- Nordsjællands Brandvæsen og ejer kommunerne har igangsat arbejde med udvikling af fælles basispakke og med principperne for afregning vedr. basispakken.

- Der gennemføres i foråret 2023 arbejdspladsvurdering på alle arbejdspladser i Allerød Kommune. Spørgeskema sendes til alle ansatte i februar 2023 og resultatet af undersøgelsen vil foreligge medio marts. Alle lokale MED-udvalg vil frem mod sommerferien arbejde med resultatet og udarbejde handleplan for opfølgning. Økonomiudvalget vil på møde i april få en orientering om APV-resultatet.

Orientering.

Økonomiudvalget og byrådet orienteres om det forventede regnskab ultimo november 2022.

Det forventede regnskab ultimo november 2022 viser ingen grundlæggende ændringer i budgetforudsætningerne, idet der dog ses en mindre forbedring i det forventede regnskab for 2022. Udgifts- og ansættelsestoppet har den ønskede effekt på kommunens drifts- og anlægsudgifter. I forhold til det vedtagne budget skønnes det forventede regnskab at indebære en forbedring af kommunens likviditet på 9,5 mio. kr. Sammen med sædvanlige tidsforskydninger mellem årene indebærer dette forventede regnskab en reduktion af likvide aktiver i 2022 på 16,8 mio. kr., en forbedring i forhold til det seneste forventede regnskab på 10,8 mio. kr., hvilket primært skyldes udgifts- og ansættelsesstoppet samt lavere udgifter på beskæftigelsesområdet.

Tabel 1. Kort hovedoversigt 2022

Note: ”Oprindeligt budget” svarer til det vedtaget budget fra oktober 2021 og indeholder budgetreserveren men ikke overførsler. I ”Korrigeret budget” regnes de beslutninger med som byrådet har truffet i mellemtiden, fx overførsler fra 2021 til 2022.

Overskuddet på drift forventes i 2022 at udgøre 45,0 mio. kr., og er dermed 5,0 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Kommunens driftsudgifter er i forhold til oprindeligt budget steget med 0,8 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende energipriser, udgiftspres på det specialiserede børn- og ungeområde samt modtagelse og integration af flygtninge fra Ukraine. Modsat ses fortsat fald i udgifterne på beskæftigelsesområdet samt lavere serviceudgifter som følge af udgifts- og ansættelsesstoppet. Overskuddet på driften er forbedret siden sidste forventede regnskab i november, hvilket skyldes merindtægter fra vurderingsændringer samt udgifts- og ansættelsesstoppet.

Skatter, tilskud og udligning forventes i 2022 at udgøre en nettoindtægt på 1.590,1 mio. kr., hvilket er 8,7 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret og 7,6 mio. kr. mere end det korrigerede budget. I det forventede regnskab indgår udgift til midtvejsregulering af tilskud fra staten som følge af et lavere udgiftsniveau på beskæftigelsesområdet i landets kommuner, kompensation for flygtninge fra Ukraine, stigende energipriser samt Covid-19 relaterede serviceudgifter for 2022, jf. økonomiaftalen for 2023.

Driftsudgifterne forventes i 2022 at udgøre 1.547,3 mio. kr., mens det korrigerede budget udgør 1.582,4 mio. kr. Altså et umiddelbart mindreforbrug på 35,2 mio. kr. Der er dog især to ting der skal medtages i vurderingen, når regnskabet sammenlignes med det korrigerede budget, som indeholder overførte midler fra 2021:

• Budgettet indeholder en generel reserve på 12,3 mio. kr. under serviceudgifter, som ved budgetvedtagelsen ikke var forudsat anvendt.
• Af budgettet skønnes derudover et opgjort overførselsbeløb på 25 mio. kr. Dette overskud vil under normale omstændigheder blive overført til 2023 som følge af tidsforskydninger mellem årene, jf. byrådets økonomistyringsprincipper. I budget 2023 har byrådet dog besluttet at nulstille positive overførselsbeløb for at styrke kommunens likviditet. Dette forventes at ske i forbindelse med overførselssagen i april 2023, hvor det undtagelsesvis vil være muligt at søge dispensation.
• Byrådet besluttede i august 2022 et udgifts- og ansættelsesstop, som varede resten af 2022. Standsede udgifter skønnes i dette forventede regnskab at udgøre ca. 17 mio. kr.

