiviteter.

Sagsfremstilling:

Når det kommer til den grønne omstilling, så skal vi alle sammen bidrage, og Kommunerne har et ansvar for at gå forrest. Allerød skal være en grøn foregangskommune. Rækken af udenbys arrangementer er lang og mange finder sted i Aalborg, fx Kommunaløkonomisk Forum, Børne- og unge topmøde, Kommunalpolitisk topmøde m.fl. Der er langt fra Allerød til fx Aalborg, og vi står derfor med et valg om hvilken transportform vi skal vælge. I Enhedslisten mener vi, at udgangspunktet i forbindelse med rejser, der omhandler kommunalbestyrelsesarbejdet og ansattes eventuelle arbejdsrejser, bør foregå klimavenligt. Tog er en grønnere løsning end fly. Et tilvalg af grøn transport, som udgangspunkt, vil understøtte den grønne omstilling og ambitionen om, at Allerød skal være en grøn foregangskommune. Samme procedure kendes bl.a. fra Furesø, Gladsaxe og Halsnæs kommuner. Et skifte fra fly til tog kan også betyde, at der fremover tilbydes afgang en dag før, og dermed en ekstra overnatning.

Indstilling:

Enhedslisten foreslår, at Allerøds kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte i Allerød Kommune fremover, som udgangspunkt, tilbydes klimavenlig transport. Planlægning af rejseaktiviteter sigter således efter, at transporten foregår med tog, bus eller anden klimavenlig transport.”

Beslutning.

Ifølge Miljøtilsynsbekendtgørelsen skal hver kommune udarbejde en miljøtilsynsplan, som beskriver, hvordan den enkelte kommune vil udføre tilsyn på virksomheder og landbrug.

Teknik-, Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget besluttede den 26. oktober 2021 at sende udkast til Miljøtilsynsplan for 2022 – 2025 i offentlig høring på kommunens hjemmeside i fire uger fra den 27. oktober til den 24. november 2021.

Der er ikke indkommet høringssvar.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget anmodes om at indstille den endelige miljøtilsynsplan godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Miljøtilsynsplanen skal ifølge Miljøtilsynsbekendtgørelsen indeholde følgende punkter:

1. En angivelse af det geografiske område, som planen omfatter
2. En generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer på kommunens område
3. En fortegnelse over særligt forurenede virksomheder og landbrug, som f.eks. olieraffinaderier og større svineproducenter
4. En beskrivelse af kommunens tilsynsindsats, herunder hvordan et tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres
5. En beskrivelse af eventuelle samarbejdsrelationer med andre myndigheder

I 2021 er ingen virksomheder og landbrug i Allerød Kommune omfattet af punkt 3.

Med den nuværende viden vil der fremadrettet være to virksomheder i kommunen, som er omfattet af punkt 3, nemlig Remco Ressourcecenter A/S og Norrecco A/S, der begge har indsendt ansøgning om miljøgodkendelse.

Forvaltningen foreslår, at Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget indstiller den endelige Miljøtilsynsplan godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

-

Den endelige Miljøtilsynsplan vil blive offentliggjort på Allerød Kommunes hjemmeside og i DMA (Digital Miljøadministration).

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for byggemodningen af Blovstrød godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I oktober 2015 gav byrådet en bevilling på 2,0 mio. kr. til byggemodning i Blovstrød i forbindelse med salg af grund til boliger. I september 2016 blev frigivet 0,2 mio. kr. til rekreative stier. I april 2017 blev givet yderligere 2,08 mio. kr. til byggemodningen i Blovstrød. Endvidere blev der februar 2019 frigivet 0,3 mio. kr. til stier i naturen. Disse bevillinger som samlet set udgør 4.602.000 kr.  er anvendt til byggemodningen i Blovstrød.

Bevillingerne er gået til de kommunale forpligtigelser i forbindelse med byggemodningerne. Dels vejbidrag til fordelingsvejen i Grønningen, der fører frem til den kommunale parcel B2, der i henhold til den gældende udbygningsplan forventes udbygget i 2032. Derudover er bevillingen brugt til etablering af de kommunale stianlæg, belysning og bearbejdning af de kommunale arealer, herunder åbning af vandløbet, der løber gennem de kommunale fællesarealer. Merforbruget skyldes dels det langstrakte anlægsforløb og dels er der under byggemodningen afdækket uklarheder i forhold til snitfladerne mellem udstykningerne og de kommunale områder.

Der er afholdt udgifter for 4.790.262 kr., hvilket svarer til et merforbrug på 188.262 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling: 4.602.000 kr.

