Referat

Orientering

Frederik Flindt Kreiner har stillet vedhæftet spørgsmål til byrådet vedrørende lodret jordvarme.

Beslutning

Budgetforslaget 2023-30 blev 1. behandlet i byrådet den 20. september 2022, hvor byrådet besluttede at oversende budgetforslaget til 2. behandling. Kommunens budgetforslag skal, jf. styrelsesloven, undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum. Budget til 2. behandling er baseret på det budgetforslag, som blev oversendt fra 1. behandlingen.

Byrådet skal ved 2. behandlingen stemme om de ændringsforslag, som er fremsat til 2. behandlingen, jf. bilag 3 vedr. ændringsforslag. Samtidig fastsættes skattesatser og takster for 2023. Endelig skal der tages stilling til tillægsbevillinger i 2022 vedr. anlæg som ikke overføres til 2023, hvilket giver en mindreudgift på 11,0 mio. kr. i 2022.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Byrådet har fastsat den 22. september 2022 som frist for fremsættelse af ændringsforslag i forbindelse med budget 2023-30. Der er fremsendt følgende ændringsforslag til budget 2023-30:

Budgetforlig: Fremtidens Allerød – det gode liv hele livet (af 22. september 2022)

Ændringsforslaget er fremsat af følgende partier i Allerød Byråd:

• Konservative
• Venstre
• Socialdemokratiet
• Socialistisk Folkeparti
• Radikale Venstre

Forslaget er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023. Indkomstskatten øges til 25,3 pct. og herudover er øvrige skattesatser uændrede i 2023 i forhold til 2022.

Som bilag 1 er vedlagt budgetforliget. Af bilag 2 fremgår hovedoversigt inklusive administrative ændringsforslag. Oversigt over ændringsforslag (nr. 1-87) i forhold til budgetoplægget til 1. behandling fremgår af bilag 3, hvor også de administrative ændringsforslag indgår (A1-A12). Som en del af budgetforliget indgår at de anlæg der blev udskud til 2023 jf. byrådets beslutning 25. august 2022 ikke bliver overført til 2022. På disse anlæg ændres bevillingen med en samlet mindreudgift på 11,0 mio. kr., hvilket fremgår af bilag 4.

Budgettet til 1. behandling er baseret på det administrative budgetgrundlag, som er beskrevet i budgetnotat 5 jf. byrådets møde i august 2022. Dertil foreligger nu yderligere administrative budgetændringer, som indebærer en række administrative ændringsforslag i forhold til budgettet til 1. behandling. Disse ændringsforslag A1-A12 er beskrevet i bilag 5.

Brugerbetalinger/takster for 2023 fremgår af bilag 6.

Borgmesteren foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at ændringsforslag jf. Budgetforlig: Fremtidens Allerød – det gode liv hele livet godkendes.

Dette indebærer en godkendelse af:

1. Hovedoversigten for 2023-30, jf. bilag 2.
2. Ændringsforslag til drift, anlæg samt øvrige ændringer siden 1. behandlingen af budgetforslaget for 2023-30 (jf. ændringsforslag 1-87), jf. bilag 3
3. Administrative ændringsforslag til driftsudgifter, anlæg og finansielle konti (ændringsforslag A1-A12, jf. bilag 3
4. At der i 2022 gives tillægsbevillinger på 10,985 mio. kr. i mindreudgift vedr. de anlæg, som ikke skal overføres til 2023, jf. bilag 4. Mindreudgiften tilgår kassebeholdningen. 
5. Investeringsoversigten for 2023-30 jf. budgetforliget (skattefinansieret anlæg) samt brugerfinansieret anlæg, som fremgår i hovedoversigten på bilag 2.
6. Brugerbetalinger/takster for 2023 jf. bilag 6
7. Følgende skattesatser for 2023:
   • Indkomstskatteprocent på 25,3
   • Kirkeskatteprocent på 0,58
   • Grundskyldspromille af produktionsjord 7,20
   • Grundskyldspromille af øvrige ejendomme og lign. på 23,80
   • Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme på 8,60
   • Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes grundværdi på 11,90
8. At det statsgaranterede udskrivningsgrundlag benyttes til beregning af indkomstskat, tilskud og udligning for 2023
9. At Forvaltningen bemyndiges til at foretage tekniske korrektioner i budgettet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Dette være sig eksempelvis tilpasning af pris- og lønfremskrivningen i forbindelse med indberetningen af budgettet til økonomisystemet.

Økonomi og finansiering fremgår af ovenstående materiale.

Budgetoplæg 2023-30 til 1. behandlingen har været sendt i høring fra 30. august til 6. september 2022.

Beslutning

Udvalget forelægges forslag til energibesparelser i de kommunale ejendomme, herunder en generel sænkning af rumtemperaturen til 19 grader.

Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Regeringen har udmeldt at temperaturen i statslige bygninger skal sænkes til 19 grader som følge af de stærkt stigende energipriser og KL har opfordret kommunerne til at følge trop. Der er ejendomme, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at sænke temperaturen til 19 grader, eksempelvis plejehjem, vuggestuer og steder hvor der eksempelvis er fysioterapi og lignende.

Statens anbefalinger er:

1. At sænke temperaturen til 19 grader i offentlige kontorbygninger mv.

2. At slukke belysning udendørs på offentlige bygninger

3. At forkorte fyringssæsonen

4. At Energistyrelsens kampagnemateriale med spareråd til arbejdspladsen fordeles blandt medarbejdere, så de har mulighed for selv at tage initiativer, såsom at slukke lyset og skærmen efter sig i møderum.

Flere af anbefalingerne er allerede spareråd der følges helt eller delvist, men der er behov for at de skærpes og konkretiseres i forhold til de faktiske aktiviteter i de kommunale ejendomme.

Baggrunden er naturligvis den aktuelle situation med udsigt til ressourceknaphed. Derudover vil energibesparelse ligeledes være godt for CO2 reduktion til gavn for klimaet.

Derfor foreslås det at forvaltningen bemyndiges til med udgangspunkt i nedenstående retningslinjer at indføre en række energibesparende tiltag:

1. Rumtemperaturen sænkes generelt til 19 grader, undtagen på plejecentre, vuggestuer og integrerede institutioner, samt genoptræning og tandplejen. Det vurderes konkret for den enkelte ejendom i dialog med brugerne, hvorvidt temperaturen kan sænkes helt eller delvist på ejendommen.
2. Temperaturen i haller sænkes til 17 grader (herunder i haller og sale på kommunens skoler).
3. Opsatte supplerende el-radiatorer og diverse varme/køle apparater afkobles.
4. Udelys på kommunale ejendomme og idrætsfaciliteter reduceres.
5. Der slukkes for det varme vand på idrætsfaciliteter.
6. I svømmehallerne slukkes saunaerne, der vil være varmt vand i bruserne og rumtemperaturen afpasses med vandtemperaturen.
7. Ventilationsanlægs driftstid reduceres til at de tændes 1 time efter mødetid, og slukkes 1 time inden arbejdsophør.
8. Øget information til brugere om energirigtig adfærd.

Det vurderes at ovenstående vil kunne implementeres uden at vanskeliggøre den daglige drift væsentligt. Det vil naturligvis påvirke bruger og ansatte. Reduktion af rumtemperatur med videre vil opleves forskelligt. Hovedudvalget vil blive orienteret. Med hensyn til de langsigtet påvirkninger af bygningsmassen burde der ved temperatursænkning til 19 grader ikke opstå yderligere problemer udover kendte problemstillinger. Der kan dog være særlige udsatte steder hvor der bliver nødvendigt at lufte mere ud eller skrue op for varmen.

Tiltagene skønnes at kunne reducere udgifterne til energi resten af året med ca. 1 mio. kr. afhængigt at vejforholdene.

Ud over ovenstående tiltag er der sat ekstra fokus på overvågningen af energiforbruget af ejendommene, kommunikation til bruger og ansatte. Servicepersonalet søger løbende at minimere energiforbruget.

Energistyrelsens anbefalinger kan ses på nedenstående link:

https://ens.dk/presse/her-er-de-vigtigste-spareraad-til-den-kommende-tid

Forslag 1: Økonomiudvalget anmodes om at godkende implementering af punkt 1 til 8 og delegerer til forvaltningen at implementeringen tilpasses til de faktiske muligheder på de enkelte ejendomme.

Forslag 2: Økonomiudvalget anmodes om at godkende hvilke af punkterne 1 til 8, der skal implementeres, samt eventuelle supplerende forslag til energibesparelser, og delegerer til forvaltningen at implementeringen tilpasses til de faktiske muligheder på de enkelte ejendomme.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

Det forventes at tiltaget reducere energiomkostningerne med ca. 1 mio. kr. i 2022. Er allerede indregnet i budgetopfølgningen

Beslutning

Byrådet godkendte på møde den 16. juni 2022 og igangsætte processen for etablering af §17, stk. 4 udvalg om rekruttering og fastholdelse af velfærdsmedarbejdere i Allerød Kommune og udpegede Anders Damm-Frydenberg og Bettina Løgager til sammen med repræsentanter fra Forvaltningen at udarbejde forslag til kommissorium for udvalget. Der foreligger nu et forslag til kommissorium til godkendelse.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Opgaveudvalget nedsættes under byrådet med reference til Økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.

Formålet med opgaveudvalget er, at afdække fastholdelses- og rekrutteringsudfordringen for velfærdsmedarbejdere i Allerød Kommune samt komme med konkrete anbefalinger til at mindske eller afbøde de negative konsekvenser af denne udfordring.

Opgaveudvalgets arbejde opdeles i tre faser, der alle udmøntes i en konkret leverance:

Fase 1: Afdækning af problemets omfang og potentielle konsekvenser

Fase 2: Bruttoliste over mulige tiltag, der kan mindske udfordringen eller afbøde konsekvenserne af udfordringen

Fase 3: Anbefalinger til konkrete tiltag i Allerød Kommune

Opgaveudvalget har - uanset de tre faser - mandat til at komme med anbefalinger løbende i processen, hvis man bliver opmærksom på hensigtsmæssige tiltag, som bør sættes i gang hurtigst muligt.

Der tages udgangspunkt i allerede eksisterende data.

Næste skridt i processen er udpegning af medlemmer til opgaveudvalget. Der forventes forelagt en sag om dette på byrådets møde i november 2022.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller vedlagte kommissorium godkendt i byrådet.