Korrigeret for ovenstående forhold, viser det forventede regnskab et merforbrug på driften på ca. 19 mio. kr., når der ses på tallene helt overordnet, hvilket beregnes på følgende måde:

Tabel 2. Driftsudgifter i mio. kr.

Merforbruget kan primært tilskrives merudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde (16 mio. kr.) som følge af nettotilgang til området samt stigende energiudgifter (13 mio. kr.). Netto giver de øvrige områder tilsammen en mindreudgift på ca. 10 mio. kr.

Merforbruget har været forventet det meste af året, og indgik dermed også i de forventede regnskaber, der er fremlagt for Økonomiudvalget og byrådet i maj og august 2022. Af figuren nedenfor fremgår udviklingen i kommunens driftsudgifter i løbet af året. I august 2022 besluttede byrådet ansættelses- og udgiftsstop, og figuren viser at serviceudgifterne er faldet som følge heraf.

Figur 1. Udvikling i skattefinansierede driftsudgifter i 2022 (mio. kr.)

Anlægsniveauet i 2022 er højere end oprindeligt budgetteret som følge af igangværende anlæg, der er overført fra 2021, men lavere end korrigeret budget som følge af forskydninger af anlæg til 2023.

Renter, afdrag mv. udgør 42,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 6,4 mio. kr.

I vedlagte notat gennemgås det forventede regnskab pr. 30. september 2022 med udgangspunkt i den autoriserede hovedoversigt.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Der ansøges om ikke om tillægsbevillinger i forbindelse med det forventede regnskab pr. 30. november 2022.

Orientering

Økonomiudvalget orienteres om aktuel økonomi ultimo december 2022.

Den gennemsnitlige likviditet ultimo december 2022 udgjorde 71,2 mio. kr., hvilket er en stigning fra ultimo november på 0,2 mio. kr. Den faktiske likviditet ultimo december 2022 er dog ikke endelig opgjort, da regnskab 2022 endnu ikke er afsluttet.

Den gennemsnitlige likviditet forventes at være svagt faldende i 2023, og udgøre omkring ca. 65 mio. kr. i 2023 og 2024. Det laveste punkt ligger i oktober 2024 på 64,2 mio. kr. Efter 2024 forventes likviditeten at stige jf. prognosen i budget 2023-30. Likviditeten i 2022-24 er således forbedret i forhold til seneste aktuel økonomi, hvilket bl.a. skyldes et lavere forbrug i 2022 og færre driftsudgifter, jf. forventet regnskab pr. 30. november 2022. Samtidig ses forskydninger af tilsvarende udgifter til 2023-25. Når der ses på hele budgetperioden, er der ingen ændring i likviditetsprognosen ultimo 2030. 

Kommunens økonomi er præget af fortsat stor usikkerhed, og budgettets primære risikofaktorer fremgår af afsnit 3.

I figuren og tabellen nedenfor fremgår prognosen for udviklingen i den gennemsnitlige likviditet sammenholdt med det vedtagne budget 2023-30 og likviditetsprognosen fra ultimo oktober 2022. Samtidig ses en likviditetsprognose uden effektiviseringer i 2024-30, der ses som en faldende lilla kurve med en likviditet ultimo 2030 på -61,0 mio. kr.