Anlægsudgift:     4.790.262 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et merforbrug på 188.262 kr., som svarer til 4,1 pct.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for supercykelsti Farumruten godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I april 2015 frigav byrådet det første afsatte budget på 2.026.000 kr. til anlæg af supercykelsti Farumruten. I marts 2016 og i april 2017 blev endvidere frigivet afsatte midler til cykelstien på henholdsvis 2.928.000 kr. og 3.271.000 kr. Anlægsbevillingerne udgør samlet set netto 8.225.000 kr.

Projektet omhandler etablering af en supercykelsti mellem Allerød og Farum. I Allerød Kommune er der etableret nye cykelstier på Nymøllevej mellem Sortemosevej og Bregnerød Skovvej, og der er etableret ”2 minus 1 vej” på Bregnerød Skovvej. Hele ruten er forsynet med solcellelys i asfalten. Allerød Kommunes del af ruten er etableret i 2015-2018, men afslutning af det samlede projekt har afventet Furesøs færdiggørelse af deres del af ruten. Mindreforbrug i anlægsomkostninger skyldes, at der er opnået billigere tilbud end oprindeligt forventet, hvilket har været medtaget i de forventede regnskaber.

Supercykelstien Farumruten er delvist finansieret af statstilskud. Der er afholdt udgifter for 12.187.700 kr. og opnået statstilskud på 5.615.942 kr. Netto set udgør udgiften 6.571.758 kr. hvilket er en mindreudgift på 1.653.242 kr. i forhold til bevillingen.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling: 8.225.000 kr. netto set

Anlægsudgift:      6.571.758 kr. netto set

Anlægsregnskabet afsluttes således med en mindreudgift på 1.653.242 kr. svarende til 20 procent.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for ny ventilation på Lillevang Skole, afd. Lillerød godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

Den 16. december 2021 gav byrådet en anlægsbevilling på 4.065.418 kr. til ny ventilation på Lillevang Skole, afd. Lillerød. Anlægsbevillingen er lånefinansieret, da der er tale om energioptimering. Udgifterne var oprindeligt ført på bygningsrenovering som driftsudgift, men som følge af præcisering af reglerne for lån til energioptimering blev udgifter og bevilling flyttet til anlæg.

Der er udført ny ventilation i hele bygning 2 som indeholder 12 klasseværelser og 3 faglokaler i kælderen samt tilhørende toiletter. Den nye ventilation forbedrer indeklimaet for de nævnte lokaler. Ud over bygning 2 er følgende lokaliteter medtaget: Administrationen, personalerummet, lærerforberedelse i tagetagen over biblioteket og ved siden af hjemkundskab i bygning 3.

Der er afholdt udgifter for 4.065.419 kr. hvilket svarer til bevillingen.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling: 4.065.418 kr.

Anlægsudgift:     4.065.419 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes uden afvigelse fra budgettet. 

Beslutning

Alle byrådets partier har ved fælles henvendelse anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

”Allerød Byråd støtter opførelse af kæmpetrold af Thomas Dambo.

Der er nu af frivillige indsamlet over 200.000 kr. til en kæmpetrold i Allerød. Der skal skaffes op mod 400.000 kr. for at projektet kan gennemføres.

For at bakke op om det store arbejde, og den brede folkelige tilslutning der har været i forbindelse med trolden, ønsker vi at kommunen også bidrager med 100.000 kr. til opførelsen. Det forudsættes at det resterende beløb kan indsamles andet stedes.

Allerød Byråd har allerede tidligere påtaget sig den efterfølgende vedligeholdelse af trolden, hvis der kan indsamles midler til opførelsen.”

Beslutning

Kultur- og Idræts- og Fritidsudvalget forelægges forslag til standardaftale ved etablering af nye faciliteter på kommunale anlæg mellem godkendte foreninger og kommunen.

Udvalget besluttede den 25. oktober 2022, at genoptage sagen med henblik på at belyse ressourcetrækket, såfremt standardaftalen indeholder mulighed for at udleje overskudskapacitet.  

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Sagen er en genoptagelse i henhold til udvalgets beslutning fra den 25. oktober 2021, hvor udvalget besluttede ”at genoptage sagen med henblik på at belyse ressourcetrækket, såfremt standardaftalen indeholder mulighed for at udleje overskudskapacitet”

Sagen var fremlagt for det daværende Kultur- og Fritidsudvalg den 6. september 2021. Byrådet besluttede den 12. oktober 2021, at tilbagesende sagen til udvalget og den 25. oktober 2021 var sagen igen på udvalgets dagsorden. Sagerne indeholdt yderlige oplysninger i form af bilag. Link til hver af de to dagsordenspunkter finder her:

Mødet den 6. september 2021: Link til dagsorden

Mødet den 25. oktober 2021: Link til dagsorden

Baggrunden for udarbejdelse af standardaftale er et stigende antal henvendelser fra foreninger og andre aktører på fritidsområdet om facilitetsudvikling. Der er de traditionelle henvendelser med ønske om kommunale anlæg og drift, men flere henvender sig også med projekter, hvor foreningen ønsker at bidrage med økonomisk finansiering af anlæg og selv varetage driften.