Der er afsat 250.000 kr. til udvalgets arbejde.

Beslutning.

I henhold til planlovens § 23 a skal kommunalbestyrelsen inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.

Økonomiudvalget bedes indstille til byrådet, at planstrategien revideres samt hvilke emner der skal indgå i Planstrategi 2023.

Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Planstrategien – revision eller helt ny strategi?

Planstrategien har et 12-årigt sigte og skal beskrive, hvilke emner der skal revideres i den kommende kommuneplan. Planstrategien samler alle forvaltningsområders udviklingsplaner, som kræver fysiske og arealanvendelsesmæssige ændringer, herunder rækkefølgeplanen for kommunens byudvikling.

Planstrategien skal også indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af - og strategi for udviklingen samt beslutning om enten, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen.

Planstrategi 2019 blev udarbejdet med udgangspunkt i Allerød Kommunes Vision 2031: Tæt på hinanden – tæt på naturen. Byrådet har siden arbejdet med at udmønte visionen bl.a. med udarbejdelse af politikker, og dette arbejde hviler på et stort inddragelsesarbejde. Der er således lagt tydelige spor ud også for den fysiske udvikling af kommunen. Det foreslås derfor, at der ikke udarbejdes en helt ny planstrategi, men at temaerne revideres.

Bæredygtig udvikling – lovkrav om Agenda 21

Efter planlovens § 33 a skal kommunalbestyrelsen ligeledes inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for dens strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (Agenda 21). Der er i Allerød tradition for at dette indarbejdes i planstrategien. I forbindelse med Planstrategi 2019 blev der arbejdet med at redegøre for den bæredygtige udvikling på baggrund af FN’s verdensmål. Dette spor foreslås fortsat.

Overordnet proces for Planstrategi 2023

Forslag til temaer i Planstrategi 2023

Ved byrådets forårsseminar d. 17. juni 2022 blev byrådet bl.a. introduceret til arbejdet med planstrategien. Byrådet var på tur rundt i kommunen for at drøfte udvalgte emner og samle inspiration. Byrådets inputs om den fremtidige udvikling af Allerød Kommune blev indsamlet, herunder byrådets ønsker for arbejdet med Planstrategi 2023. Disse er inddraget i udarbejdelsen af nedenstående forslag til temaer i Planstrategi 2023:

• Byrådets vision for Allerød
• Allerød - karakteristik og udvikling
• Allerød i Hovedstadsregionen
• Byudvikling
• Boligudbygningsplan 2023-2037
• Befolkningsudvikling
• Det gode hverdagsliv
• Klima- og energi
• Natur- og biodiversitet
• Inddragelse af borgere og virksomheder
• Revision af Kommuneplan

En uddybende beskrivelse af de overordnede temaer findes i det vedlagte notat, bilag 1.

Forvaltningen igangsætter dataindsamling og analyser af de valgte emner.

Udvalget indstiller til byrådet:

• at Planstrategi 2023 revideres med den foreslåede proces
• at de foreslåede temaer behandles i Planstrategi 2023.
• at Agenda 21 indarbejdes i Planstrategi 2023, herunder at anvendes FN’s verdensmål som indgang hertil.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille til byrådet, om der skal ske en henvendelse til indenrigs- og boligministeren vedr. Ring 5.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Borgmesteren har anmodet om at få en sag på dagsorden vedr. en henvendelse til ministeren vedr. Ring 5. Borgmestre i Allerød Kommune har ved flere tidligere lejligheder rettet henvendelse til skiftende ministre med henblik på en aflysning af transportkorridoren/ring 5. Dette er imidlertid ikke blevet imødekommet. Seneste henvendelse skete 2. december 2020 med en anmodning om, at transportkorridoren ophæves i Allerød Kommune. Den 17. november 2014 har borgmestrene fra Fredensborg, Egedal, Furesø, Hillerød og Allerød kommuner sendt et samlet brev til daværende miljøminister, Kirsten Brosbøl og anmodet om en ophævelse eller reduktion af transportkorridoren/ring 5.

Der udarbejdet vedlagte udkast til henvendelse til indenrigs- og boligmister Christian Rabjerg Madsen (bilag), som redegør for kommunens modstand mod transportkorridoren og realisering af ring 5. Af henvendelsen fremgår ligeledes en anmodning om at aflyse Transportkorridoren i en kommende Fingerplan.

Forslag 1:

Det indstilles til byrådet, at brevet godkendes og sendes til ministeren.

Forslag 2:

Brevet sendes ikke.

Beslutning.

På Børne- og Skoleudvalgets møde d. 31. maj 2022 ønskede udvalget en ny sag forelagt om mulige kapacitetsudvidelser i Lynge og Lillerød Øst.

Udvalget anmodes om at indstille forslag til kapacitetsudvidelser godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har endelig beslutningskompetence i sagen

Baggrund

Forvaltningen fremlægger hvert år en sag om kapacitetsbehovet på dagtilbudsområdet på baggrund af den befolkningsprognose, der udarbejdes i foråret. I år har Forvaltningen vurderet, at behovet for dagtilbudspladser vil udvikle sig således, at de fysiske rammer vil være tiltagende presset over de kommende år.

Pladsgaranti i kommunen

I Allerød Kommune sker visitation af pladser på dagtilbudsområdet på baggrund af det godkendte serviceniveau, hvor der anvises efter ”en-plads-er-en-plads”-princippet. Pladsgarantien overholdes, og i det omfang det er muligt, tilgodeses familiens ønsker altid, men ingen er garanteret en dagtilbudsplads i nærheden af egen bolig og skoledistrikt. Beslutninger omkring kapaciteten vil således påvirke muligheden for at tilgodese familiernes ønske om en plads i eget nærområde.

Forvaltningen arbejder fortsat på følgende tiltag for at styrke kapaciteten:

1. Der forsøges rekrutteret flere dagplejere
I 2022 er der forsøgt rekrutteret flere dagplejere. Dagplejens samlede kapacitet er dog ikke øget. På nuværende tidspunkt er der vakante stillinger.

2. Re-etablering af nedlagte institutioner

Byrådet besluttede den 16. juni 2022, at Frejas Sal og Æblehaven åbner i efteråret 2022, og de står klar fra den 1. november 2022. Med dette initiativ øges kapaciteten med 70 børnehavepladser.

3. Lillerød Børnehus

Børne- og Skoleudvalget besluttede på mødet den 28. september 2021 en samling af Lillerød Børnehus. Dette ville give yderligere 38 børnehavepladser, som er vurderet, at der vil blive behov for i 2023. Med stigende byggepriser og et behov for at styrke kommunens likviditet, traf byrådet den 25. august 2022 beslutning om at udskyde forskellige anlæg. Herunder ombygningen af Lillerød Børnehus. Byrådet er orienteret om, at kapaciteten kan håndteres i en kort periode inden for de nuværende rammer, dvs. frem til ultimo 2023. Derefter forventes en yderligere stigning i antallet af børn på 0-6 års området fra ultimo 2023, som vil skulle håndteres med yderligere kapacitet på anden måde.

Kapacitetsbehov

Som det fremgår af sagen på Børne- og Skoleudvalgets møde 31. maj 2022, anvendes en midlertidig merkapacitet på 144 enheder i daginstitutionerne fra ca. november til og med april hvert år, hvor flere børn bliver indskrevet i kommunens dagtilbud. Når de kommende skolestartende børn begynder i miniSFO den 1. maj frigives kapacitet i institutionerne frem til efteråret, hvor den midlertidige merkapacitet igen bringes i spil.

Dette sker i praksis ved, at der indskrives børn i midlertidigt oprettede tilbud, hvor fællesarealer og aktivitetsrum inddrages i institutionerne. Ligeledes indskrives flere børn i vuggestue- og børnehave-grupperne. Udover at anvende merkapaciteten i perioder hen over året, ses behov for kapacitetsudvidelser i Lynge og i Midtbyen (Skovvang, Lillerød, Engholm og Ravnsholt lokalområder).

Af tabellen nedenfor ses, hvordan kapacitetsbehovet svinger over året, ligesom der ses, at der i perioden er behov for yderligere kapacitet ud over den røde streg (som svarer til loftet for midlertidig merkapacitet) for at kunne overholde pladsgarantien. Æblehaven og Frejasal indgår, men de 38 pladser i kommende Lillerød Børnehus er taget ud.

Tabel 1. Kapacitetsbehov opgjort i enheder i alt i kommunen fra nov. 23 til og med 2029 med afsæt i befolknings- og kapacitetsprognose 2022

Det skal i øvrigt bemærkes, at der tages forbehold for evt. ændringer i fertilitetsraten eller boligudbygningsplaner de kommende år.

Den grå linje viser den gennemsnitslige generelle normering i daginstitutionerne, mens den røde linje viser merkapaciteten, når fællesrum, værksteder m.m. tages i brug.

Idet enheder omskrives til kapacitetsbehov for børnehavegrupper, kan kapacitetsbehovet beskrives som vist i nedenstående tabel. I parentes fremgår, hvor prognosen viser at der er størst behov for kapacitet i områder i kommunen.

Med udskydelse af Lillerød Børnehus vurderer Forvaltningen som anført, at kapaciteten kan håndteres i en korte periode, inden for de nuværende rammer, dvs. til ultimo 2023.

Handlemuligheder

Lynge

Det forventede behov for yderligere pladser ses fra ultimo 2023 og frem. Dette kan løses ved etableringen af to skovbørnehavegrupper fra ultimo 2023, som vurderes at kunne dække efterspørgslen på dagtilbudspladser i Lynge frem til ultimo 2026. Dagtilbudsprognosen er forbundet med usikkerhed ud i årene, og derfor bør en stillingtagen til det stigende behov i området afvente befolknings- og behovsprognoser 2023.

De to skovbørnehavegrupper får opsamlingslokale i ledige lokaler i Hobitten, som tidligere har været i anvendelse som børnehave. Det vil i processen blive sikret, at disse igen bliver lovliggjort til anvendelse som dagtilbud. Dette vurderes at tage ca. 6 måneder, og der bliver dermed tale om en børnehave med en skovprofil.

Løsningen vil skønsmæssigt kunne etableres for ca. 650.000 kr. Hertil kommer driftsudgiften til medarbejdere, pædagogisk leder m.m. Det skal bemærkes, at pladsanvisningen oplever, at efterspørgslen efter pladser i skovgrupper for nuværende modsvarer nuværende antal skovgruppepladser.

