Referat

Beslutning

Allerød Kommunes driftsudgifter er påvirket af Covid-19, og der er høj risiko for at kommunen ikke kompenseres fuldt ud af staten for disse merudgifter. Budgetopfølgningen ultimo januar 2021 viser en øget risiko for et økonomisk tab i 2021, som kan medføre et træk på kassebeholdningen. Merudgiften skønnes nu samlet at blive på 32,7 mio. kr. i 2021. Økonomiudvalget og byrådet skal tage stilling til, om der skal ske en risikoafdækning, så kassebeholdningen bedre kan rumme det skønnede tab.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede den 9. februar 2021, at der skal fremlægges en status for kommunens Covid-19 relaterede udgifter på hvert møde i Økonomiudvalget i 2021. Baggrunden er, at Allerød Kommunes udgifter til håndtering af Covid-19 har været store i 2020, og det forventes de også at være i 2021. Den foreløbigt modtagne kompensation fra staten dækker kun en mindre del af de samlede Covid-19 relaterede merudgifter og det vil først være i forbindelse med en økonomiaftale mellem KL og regeringen i juni, at det kan forventes afklaret, om kompensationen faktisk kommer til at dække alle kommunens merudgifter. Der vurderes at være høj risiko for, at kommunen ikke kompenseres fuldt ud af staten for disse merudgifter. På denne baggrund har Forvaltningen foretaget et nyt skøn for, hvilke merudgifter Allerød Kommune ikke kan forvente at blive kompenseret for.

Sammenfatning

Byrådet besluttede den 25. februar, at budgettere med et skønnet tab som følge på Covid-19 på 9,5 mio. kr. vedr. service i 2021, svarende til 50% af de samlede skønnede merudgifter til service. De skønnede merudgifter til service i 2021 er samlet set uændrede siden byrådsmødet i februar.

Det nye i sagen er, at der nu også er høj risiko for, at kommunen heller ikke kan forvente fuld kompensation for Covid-19 relaterede merudgifter på beskæftigelsesområdet. Forvaltningen skønner, at der vil være et tab på 23,2 mio. kr. som følge af ikke kompenserede merudgifter på beskæftigelsesområdet som følge af Covid-19.

Merudgiften skønnes således nu samlet at blive på 32,7 mio. kr. i 2021.

De ukompenserede merudgifter til Covid-19 gør, at kassebeholdningen er faldet i løbet af 2020 og nu står til at falde yderligere. Det er usikkert om merudgifterne bliver kompenseret af staten og det vil der først være klarhed om efter sommerferien 2021. Forvaltningen fremlægger derfor tre forslag til handlemuligheder, der giver byrådet mulighed for at styrke kassebeholdningen, således at den fortsat vil ligge over 50 mio. kr., selv om økonomiaftalen måtte vise sig ikke at dække merudgifterne til Covid-19 og tabet således bliver som skønnet.

Budgetopfølgning ultimo januar 2021

Budgetopfølgningen ultimo januar 2021 kan sammenfattes som vist i tabel 1. Tabellen viser Forvaltningens skøn for hvilke ukompenserede merudgifter til Covid-19, som Allerød Kommune vil have i 2021. Budgetopfølgningen peger på et skønnet tab på 32,7 mio. kr. i 2021. Heraf er de 23,2 mio. kr. nye.

Tabel 1. Skøn for Covid-19 relaterede tab i 2021

Note: ”+” = merudgifter/mindreindtægter, ”-” = mindreudgifter/merindtægter

Budgetopfølgningen er gennemført i løbet af februar og baseret på forbruget ultimo januar 2021, samt en gennemgang og vurdering af budgetforudsætninger og risikofaktorer. Tallene er forbundet med ekstraordinær stor usikkerhed, da de er baseret på én måneds forbrug. Samtidig er vurderingen foretaget før det endelige regnskabsafslutning for 2020 var kendt. Endvidere er det baseret på en række forventningerne til hvordan udfaldet vil være af en økonomiaftale, som endnu ikke er indgået mellem KL og regeringen. Den store usikkerhed skyldes også, at det er uvist hvor længe Covid-19 restriktioner og retningslinjer for opgaveløsningen skal opretholdes, samt udviklingen på fx beskæftigelsesområdet i det hele taget. Usikkerhedsspændet kan således endnu ikke opgøres sagligt, men det er i sagens natur meget stort.

Status beskæftigelsesudgifter

På beskæftigelsesområdet er der sket en markant udvikling i budgetforudsætningerne, hvor der nu skønnes et tab på 23,2 mio. kr. Skønnet består dels af forventede merudgifter på 17,3 mio. kr. og dels et skøn for hvad kommunen skal tilbagebetale i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2021 og efterreguleringen for 2020. Grundlaget for beregningen af udgifterne på beskæftigelsesområdet fremgår af bilag 2 til sagen.

Der forventes ikke nogen kompensation for kommunens merudgifter på beskæftigelsesområdet, men omvendt en merudgift som følge af at landets kommuner som helhed har mindreudgifter på beskæftigelsesområdet.

Både i 2020 og nu i 2021 har Allerød Kommune haft merudgifter på beskæftigelsesområdet som følge af Covid-19. Ultimo februar har KL udmeldt de foreløbige forventninger til midtvejs- og efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet, som er den del af udgifterne der vedrører de forsikrede ledige. Disse opgøres fra 2021 på landsplan og forventningen er, at midtvejsreguleringen både vil udgøre en tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud for 2020 samt en tilbagebetaling af tilskud for 2021. Allerød Kommune står således til at skulle tilbagebetale ca. 11,8 mio. kr. samlet for 2020 og 2021. Da beløbet er usikkert, indregnes det i budgetopfølgningen med 50% virkning, svarende til en forudsætning om at tilbagebetalingen vil udgøre 5,9 mio. kr. Tilbagebetalingen fordeler sig på 1,6 mio. kr. som efterregulering for 2020, samt 4,3 mio. kr. i midtvejsregulering vedr. 2021.

Siden oplysningerne om, at der samlet set forventes mindreudgifter på beskæftigelsesområdet på landsplan er gjort tilgængelige, er dette blevet sammenholdt med udviklingen i Allerød Kommune. Forvaltningen kan ikke finde umiddelbare grunde til, at udviklingen skulle være anderledes i Allerød Kommune end tidligere.

Frem mod næste budgetopfølgning undersøges det i samarbejde med Marselisborg og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, på hvilke områder Allerød Kommune adskiller sig andre kommuner og hvilke årsager der kan være en medvirkende forklaring på, at kommunen med landets laveste ledighed og en mindre udvikling i antallet af nyledige end landsgennemsnittet, står over for at blive modregnet økonomisk i de nationale budgetreguleringer.

Status serviceudgifter

Der skønnes netto merudgifter til service i 2021 på ca. 19 mio. kr. Der forudsættes en kompensation fra staten vedr. merudgifter til service på 50%. Det skønnede tab vedr. serviceudgifter i 2021 udgør således 9,5 mio. kr. Der er fortsat stor usikkerhed om serviceudgifterne, hvor særligt udgifterne på familieområdet har været stigende ved årets start. På familieområdet er det primært en stigning i priser for anbragte børn samt en øget tilgang til skole-dagbehandling der øger risikoen i relation til budgettet. Forventningerne til merudgifter som følge af Covid-19 på serviceområdet er dog samlet set uændrede i forhold til sag på byrådets møde den 25. februar. Som det fremgår af bilag 3 viser de foreløbige opgørelser af kommunernes merudgifter, at Allerød Kommune ligger på nogenlunde samme niveau som gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden.

Konsekvenser for kassebeholdningen

Såfremt udviklingen går som skønnet i tabel 1 ovenfor, med et samlet tab på 32,7 mio. kr. i 2021, vil kassebeholdningen falde til 36,4 mio. kr. i december 2021 og 21,9 mio. kr. i juli 2022. Kassebeholdningen vil endvidere falde til ca. 16 mio. kr. medio 2025. Kassebeholdningen vil således gå under byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr., hvis resultatet af økonomiaftalen mellem regeringen og KL bliver, at Allerød Kommune ikke kompenseres fuldt ud for merudgifterne til Covid-19 og udviklingen i udgifterne i øvrigt går som skønnet. Der er ikke tale om en akut problemstilling, men altså en situation der er risiko for kan opstå, særligt hvis økonomiaftalen mellem KL og regeringen ikke kompenserer for kommunens merudgifter til Covid-19, eller på anden vis tilfører øget finansiering til kassebeholdningen. Prognosen for kassebeholdningen fremgår af bilag 4. Nedenfor fremgår tre handlemuligheder til håndteringen af denne udfordring. I bilag 4 fremgår konsekvenserne for kassebeholdningen af både forslag 1, 2 og 3.

Handlemuligheder for risikoafdækning

Usikkerheden er særlig stor frem til at resultatet af økonomiaftalen kendes, hvilket i praksis vil sige fra nu og frem til Økonomiudvalgets møde i august 2021. Handlemuligheder har således karakter af en risikoafdækning, da de vil indebære at kassebeholdningen bedre vil kunne rumme et økonomisk tab som følge af ukompenserede merudgifter til Covid-19, eller andre uforudsete merudgifter der vil kunne opstå i løbet af 2021.