Den 31. maj 2021 blev udvalget forelagt beskrivelse af forskellige modeller for at muliggøre, at foreninger kan bidrage økonomisk til udviklingen af anlæggene. Mulighederne spænder fra modeller, hvor foreningerne har ansvaret for finansiering, drift og vedligehold, til modeller hvor der sker medfinansiering og kommunen overtager ansvaret for drift og vedligehold. Udvalget besluttede at lade muligheden for samarbejdsmodeller indgå som mulighed i arbejdet med udarbejdelsen af den nye Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik.

Med udgangspunkt i Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken og kravet om, at forslaget ikke måtte være udgiftsdrivende, blev der udarbejdet et udkast til standardaftale, der blev sendt i høring hos Fritidsnævnet og AIU. Forslaget blev godkendt på Kultur- og Idrætsudvalgsmødet den 27.09.21, men på Byrådsmødet den 12.10.21 blev sagen tilbage til udvalget. På Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 25.10.21 besluttede udvalget, at Forvaltningen skulle belyse kommunens omkostninger ved at tillade foreningerne at udleje anlæggene i begrænset omfang, da alene overskudskapaciteten vil kunne genere indtægt. Der må ikke kalkuleres med udlejningskapacitet ved etablering. Det vedlagte forslag til standardaftale indeholder mulighed for udlejning i begrænset omfang (dvs. overskudskapacitet). Nedenfor er angivet to forskellige modeller for, hvordan kontrolkravene i forhold til udlejning af de brugerejede faciliteter kan opfyldes.

Behov for ensartede rammer for samarbejder

Hovedpunkterne i det reviderede udkast til standardaftalen er kort beskrevet nedenfor (kun pkt 6 er revideret:

1. Foreningers tilbud om udvikling af anlæggene på kort eller længere sigt ikke må medføre økonomiske udgifter for kommunen, hverken direkte eller indirekte i form af øget administration ud over den valgte kontrolmodel.
2. Foreningen gives mulighed for at udleje overskudskapacitet til markedspris til private (ikke medlemmer) i begrænset omfang og på nærmere fastsatte vilkår. 
3. Kommunen stiller et areal vederlagsfrit til rådighed til etablering af en given facilitet til fritidsformål. Foreningerne får eksklusivret til den facilitet, de investerer i i en ti-årig periode.
4. Der er indarbejdet en adgang for, at kommunen kan vælge to ugentlige tidsrum af 2 timer, hvor skoler mv. vederlagsfrit kan få adgang til faciliteten. Foreningen må herudover ikke udlåne eller udleje faciliteten til andre.
5. Foreningen har ansvaret for finansiering, etablering, drift og vedligehold i hele perioden. Ønsker kommunen at opsige aftalen om brug af arealet, skal kommunen betale for nedrivning og betale kompensation for den nedskrevne værdi af faciliteten. Det er forudsat, at værdien af faciliteten nedskrives lineært til 0 kr. over ti år, og at aftalen ikke kan opsiges de første 5 år for, at foreningen har en rimelig tidshorisont i forhold til initialomkostningerne, der er i forbindelse med etablering af en facilitet. Det betyder, at kommunen ved en opsigelse af aftalen efter eksempelvis 5 år skal betale 50% af den værdi anlægget blev sat til ved indgåelse af aftalen. En padelbane til 500.000 kr. vil således skulle erstattes med 250.000 kr. hvis aftalen opsiges efter fem år.
6. Adgang til faciliteten. Hovedreglen er, at kommunens borgere (brugerne) kan få adgang til faciliteten gennem medlemskab af den forening, der etablerer faciliteten. Dertil kommer adgang for andre i form af leje af overskudskapacitet.
7. Standardaftalen vil skulle tilpasses de konkrete i forhold til typen af facilitet og placering, der måtte søges om, men standardaftalen vil give foreninger og Forvaltning de juridiske rammer og ensartede retningslinjer for aftalen.
8. Brugerrådene på anlæggene skal inddrages i forhold til hvilke faciliteter, der hensigtsmæssigt kan gives tilladelse til på deres anlæg inden sagen forelægges politisk.

Da aftalen vil reservere et areal i en længere tidsperiode op til 10 år, skal standardaftalen godkendes i byrådet. Kultur- og Idrætsudvalget og byrådet vil derfor efterfølgende få den konkrete aftale forelagt til godkendelse.

Mulighed for udlejning af foreningsfinansierede faciliteter

Neden for er rammerne for udlejning, som de er formuleret i standardaftalens punkt 9.2.