Lillerød – midtby

Der forventes et yderligere kapacitetsbehov primo 2024 på 38 børnehavepladser i midtbyen, svarende til de ekstra pladser, der skulle etableres i forbindelse med samlingen af Lillerød Børnehus. Behovet for yderligere kapacitet i Lillerød stiger igen i 2025/2026 og igen i 2027-29.

Håndtering af kapaciteten i midtbyen til og med 2024

Der ses følgende muligheder for håndteringen af kapaciteten i 2024, frem til Lillerød Børnehus med den nuværende udskydelse står ombygget ved årsskiftet 2024/20255:

1. Påbegynde ombygningen af Lillerød Børnehus ved at ombygge tidligere sfo-bygning ved Lillerød Skole

SFO bygningen blev i sommeren 2022 indrettet til midlertidige boliger til flygtninge frem til de planlagte bygninger til flygtninge står klar i efteråret 2022.

Den har en midlertidig driftsbevilling.

Ombygningen i SFO’en vil skabe to gode grupperum samt et større fællesrum.

Det vurderes, at ombygningen i fase 1 vil skabe plads til minimum 50 børn og kan stå klar primo 2024. Der vil i fase 1 være behov for køkkenfaciliteter fra børneinstitutionen Mariehønen.

Det er vurderet, at den daglige drift i bygningen kan håndteres under en efterfølgende fase 2 ombygning af Lillerød Børnehus, og dermed uden at genhuse de 50 børn.

De samlede udgifter år 1 til etablering (inkl. drift på 285.000 kr.) vurderes til 1.425.000 kr.

Midlerne vil således indgå som en del af ombygningen af Lillerød Børnehus. Hvor meget det sænker prisen vil være afklaret efter gennemført udbud af Lillerød Børnehus.

2. Leje af anneks

Der vil kunne placeres et anneks/pavillon i nærheden af de eksisterende bygninger, der anvendes til børnehave på arealet ved Freja Sal og Mariahønen.

Det vurderes, at bygningen vil kunne rumme 2 børnehavegrupper. Omkostningerne til etableringen er beregnet med en forudsætning om 3 års leje. Samlet omkostning til 3 års leje, drift, etablering og efterfølgende reetablering er ca. 5. mio. kr.

Omkostninger til det første år er dyrest, da der er høje etableringsomkostninger. Inkl. drift (på 285.000 kr.) vurderes udgifter det første år til 3.810.000 kr.

For begge løsninger gælder, at legeområdet skal indhegnes og det skal sikres at legepladsen er egnet til institutionsbørn. Dette vil betyde engangsomkostninger på ca. 80.000 kr.
 

3. Nuværende kapacitet håndteres inden for nuværende ramme

Det kommende kapacitetsbehov håndteres inden for den nuværende kapacitet frem til 2025. Det vil i så fald betyde inddragelse af fællesrum, aktivitetsrum og 1-3 ekstra børn i grupperne. Således vil fx vuggestuegrupper gå fra 10-11 børn til 13-14 børn på stuerne. Dette vil være inden for lovgivningens minimumskrav, men vil i praksis blive oplevet som et presset læringsmiljø for både børn og medarbejdere.

Håndtering af kapaciteten i år 2025 og år 2026

I indretningen af Lillerød Børnehus er der planlagt plads til 4 børnehavegrupper (inkl. skovbørnehave) og 6 vuggestuegrupper (inkl. dagplejens legestue).

Med udskydelsen af ombygningen forventes Lillerød Børnehus at står klar primo 2025. Ombygningen var i udgangspunkt påtænkt, så der dermed kunne ske sammenlægning af følgende matrikler: Gravensten vuggestue (Kollerødvej 8A), Skovhuset (Kollerødvej 8B), Gravensten børnehave (Kollerødvej 8C) samt dagplejens legestue, som pt. har en stue i Firkløveret.

Ovenstående matrikler er af forskellig bygningsmæssig stand, og vurderes at kunne fortsætte i drift i hhv. 2, 3 og 4 år. Dagplejens legestue kan fortsætte i Firkløveret frem til og med 2026.

For at håndtere kapacitetsudfordringerne til og med 2026 i Allerød Kommune, er det Forvaltningens anbefaling, at de planlagte sammenlægninger i Lillerød Børnehus gennemføres med løbende indfasning fra primo 2025, og at Gravensten Vuggestue udfases som den første.

Med et kapacitetsbehov jf. nuværende prognose, vil det være muligt at anvende de øvrige to matrikler i løsningerne.

Alternativ vil leje af anneks til to grupper over tre år fra 2024 til og med 2026 jf. ovenstående forslag være en mulighed. Det vil dog være en dyrere løsning, som vil have mindre fleksibilitet i forhold til de forventede stigninger i kapacitetsbehovet.

I forbindelse med håndteringen af kapaciteten på længere sigt anbefaler Forvaltningen, at dette vurderes og håndteres i forbindelse med næste års befolkningsprognose og kapacitetssag i foråret 2023.

Forvaltningens forslag

Øget kapacitet i Lynge

Forslag 1: Der etableres skovbørnehave i Hobitten i Lynge med opstart ultimo 2023.

Øget kapacitet i Lillerød Øst

Forslag 2 a: Tidligere sfo-bygning ved Lillerød Skole ombygges til børnehavegrupper i 2023 med forventet ibrugtagelse primo 2024

Forslag 2 b: Der lejes og opstilles annex/pavillion tæt på Mariehønen.

Forslag 2 c: Kapacitetsudvidelsen håndteres inden for de nuværende fysiske rammer ved at øge antallet af børn i grupperne.

Yderligere håndtering fra 2025

Forslag 3: At den planlagte samling af matrikler til Lillerød Børnehus gennemføres med løbende indfasning til og med 2026.

Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget indstiller forslag 1, forslag 2a og forslag 3 godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Merudgiften på 650.000 kr. til Skovgrupper i Hobitten i Lynge forventes at indgå i budgettet til 2. behandling, som besluttes af byrådet 11. oktober 2022. Hvis det ikke er tilfældet vil Forvaltningen fremlægge en sag med forslag til finansiering.

Merudgiften på 1.425.000 kr. til ombygning af sfo-bygningen. som en del af ombygningen til Lillerød Børnehuse, samt opgradering af legepladsområdet på 80.000 kr., vil indgå i budgettet til 2. behandling, som besluttes af byrådet 11. oktober 2022. Hvis det ikke er tilfældet vil Forvaltningen fremlægge en sag med forslag til finansiering.

Beslutning

De gældende sagsbehandlingsfrister på det sociale område er fra år 2018. På baggrund af justeringer i lovgivningen samt ændringer i frister hos behandlende samarbejdspartnere, er fristerne i Allerød Kommune derfor justeret, og fremlægges til godkendelse.

Byrådet har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen.

Byrådet er i henhold til retssikkerhedslovens § 3 forpligtet til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for ansøgningssager på det sociale område. Pligten til at fastsætte sagsbehandlingsfrister gælder alene for ansøgningssager på det sociale område.

Sagsbehandlingsfristerne blev vedtaget af Byrådet d. 13. december 2018, og angiver, hvor lang tid der generelt må gå fra modtagelse af en ansøgning, til der er truffet afgørelse i en sag.

Det skal bemærkes at fristerne ikke gælder i de tilfælde, hvor der allerede er frist-regler i lovgivningen, fx rejsning af sager om førtidspension. Endelig gælder reglerne ikke i de tilfælde, hvor det er kommunen - og ikke borgeren – der rejser en sag.

Retssikkerhedsloven

I henhold til retssikkerhedsloven skal alle sager behandles så hurtigt som muligt, og de fastsatte frister skal være realistiske. Fristerne gør det gennemsigtigt for borgerne, hvilket serviceniveau en kommune har i forbindelse med sagsbehandlingstider

Forvaltningen har revurderet de gældende frister fra 2018 samt medtaget ny lovgivning samt udmeldinger om frister hos samarbejdspartnere. Skemaet over sagsbehandlingsfrister fremgår af vedhæftet bilag. De vedtagne sagsfrister fremgår 2018 af skemaerne. De foreslåede sagsbehandlingsfrister er generelle, hvilket betyder, at de kan overholdes, såfremt sagen er fuldt oplyst.

Sagsbehandlingsfristerne angiver det forventede gennemsnit for, hvornår en sag skal være afsluttet. Nogle ansøgninger behandles hurtigere, mens særlige forhold kan gøre, at sagsbehandlingstiden kan være længere. I fald sagsbehandlingstiden er længere end det af byrådet besluttede, er Forvaltningen forpligtet til at oplyse borgerne om dette samt angive, hvornår sagen forventes afsluttet.

Af bilagene fremgår de enkelte sagsbehandlingsfrister.

I forhold til de vedtagne sagsbehandlingsfrister fra 2018 er følgende ændringer i fristerne justerede:

Frister inden for Børne- og Skoleudvalgets område:

• Merudgifter til børn.

Fra sagsbehandlingsfrist på 4 uger til 6 uger

Fristen foreslås ændret, da sagsbehandlingen af merudgifter til børn ofte involverer samarbejde med Sundhedsvæsenet, som skal beskrive udfordringerne. Erfaringerne fra de seneste år viser, at ventetiden på deres sagsbehandling er forsinket med et par uger. Derfor foreslås en udvidelse af fristen fra 4 til 6 uger.

• Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn.

Fra sagsbehandlingsfrist på 4 uger til 6 uger

Ved nye ansøgninger i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og kompenserende ydelser er det lovpligtigt at indhente status eller udtalelser fra sundhedsvæsnet. Sagsbehandlingsfrister for sundhedsvæsnet er 4 uger. Med sundhedsvæsnets tidsfrist på 4 uger, er det ikke muligt, at overholde kommunens hidtidige sagsbehandlingfrist på 4 uger, og derfor foreslås fristen udvidet til 6 uger samlet set.

Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget:

• Kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse – fra sagsbehandlingsfrist på 1 uge til 2 uger. 
• Støtte til høje boligudgifter – fra sagsbehandlingsfrist på 1 uge til 2 uger.

Ændringer i sagsbehandlingsfrister for ansøgning om forsørgelsesydelser og støtte til høje boligudgifter forslås ændret fra 1 uge til 2 uger, da erfaringer viser at tidligere besluttede frist ikke kan overholdes. De forslåede frister er på niveau med de omkringliggende kommuner, hvor sagsbehandlingsfristen er på mellem 2 til 3 uger.