Forslag 1: Kommunen afventer resultatet af økonomiaftalen mellem KL og regeringen

- At eventuelle ukompenserede merudgifter til Covid-19 på kort sigt afholdes af kassebeholdningen og genopretning af kassebeholdningen sker i forbindelse med budget 2022-29, når konsekvenserne af økonomiaftalen kendes, jf. budgetstrategi 2022-29.

- At der på nuværende tidspunkt ikke sker en yderligere afdækning af risikoen for ukompenserede merudgifter til Covid-19.

Strategien i dette forslag vil være, at afvente resultatet af økonomiaftalen med at beslutte ændringer i budgettet. Forslaget indebærer, at kassebeholdningen kan forventes at gå under byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr. i løbet af 2021.

Forslag 2: Udskydelse af aktiviteter fra 2021 til 2022

- At der sker en udskydelse af aktiviteter fra 2021 til 2022, til afdækning af risikoen for ukompenserede merudgifter til Covid-19

- At det indstilles til byrådet hvilke aktiviteter der skal udskydes fra 2021 til 2022

- At genopretning af kassebeholdningen sker i forbindelse med budget 2022-29, når konsekvenserne af økonomiaftalen kendes, jf. budgetstrategi 2022-29.

Strategien i dette forslag vil være at udskyde en række udgifter fra 2021 til 2022, således at der er større sikkerhed for at kassebeholdningen vil være over 50 mio. kr. i hele 2021 og den første del af 2022, selv om Allerød Kommune ikke kompenseres for merudgifterne til Covid-19 i økonomiaftalen.

Forvaltningen har gennemgået kommunens aktuelle anlægsprojekter og driftsaktiviteter i 2021, med henblik på hvilke der eventuelt vil kunne ske udskydelse af til 2022. Udskydelse af aktiviteter vil styrke kassebeholdningen på kort sig, som risikoafdækning frem til at resultatet af økonomiaftalen kendes. Udskydelsen vil ikke påvirke den langsigtede prognose for kassebeholdningen.

I vedlagte bilag 5 fremgår en oversigt over hvilke aktiviteter og øvrige tiltag, der vil kunne styrke kassebeholdningen i 2021. Samlet dækker bilaget over budgetbeløb på 42,9 mio. kr. Såfremt alle handlemuligheder i bilag 5 benyttes, vil effekten på kommunens gennemsnitlige kassebeholdning i 2021 udgøre ca. 18 mio. kr. Dette vil indebære at den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2021 skønnes at være ca. 54 mio. kr. Da dette er over målsætningen om minimum 50 mio. kr., vil det være muligt kun at gennemføre nogle af aktiviteterne og alligevel opfylde målsætningen for kassebeholdningen i 2021. Effekten på kassebeholdningen ultimo 2021 udgør ca. 43% af det beløb der udskydes fra 2021 til 2022.

Forslag 3: Genopretning af kassebeholdningen på længere sigt

- At der budgetteres med øgede forventninger til effektiviseringer/besparelser i 2022-24 på 0,2% årligt

- At der sker udskydelse af anlægsprojekter for ca. 30 mio. kr. fra budget 2022/23 til senere år

- At konkretiseringen af hvordan effektiviseringer/besparelser skal udmøntes, afventer vedtagelsen af budgettet for 2022-29.

Strategien i dette forslag vil være allerede nu at træffe beslutning om, hvordan genopretning af kassebeholdningen på længere sigt skal ske, i det tilfælde at økonomiaftalen mellem KL og regeringen ikke kompenserer for Allerød Kommunes merudgifter til Covid-19.

En styrkelse af kassebeholdningen på længere sigt vil kunne gennemføres på flere forskellige måder, fx i form af effektiviseringer, udskydelse af udgifter, øgede indtægter eller servicereduktioner. Kassebeholdningen vil fx kunne opfylde byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr. i årene 2023 og frem, ved brug af følgende to handlemuligheder, jf. punkterne ovenfor:

-          Øge forventningerne til de effektiviseringer/besparelser der årligt skal realiseres i 2022-24 med 0,2%.

-          Udskyde etablering af genoptræning på 19 mio. kr. fra 2023 til 2025 samt udskyde udvikling af Kratbjergskolen afdeling Engholm med samlet 19,5 mio. kr. i 2022/23 til 2023/24.

I bilag 6 fremgår et uddrag af kommunens anlægsoversigt, med de projekter der er budgetlagt med mere end 1 mio. kr. i årene 2022 og 2023. Her er genoptræningen og udvikling af Kratbjergskolen afdeling Engholm de to største projekter. Af bilaget fremgår også hvilke eventuelle bindinger der kan være på de enkelte anlægsprojekter. Det skal bemærkes, at ovenstående eksempel ikke vil styrke kassebeholdningen i 2021 og kun vil have halv virkning i året 2022. Effekten på prognosen for kassebeholdningen fremgår af bilag 4.

Budgettet for 2022 vedtages af byrådet i oktober 2021. Da kassebeholdningen på kort sigt først vil nå et lavpunkt medio 2022, vil det være muligt at afvente budgetforhandlingerne med at tage stilling til, hvordan genopretningen af kassebeholdningen i årene fra 2022-29 skal ske. Fordelen ved at vente med at træffe beslutninger om den langsigtede kassebeholdning er, at resultatet af økonomiaftalen vil være kendt, inden budgettet for 2022-29 vedtages af byrådet i oktober. Ulempen er dog modsat, at effekten af beslutningerne på kassebeholdningen altid vil være forsinket med ca. ½ år, da kassebeholdningen beregnes som et gennemsnit 12 måneder bagudrettet.

Forvaltningen anbefaler, at Økonomudvalget og byrådet tager stilling til, hvilken risikoafdækning i form af øget kassebeholdning der skal være, for kommunens skønnede ukompenserede merudgifter til Covid-19 i 2021.

Forslag 1

Forslag 1 har ikke bevillingsmæssige konsekvenser i 2021. Merudgiften indarbejdes i den løbende budgetopfølgning, med et skønnet tab i 2021 på 32,7 mio. kr.

Forslag 2

Der sker en udskydelse af konkrete anlægs- og driftsudgifter fra 2021 til 2022, som vil indgå i likviditetsprognosen og opfølgningen på anlægsstyringen. For anlægsprojekter som allerede er besluttet frigivet af byrådet, indebærer en udsættelse at projektet sættes i bero frem til januar 2022. Forslag 2 har ikke bevillingsmæssige konsekvenser i 2021, da bevillinger overføres fra 2021 til 2022 i forbindelse med overførselssagen i april 2022.

Forslag 3

Forslag 3 har ikke bevillingsmæssige konsekvenser i 2021. For anlægsprojekter der udskydes flyttes disse i investeringsoversigten for budget 2022-28. Øgede effektiviseringer/besparelser på 0,2% i 2022-24 indarbejdes i budgettet for 2022-28, hvor det indebærer en mindreudgift under driftsudgifter på følgende beløb (hele kr.). Beløbet tilgår kassebeholdningen.

Orientering

 Økonomiudvalg og byråd orienteres om beredskabsmæssige beslutninger truffet af Forvaltningen og Borgmesteren som følge af Covid-19.

 Allerød Kommunes Sundhedsberedskabsplan har været aktiveret siden den 27. februar 2020. I forbindelse med den omfangsrige nedlukning annonceret den 11. marts 2020 blev Allerød Kommunes generelle beredskabsplan (niveau 1) aktiveret. Den generelle beredskabsplan blev lukket ned i forbindelse med sommerferien og genaktiveret den 10. september 2020, hvorved krisestyringsstaben blev genetableret med fast deltagelse af borgmester, direktion og sekretariat samt med mellemrum beredskabsdirektøren og berørte afdelingschefer.

Krisestyringsstaben har løbende truffet de beslutninger der har været nødvendige af hensyn til håndtering af situationen. Dette er sket med det formål umiddelbart at kunne implementere beslutninger og anbefalinger fra centrale myndigheder og i øvrigt at kunne varetage kommunens opgaver bedst muligt under de givne rammevilkår.

Byrådet er løbende orienteret herom, senest på mail den 19/2, 26/2 og 2/3  2021. Krisestyringsstabens beslutninger er truffet med hjemmel i styrelseslovens §31, stk. 2, idet byrådet eller det relevante fagudvalg efterfølgende er blevet orienteret.

Denne sag sammenfatter de overordnede beslutninger der er truffet af krisestyringsstaben eller Forvaltningen i øvrigt, siden den 9. februar 2021. Se herom i vedlagte bilag. Arbejdsformen forventes at være nødvendig at opretholde, for så vidt angår beslutninger der skal træffes med kort varsel, typisk som følge af folketingsbeslutninger, retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, håndtering af konkrete smittetilfælde, vaccinationsprogrammer mv. Det vil fortsat være sådan, at mest muligt bliver behandlet efter den almindelige delegation mellem byråd, fagudvalg og forvaltning, som fastlagt i kommunens styrelsesvedtægt

Beslutning.

Finanslov 2021 indebærer, at Allerød Kommune i 2021 modtager 3,7 mio. kr. til indfasning af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. I modsætning til tidligere kan tilskuddet indgå i beregningen af forældrebetalingen.

Børne- og Skoleudvalget anmodes om at indstille forslag om, håndtering af tilskuddet i forhold til takstberegningen i 2021 godkendt i økonomiudvalg og Byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Som følge af finansloven modtager Allerød Kommune i 2021 3,7 mio. kr. til indfasning af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. Tilskuddet anvendes som følge af byrådets beslutning i 2020 til øget normering i kommunale og private institutioner. Modsat puljen i 2020 stilles der dog ikke krav om, at tilskuddet anvendes ud over kommunens vedtagne budget på dagtilbudsområdet.