 9.2 Udleje af Faciliteten

Foreningen har i begrænset omfang ret til at udleje Faciliteten til private, forstået som private personer, som ikke er medlemmer af foreningen. Der må ikke ske udlejning til private erhvervsdrivende som med kommercielle formål varetager samme aktivitet som Faciliteten. 

Der må kun ske udleje af lovlig overskudskapacitet, forstået som pludselig opstået kapacitet som følge af, at foreningens medlemmer ikke skal bruge faciliteten og kun i begrænset omfang. Der må ikke systematisk reserveres konkrete tidspunkter på Faciliteten forbeholdt udlejning til private.

Udlejning af Faciliteten skal ske til markedspris, som er den pris, der er fastsat af markedet. Foreningen skal udvise rimelige bestræbelser på at konstatere denne og sikre, at der på et hvert tidspunkt foreligge et dokumenteret grundlag for prissætningen.

Indtægter fra udlejning til private skal anvendes til de formål, der er beskrevet i pkt. 8. Facilitetens drift, der skal som udgangspunkt hvile-i-sig-selv, eller til foreningens lovlige kommunale aktiviteter.

Foreningen er til en hver tid forpligtet til at udlevere oplysninger og dokumentation af betydning for brugen af Faciliteten, herunder udlejning til private samt om foreningens virke og økonomi efter ønske fra Allerød Kommune. Oplysninger og dokumentation skal være kommunen i hænde senest 10 arbejdsdage efter Forvaltningens forespørgsel, medmindre andet aftales mellem parterne.

Estimeret gennemsnitligt ressourcetræk ved indgåelse af 5 aftaler med mulighed for udlejning

Når kommunen giver støtte ved at stille et areal til rådighed for en forening, herunder giver adgang til, at der kan ske udlejning til private, skal kommunen både på tidspunktet, hvor støtten gives og fremover føre tilsyn med at, Foreningen alene varetager lovlige kommunale opgaver, herunder i forbindelse med udlejning af Faciliteten.

Modeller for tilsyn:

Model A:

• Foreningen forpligter til årligt senest [1. maj] , at fremsende en erklæring underskrevet af hhv. foreningens formand og kasser om, at foreningen opfylder de i pkt. 9.2 angivne vilkår i aftalen, såfremt foreningen har opnået indtægter fra udlejning til private. Denne model giver et minimum af arbejde for foreninger og kommune, men forudsætter en løbende intern styring i foreningen, da der ikke automatisk er dialog om de angivne oplysninger. Modellen er sårbar ift. dokumentation og kritik af kommunens styring, der således alene baseres på foreningens egen styring og erklæring

• Foreningerne er til en hver tid forpligtet til at udlevere oplysninger og dokumentation af betydning for brugen af Faciliteten, herunder udlejning til private samt om foreningens virke og økonomi efter ønske fra kommunen.

Model B: 

• Foreningen forpligter sig til årligt at udarbejde og aflægge et regnskab, der følger kalenderåret senest [den 1. maj]. Indtægter og udgifter skal opgøres hver for sig. Indtægten fra udlejning efter pkt. 9.2 skal være specificeret.  Foreningen ved formand kasser skal endvidere udarbejde en kort redegørelse med dokumentation for opfyldelsen af vilkårene i aftalens pkt. 9.2, samt hvordan indtægten fra udlejning er blevet anvendt.

• Foreningerne er til en hver tid forpligtet til at udlevere oplysninger og dokumentation af betydning for brugen af Faciliteten, herunder udlejning til private samt om foreningens virke og økonomi efter ønske fra kommunen.

Ressourceforløb 

Ved model A vurderes tidsforbruget at være beskedent ud over evt. enkelt sager i forhold til aktindsigt, konkrete forespørgsler eller uregelmæssigheder. Her vurderes det at tidsforbruget kan dækkes inden for Idræts og folkeoplysnings samlede personaleressourcer.

Det er skønnet, at model B vil medføre at selve kontrolleren med tilhørende kommunikation i gennemsnit vil kræve ca. 10 mandtimer pr. aftale, forudsat den kan foretages i forbindelse den øvrige dialog om aftalen. Den øvrige belastning som følge af forespørgsler, aktindsigtsbegæringer mv. er meget usikker men er sat til 50 timer om året, ved 5 standardaftaler, hvor der sker udlejning. Samlet tidsforbrug er således skønsmæssigt 100 timer om året.

Det estimeres således, at Forvaltningen skal tilføres 100 mandskabstimer pr. år ved indgåelse af 5 aftaler, hvor der er reel mulighed for udlejning, for at føre tilsyn med foreningernes udlejning af overskudskapacitet til private og besvare forespørgsler. Det vurderes, at omkostningen bedst dækkes ved at tilføre mulighed for indkøb af ekstern støtte til enheden, så selve kontrol og dialog sker som en del af den nuværende opgave. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes omkostningen til ekstern bistand til 75.000 kr. årligt pr. 5. aftaler.