• Behandling for misbrug – fra sagsbehandlingsfrist på 1 uge til 2 uger.

I forhold til behandling af misbrug forslås fristen ændret, så den er i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser.

• Boligindretning – fra sagsbehandlingsfrist på 12 uger til 26 uger. 

Sagsbehandlingsfristerne inden for boligindretning foreslås justeret så den svarer til kvalitetsstandarden på området, som er politisk vedtaget 16. december 2021. Boligindretning omhandler f.eks. automatisk døråbner, trappelift, elevator eller en opbygning af større eller mindre dele af en bolig, for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren med varige fysiske eller psykiske funktionsevnetab.  

Der er endvidere fortaget små justeringer i forhold til ny lovgivning.

Når byrådet har vedtaget de nye sagsbehandlingsfrister, vil de blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller de nye sagsbehandlingsfrister inden for udvalgets område godkendt i Økonomiudvalg og byråd, jf. bilag 1 og 2

-

Handicap- og Seniorråd

Beslutning

Der skal besluttes en ramme for en kvalitetsrapport på ældreområdet.

Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget har kompetence til at træffe beslutning.

Med budgetforliget 2022-2029 blev det besluttet, at der i 2022 skal forelægges en sag med forslag til ramme for en kvalitetsrapport på ældreområdet:

”… der udvikles en kvalitetsrapport på ældreområdet, som vi kender det fra skole- og dagtilbudsområdet. Der forelægges en sag for Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget i 2022 med forslag til ramme.”

I det videre arbejder er der arbejdet videre med en kvalitetsrapport for hele Ældre- og Sundhedsområdet. Der er ingen lovbestemte krav om kvalitetsrapporter på området. Herunder lovgivning, som understøtter definitionen på kvalitet og hvordan, der måles på kvalitet på ældre-og sundhedsområdet.

Til sammenligning kan det oplyses, at kvalitetsrapporter for Folkeskolen er lovbestemte jf. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der er varslet lovændringer på vej i forhold til afrapportering for Folkeskolen, som vil træde i kraft i 2023, hvor kravet om kvalitetsrapporterne forventes at bortfald.

Forslag til ramme for kvalitetsrapport

I Forvaltningens forslag til ramme for kvalitetsrapport foreslås, at det bliver en årsrapport for ældre- og sundhedsområdet, som opbygges over tre temaer:

• Politiske mål, udvikling og drift
• Forebyggelse og patientsikkerhed
• Rekruttering og fastholdelse

Et eksempel på en skabelon med temaerne og deres indhold fremgår af bilag 1.

Årsrapporten vil følge udviklingen på udvalgte områder. En udvikling, der tager afsæt i den politisk definerede retning i Allerød Kommunes vision ’Tæt på hinanden, tæt på naturen’, ’Strategi for fremtidens ældreområde’, Ældre- og Værdighedspolitikken samt Sundhedspolitikken.

Formålet med en årsrapport er at give en dybere og sammenhængende forståelse for områdets aktiviteter. Rapporten vil give et samlet overblik og opfølgning på ældreområdet, og tage udgangspunkt i data som allerede anvendes løbende til udvikling og opsamling, men som i stedet foreslås samlet i en rapport. Årsrapportens indhold medtager således data som tidligere er blevet politisk fremlagt, eksempelvis hygiejneindsatsen. Det vil dermed betyde færre enkelte orienteringssager, og i stedet skabe et fælles og samlet overblik.

Årsrapporten vil blive fremlagt for det politiske fagudvalg én gang årligt og første gang i sensommeren 2023, hvor rapportens form efterfølgende evalueres af udvalget.

Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender forslag til ramme for kvalitetsrapport på ældre- og sundhedsområdet.

Udgifter til udarbejdelse af ’Årsrapport for ældre- og sundhedsområdet’ afholdes inden for driftsbudgettet.

Seniorråd og Handicapråd

Beslutning

Forslag til udmøntning af Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets beslutning truffet den 31. august 2022 vedrørende muligheden for at spille skumtennis på badmintonbaner i Blovstrødhallen.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen

Historik

Den 25. januar 2018 frigav byrådet 10.319.000 kr. til etablering af 3 indendørs tennisbaner i Allerød Tennispark.

Den 24. maj 2018 besluttede byrådet, at de forpligtelser og omkostninger tennisklubberne påtager sig ved anlæg af tennishallen skal præciseres i forbindelse med indgåelse af en drifts- og brugsaftale med klubberne.

Beslutning Allerød Byråd den 24. maj 2018:

Indstilling fra Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget godkendes, med den præcisering, at det af aftalen skal fremgå hvilke forpligtelser og omkostninger Tennisklubberne påtager sig, og at lovgivningens rammer for aftalen med tennisklubberne samtidig undersøges.

Med byrådsbeslutningen den 24. maj 2018 godkendte byrådet forslag til driftsaftale som grundlag for en driftsaftale med tennisklubberne. Den tiltrådte drifts- og brugsaftale med Facilitetsforeningen Allerød Tennishal findes i bilag.

Af drifts- og brugsaftalen fremgår ikke aftaler om tennisklubbernes anvendelse af øvrige idrætshaller til indendørs tennisaktivitet. I forbindelse med etablering af tennishallen har det været udgangspunktet at indendørs tennis anvises i tennishallen. Formålet med bygning af tennishallen var ud over at give tennissporten i Allerød øgede muligheder, også at frigøre tid i øvrige idrætshallerne til anden aktivitet.

Skumtennis som fast bruger i Blovstrødhallen

Den 31. august 2022 behandlede Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget en initiativsag fra byrådsmedlem Michael Nørregård angående foreningernes muligheder for at spille skumtennis i Blovstrødhallen. Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget besluttede følgende:

”Udvalget ønsker, at der bliver mulighed for aktiviteten ’skumtennis på badmintonbaner’ i Blovstrødhallen og ønsker en sag forelagt om dette på et kommende møde.”

Forvaltningens notat til initiativsagen er vedlagt i bilag. En kort opsummering af Forvaltningens notat er som følger:

Alle foreninger har mulighed for at spille indendørstennis i idrætshaller. Tider hertil kan bookes som resttid, når de faste brugere af idrætshallerne har fordelt sæsontider. Ved denne model får foreninger, der tilbyder indendørs tennisaktivitet mulighed for at booke tider til indendørstennis i tennishallen og mulighed for i resttidsfordelingen at booke i de øvrige idrætshaller. Men de betragtes ikke som ”faste brugere” (som indgår i sæsonfordeling) af andre idrætshaller end tennishallen. De kan derfor ikke booke sæsontider i idrætshaller i forbindelse med sæsonbooking på samme vilkår, som foreninger der for eksempel tilbyder håndbold, badminton eller basketball. 

Som følge af Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets beslutning den 31. august er der udarbejdet forslag til ændringer af gældende regler for lån og leje af lokaler og udendørsanlæg.

De gældende regler med forslag til udmøntning af beslutningen markeret i rød skrift er vedhæftet.

Ændringerne, som fremgår af bilagets afsnit 1 og 4.10, er som følger:

Allerød Kommune tilbyder udelukkende indendørs tennis, skumtennis eller andre typer indendørs tennisaktivitet som gentagende sæsontid i Allerød Tennispark. Herfra er skumtennis, der spilles på badmintonbaner med badmintonstolper og -net i Blovstrødhallen undtaget. Såfremt andre haller ønskes anvendt til indendørs tennisaktivitet, kan resttider bookes i disse i fordelingsperiode 6 (hverdagstider) og 12 (weekendtider).

Fornødent udstyr til indendørs tennisaktivitet følger indgået drift- og brugsaftale med driftsforeningen Allerød Tennishal. Fornødent udstyr til skumtennis på badmintonbaner i Blovstrødhallen følger definition af fornødent udstyr til badminton.

Ved tiltrædelse af ændringerne vil alle foreninger, der tilbyder skumtennis på badmintonbaner i princippet få mulighed for at blive fast bruger af Blovstrødhallen, og booke tider til skumtennis på badmintonbaner på samme vilkår som øvrige faste brugere i forbindelse med sæsonfordelingen. Hvilke konsekvenser dette får for de øvrige faste brugers muligheder for at få sæsontider afhænger af omfanget af interessen for at spille skumtennis på badmintonbaner i Blovstrødhallen. Er interessen stor, forventes det at de øvrige faste brugere vil blive indskrænket i deres muligheder for at få tildelt de ønskede sæsontider. Herudover kan det potentielt indskrænke muligheder for benyttelse af hallen i den tværgående sæsonfordeling, hvor Forvaltningen i fordelingsperiode 3 tilbyder overskydende tid i haller med ledig kapacitet til brugere af haller, som medlemsmæssigt er vokset ud af deres ”egen hal”.

Forslag 1.

Forslaget afvises idet formålet med etablering af tennishallen var, at tennishallen er den primære hal til indendørs tennisaktivitet hvormed kapaciteten i øvrige idrætshaller til øvrig idrætsaktivitet øges. 

Forslag 2.

Forslaget godkendes idet det ønskes at give foreninger, som tilbyder tennisaktivitet mulighed for at få tider i Blovstrødhallen til indendørs skumtennis på badmintonbaner på samme vilkår som øvrige indendørs idrætsaktiviteter.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

-

-

Beslutning

Udvalget orienteres om aflysning af prisuddelingen for udøvere som følge af udgiftsstoppet.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Udvalget modtog den 15. august 2022 oplysning om, at borgmesteren, formanden for Folkeoplysningsudvalget og formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget havde besluttet at dele prisuddelingen op i 2 dele. Frivillighedspriserne og inklusionsprisen blev således uddelt på Aktiv Fritid den 20. august, mens uddeling af udøverpriserne blev udskudt til senere på året i et særskilt arrangement, hvor flere udøvere kunne hyldes. På baggrund af retningslinjerne for det vedtagne udgiftsstop for resten af 2022, godkendt af byrådet den 25. august, vil arrangementet ikke blive gennemført i år. Prisuddelingen finansieres af de resterende midler fra Ungdomsfonden.

Folkeoplysningsudvalget besluttede på deres møde den 13 september 2022 følgende vedr. Fritidsområdets Prisuddeling (den udskudte udøver-fejring):

Fritidsområdets Prisuddeling udøver-priser uddeles på rådhuset ved et arrangement i Borgerportalen.