Baggrund
Regeringen indgik den 5. december 2020 aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer og en række andre initiativer, der løfter kvaliteten i vuggestuer og børnehaver. Aftalen er vedlagt som bilag til sagen.

Af aftalen fremgår, at der indføres lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Desuden fremgår det, at der stilles lovkrav om, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestue og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehave. Opgørelsesmetoden følger den aktuelle normeringsstatistik, der opgøres af Danmarks Statistik.

Normeringstal
Danmarks Statistik har senest opgjort Allerød Kommunes normering til 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestue og 5,8 børn i børnehave i 2019. Allerød Kommunes normering på kommuneniveau er i 2019 således bedre end det forventede lovkrav, jf. tallene fra Danmarks Statistik.

Loven om lovbundne minimumsnormeringer forventes at være vedtaget i Folketinget inden sommerferien, hvorfor den konkrete model for udmøntning af tilskuddet i 2022-29 forventes at kunne drøftes til sommer i forbindelse med budget 2022-29.

Forskellige opgørelsesmetoder
Aftalen om minimumsnormeringer anvender normeringstal fra Danmarks Statistik.
Der er tidligere fremlagt sager for udvalget om, at der er forskellige måder, at opgøre normeringstal på. Danmarks Statistiks opgørelse af den årlige normering på kommuneniveau, medregner flere medarbejderressourcer, som ikke indgår direkte i daginstitutionernes pædagogiske arbejde med børnene. Eksempler på dette fremgår nedenfor.

1. Kommunens budget til støttemidler efter dagtilbudslovens § 3a indgår i Danmarks Statistiks fastsættelse af normeringen. Men ikke alle kommunale støttemidler anvendes til at øge den enkelte daginstitutions normering i det direkte arbejde med børnene. En del af støttemidlerne i Allerød Kommune anvendes fx til en konsultativ indsats, som i højere grad retter sig mod opkvalificering af det pædagogiske personale.
2. Danmarks Statistik fastsætter kommunens normering på baggrund af det samlede budget, som er udmeldt til daginstitutionerne ved budgetårets begyndelse. Allerød Kommune +regulerer hvert år daginstitutionernes budget, således at daginstitutionernes tilbagebetaler ressourcer svarende til vakante dagtilbudspladser. Der vil derfor være en del af de ressourcer, som indgår i Danmarks Statistiks fastsættelse af normeringen, som i Allerød Kommune tilbagebetales ved årets slutning. I 2019 og 2020 har der samlet set været færre børn indskrevne end budgetteret og budgettet er således reguleret ned i slutningen af året.
3. Endelig indgår både langtidssygemeldte medarbejdere og deres vikarer i Danmark Statistiks fastsættelse af normeringen. Det betyder, at både sygemeldte medarbejdere og de vikarer, som ansættes under langtidssygefravær indgår i beregningen af normeringen og medregnes på denne måde dobbelt.

Der kan således argumenteres for, at Danmarks Statistiks tal er højt sat i forhold til den faktiske normering. Der vil derfor være en væsentlig forskel på den normering, som bregnes på baggrund af Allerød Kommunes tildelingskriterier og den normering, som udmeldes af Danmarks Statistik.

Allerød Kommunes tildeling til kommunale daginstitutioner

I budget 2021-28 udgør Allerød Kommunes tildeling til de kommunale daginstitutioner (ekskl. puljemidler til minimumsnormeringer):                           

For 0-2 årige:   10,53 timer pr. uge

Belægningsprocent for 0-2 årige:   3,51 barn pr. årsværk

For 3-6 årige:    5,26 timer pr. uge

Belægningsprocent for 3-6 årige:  7,03 barn pr. årsværk

Dertil kommer et budget på 5 mio. kr. til støttepædagoger, som vil indgå i opgørelsen af lovbundne minimusnormeringer på kommuneniveau.

Hvis tildelingsmodellen til de enkelte institutioner skal svare til 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestue og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehave, ud over støttepædagoger og andet pædagogisk personale i kommunen, kan merudgiften skønsmæssigt opgøres til følgende:

Fordeling mellem uddannede og uuddannede
I forbindelse med udmøntningen af puljen i 2020 blev det besluttet, at dette skulle ske med særlig fokus på at hæve andelen af uddannede medarbejdere.
Af nedenstående skema frem andel i henholdsvis 2020 og foreløbig andel i 2021.

* Vakante stillinger og pædagogstuderende tæller ikke med

Den samlede fordeling for hele området er 54 % pædagoger og 46 % pædagogiske assistenter og medhjælpere.

I marts 2020 var den samlede fordeling for alle klynger på 56 % pædagoger og 44 % pædagogiske assistenter og medhjælpere, og der er således sket et fald i andelen af pædagoger fra marts 2020 til marts 2021. Der er 2 hovedårsager til dette. Den ene er, at under Covid-19 har mange klynger ansat flere vikarer og brugt vikarerne mere for at sikre driften med faste børnegrupper og faste voksne på disse børnegrupper. Disse vikarer hører til i kategorien pædagogiske assistenter og medhjælpere. Den anden årsag er, at flere klynger oplever stigende udfordringer med at rekruttere pædagoger – og i særlig grad i yderområderne, hvortil det kræves egen bil.

Takst 2021

Tilskuddet skal fra 2021 indgå i forældrebetalingen, som maksimalt kan udgøre 25 pct. af de udgifter, som indgår i takstberegningen. Taksten for 2021 er udregnet til 25 pct. ekskl. tilskud fra staten, og dermed er der mulighed for at øge taksten i 2021.

Nedenfor fremgår forældrebetalingen for 11 måneder, hvis taksten fastholdes (forslag 1) eller hvis taksten reguleres således, at det modtagne tilskud indgår i takstberegningen (forslag 2):

En eventuel ændring af taksterne for 2021 skal ske med tre måneders varsel, og kan dermed træde i kraft pr. 1. august 2021 efter Byrådets behandling af sagen i marts måned.

Nedenfor er beregnet, hvilken budgettildeling de to forslag afstedkommer.

Forslag 1
Taksten fastholdes uændret i 2021, og Byrådet beslutter i forbindelse med vedtagelsen af budget 2022-29, hvorvidt taksten fremadrettet evt. skal beregnes inklusiv statens tilskud til minimumsnormeringer.

Tildeling af puljemidler til minimumsnormeringer indebærer at tildelingen i 2021 udgør (ekskl. øget forældrebetaling):

For 0-2 årige:    10,86 timer pr. uge

Belægningsprocent for 0-2 årige:    3,41 barn pr. årsværk

For 3-6 årige:      5,43 timer pr. uge

Belægningsprocent for 3-6 årige:    6,81 barn pr. årsværk

Forslag 2
Forældrebetalingen hæves pr. 1. juni 2021, jf. ovenstående tabel. Det forventede provenu på 0,7 mio. kr. anvendes til yderligere øget normeringer i kommunale dagtilbud samt øget tilskud til private institutioner.

Tildeling af puljemidler til minimumsnormeringer indebærer følgende ændringer i tildelingen i 2021 (inkl. øget forældrebetaling):

For 0-2 årige:    10,92 timer pr. uge

Belægningsprocent for 0-2 årige:    3,39 barn pr. årsværk

For 3-6 årige:      5,46 timer pr. uge

Belægningsprocent for 3-6 årige:    6,78 barn pr. årsværk

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller forslag 1 eller forslag 2 godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Forslag 1 medfører ikke ændringer i budgettet. I forslag 2 vil den øgede forældrebetaling indebære en merindtægt på 0,7 mio. kr. Merindtægten tilgår de kommunale og private institutioner. Netto vil forslaget således være udgiftsneutralt for kommunen.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget har anmodet om en sag, der afdækker konsekvenserne af at tage Maglebjergskolen og Centerklasse ud af den recirkulationsmodel, der eksisterer på specialundervisningsområdet.

Børne- og Skoleudvalget har beslutningskompetence i denne sag. Såfremt udvalget ønsker at ændre bevillinger eller ønsker udgiftsdrivende tiltag, har byrådet beslutningskompetencen.

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 5. januar 2021 blev udvalget orienteret om principperne for, hvordan de samlede midler for specialundervisningsområdet recirkuleres mellem almenområdet og specialområdet med henblik på at sikre beslutningen om, at pengene følger børnene. Recirkulationsmodellen, der blev godkendt i 2017, udlægger midlerne til specialundervisning til folkeskolerne samtidig med, at visitationskompetencen også udlægges til skolerne. Modellen indebærer, at når skolerne visiterer børn til specialtilbud, betaler skolen en del af udgiften til denne specialplads. Omvendt, hvis der er mindreudgifter på specialområdet, så kanaliseres disse sparede midler over i almenområdet, hvor de kan anvendes til at udvikle læringsmiljøer.

Herved opnås et incitament til at inkludere flest mulige børn i de almene skoler igennem udvikling af læringsmiljøet.

En mere inkluderende børne- og ungekommune handler på den baggrund ikke om at spare penge, men om at udvikle mere inkluderende læringsmiljøer på de enkelte skoler. Der er hermed tale om et lukket kredsløb af specialmidler. Det afgørende for den inkluderende indsats på almenområdet er, at midlerne følger med børnene, så der sikres ressourcer til de tiltag, der er nødvendige og som understøtter Børne- og Ungepolitikken og Allerød Kommunes Børne- og Læringssyn.