Forslag 1.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller vedlagt standardaftale, inklusiv mulighed for udlejning i begrænset omfang, med valg af model A i forhold til kontrol, til godkendelse i Økonomiudvalg og byråd.

Forslag 2.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller vedlagt standardaftale, inklusiv mulighed for udlejning i begrænset omfang, med valg af model B i forhold til kontrol, til godkendelse i økonomiudvalg og byråd.

Dette betyder, at Økonomiudvalg og byråd anmodes om at godkende en tillægsbevilling på 75.000 kr. år pr. 5. aftaler til Teknik og Drifts lønbudget. 

Forslag 3.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget godkender ikke vedlagt forslag til standardaftale for drift og brug af foreningsfinansierede faciliteter på kommunale arealer. Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller den oprindelige standardaftale, hvori det ikke tillades at udleje faciliteten til private, til godkendelse i økonomiudvalget og byrådet

Forvaltningen anbefaler forslag 1

Beslutning

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget anmodes om at indstille projekt, arealanvendelse og midlertidig drifts- og brugsaftale for foreningsfinansierede padeltennisbane i Allerød Tennispark godkendt i økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Allerød Tennis Klub (ATK) har modtaget fondsmidler og midler fra DGI Nordsjælland til at anlægge to padeltennisbaner på Allerød Kommunes arealer i Allerød Tennispark. ATK ønsker disse anlagt mellem bane 3 og motorvejsafkørslen, som angivet oversigtskort, der findes i bilag.

Det er ATKs forventning, at anlæggelse af banerne vil betyde følgende:

• Mere liv og aktivitet på anlægget.
• Bredere tilbud til eksisterende medlemmer og nye, hvorved ATK vil gøre flere borgere aktive, herunder især de 50-60 årige. 

 Vedlagt i bilag findes projektbeskrivelse fra Allerød Tennis Klub.

I bilag findes desuden forslag til midlertidig drifts- og brugsaftale, der er udarbejdet efter den standardaftale Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget indstillede godkendt i byrådet henholdsvis den 27.september 2021 og den 5. oktober 2021 og som byrådet tilbagesendte til Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget med henblik på at belyse ressourcetrække, såfremt standardaftalen indeholder mulighed for udlejning af overskudskapacitet.

Forvaltningen fremsendte den 15. december den standardaftale som Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget indstillede godkendt i byrådet henholdsvis den 27.september 2021 og den 5. oktober 2021. Formanden for Allerød Tennis Klub har pr. mail den 4. januar 2022 tilkendegivet, at ATK ønsker at indgå den fremsendte standardaftale midlertidigt for at udskifte denne med den af byrådet endeligt godkendte standardaftale. I bilag findes tilkendegivelsen fra formanden.  

Forvaltningen har den 18. januar holdt møde med ATKs formand, sekretær samt det projektansvarlige medlem. På mødet blev projektet, den politiske proces samt potentielle myndighedskrav drøftet. De pågældende repræsentanter fra ATK ønsker at udvalget træffer beslutning jævnfør forslag 1. 

Forslag 1.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller følgende godkendt i Økonomiudvalg og byråd

• Det godkendes, at Allerød Tennis anlægger to padeltennisbaner som angivet i vedlagt oversigtskort og projektbeskrivelse.
• Det godkendes, at Forvaltningen indgår den i bilag vedlagte midlertidige drifts- og brugsaftale med Allerød Tennis Klub med udløb 1. august 2022. Inden aftalen udløb skal foreningen have indgået en ny drifts- og brugsaftale, som er er i overensstemmelse med den af byrådet vedtaget standardaftale for foreningsfinansierede faciliteter på kommunale arealer eller anden politisk godkendt aftale.
• Allerød Tennis Klub forpligtes til at indhente byggetilladelse og eventuelle andre myndighedsgodkendelser inden anlæg påbegyndes. Forvaltningen giver på bagrund af indeværende beslutning fuldmagt hertil. 

Forslag 2.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller følgende godkendt i Økonomiudvalg og byråd

• Det godkendes, at Allerød Tennis anlægger to padeltennisbaner som angivet i vedlagt oversigtskort og projektbeskrivelse.
• Det godkendes, at forvaltningen indgår drifts- og brugsaftale med Allerød Tennis Klub når der forelægger en endelig byrådsbeslutning om standardaftale for foreningsfinansierede faciliteter på kommunale arealer. 
• Allerød Tennis Klub forpligtes til at indhente byggetilladelse og eventuelle andre myndighedsgodkendelser inden anlæg påbegyndes. Forvaltningen giver fuldmagt hertil, når der er indgået en skriftlig aftale om drift og brug af banerne.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

Beslutning.