Arrangementet skal hylde alle indstillede præstationer ydet i 2020 og 2021.

De besluttede rammer for uddeling af udøver-priser i 2022 ændres dermed til følgende:

Uddeles til en særlig udøver-præstation, der er opnået i en lokal eller regional kontekst.

Der uddeles tre undertyper af priser:

1. Idrætspriser

Til udøvere under 25 år som har ydet en særlig idrætspræstation som medlem af en fritidsorganisation hjemmehørende i Allerød Kommune.

Der uddeles priser til alle indstillede.

Udøvernes trænere hyldes også.

2. Kulturpriser

Til udøvere under 25 år som har ydet en særlig præstation inden for kultur (musik, teater, dans, scenekunst, kunst mv.) som medlem af en fritidsorganisation hjemmehørende i Allerød Kommune.

Der uddeles priser til alle indstillede

Udøvernes undervisere hyldes også.

3. Spejderpriser

Til spejdere under 25 år som har ydet en særlig præstation som medlem af en spejderforening hjemmehørende i Allerød Kommune. Det omfatter en særlig spejderfaglig præstation eller en særlig indsats for gruppen, andre borgere eller naturen.

Der uddeles priser til alle indstillede

Spejdernes ledere hyldes også.

Priserne kan tilfalde medlemmer inden for følgende områder:

• Idrætsområdet (idrætspris)
• Kulturområdet (kulturpris)
• Spejderområdet (spejderpris)

Alle modtagere af en idrætspris modtager en medalje med gravering hvoraf prisens navn, årstal og kommunens logo fremgår. Modtagernes trænere modtager en plante eller lignende.

Alle modtagere af en kulturpris modtager en præmie med gravering hvoraf prisens navn, årstal og kommunens logo fremgår. Modtagernes undervisere modtager en plante eller lignende.

Alle modtagere af en spejderpris modtager et spejdermærke med angivelse af prisens navn, årstal og kommunens logo. Modtagernes undervisere modtager en plante eller lignende.

Allerød Idræts Union og Børne- og Ungdomsorganisationernes samråd anmodes om at være opsøgende over for deres medlemsforeninger med henblik på at få dem til at indstille deres udøvere.

Det fremgår af de nuværende retningslinjer, at der er lagt vægt på lokale og regionale præstationer, da der har været ønske om at hylde breddeidrætten. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke indgår fejring af Danmarks- Europa- og verdensmesterskaber eller Olympiske medaljer, hvor der ofte arrangeres en særskilte markering.

Forslag 1

 Udvalget godkender indstillingen fra Folkeoplysningsudvalget idet prisuddelingen sker i februar måned på Rådhuset. 

Forslag 2

Udvalget godkender indstillingen fra Folkeoplysningsudvalget, dog kun for allerede indstillede prismodtagere og for præstationer, der falder under kategorierne i 2022. Prisuddelingen sker i februar måned på Rådhuset.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

-

-

Beslutning

Byrådet godkendte på mødet den 28. april 2022, udsættelse af fristen for indsendelse af ny affaldsplan til Miljøstyrelsen med ca. 6-8 måneder fra fristen den 1. januar 2023.

Der planlægges borgerinvolvering om planen i efteråret 2022 samt en fælleskommunal workshop for fagudvalgene i Allerød, Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal kommuner i januar/februar 2023. Det betyder, at tidsplanen rykkes ca. fire måneder, da affaldsplanen forventes vedtaget af byrådet i december 2023.

Sagen forelægges Miljø-, Erhverv- og Byudvalget med henblik på indstilling til godkendelse i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

National affaldsplan

Det er et krav i Affaldsbekendtgørelsen, at kommunerne skal udarbejde en affaldshåndteringsplan (affaldsplan) for en seksårig periode. Den nationale affaldshåndteringsplan, som er rammen for de kommunale affaldsplaner, blev offentliggjort i juli 2021 og er udvidet til at være en handlingsplan for cirkulær økonomi, der er langt mere omfattende og kompleks end tidligere nationale affaldshåndteringsplaner.

Byrådet godkendte på mødet den 28. april 2022, at fristen for indsendelse af ny affaldsplan til Miljøstyrelsen kan udsættes med ca. 6-8 måneder fra fristen den 1. januar 2023. Byrådet godkendte samtidig, at affaldsplanen, ligesom tidligere år, skal udarbejdes i samarbejde med Norfors samt, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.

Fælleskommunal affaldsplan

Hvor kommunens tidligere affaldsplaner har fokuseret på, hvordan affaldet bliver indsamlet og behandlet (genanvendelse, forbrænding, deponi) foreslås det , at der i arbejdet med den nye affaldsplan også fokuseres på affaldsforebyggelse og genbrug, som ligger højere oppe i affaldshierarkiet (hierarki eller affaldspyramide er et begreb i dansk affaldspolitik og EU's rammedirektiv for affald og beskriver prioriteringer i affaldspolitiken) og bidrager til omstillingen til en cirkulær økonomi, som f.eks. eftersortering af storskrald og aflevering af affald til direkte genbrug i storskraldsordning eller aflevering af flere affaldstyper til genbrug på genbrugspladserne.

De fire kommuner i affaldssamarbejdet arbejder alle med forskellige beslægtede indsatser ift. cirkulær økonomi; DK2020, grønne indkøb og bæredygtige forbrugsstrategier mv. Indsatserne er oplagte at inddrage i affaldsplanen.

Borgerinddragelse

Affaldsplanerne og affaldsområdets rolle i omstillingen til cirkulær økonomi er meget borgernært, da det bl.a. handler om vores forbrug og vaner.  Der forberedes derfor en proces, hvor interessenter og borgere har mulighed for at bidrage til hvad vores affaldsplan skal indeholde.

Det foreslås, at temaerne i planen tager udgangspunkt i:

1. Mindre affald
2. Mere genbrug
3. Mindre CO2
4. Mere genanvendelse
5. Flere ressourceeffektive virksomheder
6. Mindre miljøbelastning
7. Mere effektive affaldsordninger

Der planlægges en proces, hvor borgerne inviteres til at bidrage og prioritere indsatserne f.eks. via digitale platforme eller spørgeskemaundersøgelser. Der planlægges desuden en fælleskommunal politisk workshop for fagudvalgene og borgmestre i de fire kommuner primo 2023, hvor indsatserne skal udvælges. Det er ikke realistisk at afholde den politiske workshop før efter årsskiftet, og konsekvensen bliver, at affaldsplanen først endeligt kan være vedtaget i alle kommunalbestyrelser/byråd i december 2023.

Tidsplan

Som det ses af udkast til opdateret tidsplan herunder, vil det første høringsudkast til ny affaldsplan blive offentliggjort april/maj 2023.

Det foreslås, at arbejdet med affaldsplanen følger nedenstående udkast til en tidsplan:

Evaluering af affaldsplan 2014

Forud for igangsættelse af arbejdet med en ny affaldsplan, har kommunerne og Norfors udarbejdet et notat om evaluering af den gældende affaldsplan fra 2014. Evalueringen er vedlagt som bilag. Affaldsplan 2014 havde følgende ni fokusområder:

• Øget sortering
• Farligt affald
• Elektronikaffald
• Genbrugspladser
• Bygge-/anlægsaffald
• Miljørigtig affaldsindsamling
• Visuelt miljø
• Digitalisering
• Information og samarbejde

Evalueringen viser, at mange af initiativerne er gennemført. Her kan især nævnes: Gennemførelse af forsøg og senere udrulning af beholdere til sortering af de tørre genanvendelige affaldstyper (glas, metal, plast, papir og pap) både hos borgerne men også de kommunale institutioner, indsamling af farligt affald fra ti af de større samlede bebyggelser, digitalisering af indgange for borgerne og meget mere information om affald på hjemmesiderne.

Der er dog også initiativer, som ikke blev gennemført i planperioden, og som der bør være fortsat fokus på i den nye planperiode. Det gælder eksempelvis indsamling af farligt affald ved enfamilieboliger og på alle kommunale institutioner. Status for farligt affald er, at ti af de større samlede bebyggelser allerede har fået Norfors’ viceværtordning for farligt affald. Ordningen vil gradvist blive udvidet til flere samlede bebyggelser. Der planlægges et forsøg med indsamling af røde kasser til farligt affald for villaområder. Udvalget vil blive orienteret om planerne for farligt affald på udvalgsmødet i november.

Forvaltningen foreslår, at Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget indstiller, den beskrevne proces og opdateret udkast til tidsplan for arbejdet med ny affaldsplan godkendt i økonomiudvalget og byrådet.

Affaldsområdet er brugerfinansieret

Beslutning

Udvalget anmodes om, at beslutte hvilke justeringer, der skal implementeres i oplæg til revideret grundvandsstrategi for Allerød Kommune inden den lovpligtige miljøvurdering af strategien kan foretages.

Supplerende tema til mødet 30. august 2022

Udvalget besluttede d. 31. maj 2022 at sagen genoptages på et kommende møde, med henblik på indhentelse af ekstern vurdering af risikoen ved borringerne samt eksempler på en mere lempelig grundvandsbeskyttelse.

Se supplerende sagsbeskrivelse til mødet 30. august 2022 nedenfor.

Supplerende tema til mødet 27. september 2022

Udvalget besluttede d. 30. september 2022, at sagen genoptages på det kommende møde, idet der skal ses på praksis i Lyngby-Taarbæk Kommune samt ressourceforbrug i forhold til forslag 2 og 3.

Se supplerende sagsbeskrivelse til mødet 27. september 2022 nedenfor. 

Byrådet har kompetence til at træffe endelig afgørelse i sagen.

I Allerød Kommune indvindes al drikkevand fra grund­vand. Der er strenge krav til grundvandets kvalitet fordi produktionen af drikkevand i Danmark skal baseres på simpel vand­behandling. Grundvandsressourcens kvalitet og størrelse er meget vigtige forud­sæt­ning for fortsat at have adgang til godt og rent drikkevand. Kommunen er herudover forpligtet af vandområde­plan­er­ne til at arbejde mod målopfyldelse for såvel grundvandsressourcens kvantitet som for den kemiske kvalitet. Der er store drikkevandsinteresser forbundet med grundvandet i Nordsjælland. Det ses af statens arealudpegninger, som f.eks. Område med Særlige Drikkevandsinteresser, der gælder for hele Allerød Kommune. Derudover fremgår det af statens grundvandskortlægning, at grundvandet mange steder inden for kommunens areal er sårbart, idet der er en ringe geologisk beskyttelse af grundvandet.