Særlige forhold om Maglebjergskolen og Centerklasserne
Specialskolerne, Maglebjergskolen og Centerklasserne, er takstfinansierede tilbud.. Alle udgifter til specialundervisning, herunder også udgiften til Allerød Kommunes elever på Maglebjergskolen og i Centerklasserne, er en del af det lukkede kredsløb i recirkulationsmodellen.

Udgifterne til Allerød Kommunes elever på de to specialskoler er steget efter udlægningen af specialmidlerne og godkendelse af recirkulationsmodellen. Da antallet af elever fra Allerød Kommune med behov som varetages i de to skoletilbud er steget frem til nu, har det betydet, at de udlagte specialmidler til inkluderende indsatser på almenområdet er blevet reduceret i takt med stigningen.

Stigningen i antallet af elever skal ses i sammenhæng med at forældre, der får deres barn indskrevet på Maglebjergskolen eller Centerklasserne eller ønsker at få det, i større omfang vælger at flytte til Allerød, for at være tættere på et skoletilbud og undgå lang skoletransport. Denne tendens er forstærket i de seneste år, og var ikke udtalt da modellen blev fremlagt og godkendt. Men udviklingen presser dynamikken i modellen og intentionerne om at kunne udvikle læringsmiljøerne i almenområdet med henblik på øget inklusion.

I forbindelse med budgettet for 2021-28 blev de øgede udgifter til Maglebjergskolen og Centerklasserne behandlet. Det blev i budgetforliget besluttet at afsætte en økonomisk reserve (pulje), der årligt stiger med 0,8 mio. kr. Reserven kan bringes i anvendelse, såfremt budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde fremadrettet bliver udfordret, herunder som følge af en øget andel af Allerød-børn på Maglebjergskolen og i Centerklasserne. Reserven er pålagt den bevillingsbetingelse, at den skal frigives ved beslutning i byrådet. Dette vil som udgangspunkt ske årligt i forbindelse med vedtagelsen af budgettet og på baggrund af det administrative budgetgrundlag. Der blev ikke med budgetforliget korrigeret bagudrettet for den stigning, der har været i udgifterne de foregående år.

I den sag, som udvalget fik fremlagt på mødet den 5. januar 2021, blev der redegjort for, at antallet af Allerødelever på Maglebjergskolen og i Centerklasserne er steget med 8 børn fra 16 i januar 2018 til 24 i december 2020. Det har afstedkommet merudgifter på henholdsvis 0,6 mio. kr. i 2018, 1,9 mio. kr. i 2019 og 4,3 mio. kr. i 2020. Det forventes pt., at der bliver indskrevet endnu et Allerød barn i et af de to tilbud i løbet af 2021. Det betyder, at den samlede merudgift i 2021 udgør 5,8 mio. kr. i forhold til 2017-niveauet. I dette tal indgår ekstraudgifter til transport på 0,4 mio. kr.

Disse merudgifter i forhold til 2017-niveauet er trukket ud af de midler, som skolerne får tildelt til inkluderende indsatser på skoleområdet.

Konsekvenser af at tage Maglebjergskolen og Centerklassen ud af det lukkede kredsløb
Børne- og Skoleudvalget anmodede  på udvalgsmødet den 5. januar 2021 om at få klarlagt konsekvenserne af at trække de to tilbud ud af recirkulationsmodellen .

Med budgetforliget for 2021-28 er det sådan, at Forvaltningen i forbindelse med det årlige administrative budgetgrundlag, vil gøre status på til- og fraflytninger til kommunen til de to tilbud, og korrigere økonomien i ”det lukkede system” for de faktiske ændringer i antallet af elever. Til- og fraflytninger vil således i første omgang indgå i beregningen ift. reserven på de 0,8 mio. kr., sammen med økonomien for det øvrige specialiserede børne- og ungeområde, og vil herefter blive fremlagt som et forslag til administrativ budgetændring jf. byrådets beslutning.

Hvis Maglebjergskolen og Centerklassen tages ud af det lukkede kredsløb vil det have to konsekvenser:

1. I dag foretages der i udgangspunkt almindelig demografiregulering af specialområdet sammen med den beskrevne regulering som følger af til- og fraflytninger af elever til kommunen i de to tilbud. Hvis de to tilbud tages ud af det ”lukkede system”, må det i udgangspunktet indebære, at den årlige regulering af området udvides til at dække det samlede antal elever i de to tilbud og ikke kun til- og fraflytninger til kommunen. Stigninger og fald der ikke skyldes flytninger, vil fremadrettet blive betragtet som et område, hvor der årligt fremlægges forslag til budgetændringer i det administrative budgetgrundlag.
2. Den årlige administrative budgetregulering vil blive adskilt fra beregningen ift. reserven på de 0,8 mio. kr., hvor det i dag indgår sammen med det specialiserede børne- og familieområde. Reservens dækningsområde må således i udgangspunktet blive indsnævret, eller i hvert fald ændret, afhængigt af hvad der besluttes politisk.

Samlet vil effekten være, at antallet af elever i de to tilbud adskilles budgetmæssigt fra alle andre områder, og behandles selvstændigt, når det administrative budgetgrundlag udarbejdes. Det vil i udgangspunktet sige at mindre- eller merudgifter i forbindelse med et ændret elevtallet i de to tilbud indgår i det samlede kommunale budget og regnskab. Det får ikke længere en betydning for de midler der tildeles almenområdet.

På nuværende tidspunkt kan det ikke forudsiges, om der vil være en fortsat stigning i Allerødborgere i de to tilbud, eller om der vil komme et fald de kommende år. Hvis Maglebjergskolen og Centerklasserne tages ud af det ”lukkede system” og der måtte opstå et fald i antallet af elever i de to tilbud, vil Forvaltningen fremlægge det med et forslag om, at den frigjorte finansiering tilbageføres til skoleområdet. Baggrunden for dette er, at det spejler den beslutning byrådet traf med budget 2021-28 om, at der ikke blev foretaget en bagudrettet kompensation for den faktiske udvikling, der har været i antallet af elever i de to tilbud.

På baggrund af ovenstående foreslår Forvaltningen en af følgende modeller:

Forslag 1:
Maglebjergskolen og Centerklassen tages ud af recirkulationsmodellen på specialområdet. Såfremt antallet af børn falder i de to tilbud tilføres pengene skoleområdet.

Forslag 2:
Maglebjergskolen og Centerklasserne fastholdes som en del af recirkulationsmodellen på specialområdet og en fremadrettet stigning i antallet af elever indgår i opgørelsen af den reserve på 0,8 mio. kr., som er afsat i budgettet.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender model 1 eller 2.

Beslutning

Byrådsmedlem Rasmus Keis Neerbek har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

”Allerød Kommune retter henvendelse til undervisningsministeriet med henblik på at søge om fritagelse fra de obligatoriske nationale test.

Begrundelse:

Nedlukningen af skolerne påvirker naturligvis undervisningen, og det må nødvendigvis betyde, at resultaterne fra de nationale test er behæftet med så stor usikkerhed, at de ikke har megen værdi.

Det er velkendt, at de nationale test er kilde til stress hos mange elever, hvilket i den nuværende situation er det sidste de har brug for.

Den enkelte lærer har naturligvis metodefrihed og kan vælge at benytte den nationale test, hvis det giver mening.

Lignende forslag diskuteres i mange kommuner og er fx vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation med stemmetallene 43-10 (1 undlod).”

Beslutning

Med henblik på indstilling til godkendelse i Økonomiudvalget og byrådet anmodes udvalget om at tage stilling til interessentskabskontrakt samt den reviderede leverings-og samarbejdsaftale for §60 selskabet Mad til hver Dag. 

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Byrådene i de fem interessentkommuner Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød skal inden udgangen af marts 2021 godkende interessentkontrakten samt den reviderede leverings- og samarbejdsaftale, således at begge dele kan få virkning fra 1. april 2021, hvor den nuværende kontrakt og leverings- og samarbejdsaftale udløber.

Byrådet godkendte den 15. december 2011 § 60 selskabet MAD til hver DAG som leverandør af mad til plejecentrene og de visiterede hjemmeboende borgere i Allerød. Byrådet godkendte på møde 20. september 2016 den nuværende interessentskabskontrakt og leverings- og samarbejdsaftale som oprindeligt var gældende til udgangen af 2020. Grundet corona-situationen blev revision af leverings- og samarbejdsaftalen forlænget til udgangen af marts 2021 og den politiske godkendelse af kontrakt og leverings- og samarbejdsaftalen tilsvarende udsat.

Interessentskabskontrakten samt den reviderede leverings- og samarbejdsaftale er godkendt i MAD til hver DAGs bestyrelse og er til samtidig godkendelse i de fem deltagende kommuner.

Aftalerne, som erstatter de hidtidige aftaler af 1. januar 2017, løber fra den 1. april 2021 og kan tidligst bringes til ophør med virkning fra den 1. april 2025. Mens indholdet i interessentskabskontrakten svarer til den hidtidige kontrakt, er der i samarbejds- og leveringsaftalen sket en række ændringer vedrørende kostens sammensætning med vægt på flere kostfibre, grøntsager og vegetabilsk protein.