Byrådsmedlem Axel Nielsen har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

Supplerende tema i forbindelse med Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets behandling af sagen den 2. februar 2022

Udvalget besluttede på deres møde den 12. januar 2022 at genoptage sagen med notat fra Forvaltningen. Notatet foreligger og er vedlagt som bilag.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

”Kultur idræt og fritidsliv er en vigtig del af borgernes liv.
Over halvdelen er medlem af en forening og rigtig mange yder en frivillig indsats.
Borgerne skal opleve, at der er mange muligheder for at deltage i sunde stimulerende fællesskaber og at Allerød Kommune føler med i tidens trend omkring nye idrætsfaciliteter og udbygning af gamle. For at realisere målene er det vigtigt, at vi fortsat udvikler gode rammer for samarbejde mellem interessenterne.

Der skal skabes meningsfyldte samarbejdsaftaler mellem forvaltning, forening, kulturinstitutioner, DGI, skoler, m.fl. så alt kører gnidningsløst. Frivillige ildsjæle er nøgleord for mange foreninger, så de skal virkelig nurses og påtænkes ved uddeling af idrætspriser.

Blovstrød Løverne der har base på Skovvang Stadion, har i samarbejde med DGI fået anskaffet
150 000 kr. til opsætning af diverse Outdoor redskaber i Lunden, hvor målgrupperne foruden Løberne er, skoler, familier og andre foreninger. Der er også opsat Q koder, så man på sin mobiltelefon kan se forslag til øvelser. Disse tiltag skulle gerne være med til generelt at øge folkesundheden i Allerød og er også i god overensstemmelse med DGI ”Bevæg Dig For Livet”.

Blovstrød Løverne er uventet blevet præsenteret for en årlig driftsudgift fra Park og Vej på 7 000 kr. Kunne driftsmidlerne evt. finansieres ved at klubben får tilført midler eller at det bliver en del af et andet budget.
Den tekniske chef  skriver:
Det er nogle rigtig gode træningselementer, der er sat op på Skovvang og han kan bekræfte at det kræver politisk godkendelse, hvis driftsbudgettet skal øges. Det er eksempelvis sket ved en række af de projekter der fik støtte fra facilitetspuljen i 2021, hvor der fra næste år overføres driftsmidler til Park og Vej, så de kan stå for driften fremadrettet.
Det vil være rigtig ærgerligt hvis træningsredskaberne skulle fjernes igen.

Blovstrød Løverne håber at Byrådet ser positivt på sagen, så Park og Vej kan få tilført de nødvendige midler.”

Orientering

Introduktion til og status på arbejdet med arbejdspladsvurderingen 2021.

Økonomiudvalget fik på mødet i august 2021 en gennemgang af resultatet af Allerød Kommunes Arbejdspladsvurdering (APV). På mødet gives den samme gennemgang, suppleret med den aktuelle status på opfølgningen per januar 2022.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Orientering

Økonomiudvalget orienteres om kommunens tværgående administrative fokusområder, som alle kommunale virksomheder aktuelt arbejder med, samt den overordnede administrative organisering.

Tværgående administrative fokusområder

I april 2021 godkendte økonomiudvalget de tre nuværende tværgående strategiske fokusområder for Allerød Kommune.

Fokusområderne er udtryk for nogle emner, der udvælges til at blive arbejdet med på tværs af alle kommunens afdelinger og virksomheder. Både ved at alle forpligtes til selv at tage initiativer inden for fokusområderne, og ved at der tages nogle fælles administrative initiativer til at understøtte udviklingen. Fokusområderne vil i sagens natur altid være underlagt, og skal ses i forlængelse af, de politiske og lovgivningsmæssige beslutninger, der gælder for de enkelte områder. Dog er byrådets vision Tæt på hinanden – Tæt på naturen oplagt at bygge ind i det videre arbejde med fokusområderne, hvilket fx digitaliseringsstrategien også vil være.

Fokusområderne er skabt i et samspil mellem MED-organisationen, Forum for ledelse og chefgruppen. På trods af organisationens forskelligheder medvirker de til at skabe en fælles identitet og retning for kommunens ledere og medarbejdere. Fokusområderne styrker kommunens evne til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, fordi det øger fællesskabet omkring det at være ansat i Allerød Kommune.

Helt centralt for de tre fokusområder er, at de kredser om leveringen af kommunens kerneopgaver. De tre tværgående administrative fokusområder er:

Værdi for borgeren - fra mere til bedre

Kerneopgaven er at skabe værdi for borgeren. Derfor fokuserer vi på den effekt, vores indsatser skaber for borgeren, og hvordan vi bruger tid og ressourcer bedst og mest effektivt i hverdagen.