Allerød Kommunes grundvandsstrategi, der blev vedtaget af byrådet i 2013, er nu forældet, og der skal tages stilling til et forslag til en revideret strategi. Forslaget til grundvandsstrategi sætter retning for prioritering af beskyttelse af grundvandet i kommunen og danner grundlag for afgørelser og tilsyn.

Grundvandsmyndighed – den grønne omstilling og dybe jordboringer

Kommunen er grundvandsmyndighed, og skal sikre, at der ikke sker en forringelse af grundvandskvaliteten.

Der er stort pres på at finde løsninger i forhold til CO2 neutrale varmeløsninger, derfor er der kommet skub på den grønne omstilling, og Allerød Kommune understøtter dette i Klimaplan 2020.

Der er mange elementer i en grøn omstilling, bl.a. horisontale jordvarme­løsninger, solceller, varmepumper og vindmøller, der ikke giver et pres på kvaliteten af vores grundvand. Allerød Kommune har i skrivende stund ca. 230 horisontale jordvarme­an­læg, heraf mange i private haver.

Ved etablering af dybe jordvarmeboringer sker der en gennemhulning af de beskyttende geologi­ske lag, der sikrer mod forurening af det primære grundvandsmagasin (drikkevands­magasinet). Selv om en boring etableres med de bedste teknikker, er der ringe sandsynlighed for at even­tuelle beskyttende lerlag vil forblive i tæt kontakt med boringens ydre overflade i løbet af boring­ens levetid. Der kan derfor opstå en mere direkte transportvej fra terrænoverfladen til grund­vands­magasinet langs boringens yderside.

Af Grundvandsstrategi 2013 fremgik, at Allerød Kommune forbeholder kalkmagasinet til indvinding af drikkevand. Kalkmagasinet ligger ca. 50 m under terræn i Allerød Kommune. Dybe jordvarmeboringer er typisk 100-150 m dybe. Kommunen har indtil for nylig kun modtaget få ansøgninger om tilladelse til etablering af dybe jordvarmeboringer, men oplever stigende interesse.

For også fremover at kunne sikre grundvandskvaliteten foreslås det i udkast til revideret grundvandsstrategi, at der i visse egnede områder tillades etablering af dybe jordvarmeboringer i visse, og samtidigt viderefører den restriktive praksis vedrørende tilladelser til etablering af dybe jordvarmeboringer i de øvrige områder.

Til forskel fra horisontale jordvarmeanlæg kræver en dyb jordvarmeboring en miljøscreening efter Miljøvurderingsloven (VVM). Derudover skal der føres minimum et til to tilsyn på lokaliteten i forbindelse med udpegning af borestedet og i forbindelse med selve borearbejdet. Slutteligt skal det sikres, at boringen bliver tinglyst på grunden.

Ændringer i den reviderede udgave af kommunens grundvandsstrategi

I forslag til revideret grundvandsstrategi indgår en række ændringer, hvoraf de primære er:

1. Det juridiske grundlag og de arealbestemte afgrænsninger (zoneringer) for grundvandsbeskyttelsen har ændret sig siden byrådets vedtagelse af strategien i 2013. Kommunen har ved udgangen af 2019 modtaget en ny grundvandskortlægning fra staten. Kortlægningen rummer nye afgrænsninger af følsomme indvindings­områder (FI, tidligere NFI), indsatsområder for grundvandsbeskyttelse (IO), indvindingsoplande og grundvands­dan­nende oplande (GDO). Senest (i december 2020) har kommunen af staten modtaget nye beregninger af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Grundvandsbeskyttelsen skal hvile på en gradering med størst beskyttelse i BNBO samt øvrige boringsnære afgrænsninger, de grundvandsdannende oplande og de af staten udpegede indsatsområder for grundvandsbeskyttelse (IO).

2. Der lægges op til en lidt mindre restriktiv tilgang for ansøgninger om tilladelse til etab­lering af dybe jordvarmeboringer. Ændringen herfor begrundes med, at jordvarme­bekendt­gørelsen er lempet for denne type af jordvarmeanlæg, samt at kommunen gerne vil under­støt­te den grønne omstilling til vedvarende energi. Beskyttelsen af grund­vand­et vægtes stadig højt. Derfor har kommunen, som grundvandsmyndighed stadig brug for re­strik­tioner i forhold til, hvor der kan etableres dybe jordvarmeboringer. De følgende arealudpegninger bør derfor friholdes for dybe jordvarmeboringer:

-          de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

-          300 m beskyttelseszone omkring almene og ikke-almene vandforsyningsboringer samt 50 m fra øvrige vandindvindingsboringer

-          de grundvandsdannende oplande (GDO)

-          indsatsområder for grundvandsbeskyttelse (IO).

3. Regelsættet vedr. olietanke er omformuleret med henblik på at tage yderligere hensyn til vandindvindingsboringer, herunder bl.a. at forbedre de fysiske forhold omkring opsætning af overjordiske olietanke både for private og i erhvervsregi med henblik på, at øge sikkerheden mod evt. spild.

Grundvandsstrategien følges op af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som er under udarbejdelse.  Denne plan tager udgangspunkt i de statsligt udpegede områder, hvor der skal ske en indsats for at beskytte grundvandet. Relevante retningslinjer fra grundvandsstrategien indarbejdes i indsatsplanen, som forelægges byrådet i 4. kvartal 2022.

Supplerende sagbeskrivelse til mødet 30. august 2022

Med afsæt i udvalgets beslutning d. 31. maj 2022 er der foretaget en risikovurdering af dybe jordvarmeboringers betydning i forhold til beskyttelse af det primære grundvandsmagasin og dermed det grundvand der indvindes til drikkevand. Herunder en risikovurdering af om etablering af dybe jordvarmeboringer vil udgøre en risiko for nedstrømning af forurening fra jordoverfladen til det primære grundvandsmagasin samt en risikovurdering af placering af dybe boringer inden for forskellige områder.

Rambølls A/S anbefalinger er opsummeret som følgende:

•        Inden for BNBO og 300 meters zoner til almene og ikke-almene
vandforsyningsboringer, vurderes det, at konsekvenserne ved skorstenseffekten kan være store på grund af den korte afstand til indvindingsboringen. Derfor anbefales, at disse områder friholdes for dybe jordvarmeboringer. For øvrige vandforsyningsboringer, f.eks.  markvandingsboringer, anbefales også at friholde den nuværende 50-meter zone fra etablering af jordvarmeboringer.

•        Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke etableres jordvarmeboringer inden for de grundvandsdannende oplande og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse på grund af forureningsrisikoen fra især pesticider og kemikalier. 

•        Derudover anbefales også, at afgørelsen for den enkelte ansøgning baseres på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning, hvor følgende forhold skal undersøges:

1. de lokale geologiske forhold, herunder magasinforhold og den naturlige beskyttelse

2. en vurdering af transporttid, fortyndingsforhold og nedbrydningsforhold i indvindingsmagasinet med hensyn til pesticider og kemikalier fra jordvarmeboringen til nærmeste vandværksboring.

3. evt. mere specifik viden om dybden til skrivekridtet såfremt dette findes til vurdering af risikoen fra optrængning af salt residualvand til det primære grundvandsmagasin.

4. potentielle kumulative effekter i forhold til allerede etablerede jordvarmeboringer i området. Jf. citat fra Rambølls: ”der er risiko forbundet med alle boringer der gennemborer et beskyttet grundvandsmagasin, og jo flere boringer des større kumuleret risiko”.

• Ved tilladelse til at etablere en dyb jordvarmeboring, anbefaler Rambøll, at der stilles et krav om en beskyttelseszone med en radius på 5 meter omkring boringen. Inden for denne beskyttelseszone må der ikke anvendes pesticider, gødning, salt eller andre former for kemikalier.

Det samlede notat fra Rambøll er vedlagt som bilag.

Behov for miljøvurdering

Grundvandsstrategien er jf. §8. stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, at betragte som en plan, der bl.a. fastlægger overordnede rammer og retningslinjer for placeringen af dybe jordvarmeboringer. Som følge heraf skal grundvandsstrategien miljøvurderes inden den kan sendes til endelig politisk vedtagelse.

Forslag til justeringer samt konsekvenser

Nedenfor fremgår tre forslag til justeringer af afsnittet om dybe jordvarmeanlæg.

For alle tre forslag gælder, at ansøger (bygherre) inden etablering af en dyb jordvarmeboring skal indsende en ansøgning til kommunen om VVM-screening af det konkrete projekt i henhold til § 21 i VVM-lovgivningen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkning på miljøet, jf. VVM-lovens bilag 5 og bilag 6. Det er ansøger pligt at belyse om etablering af det ansøgte anlæg giver en kumulativ effekt i forhold til allerede eksisterende og godkendte projekter. Dette kan betyde, at jo flere jordvarmeanlæg der etableres i et område, jo vanskelige vil det være for ansøger at belyse den kumulative effekt ved etablering af deres anlæg. Samtidig vil det medføre en større økonomisk byrde for ansøger. Den kumulative effekt kan have betydning for den endelige afgørelse om der kan meddeles tilladelse til etablering af et dybt jordvarmeanlæg, da det vil være muligt for den første ansøger i et område at få tilladelse, men ikke nødvendigvis for den næste.

De modtagne ansøgninger om etablering af dybe jordvarmeboringer vil i perioden, hvor grundvandsstrategien bliver miljøvurderet og indtil strategien er politisk vedtaget blive konkret behandlet i henhold til retningslinjerne i grundvandstrategien fra 2013 og gældende jordvarmebekendtgørelse.

Nødvendigheden af etablering af dybe jordvarmeboringer bør indgå i vurderingen, da den grønne omstilling ofte kan sikres på anden måde (f.eks. ved jordvarmeslanger m.v.), hvor der ikke er risiko for grundvandsforurening.

Sagsbehandling af ansøgninger om etablering af dybe jordvarmeboringer vil medføre øget sagsbehandlingstid. Ved forslag 2 nedenfor vil der desuden være behov for konsulentbistand.