Interessentskabskontrakt

Interessentskabskontrakten sætter rammen for selskabets juridiske konstruktion og økonomi og er godkendt i MAD til hver DAGs bestyrelse den 20. juni 2020, hvor ikrafttrædelsesdatoen dog var den 1. januar 2021. For at sikre samtidig ikrafttræden af interessentskabskontrakten og samarbejds- og leveringsaftalen er ikrafttrædelsen ændret til den 1. april 2021.

Leverings- og samarbejdsaftale

Leveringsaftalen sætter rammen for kvaliteten af og indholdet i den mad, der leveres samt for hvordan og under hvilke betingelser maden skal produceres og leveres, samt for hvordan kommunerne skal modtage den.

Leveringsaftalen knytter tæt an til det kostfaglige arbejde i kommunerne.

Forslaget til en revideret leveringsaftale- og samarbejdsaftale er lavet på baggrund af ønsker fra bestyrelsen og i et samarbejde mellem MAD til hver DAG og den administrative styregruppe med repræsentanter fra de fem kommuner.

Leverings- og samarbejdsaftalen er godkendt i MAD til hver DAGs bestyrelse den 10. december 2020 med ikrafttræden den 1. april 2021.

Der er sket en række ændringer i forhold til den gældende leverings- og samarbejdsaftale. De væsentligste ændringer er:

• Der er lagt vægt på ernæringsmæssige forbedringer i form af flere kostfibre, grøntsager og vegetabilsk protein
• Det er derfor ikke længere angivet i aftalen hvor store mængder kød/kartofler/grøntsager m.m. en portion skal indeholde
• Indholdet i kosten følger som udgangspunkt anbefalingerne for normalkost til raske ældre, mens der leveres energiberiget kost til ”småtspisende” (hidtil har udgangspunktet været, at kosten var energiberiget)
• På menuplanen vil der være flere vegetariske muligheder
• Plejehjemmene kan bestille mad til ”småtspisende” pakket til flere borgere ad gangen
• Opskrifter og valg af fødevarer vil løbende blive justeret for at gøre maden mere bæredygtig (CO2-regnskab).

Som en del af kontraktgrundlaget gennemfører selskabet hvert andet år en tilfredshedsundersøgelse hos de tilknyttede borgere – både hjemmeboende og på plejecenter. Den senest brugerundersøgelse er foretaget i 2019 og forelagt Sundheds- og Velfærdsudvalget på mødet den 27. august 2019.

Der er generelt en høj tilfredshed med maden og den service, der leveres.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller interessentkontrakt samt den reviderede leverings- og samarbejdsaftale godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

-

Seniorråd og handicapråd.

Beslutning.

KKR Hovedstanden har fremsendt en økonomimodel til udvikling af tværkommunal tilbudsvifte på det specialiserede voksenområde til politisk godkendelse i Allerød Kommune.

Økonomimodellen er godkendt i Region Hovedstanden og afventer nu godkendelse i de 29 kommuner.

Udvalget skal foretage indstillingen til Økonomiudvalg og Byråd. 

Der er vedlagt bilag til sagen.

Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Baggrund

KKR Hovedstaden har gennem flere år arbejdet på at udvikle tilbudsviften og et fælleskommunalt samarbejdsspor om de målgrupper på det specialiserede socialområde, som kommunerne har svært ved at finde pladser til. Beslutningen om at lave en økonomimodel blev første gang behandlet af KKR Hovedstaden den 7. februar 2020 og bekræftet den 19. juni 2020.

Der foreligger nu en økonomimodel, som KKR Hovedstaden har efterspurgt, og som de 29 kommunalbestyrelser i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet med Rammeaftale 2021-2022. Med modellen gives i en opstartsperiode på maksimalt 3 år underskudsgaranti på de pladser, som kommuner eller region opretter for fællesskabet

Økonomimodellen bygger på bekendtgørelsens mulighed for, at kommunerne kan indgå forpligtende købsaftale med driftsherrer om køb af et antal pladser i en periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre.

KKR Hovedstaden har godkendt økonomimodellen og at modellen sendes til godkendelse i de 29 kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden.

Økonomimodellen skal i første omgang bruges til at oprette nye pladser til den målgruppe, hvor behovet er størst: ”voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd el.lign.”. Størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden mangler pladser til denne målgruppe. De nye pladser skal oprettes på eksisterende driftssikre tilbud i Hovedstadsregionen, og borgernes muligheder for frit at vælge tilbud styrkes ved mindre udvidelser i hele geografien.

KKR Hovedstaden anbefaler, at der til en start etableres 16-20 pladser løbende henover en passende periode. Den løbende udvidelse med pladser skal sikre, at kommunerne kan få borgerne klar til de nye pladser, og at driftsherrer kan nå at etablere pladserne, herunder ansætte yderligere personale mv. Det er vurderingen, at der er en meget høj efterspørgsel efter disse pladser, og at det derfor ikke er sandsynligt, eller kun i meget begrænset omfang sandsynligt, at økonomimodellen kommer i anvendelse.

Økonomimodel med underskudsgaranti

Underskudsgarantien kan gives til driftsherrer, som i forvejen har erfaring med målgruppen, og som udvider med nye pladser til målgruppen.

Garantien træder kun i kraft, hvis der bliver ledige pladser på de nye pladser. I så fald garanterer de 29 kommuner dækning af faste omkostninger i tre år. Faste omkostninger fastlægges til 50 pct. af taksten for det enkelte tilbud.

Kommunernes forpligtelser gælder fra ibrugtagning af pladserne med konkrete borgere og bortfalder efter 3 år uden yderligere varsel.

Underskudsgarantien bygger på øvrige gældende regler og aftaler for området.

Den videre proces

I det videre arbejde tager kommunerne og Region Hovedstaden i fællesskab ansvar for udviklingen af det specialiserede socialområde. Derfor indgår en række værdier i det videre samarbejde, såsom at tage ansvar, at udvise respekt for tilbuds evne til at sikre er økonomisk rentabelt og fælles interesse i kvalitet over for borgerne, mv.

KKR Hovedstaden vil på sit møde den 19. april 2021 blive forelagt status for de 29 kommuners politiske behandling af økonomimodellen.

Fristen for de 29 kommuners behandling sættes derfor til den 15. april 2021. Det muliggør, at KKR Hovedstaden kan orienteres på mødet den 19. april 2021 og tage stilling til forslag om konkret brug af modellen, herunder en nærmere afsøgning af, hvordan en konkret efterspørgsel kan blive dækket af mulige driftsherrer. Dette med henblik på, at de forpligtende købsaftaler for nye pladser kan behandles på møde i KKR Hovedstaden den 15. oktober 2021. Herefter starter etablering og løbende ibrugtagning af de nye pladser. Der planlægges en evaluering i efteråret 2022. Det er hensigten, at man i regi af rammeaftalen fremadrettet skal kunne udpege nye målgrupper, som der kan laves nye tilbud til med brug af økonomimodellen.

Allerød Kommune forventer at efterspørge et lille antal pladser, svarende til 1-2 hvert andet år.

Forvaltningen forslår, økonomimodellen indstilles godkendt i Økonomiudvalg og Byrådet.

Allerød Kommune efterspørger ganske få at de kommende nye pladser, ca. 1-2 hvert andet år, således er der sandsynlighed for at økonomimodelen kan betyde øgede udgifter i Allerød.

Handicaprådet

Beslutning.

Forslag til Klimaplan 2020 blev d. 17. december 2020 godkendt af byrådet til udsendelse i høring.

Udvalget anmodes om at tage stilling til forslag til ændringer på baggrund af høringssvarene, og at indstille Klimaplan 2020 godkendt af Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig afgørelse i sagen.

Historik

Byrådet besluttede d. 24. april 2019 at sende en interessetilkendegivelse til projektet DK2020, som er et samarbejde mellem Concito, RealDania og 20 danske kommuner om at udarbejde klimaplaner efter en fælles metode for klimaplanlægning. Metoden, Climate Action Planning Framework (CAPF), er udviklet af nogle af verdens store byer, som er medlem af netværket C40. DK 2020 samarbejdet forpligter kommunen til at udarbejde en klimaplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 oC - og stræbe efter en temperaturstigning på højst 1,5 oC.

Høringen

Byrådet vedtog d. 17. december 2020 at sende udkast til klimaplan 2020 i 6 ugers offentlig høring. Der er kommet i alt 8 høringssvar, som kan ses i bilag 1.

Af bilag 3 fremgår Forvaltningens høringsnotat. De foreslående ændringer af klimaplanen, som følge af høringen, fremgår af bilag 4. 

Klimaplan 2020, hvor de foreslåede ændringer er indarbejdet, fremgår af bilag 5.

En del af høringssvarene handler om forudsætningerne for Allerød Kommunes klimaplan. En scenarierapport udarbejdet af Ea Energianalyse indeholder de analyser, der ligger til grund for vurderingen af Allerød Kommunes mulighed for at nå klimamålsætningerne og de forudsætninger, som er lagt til grund (se bilag 7 for detaljer).

Forhåndsgodkendelse som Pariskompatibel af CONCITO

Klimaplan2020 er blevet forhåndsgodkendt af Concito som kompatibel med Parisaftalen (se bilag 2) under forudsætning af nogle tilretninger. Selve metoden for godkendelse af Pariskompabilitet kaldes”Climate Action Planning Framework (CAPF). Allerød Kommunes CAPF er altså en del af grundlaget for at blive godkendt som Pariskompatibel (se bilag 6).