Figur 1. Likviditetsprognose for 2020-30

Tabel 1. Gennemsnitlig likviditet

I vedlagte notat redegøres overordnet for de kendte ændrede budgetforudsætninger i 2022-30. Endvidere redegøres for de væsentligste risikofaktorer.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Som en del af budgetvedtagelsen vedtog byrådet d. 11. oktober 2022 en investeringsoversigt med et samlet rådighedsbeløb i 2023 på 15,035 mio. kr. på det skattefinansierede område samt 1,857 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Fagudvalgene anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at rådighedsbeløb for anlæg under udvalget frigives.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Nedenfor fremgår investeringsoversigten 2023 fordelt på udvalg i 1.000 kr. på henholdsvis det skattefinansierede og brugerfinansierede område. De brugerfinansierede anlæg er lånefinansierede. Oversigten medtager alene de anlæg, hvor der skal ske frigivelse af midlerne. Anlægsprojekter, der er igangværende, vil således ikke fremgå af denne oversigt. En samlet oversigt over igangværende anlæg vil fremgå af det første forventede regnskab for 2023. 

I vedlagte bilag findes en kort beskrivelse af, hvordan de anlægsmidler, der frigives i 2023, anvendes. Ved frigivelsen af rådighedsbeløbene (anlægsbevillingen) for hvert enkelt anlæg tages der således samtidigt stilling til, hvad projekterne indeholder.

Frigivelse af rådighedsbeløbet for større anlæg sker typisk af flere omgange i takt med Ejendomsstrategiens forskellige faser. Forud for Ejendomsstrategiens første to faser (idéfasen, byggeprogram og dispositionsforslag) afklares behovene, og for større anlæg frigives der typisk et mindre beløb til opstilling af scenarier, indhentning af inspiration, forundersøgelse, programmering og skitsering. I Ejendomsstrategiens fase 3 frigives de resterende midler på baggrund af et skitseprojekt og en mere præcis budgettering.

Administrationen anbefaler at det indstilles til Økonomiudvalget og byrådet, at der gives anlægsbevillinger på 16,892 mio. kr. til de i oversigten anførte anlægsprojekter, samt at opfølgningen på budget 2023-30 for så vidt angår anlæg godkendes.

Anlægsprojekterne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i 2023.

Orientering.

Byrådet besluttede den 25. august 2022 udgifts- og ansættelsesstop, som var gældende frem til 31. december 2022. Økonomiudvalget og fagudvalgene orienteres løbende om særlige aktiviteter eller serviceydelser, der standses eller er udskudt.

Baggrund

Udgifts- og ansættelsesstoppet indebærer, at alle udgifter i regnskabsår 2022 standses, med mindre de må betragtes som nødvendige eller uomgængelige. Der kan også være tale om udgifter eller ansættelser, der kan have konsekvenser for serviceniveauet, eller beror på tidligere byrådsbeslutninger. Byrådet skal i forbindelse med overførsessagen i april beslutte, hvorvidt de standsede udgifter skal genbevilges i 2023.

Formålet med udgifts- og ansættelsesstoppet er en nødvendig styrkelse af kommunens likviditet. Det er delegeret til direktionen at udmønte udgifts- og ansættelsesstoppet, hvilket er sket efter 10 principper, der blev fremlagt på Økonomiudvalgsmødet i september 2022.

Der er budgetteret med en engangsbesparelse på 19 mio. kr. i 2023. Såfremt de uforbrugte midler, der lægges i kassen i forbindelse med overførselssagen i april 2023, ikke er tilstrækkelige, har budgetforligspartierne forpligtet hinanden på, at der bliver fundet andre engangsbesparelser, så budgetforbedringen på 19 mio. kr. udmøntes.

Status

I likviditetsprognosen, jf. aktuel økonomi, er der forudsat en række forbedringer af kommunens likviditet som følge af byrådets beslutninger. Af tabel 1 fremgår forventede forbedringer i kommunens likviditet.

Tabel 1. Forventede forbedringer i kommunens likviditet 2022/23

Nedenfor fremgår en status på de enkelte forudsætninger.

Ad. 1. Udgifts- og ansættelsesstop

Udgifts- og ansættelsesstoppet er budgetteret til at give en likviditetsforbedring i 2022 på 10 mio. kr. Det forventede regnskab ultimo november 2022 viser at udgifts- og ansættelsesstoppet får en skønnet effekt på 17 mio. kr. i 2022, idet udgifter til lønninger, varekøb og tjenesteydelser generelt er faldet. Da regnskab 2022 endnu ikke er lukket, er det dog fortsat usikkert hvad den præcise effekt af udgifts- og ansættelsesstoppet bliver. Det forudsættes, at mindreforbruget ikke overføres til 2023.