Ifald kommunen modtager flere end 10 ansøgninger pr. år, vil det blive nødvendigt at opjustere kapaciteten på myndighedsområdet for at kunne opretholde en sagsbehandling inden for en rimelig tidsfrist samt afsætte yderlige konsulentmidler til modelberegningen af de geologiske forhold. Dette vil ske som en administrativ korrektion på det tidspunkt.

Forslag 1

Det indstilles til Økonomiudvalget og byrådet, at der ingen justeringer foretages i udkast til den reviderede grundvandsstrategi før den sendes til miljøvurdering.

Forslag 2

Det indstilles til Økonomiudvalget og byrådet, at udkast til grundvandsstrategi revideres med følgende justeringer for behandling af ansøgninger om dybe jordvarmeboringer:

1. Der meddeles ikke tilladelse til dybe jordvarmeboringer inden for BNBO, 300 m zone til almene og ikke-almene vandforsyningsboringer og inden for 50 m til øvrige vandindvindingsboringer.
2. Inden for grundvandsdannende opland og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse skal afgørelsen af den enkelte ansøgning baseres på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning, hvor følgende forhold skal belyses:

-          de lokale geologiske forhold, herunder magasinforhold og den naturlige beskyttelse

-          en vurdering af transporttid, fortyndingsforhold og nedbrydningsforhold i indvindingsmagasinet med hensyn til pesticider og kemikalier fra jordvarmeboringen til nærmeste vandværksboring.

-          evt. mere specifik viden om dybden til skrivekridtet såfremt dette findes til vurdering af risikoen fra optrængning af salt residualvand til det primære grundvandsmagasin.

-          potentielle kumulative effekter i forhold til allerede etablerede jordvarmeboringer i området.

3. Der foreslås et krav om en beskyttelseszone med en radius på 5 meter omkring boringen. Inden for denne beskyttelseszone må der ikke anvendes pesticider, gødning, salt eller andre former for kemikalier.

Udkast til revideret grundvandsstrategi vil blive sendt i høring. 

Forslag 3

Det indstilles til Økonomiudvalget og byrådet, at udkast til grundvandsstrategi justeres, så der tages afsæt i jordvarmebekendtgørelsen i behandling af ansøgninger om dybe jordvarmeboringer.

I henhold til bekendtgørelsen meddeles ikke tilladelse til dybe jordvarmeboringer inden for 300 m til almene og ikke-almene vandforsyningsboringer og inden for 50 m til øvrige vandindvindingsboringer. Der gives dog ikke dispensation fra afstandskrav som bekendtgørelsen giver mulighed for eller tilladelse til dybe jordvarmeboringer inden for BNBO.  Der gøres i denne sammenhæng opmærksom på, at der ikke er taget højde for den lokale geologi, grundvandets sårbarhed samt risiko for skorstenseffekt i jordvarmebekendtgørelsen.

Udkast til revideret grundvandsstrategi vil blive sendt i høring.

Supplerende sagsbeskrivelse til mødet 27. september 2022

Med afsæt i udvalgets beslutning d. 30. august 2022 om at få belyst ressourceforbruget i forhold til forslag 2 og 3 samt praksis i Lyngby-Taarbæk Kommune, har Forvaltningen udarbejdet en oversigt over det forventede ressourceforbrug samt indhentet oplysninger om administrationspraksis i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at deres gældende administrations praksis er, at de meddeler tilladelse i henhold til retningslinjerne i jordvarmebekendtgørelsen. De oplever i øjeblikket en meget kraftig stigning i antallet af indsendte ansøgninger – fra ca. 5 til over 50 ansøgninger. Dette har resulteret i, at de i øjeblikket er i gang med at revidere deres administrationspraksis med henblik på at ændre på vilkårene for at meddele tilladelse.

Ressourceforbruget i forslag 2 vil bestå af myndighedsbehandling samt udgifter ekstern modelsimulering til brug for den konkrete risikovurdering af anlæggets placering i forhold til områdets geologi og grundvandsforhold m.v.

Ved forslag 3 vil ressourceforbruget bestå af et betydeligt forøget ressourcebehov til myndighedsbehandlingen, idet det forventes at kommunen vil modtaget et forøget antal ansøgninger, som følge af større sandsynlighed for tilladelse. Dette vil resultere i at der skal anvendes flere ressourcer til myndighedsbehandlingen af ansøgningen samt flere ressourcer til tilsyn med boringsplacering og borearbejde. Som udgangspunkt vil ekstern konsulentbistand til modelsimuleringer ikke være nødvendigt, men det kan i visse tilfælde blive nødvendigt.

Der er vedlagt følgende bilag:

• Tabeloversigt over hvor der kan meddeles tilladelser i henhold til de forskellige forslag.
• Tre kort over hvor det er muligt at få tilladelse i henhold til de forskellige forslag
• Tabel som sammenligner ressourceforbruget i de tre forslag.

Kobling til Varmeplan 2022

Varmeplanen indeholder mulige arealer til etablering af produktionsanlæg med ATES boringer til forsyning af fjernvarmekunder (kollektiv løsning for flere husstande). Der vil i sagsbehandlingen af ansøgninger om varmeboringer blive taget højde for, at disse områder prioriteres til kollektiv produktionsanlæg (ATES boringer) og friholdes for individuelle jordvarmeboringer, idet den kumulative effekt ved at tillade individuelle boringer i området kan umuliggøre etableringen af ATES boringer til kollektiv varmeforsyning.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet:

• at forslag 2 godkendes
• at der i perioden indtil grundvandsstrategien bliver endeligt vedtaget, kan meddeles dispensationstilladelse til jordvarmeboringer i henhold til det forslag der vedtages politisk, og til de krav til dokumentation, der er i Rambølls anbefalinger.

Der er indhentet udtalelser fra vandværkerne i kommunen, som ikke har bemærkninger til grundvandstrategien. Novafos har påpeget 2 uoverens­stemmelser mellem teksten i hoved­doku­men­tet og teksten i bilag 1. Forsvarsministeriets Ejendoms­styrelse har ingen bemærkninger.

Beslutning.

Byrådet vedtog d. 19. maj 2022 at godkende forslag til Tillæg XI til kommunens spildevandsplan 2013 med henblik på udsendelse i 8 ugers offentlig høring. Tillægget omhandler etablering af et regnvandsbassin ved Lynge syd for Slangerupvej.

Høringsperioden er afsluttet, og udvalget anmodes om at indstille tillægget godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Formålet med tillæg nr. XI til Allerød Kommunes Spildevandsplan 2013 er at skabe det planmæssige grundlag for, at Novafos kan etablere et regnvandsbassin til rensning og forsinkelse af regnvand, der udledes fra et separatkloakeret område af Lynge til Kedelsø-Langsø Å (Græse Å).

Regnvandet fra området udledes i dag stort set urenset og uforsinket til Kedelsø-Langsø Å (Græse Å). Ved etablering af bassinet vil vandkvaliteten i vandløbet blive forbedret. Bassinet indgår som en del af synergi-projektet for Kedelsø-Langsø ådal.

Med vedtagelse af tillægget skabes desuden det juridiske grundlag for ekspropriering af areal til bassinet, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med lodsejer. Novafos har indgået en foreløbig aftale med lodsejer om erhvervelse af arealet, såfremt byrådet har godkendt, at eventuel arealerhvervelse eller rådighedsindskrænkning kan ske ved ekspropriation.

Et forslag til tillæg XI har været i 8 ugers lovpligtig offentlig høring fra 25. maj til 20. juli 2022. I høringsperioden er Novafos kommet med et høringssvar om, at de ønsker tidsplanen ændret fra, at bassinet etableres i 2022, til at bassinet etableres i 2023. Dette er rettet i det endelige tillæg.

Herudover er et udkast til afgørelse om miljøscreening efter miljøvurderingsloven, der var vedlagt som bilag til høringsforslaget til Tillæg XI, blevet ændret efter at det har været i myndighedshøring. Ændringen består i, at afsnittet om påvirkning af landskabet er blevet udbygget. Det har ikke ændret på afgørelsen om, at Tillæg XI til Allerød Kommunes spildevandsplan 2013 ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, og at tillægget til spildevandsplanen derfor ikke er omfattet af krav til en egentlig miljøvurdering.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller Tillæg XI til spildevandsplan 2013 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Tillæg XI til Spildevandsplan 2013 har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Regnvandsbassinet og tilhørende kloakledninger anlægges af Novafos Spildevand Allerød A/S, der afholder udgifterne inden for deres brugerbetalte budget.

Tillægget til spildevandsplanen har været udsendt i lovpligtig offentlig høring i 8 uger. Lodsejer for arealet, hvor bassinet planlægges etableret samt Novafos har desuden fået direkte besked om høringen. I høringsperioden er der indkommet en enkelt bemærkning fra Novafos, der har medført en ændring af tidsplanen for etablering af regnvandsbassinet.

Beslutning

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget orienteres om status på indsatsbehov overfor erhvervsmæssig brug af pesticider i kommunens boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at der tilkendegives evt. villighed til påbud om rådighedsindskrænkning overfor erhvervsmæssig brug af pesticider i en konkret sag.

Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Ifølge Bekendtgørelse om vurdering og indberetning af boringsnære beskyttelsesområder (BEK nr. 1476 af 17/12/2019) skal Allerød Kommune gennemgå sine boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med henblik på at vurdere behovet for indsatser til beskyttelse af vandforsyningernes indvinding mod fare fra forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Kommunen skal indberette resultatet af vurderingen senest d. 1. oktober 2022.

Ifølge vejledning for BNBO udgivet af Miljøstyrelsen (Vejledning nr. 45, juni 2020), vil en risikovurdering af BNBO inkludere boringens betydning for den nuværende og fremtidelige vandforsyningsstruktur, arealanvendelse samt forureningskilder og den naturlige beskyttelse. Vurderingen af den naturlige beskyttelse inddrager geologi, hydrologi og grundvandskemi i en samlet vurdering.

Allerød Kommune har gennemgået samtlige BNBO i kommunen og udført detaljeret risikovurdering, hvor det var relevant. Overblik er præsenteret i bilag 1. Resultaterne er indberettet til Miljøstyrelsen. Der er ét vandværk i kommunen, Lynge Vandværk, som har to boringer med behov for beskyttelse i forhold til landbrugsmæssig anvendelse af pesticider. Lodsejer driver landbrug med anvendelse af pesticider indenfor BNBO. Der pågår forhandling mellem vandværk og lodsejer med henblik på, at der indgås en frivillig aftale om, at lodsejer afstår fra brug af pesticider indenfor BNBO mod at vandværket betaler en erstatning som et engangsbeløb.