Forhåndsvurderingen fra Concito forudsætter, at udvalget godkender de ændringer, der er indarbejdet for at imødekomme høringssvar fra Concito (høringsvar 8 i bilag 1). De foreslåede ændringer, der er indarbejdet i klimaplanens kapitel 10 og 11, har til formål at imødekomme Concitos ønske om en tydeliggørelse af indsatsen efter 2030.

Klimaplan 2020 kan først endeligt godkendes som Pariskompatibel efter byrådets godkendelse af klimaplanen inkl. eventuelle rettelser på basis af den gennemførte høring. Den endelige godkendelse foretages af C40.

Forvaltningen foreslår, udvalget indstiller Klimaplan 2020 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet med de angivne ændringer.

Beslutning.

Byrådet besluttede i december 2020 at sende Natur-, Miljø og Klimapolitik 2030 i høring.

Udvalget anmodes om at indstille Natur-, Miljø- og Klimapolitik 2030 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig afgørelse i sagen.

Natur-, Miljø- og Klimapolitikken er en af de 10 politikker, som indgår i den vedtagne styringsmodel for Allerød Kommune. Forslag til Natur-, Miljø- og Klimapolitik blev d. 17. december 2020 godkendt af byrådet til udsendelse i høring i 6 uger. 

Foreslåede ændringer:

Der er kommet 5 høringssvar (se bilag 1). Der er udarbejdet et høringsnotat som ses i bilag 2, hvor der er knyttet kommentarer til høringssvarene.

På høringssvar vedr. mulighederne for at undlade boligudbygning svares der, at den fysiske planlægning af arealanvendelsen i kommunen hører under Planstrategiens område (en anden af de 10 politikker). 

Høringen har givet anledning til en række forslag til mindre ændringer og præciseringer. Det drejer sig om:

-          En præcisering af at FN’s verdensmål allerede er en integreret del af kommunens arbejde.

-          En tilføjelse ift. et kommende rensningsanlæg, hvor mulighederne for at indarbejde recirkulering af næringsstoffer undersøges.

-          En præcisering af at sprogbrug vedrørende ”oplev naturen” ikke bare handler om naturen tæt på, men om al natur i kommunen.

De foreslåede ændringer er skrevet ind i Natur- Miljø- og Klimapolitik 2030 (bilag 3).

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller Natur-, Miljø- og Klimapolitik 2030 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet med de angivne ændringer.

Natur-, Miljø- og Klimapolitikken har været i offentlig høring i 6 uger.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille prioritering af planopgaver i forhold til nuværende ressourcer godkendt i Økonomiudvalget og byrådet. 

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Historik

Byrådet besluttede 27. februar 2020 at prioritere lokalplansarbejdet ud fra 4 hovedgrupper:

1. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. kommunale projekter vedtaget af byrådet
2. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. erhvervsudvikling samt større boligudbygninger
3. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. boligudbygningen i Planstrategi 2019
4. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. eksisterende og mindre boligudbygning.

Som udgangspunkt prioriteres lokalplaner/lokalplanændringer i gruppe 1, 2 og 3 forud for planer og ændringer i gruppe 4. Generelt prioriteres lokalplaner, som fremgår af Kommuneplan 2017 samt boligudbygningsplanen i Planstrategi 2019. Sagen fra februar 2020 indeholdt ligeledes en midlertidig tilførelse af ressourcer til gennemførelsen af lokalplanerne og boligudbygningen.

Status for lokalplanarbejdet:

Der har i det forløbne år været afsluttet lokalplaner i den prioriterede rækkefølge (f.eks. lokalplan for bymidten og lokalplan for Fru Lunds villa). For flere projekter i gruppe 2 (erhvervsområder og Langkæret) gælder det, at bygherre af forskellige årsager har ændret deres projekter væsentlig.

Lokalplantyper:

Gruppe 1 – kommunale projekter:

• Teglværkskvarteret, syd for Sortemosevej (2023-24), såfremt der ønskes plejeboliger og seniorboliger klar i 2026

Gruppe 2 - Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. erhvervsudvikling

• Vassingerød Nord

WSA (tidligere Widex) har anmodet om en ny lokalplan for Vassingerød Nord, som gør det muligt for virksomheden at udvide. Udvidelsen kræver et landsplandirektiv, hvor der vil være særligt fokus på at sikre en grøn mobilitet. Lokalplanen afventer en godkendt mobilitetsanalyse. Lokalplanen er igangsat i juni 2020 af Økonomiudvalget.

• Norrecco

Der er udarbejdet nyt projekt som følge af nye støjkrav. Lokalplan og Kommuneplantillæg følger miljøgodkendelse og VVM (miljøvurdering af projektet), og de forventes forelagt Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget på møde i september.

• Erhvervsejendom

En erhvervsejendom ønsker at flytte en del af deres virksomhed til Tofteengen 6. Igangsætning af lokalplan forventes forelagt Økonomiudvalget på møde i april.

Gruppe 3 - Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. boligudbygningen i Planstrategi 2019

Rækkefølgeplanen i Planstrategi 2019 er udgangspunktet for den tidsmæssige angivelse for lokalplanens udarbejdelse, som står i parentes. Udarbejdelse af en lokalplan tager typisk et år. 

• Langkæret (2021), forslag til lokalplan forventes forelagt Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i maj
• Sportsvej (2021-2024), udarbejdelse af helhedsplan er igangsat af byrådet d. 21. januar 2021
• Enghaven (2022-2023), afklaring er i gang med ejerne, igangsætning af helhedsplan forventes forelagt Økonomiudvalget i løbet af 2021
• Græsmarken (2023)
• Enden af Rønneholt Parkvej (2024),
• Enghave Parkvej (2024-2025)
• Ny Blovstrød B2 (2032)
• Sandersvej (2033)

Gruppe 4a – Mindre lokalplaner med stor del projektafklaring

• Uggeløse Bygade 124-126
• Vestcenter ved Kirsebærgården:

Gruppe 4b - Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. eksisterende og mindre boligudbygninger.

Ud over de sager i denne gruppe, der var indeholdt i sagen fra februar 2020 kommer der løbende en lang række nye forespørgsler om lokalplaner.

Andre planopgaver:

Nedenfor er listet en række planopgaver, som ikke kan prioriteres, men som er myndighedsopgaver, der skal løses. Disse planopgaver har lovmæssige tidsfrister:

• Kommuneplan 2021.  Igangsat af byrådet på møde d. 25. februar 2021
• Planstrategi 2023
• Bidrag til overordnet planlægning, sektorplanlægning (Fingerplanændringer, bidrag til råstofplaner, analyser til brug for kommuneplan el.lign. f.eks. af hvordan bevaringsværdige bygninger sikres, overordnet stiplanlægning i kommunen mv. 
• Planafgørelser i forhold til lokalplaner, herunder dispensationer
• Miljøvurdering af planer og projekter (VVM), herunder af virksomheder i erhvervsområderne.

Indsatser for at optimere arbejdsgangene

Udviklingen af sagsbehandlingen af plansager har følgende elementer:

• Implementering af en ”modtagelse” (se sag om byggesager), der fremadrettet vil klare straks afklaringer.
• Opdatering af kommunens hjemmeside med henvisninger til lovgivning m.m. samt forventningsafstemning i forhold til prioritering af udviklingsønsker (bl.a. henvisning til prioriteret rækkefølgeplan i Planstrategi 2019).

Prioritering af opgaver og forventningsafstemning:

Prioriteringen i februar 2020 tog udgangspunkt i de på det tidspunkt kendte lokalplansager. Der er i det forløbne år fremrykket planer og kommet nye ønsker til, hvilket giver behov for at prioritere på ny i forhold til udviklingsønsker i følgende grupper:

1. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. kommunale projekter vedtaget af byrådet
2. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. erhvervsudvikling
3. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. boligudbygningen i Planstrategi 2019
4. Lokalplaner/lokalplanændringer vedr. eksisterende og mindre boligudbygning. Der er to undergrupper:
   1. Lokalplaner hvor der allerede er en betydelig investering i forarbejdet til lokalplanen.
   2. Øvrige mindre lokalplaner

Med nuværende ressourcer vil lokalplanarbejdet være koncenteret om gruppe 1-3 og gruppe 4a vil ligeledes kunne løses. Det betyder, at opgaverne i gruppe 4b først løses, når der er mulighed herfor i de kommende år. Såfremt der ønskes yderligere fremdrift, vil det være nødvendigt at tilføje endnu et årsværk (0,6 mio. kr.) til området.

Gruppe 4 a:

• Vestcenter ved Kirsebærgården:

Kommuneplantillæg og ny lokalplan for 26 boliger oven på Menu, der udvides. Igangsætning forventes forelagt Økonomiudvalget i løbet af 2021.

• Uggeløse Bygade 124-126

Ejer ønsker at nedrive eksisterende hus og udstykke 4 parceller, hvilket kræver en ny lokalplan.

For de øvrige lokalplaner i gruppe 4b bør der forventningsafstemmes på hjemmesiden, hvor det bør fremgå, at udviklingsønsker i denne gruppe samt nye lokalplaner (der ikke fremgår af rækkefølgeplanen i Planstrategi 2019) ikke prioriteres inden for den nærmeste årrække. Der forventes udarbejdet en planlægning af udviklingen af boliger og erhverv i Planstrategi 2023 (Rækkefølgeplanen). 