Social kapital på arbejdspladsen

I Allerød er vi gode kollegaer, og vi skal fortsat have et godt arbejdsmiljø. Fokus på kerneopgaverne med godt samarbejde, fagligt fokus og oplevelsen af tillid og retfærdighed er hjørnestenene i arbejdspladsens sociale kapital. Rammen for arbejdet sættes af Hovedudvalget.

Kompetenceudvikling tæt på opgaveløsningen

Kvalitet og effektivitet skabes af dygtige medarbejdere. Vi skal vedligeholde og udvikle de enkelte fagområders spidskompetencer og de kompetencer, der styrker samarbejdet om kerneopgaven. Kerneopgaverne udvikler sig løbende, og vi vil følge med ved at fokusere på kompetenceudvikling tæt på opgaveløsningen.

Hvert fagområder arbejder i sagens natur også med en lang række andre emner ud over de tre tværgående fokusområder. Fra år til år afvejes arbejdet med fokusområderne derfor naturligt med, hvilke andre emner der også vil være behov for at arbejde med.

I vedlagte bilag fremgår en uddybning af de tre administrative, strategiske fokusområder, samt en status på det igangværende arbejde med dem.

Den administrative organisering

Den overordnede administrative organisering bygger på en struktur med tre niveauer: Direktion, afdelinger og kommunale virksomheder.

Direktionens arbejdsdeling over for de politiske fagudvalg er:

Økonomiudvalg og byråd: Kommunaldirektør Morten Knudsen

Miljø-, Erhverv- og Byudvalget og Kultur-, Idræt- og Fritidsudvalget: Direktør Agnete Thomsen

Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget: Vakant

Der er i alt 10 afdelinger, som hver ledes af en afdelingschef. De 7 af afdelingerne varetager de borgerrettede funktioner, mens de 3 sidste afdelinger er stabsfunktioner. Der er særligt to hensyn lagt til grund for strukturen med 10 afdelinger. For det første at afdelingernes ansvarsområder er naturligt sammenhængende og at der derfor er et stort behov for koordinering inden for området. For det andet at afdelingsledelsernes kernefaglighed med rimelighed kan være dækkende for de opgaver, afdelingen varetager.

De kommunale virksomheder består af alt fra skoler, dagtilbud, plejecentre, specialiserede sociale tilbud, park og vej, bibliotek til musikskole. Hver kommunal virksomhed har en virksomhedsleder, samt for de større kommunale virksomheder også en ledergruppe med hver deres ansvarsområder, alt efter den underliggende opgavestruktur og geografi.

Kommunens administrative organisationsdiagram er vedlagt som bilag til sagen.

Den administrative struktur udspringer frem for alt af, at organisationen varetager en lang række faste service- og myndighedsopgaver for kommunens borgere og virksomheder. Idet kerneopgaverne har karakter af drift og videreudvikling af driften, er det væsentligt, at den grundlæggende administrative struktur så stabil som muligt.

Det er vigtigt at pointere, at organisering er langt mere end struktur, da en velfungerende organisation forudsætter, at mange andre forhold er til stede og fungerer. Herunder ikke mindst at der er dygtige og engagerede medarbejdere, at det tværgående samarbejde er velfungerende, at kerneopgaverne er tydelige for alle, at der er kompetent ledelse af organisationen, og at samspillet med borgere og virksomheder er velfungerende.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Orientering

Byrådet besluttede ved 2. behandlingen den 2. december 2021 ny styrelsesvedtægt for Allerød Kommune.

Den kommunale styrelseslov bestemmer, at byrådet skal fastlægge de nærmere regler om kommunens overordnede styrelse i en styrelsesvedtægt.

Et af de emner der reguleres i styrelsesvedtægten er fordeling af opgaverne mellem udvalgene.

Udvalgene orienteres med denne sag om opgavernes fordeling.

Ifølge styrelsesvedtægten er der nedsat følgende udvalg:

• Økonomiudvalget
• Miljø-, Erhverv- og Byudvalget
• Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
• Børne- og Skoleudvalget
• Sundheds-, og Beskæftigelsesudvalget

Udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning på alle kommunens sagsområder.

Med den umiddelbare forvaltning forstås, at udvalgene afgør alle sædvanlige løbende sager inden for udvalgenes myndighedsområder og fører tilsyn med de kommunale virksomheders drift.

Det udvalg, hvor under en kommunal virksomhed hører, godkender ændringer af serviceniveau inden for virksomhedens økonomiske ramme.

Udvalgene afgiver på deres respektive områder indstilling til byrådet om politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter.

Udvalgene er ansvarlig for, at der på deres respektive områder foretages dialog med borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service.