En konkret beslutning vedr. byrådets villighed til at udstede et kommunalt påbud, i fald der ikke opnås enighed, er nødvendig for, at forhandlingen mellem Lynge Vandværk og lodsejer kan afsluttes.

Arealet i den konkrete sag ved Lynge Vandværk er på 16.100 m2, og er vist i bilag 2. Den endelige afgrænsning kan efter forhandling justeres ud fra driftstekniske hensyn, dog således at arealets størrelse bevares. Påbuddet gives med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, og vil blive givet, såfremt der ikke indgås en frivillig aftale mellem lodsejer og Lynge Vandværk senest d. 31. december 2022.

Afklaring af indsatsbehovet ved Kollerød Vandværk afventer igangværende dialog mellem Kollerød Vandværk og en lodsejer, som driver landbrug med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Der er dog tale om ganske små arealer indenfor BNBO. Skulle der blive behov for politisk stillingtagen til indsatsbehov ved Kollerød Vandværk, vil dette blive præsenteret for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget på et senere møde.

Forvaltningen anbefaler:

• At orienteringen tages til efterretning og
• At Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget indstiller, at byrådet træffer beslutning om at ville give et påbud om pesticidfri drift på den del af en specifik lodsejers areal, der ligger inden for BNBO ved Lynge Vandværk, såfremt der ikke kan opnås en frivillig aftale mellem Lynge Vandværk og lodsejer.

Betaling af erstatning til lodsejer påvirker ikke kommunens økonomi. Erstatning til lodsejer betales af Lynge Vandværk og takstfinansieres, da betalingen påhviler de brugere af vandet, der har fordel af påbuddet jf. Miljøbeskyttelseslovens § 64.

Lynge Vandværk og lodsejer er informeret om resultatet af risikovurderingen, behovet for indsats over for erhvervsmæssig brug af pesticider og de nævnte rammer for at indgå en frivillig aftale.

Beslutning

Udvalget anmodes om at godkende udkast til revideret varmeplan (Varmeplan 2022-2025) med henblik på udsendelse i høring.

Supplerende tema

Borgmester Karsten Längerich har anmodet om at Økonomiudvalget og byrådet orienteres om sagen.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Aftale mellem KL og regeringen af 29. juni 2022

I henhold til aftale af 29. juni mellem KL og regeringen om fremskyndet varmeplanlægning skal kommunerne inden årets udgang meddele samtlige borgere med gasopvarmning, hvorvidt og hvornår de kan få fjernvarme - eller vejlede om en anden grøn løsning, f.eks. en varmepumpe. Endvidere skal kommunerne senest i 2022 gennemføre varmeplanlægning for gasforsynede områder. På landsplan modtager kommunerne ca. 100 mio. kr. i kompensation til dækning af det forcerede varmeplanlægningsarbejde. Midlerne fordeles via bloktilskuddet.

Proces

Tidsplanen er som følge af aftalen mellem KL og regeringen meget stram. Efter udvalgets godkendelse af udkast til varmeplan 2022-2025, sendes udkastet i direkte høring til berørte parter og i åben høring blandt borgere, virksomheder m.fl. via kommunens hjemmeside. Den åbne høring er ikke lovpligtig, men foretages, da sagen har stor interesse i offentligheden. Der må derfor påregnes en del henvendelser som følge af høringen.

Fornyet udkast, inkl. høringssvar, forventes behandlet på udvalgets møde d. 29. november 2022, med henblik på indstilling til godkendelse i byrådet d. 15. december 2022.

Kommunens nuværende varmeplan blev vedtaget af byrådet d. 22. november 2018, og beskriver, hvordan Allerød Kommune kan udvikle varmeforsyningen frem mod en miljøvenlig, fossilfri og konkurrencedygtig varmeforsyning med høj forsyningssikkerhed.

Revisionen af varmeplanen tager udgangspunkt i Klimaplan 2020 (indsatsområde 3: CO2-neutral varme i alle boliger og erhvervsejendomme), der blev vedtaget af byrådet d. 25. marts 2021.

Klimaplan 2020 har primært tre fokusområder i omstillingen af varmeforsyningen:

1: Udbygning af fjernvarme og nærvarme, hvor det er rentabelt for samfundet og borgerne.

2: Fjernvarmen skal produceres på CO2-neutrale energikilder.

3: Varmepumper, der hvor fjernvarmen ikke etableres.

Norfors og Farum Fjernvarme har vurderet potentialet for udbygningen af fjernvarmeforsyningen. Norfors fremsendte 2. juni 2022 en opdateret udrulningsplan, der blev fremlagt og uddybet på politisk temamøde d. 27. juni 2022. Farum Fjernvarme har oplyst at de undersøger muligheden for at fjernvarmeforsyne den sydlige del af Lillerød by (Lynge Overdrev) fra deres anlæg i Farremosen.

Varmeplanens hovedpunkter

Struktur

Varmeplanen indledes med kort beskrivelse af planens placering i forhold til de nationale og kommunale initiativer i den grønne omstilling. Herefter gives en kort læsevejledning, efterfulgt af:

-          status for kommunens nuværende varmeforsyning

-          gennemgang af mulighederne for fjernvarmeforsyning

-          omstilling i områder uden for fjernvarmeforsyning

-          områder med særlig fokus

-          kommunens initiativer

-          proces ved projektansøgninger

Mål

Formålet med varmeplanen kan opsummeres til ”at finde den mest bæredygtige og billigste varmeforsyning til Allerød Kommunes borgere og virksomheder”.

På den baggrund er målet:

1. At sænke CO2-udledningen fra el- og varmeforsyningen og tilstræbe fossilfri el- og varmeforsyning i 2035.
2. At varmeforsyningen skal være miljøvenlig og bæredygtig med konkurrencedygtige priser.
3. At forsyningssikkerhed prioriteres lige så højt som prisstabilitet.

Målene opnås overordnet ved:

1. At reducere varmeproduktion baseret på naturgas, så energien i fremtiden kommer fra vedvarende energikilder, herunder affaldsforbrænding.
2. At støtte borgere og virksomheder, der ønsker at energirenovere eksisterende bygninger.
3. At samarbejde med andre kommuner i regionen om at skabe et fælles velafbalanceret varmesystem.
4. At fortrænge fossile brændsler i områder uden for kollektive varmesystemer.
5. At fremme varmesystemer baseret på vedvarende energi i nyt bydele.
6. At udbygge fjernvarmen så vidt forholdene og samfundsøkonomien gør det muligt.
7. At understøtte mindre kollektive anlæg uden for områder, hvor fjernvarmen er eller forventes at komme.

Indhold

Varmeplanen baserer sig som tidligere væsentlig på fjernvarme, idet fjernvarmen kan produceres ved alle energiformer. Et skifte af energikilde til mere grøn energi vil i fjernvarmesystemet som i andre kollektive forsyningssystemer endvidere straks have effekt for et større antal forbrugere. Det er dog en betingelse for udvidelse af fjernvarmesystemet, at det er det samfundsøkonomiske mest rentable i forhold til alternativer, f.eks. individuel forsyning ved varmepumper.

Varmeplanen baserer sig endvidere som tidligere på individuel forsyning ved varmepumper, når dette er samfundsøkonomisk mest rentabelt. Herunder i områder uden mulighed for fjernvarmeforsyning.

Mange faktorer kan ændre planens forudsætninger og konklusioner, f.eks. ny viden, teknologi, lovgivning, forsyningsforhold, markedsforhold og afgiftsstrukturer, hvorfor langtidsperspektiver er behæftet med stor usikkerhed. Varmeplanen angiver derfor den forventede udvikling inden for en relativ kort tidshorisont, dvs. frem til 2025, hvor varmeplanen forventes at skulle revideres igen i forhold til udviklingen de kommende år.

For områder, der ikke umiddelbart kan forsynes kollektivt af det overordnede fjernvarmenet, arbejdes der med forskellige løsninger. Bl.a. undersøges muligheden for etablering af lokalt varmenet bl.a. i Lynge.

I varmplanen inddeles kommunen geografisk i 3 områder, efter sandsynligheden for mulig fjernvarmeforsyning:

1. Områder, der forventes fjernvarmeforsynet inden for en kortere årrække (dele af Blovstrød, Sandholmgårdslejren, Lillerød Bymidte, Borupgård Erhvervsområde, Engholm Erhvervsområde og boligområderne syd herfor)
2. Områder, der måske fjernvarmeforsynes på sigt (dele af Blovstrød og Lillerød, herunder Lillerød syd/Lynge Overdrev, samt dele af Lynge),
3. Områder, der ikke forventes fjernvarmeforsynet (landområder, Vassingerød, dele af Blovstrød, Lillerød og Lynge). 

Forudsætningerne og de påtænkte fjernvarmeudvidelser beskrives nærmere i varmeplanen.

Tilslutning til de kommende fjernvarmeudvidelser er frivilligt for borgere og virksomheder.

Boliger m.v. i områder, der ikke forventes fjernvarmeforsynet, forventes som udgangspunkt at skifte til varmepumper eller til andre miljøvenlige opvarmningskilder. Det kan f.eks. være aktuelt i områder med tæt-lav bebyggelser, eksempelvis rækkehuse, hvor der kan være udfordringer mht. plads til varmepumpernes udedele samt i forhold til støj.

I varmeplanen indgår også en nærmere beskrivelse af kommunens forskellige initiativer for at fremme den grønne omstilling, herunder at kommunen generelt gennem diverse planarbejder m.v. understøtter omlægningen til grøn energi, ligesom kommunen stiller kommunale ejendomme til rådighed som drivere i udviklingen af kollektive fjernvarmenet. Ligeledes beskrives en særlig vejledningsindsats for områder med særlige udfordringer, herunder igangværende pilotprojekter for udvalgte områder, hvor der søges skitseret konkrete løsningsforslag.

Forslag 1

Udvalget godkender at vedlagte udkast til varmeplan sendes i høring.

Forslag 2

Udvalget giver nærmere anvisning om det videre forløb.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender forslag 1.

-

Udkast til Varmeplan 2022 – 2025 sendes i direkte høring blandt berørte parter samt i åben høring via kommunens hjemmeside, med 4 ugers høringsfrist, frem til 26. oktober 2022

 Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende byrådsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.