Følgende ejere og udviklere i følgende områder (gruppe 4b) informeres om denne prioritering:

• Tokkekøbvej 2

Kommuneplantillæg og ny lokalplan for 6 lejligheder. Sagen er igangsat af Økonomiudvalget d. 9. februar 2021.

• Bjarkesvej 4

Området er lokalplanlagt til erhvervsområde i dag. Der har været gennemført en idéfase for at igangsætte en ny lokalplan.

• Rødpælevej

Udvalget besluttede d. 3. december 2019, at der skal fremlægges en sag om behov og mulighed for at regulere dette område (Rødpælevej) og andre områder i kommunen med kommune- eller lokalplan.

• Kollerød

Udvalget besluttede den 17. november 2018 at anbefale, at der igangsættes en lokalplan for Kollerød. Der er været foretræde for udvalget i februar 2021, hvor ønsket om en ny lokalplan blev fremført. 

• Kirkebakken i Lynge

Grundejerforeningen har et ønske om at aflyse en nuværende deklaration, som bør erstattes af en lokalplan.

• Gråstensvænge

Grundejerforeningen har et ønske om at aflyse en nuværende deklaration, som bør erstattes af en lokalplan.

Forslag 1

Udvalget indstiller de fremlagte prioriteringer godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Forvaltningen anbefaler forlag 1.

Beslutning.

Udvalget orienteres om projektet ”Byg på Service”, og anmodes om at tage stilling til forslag til indsatser på byggesagsområdet, herunder eventuelt indstille forslag om ressource tilførelse til byrådet.

For at sikre fremdrift i løsning af udfordringerne har borgmesteren d. 3. marts 2021 truffet beslutning efter styrelseslovens § 31 om at igangsætte forberedelserne til effektuering af forslag 2.

Ved forslag 1 har Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kompetence til at træffe beslutning i sagen, mens kompetencen til at træffe beslutning om forslag 2 ligger i byrådet.

Sagen beskriver årsagerne til udfordringer med serviceniveauet på byggesagsområdet. Der er en oversigt over de tiltag, der er iværksat med projektet Byg på Service, og endelig er der 6 forslag til indsatser. Udvalget anmodes om at tage stilling til indsatser med tilhørende serviceniveau. Serviceniveauet er afhængig af, om der tilføres ressourcer til området. 

Årsager til at sagsbehandlingstid på byggesager er udfordret:

Udvalget blev på udvalgsmødet d. 1. december 2020 orienteret om årsagerne til øgede sagsbehandlingstider:

• Der er 15 % flere sager i 2020 end i 2019 pga. høj byggeaktivitet, der er steget yderligere under COVID-19.

• Det nye Bygningsreglement BR 18 er svært at forstå for ansøgere, hvilket giver kommunerne mange forespørgsler og henvendelser. Meningen med det nye BR 18 var at forenkle, og det er på ingen måde sket. 50 % af sagerne i dag er forespørgsler, der kræver ressourcer, som ellers ville blive brugt på reel sagsbehandling.
• Omlægning af ejendomsskattesystemet. I forbindelse med omlægningen af ejedomsvurderingen er der et øget behov for at lovliggøre forskellige forhold på ejendommene.

• Overgang til nyt IT system.
• Der er i de senere år kommet flere og mere komplicerede landzonesager. Der sker en udvikling i landzone i kommunen, hvor landejendomme ikke længere som hovedregel drives som landbrugsejendomme, og hvor der er ønsker om andre anvendelser af ejendommene, som giver flere konflikter og kræver flere tilladelser

Der er vedlagt et bilag fra KL, der giver en generel beskrivelse af udfordringerne i kommunerne med at overholde servicemål og sagsbehandlingstider. Det forventes, at der snarest kommer en samlet opdatering om netop dette fra KL. Det øgede antal ansøgninger og henvendelse opleves også i vores nabokommuner.  Der er i Allerød væsentlig flere sager pr. sagsbehandler end i nabokommuner.

Sagstyper på byggesagsområdet:

-          Forespørgsler. Dette er henvendelser f.eks. om tolkning af bygningsreglement, lokalplanbestemmelser, generelle forhold på ejendommen, herunder BBR, specifikke forhold for en ejendom mv.  

-          Mindre og ukomplicerede byggesager. Dette er f.eks. ansøgninger om mindre forhold (f.eks. carporte, udhuse), mindre ombygninger og tilbygninger (f.eks. udestue) eller mindre BBR ændringer, som kan løses af en sagsbehandler enten som straksafklaring eller relativt hurtigt indenfor 1-2 uger.

-          Almindelige byggesager.  Dette er nybyggeri, tilbygninger, ombygninger, nedrivninger af mindre almindelige ejendomme. 

-          Større og/eller komplicerede byggesager f.eks. af etageejendom eller større erhvervsbyggeri. Byggesager, hvor der f.eks. er bevarende lokalplaner eller andre særlige forhold (f.eks. skovbyggelinje eller andre forhold efter Naturbeskyttelsesloven). Klagesager efter byggelov eller lokalplan (f.eks. klager over terrænreguleringer osv.).

-          Lovliggørelsessager er ofte sager med en længere historik, hvor mindre eller større forhold eller byggeri uden tilladelser ikke bringes i orden, trods adskillige rykkere. Ved salg af ejendom skal forholdene bringes i orden, før salget kan gennemføres. Ændringer ejendomsvurderingen har øget antallet af lovliggørelsessager.

-          Landzonesager omhandler ejendomme i landzonen. Det kan både være ændret anvendelse af ejendommen eller ejendommens fysiske udtryk. Sagerne er ofte ressourcekrævende, grundet deres kompleksitet, og de kan være langvarige pga. høringer af naboer samt offentliggørelse ved endelig tilladelse. Der er i kommunen flere eksempler på landzonesager, der har krævet mere end 1 årsværk at behandle pga. sagens kompleksitet eller pga. en efterfølgende række andre sager rejst af naboer.

Projekt Byg på Service – iværksatte indsatser for at optimere arbejdsgange

Udvalget blev på mødet d. 1. december 2020 orienteret om projektet ”Byg på Service”, der indeholder følgende tiltag for at udvikle af byggesagsbehandlingen til gavn for borgere og virksomheder:

a)      Digitalisering, der vil sikre en langsigtet driftsgevinst

b)      Lukning af gamle sager

c)      Modtagelsen: en ny sagsgang, hvor henvendelser håndteres således at straks afklaringer af sager kan ske og mindre plan- og byggesager løses umiddelbart.

d)      Opprioritering af forhåndsdialoger, så problematikker og forventningsafstemning kan afklares tidligt i processen

e)      Opdatering af hjemmesiden med informationer om sagsbehandlingstider, lovgivning, byggeansøgning, BBR, m. m.

a)      Digitalisering:

Overgang til et nyt IT system vil betyde, at der fremadrettet kun arbejdes i et system, fremfor som i dag to systemer. Det forventes, at konverteringen vil blive gennemført i løbet af marts-april måned. Det nye system vil ud over forenkling af systemer automatisere nogle af arbejdsgangene, give transparens på data, bedre datasikkerhed og lettere aflevering af data til Rigsarkivet mv.

Dette betyder en langsigtet driftsgevinst, men ovegangen kommer til at kræve ressourcer fra byggesagsbehandlerne - også selv om der købes hjælp til den oprydningsopgave, der vil komme som følge af konverteringen, da samtlige overførte åbne byggesager vil skulle gennemgås manuelt. Dette er en investering i forbedret drift, men selve investeringen kan løbe op i 1 årsværk.

b)      Lukning af gamle sager:

Der er en lang række sager, der ikke er lukket. Disse omhandler f.eks. et byggeri, der er givet byggetilladelse til, f.eks. fordi der mangler et dokument. Lukning af gamle sager bidrager til, at der ikke trækkes et efterslæb med og anvendes ressourcer herpå særligt i et nyt IT- system. Der har været en særlig indsats herfor i efteråret 2020 og antallet af sager er nu yderlig faldet fra 1.500 i november 2020 til 1.250 midt februar 2021. Det betyder, at alle sager fra før 2015 er lukkede. Lukningen vil blive gennemført til og med 2018.

c)      Modtagelsen:

Modtagelsen af sager ændres, så der i højere grad sker en straks afklaring af mindre sager og forventningsafstemning af øvrige sager. Den nye modtagelse er startet op 1. marts 2021. Forespørgsler besvaret af Modtagelsen forventes besvaret inden for 1-2 uger. Øvrige henvendelser vil gå videre, og have sagsbehandlingstider som angivet nedenfor. Telefonhenvendelser vil blive besvaret i modtagelsen, ved implementering af et afdelingsnummer, der sikrer, at alle henvendelser besvares, da opkaldene altid vil blive viderestillet. Modtagelsen bemandes af to byggesagsbehandlere, en planlægger og en administrativ medarbejdere. Disse tiltag vil give færre afbrydelser hos sagsbehandlerne, og hermed sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne.

d)      Opprioritering af forhåndsdialoger

Ved henvendelser om nybyggeri mv. kan det spare tid at opprioritere forhåndsdialogen, så problematikker i borgernes, investorernes eller virksomhedernes henvendelser uddybes og forklares. Det kan give afklaring for ansøgere og samtidigt understøtte forventningsafstemningen (også om den forventede sagsbehandlingstid) tidligt i processen. Dette sker allerede i dag, men arbejdet med forhåndsdialogen opprioriteres.

e)      Opdatering af hjemmeside

Opdatering af hjemmesiden med informationer om sagsbehandlingstider, lovgivning, byggeansøgning, BBR, m. m. Dette vil understøtte arbejde i bl.a. Modtagelsen, da en del henvendelser vil kunne besvares med henvisning til hjemmesiden.