De stående udvalg ansvarsområder

Miljø-, Erhverv- og Byudvalget

Teknik og planområdet:

• Trafik, herunder kollektiv trafik, hyre-, rute- og fragtbilskørsel,
• Vejvæsen og belysning,
• Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område,
• Byfornyelse og boligregulering,
• Bygge- og boligforhold iht. byggelovgivningen,
• Administration af lov om planlægning og eksisterende planer, herunder udarbejdelse af forslag til lokalplaner, samt ekspropriationer og dispensationssager.
• Byrum og rekreative områder, herunder parker og øvrige grønne områder,
• Støjplanlægning,
• Energirenovering.

Drift og vedligeholdelse af:

• Kommunale værker,
• Kommunale ejendomme herunder rekreative arealer bygninger og anlæg uanset benyttelsesformål.

Miljø- og klimaområdet:

• Natur- og miljøbeskyttelse, herunder jordforurening og råstoffer,
• Vandløb og søer,
• Koordinering af indsatsen i forhold til bæredygtighed, herunder opgaver vedrørende kommunens klimaindsats, og at nedbringe vand- og CO2-forbrug,
• Affald og ressourcer, herunder bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald,
• Forsyning (herunder spildevand, vandforsyning og varmeforsyning),
• Sektorplaner inden for udvalgets område,
• Varetagelse af ejerinteresser i forhold til aktieselskaber, anpartsselskaber, fælleskommunale selskaber og interessentskaber inden for udvalgets område.

Erhvervsfremme:

• Den kommunale erhvervspolitik.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, fritids- og idrætsområdet:

• Folkeoplysning,
• Biblioteker og museumsforhold,
• Teater- og biografforhold,
• Musikskoler og andre musikaktiviteter,
• Idræts- og fritidstilbud til børn og voksne, herunder idræts- og svømmehaller samt øvrige idrætsanlæg,
• Regler for udlån og leje af anlæg på udvalgets område.

Børne- og Skoleudvalget

Det pædagogiske og undervisningsmæssige område:

• Dagpleje og daginstitutioner, inkl. selvejende institutioner og tilsvarende private institutioner,
• Skoler, herunder tilsvarende private skoler og ungdomsskolen,
• Specialundervisning af børn,
• Fritidstilbud til børn og unge i tilknytning til folkeskolerne (skolefritidsordningen),
• Fritids- og ungdomsklubber, herunder selvejende institutioner,
• Samarbejde mellem skoler, socialvæsen og politi (SSP),
• Kommunens opgaver på det sociale område for børn og unge, herunder rådgivning og støtte til børn og unge og familier med børn,
• Forebyggende foranstaltninger for børn og unge,
• Ydelser med videre til børn med handicap eller andre med særlige behov,
• Det sociale område for børn i øvrigt med undtagelse af de områder, der efter lovgivningen skal behandles i et særskilt børn og unge-udvalg,
• Kommunes opgaver på sundhedsområdet for 0 til 18-årige, herunder sundhedspleje og tandpleje.
• Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget

Voksne på det sociale- og sundhedsmæssige område:

• Hjemmeplejen m.v.,
• Pleje- og dagcentre, ældreboliger samt botilbud inkl. selvejende institutioner,
• Handicap,
• Hjælpemidler og genoptræning,
• Sociale tilbud for voksne, herunder psykiatri og misbrugsområdet,
• Sundhedsområdet for voksne, herunder omsorgstandplejen,
• Sundhedsfremmende og forebyggende indsats,
• Specialundervisning af voksne,
• Tilskud til frivilligt socialt arbejde og generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter lov om social service §§ 18 og 79.

Beskæftigelses- og integrationsområdet:

• Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats,
• Regionale beskæftigelsesindsats,
• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
• Tilbud til udlændinge, herunder danskuddannelse til voksne udlændinge,
• Kommunens overordnede integrationspolitik.

Økonomiudvalget:

På nogle områder fungerer Økonomiudvalget som stående udvalg:

Kommunens ejendomme, herunder indgåelse og afståelse af lejemål, brugsaftaler til og udlån af arealer, bygninger og lokaler til kommunalt brug. Men ikke vedligeholdelse af kommunale arealer, bygninger og anlæg, som varetages af Miljø-, Erhverv- og Byudvalget. IT- og Digitalisering, Forvaltningen.

Derudover varetager Økonomiudvalget de opgaver der efter Styrelsesloven er henlagt til Økonomiudvalget.

Der kan læses mere om udvalgene fordeling af opgaver og ansvarsområdet i vedlagte styrelsesvedtægt.

Forvaltningen anbefaler, at udvalgene tager orienteringen til efterretning.

Orientering.

Fagudvalgene orienteres om driftsbudgetter for 2022.

Byrådet vedtog i oktober 2021 budgettet for 2022-29. Det indebærer, at kommunens driftsbudget udgør 1.867,3 mio. kr. i bruttoudgift og 1.546,5 i nettoudgift. I vedlagte notat fremgår budget 2022 fordelt på udvalg og aktivitetsområder.

Forvaltningen foreslår at orienteringen tages til efterretning.