Forslag til tiltag

Der er behov for ændringer således at den stigende sagsmængde og øvrige udfordringer håndteres. Der er opstillet følgende forslag:

1. Procedure for besvarelse af mindre forespørgsler.
2. Understøttelse af Modtagelsen
3. Ny procedure for ældre lovliggørelsessager.
4. Overgangsordning
5. Servicemålssager indgår ikke længere som særlig prioritet
6. Særligt fokus på landzonesager

1. Procedure for besvarelse af mindre forespørgsler:

Det foreslås, at forespørgselssager fra før 1. januar 2021 lukkes, og kun genoptages såfremt der rykkes for svar. På forespørgsler fra 1. januar til 1. marts 2021 sendes et standardbrev ud, der spørger til, hvorvidt forespørgslen stadig er gældende. Der er ganske mange henvendelser, der alene er opklaring af forskellige forhold under en proces, og disse henvendelser er ofte forældet fra ansøgerens side, da deres projekter løbende ændres. Det er sådanne henvendelser som fremover vil blive sorteret i modtagelsen og ofte vil der kunne henvises til hjemmesiden.

2. Understøttelse af Modtagelsen

Det foreslås, at Modtagelsen understøttes med yderligere et årsværk i 3 år til oprettelse af sager, journalisering, besvarelse af mindre forespørgsler, telefonbetjening mv.

3. Procedure for ældre lovliggørelsessager

Det foreslås, at ældre lovliggørelsessager undtagelsesvist vil blive behandlet efter en lempeligere praksis end normalt. Der er tale om en særlig indsats, og erfaringerne vil blive inddraget i fremtidig håndtering af lignende sager. Mange af sagerne kommer fra Skat, som igennem nogle år har indberettet uoverensstemmelser som er konstateret i forbindelse med etablering af det nye ejendomsvurderingssystem. Målet med indsatsen er at afslutte så mange af den type sager som muligt, med så få ressourcer som muligt, på grundlag af en lempelig praksis med et meget lille krav til dokumentation. Formålet er, at få sagerne afsluttet af hensyn til ejerne, korrekte registreringer i BBR samt ressourcesituationen i kommunen.

Der er en lang række regler for håndtering af lovliggørelsessager, og kommunen kan derfor ikke afslutte sagerne uden individuel sagsbehandling. Der vil blive lagt vægt på en række hensyn, som vil tale for lovliggørelse, f.eks. at det er åbenlyst, at det vil være for vidtgående at kræve nedrivning/ombygning, ejernes indrettelseshensyn, tidsforløbet og proportionalitet. Det gælder f.eks. nybyggeri samt til- og ombygninger mindre end 50 m2, opført før 2018, uden klager fra naboer/omboende. Ejerne bliver gjort opmærksomme på, at de selv har ansvar for at bygningerne skal være lovlige med hensyn tekniske forhold, f.eks. brand og konstruktioner, og at de eventuelt skal bringe forholdet i orden.

Sager, hvor der er åbenlyse uoverensstemmelser med bebyggelsesregulerende bestemmelser eller væsentlige lokalplanbestemmelser, vil ikke blive afsluttet. Sagerne afsluttes med forbehold for, at de kan genoptages i tilfælde af, at kommunen bliver bekendt med væsentlige nye oplysninger.

De lovliggørelsessager, der ikke behandles under den lempeligere praksis, vil blive registreret i BBR med en note om ulovlig opførelse og blive sagsbehandlet.

4. Overgangsordning

Afdelingen er, efter at de strukturelle tiltag er blevet beskrevet i denne sag, nu også ramt af akut sygdom. For ikke at skabe en ond cirkel, hvor de få tilbageværende ressourcer alene anvendes til klager og rykkere, foreslås sagsbehandlingen prioriteres for de få tilbageværende ressourcer. Det betyder at der i overgangsperioden foreslås følgende:

-          Ansøgninger om enfamiliehuse uden dispensationer og erhvervssager og forhåndsdialoger ift. større byggerier i Allerød bymidte prioriteres frem til 1. juni 2021.

-          Telefoner om byggesager besvares af telefonbetjeningen, som oplyser, at der pga. akut sygdom er lukket for henvendelser til og med påsken. Dette kommunikeres ligeledes ud i kvitteringsskrivelser og på hjemmesiden.

-          Nye byggesager stilles i bero indtil 1. juni 2021

-          Konverteringen til nyt IT system udsættes et par måneder

-          Rekruttering af sagsbehandlere prioriteres

5. Servicemålssager indgår ikke længere som særlig prioritet

Der har tidligere været en prioritering, hvor sager med servicemål blev prioriteret forud for andre sager. Det foreslås fremadrettet, at nybyggeri prioriteres over lovliggørelsessager, men herudover behandles alle sager ens. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2020 var 10 uger.

6. Særligt fokus på landzonesager

Da landzonesagerne ofte er længerevarende og kan udløse andre sager, såfremt landzonesagen ikke afklares hurtigt, foreslås det at der sættes et særligt fokus her. Dette sted er en af de steder hvor Allerød Kommune adskiller sig fra omkringliggende kommuner ift. færre ressourcer hertil. Der er i de senere år kommet flere landzonesager, da der sker en udvikling i landzone i kommunen, hvor landejendomme ikke længere som hovedregel drives som landbrugsejendomme, og hvor der derfor er ønske om andre anvendelser af ejendommene. Såfremt dette skal løses bør bemandingen opnormeres med 1 årsværk i 3 år til at håndtere dette. 

Skønnede konsekvenser for serviceniveauet ved de forskellige forslag til tiltag

Såfremt ovennævnte 6 indsatser implementeres, herunder tilførelse af 2 årsværk i 3 år, kan den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skønsvist sættes til 10 uger for sager uden dispensation. Dette er naturligvis under forudsætning af, at sagsmængden ikke stiger yderligere. Sager med dispensationer/helhedsvurdering må forvente en 2-3 måneders længere sagsbehandlingstid, grundet yderlig vurdering, høring og evt. politisk behandling. Lovliggørelsessager må forvente længere sagsbehandlingstid pga. prioriteringen ovenfor.

Såfremt ovennævnte 6 indsatser derimod implementeres uden tilførelse af ressourcer og under forudsætning af at sagsmængden ikke stiger yderligere, vil der i lighed med andre kommuner skulle indføres en ventetid for tildeling af sagsbehandler for sager, der kræver egentlig sagsbehandling.  Den skønnede gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil skulle sættes til ca. 19 uger for sager uden dispensation. Sager med dispensationer/helhedsvurderinger må forvente en 2-3 måneders længere sagsbehandlingstid pga. yderlig vurdering, høring og evt. politisk behandling. Lovliggørelsessager må forvente længere sagsbehandlingstid pga. prioriteringen ovenfor.

Der vil fortsat være behov for at følge udviklingen i sagsmængden for at følge med i om sagsmængden fortsat stiger.  Første status på indsatserne forelægges udvalget efter sommerferien, og herefter hvert halve år.

Forslag 1.

-          Orientering om projekt Byg på Service og de allerede iværksatte indsatser tages til efterretning. 

-          De 6 indsatser iværksættes straks, men der tilføres ikke yderlige ressourcer

-          Den gennemsnitlige skønnede sagsbehandling sættes til 19 uger for sager uden dispensation/helhedsvurdering. Sager med dispensationer/helhedsvurderinger må forvente en 2-3 måneders længere sagsbehandlingstid. Lovliggørelsessager må forvente længere sagsbehandlingstid pga. prioriteringen. Tiderne forudsætter, at sagsmængden i 2021 ikke stiger yderligere i forhold til sagsmængden i 2020.

-          Der kommunikeres om forventningerne til sagsbehandlingstiden på hjemmeside, i kvitteringsbreve og ved henvendelser

-          Der gives en status hvert kvartal til udvalget om sagsbehandlingstider

Forslag 2

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet

-          Orientering om projekt Byg på Service og de allerede iværksatte indsatser tages til efterretning. 

-          De 6 indsatser iværksættes straks.

-          Den gennemsnitlige skønnede sagsbehandling sættes til 10 uger for sager uden dispensation/helhedsvurdering. Sager med dispensationer/helhedsvurderinger må forvente en 2-3 måneders længere sagsbehandlingstid. Lovliggørelsessager må forvente længere sagsbehandlingstid pga. prioriteringen. Tiderne forudsætter, at sagsmængden i 2021 ikke stiger yderligere i forhold til sagsmængden i 2020.

-          Der kommunikeres om forventningerne til sagsbehandlingstiden på hjemmeside, i kvitteringsbreve og ved henvendelser

-          Der gives en status hvert kvartal til udvalget om sagsbehandlingstider

-          Der gives en tillægsbevilling på 1,2 mio kr. årligt i 2021-23 til at tilføres 2 årsværk i 3 år. Udgiften finansieres af kassebeholdningen

-          Øgede indtægter fra byggesagsgebyrer tilføres ligeledes kassebeholdningen.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Forslag 1 kan gennemføres inden for nuværende budget

Forslag 2 indebærer en tillægsbevilling til drift på 1,2 mio. kr årligt i 2021-23. Udgiften finansieres af kassebeholdningen.