Ad 2. Udskydelse af anlæg

Byrådet besluttede i august 2022 at udskyde anlægsudgifter som en del af udgifts- og ansættelsesstoppet, og ved byrådets 2. behandling af budget 2023-30 i oktober 2022 vedtog byrådet, at anlæg for 11,0 mio. kr. tilgår kassebeholdningen. I forbindelse med budget 2023-30 er det vedtaget, hvordan disse anlæg tidsforskydes til den fremtidige anlægsperiode. Dermed er der opnået en forbedring af kommunens faktiske likviditet ultimo 2022 på 11,0 mio. kr., hvilket blev indregnet i likviditetsprognosen med vedtagelsen af budgettet.

Ad 3. Engangsbesparelser i 2023 og nulstilling af overførsler fra 2022

I budget 2023-30 indgår en forudsætning om, at der sker en forbedring af kommunens likviditet i 2023 på 19 mio. kr., eftersom flere servicereduktioner ikke har fuld effekt i 2023. Forbedringen på 19 mio. kr. skal i udgangspunktet kunne findes ved, at uforbrugte midler i 2022 som følge af udgifts- og ansættelsesstoppet ikke overføres til 2023, men i stedet tilgår kassebeholdningen. Såfremt de uforbrugte midler, der lægges i kassen, ikke er tilstrækkelige, har budgetforligspartierne forpligtet hinanden på, at der i april 2023 bliver fundet andre engangsbesparelser, så budgetforbedringen på 19 mio. kr. udmøntes.

Byrådet træffer ved regnskabsafslutningen endelig beslutning om hvilke standsede udgifter, der skal tilføres kassebeholdningen. Dette sker i forbindelse med overførselssagen fra 2022 til 2023 i april 2023. Her vil det i meget begrænset omfang være muligt at ansøge om dispensationer i forhold overførsel af standsede udgifter. Med mindre byrådet i overførselssagen i april 2023 giver dispensation, vil alle mindreforbrug opnået under udgifts- og ansættelsesstoppet dermed tilgå kassebeholdningen.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Byrådet har med budgettet besluttet, at effektiviseringsstrategien revideres og at direktionen fremlægger en sag for Økonomiudvalget om den videre tilrettelæggelse af arbejdet.

Borgmesteren foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at budgetforligets afsnit om forenkling og effektivisering udmøntes som beskrevet i denne sag.

Den justerede strategi evalueres ultimo 2023.

Økonomiudvalget har kompetencen til at træffe beslutning sagen.

Baggrund

I tilknytning til Økonomiudvalgets møde i november 2022, blev det videre arbejde med effektiviseringsstrategien drøftet. Herunder udmøntningen af budgetforligets afsnit herom. Nedenstående er en opsamling på hvilke primære justeringer i strategien dette kunne give anledning til. Ændringerne er indarbejdet i det forslag til tidsplan for budget 2024-31, der er fremlagt som selvstædig sag på dagsordenen.

Dygtige og engagerede medarbejdere er en forudsætning

Indsatserne på dette område håndteres indenfor de tre igangværende administrative fokusområder, der blev besluttet af Økonomiudvalget i april 2021:
- Værdi for borgeren - fra mere til bedre
- Social kapital på arbejdspladsen
- Kompetenceudvikling tæt på opgaveløsningen

Indsatserne justeres løbende og rammesættes sammen med Hovedudvalget, det vil sige i et samspil med kommunens samlede MED-organisation. Arbejdet med forenkling og effektivisering vil som hidtil være tilrettelagt i dialog med MED-organisationen og i inddragende processer med kommunens ledere og medarbejdere.

Katalog med effektiviseringer og besparelser

Der vil fortsat blive udarbejdet et katalog med de forslag der skal fremlægges politisk beslutning. Kataloget vil dog have et andet indhold og blive udarbejdet i en anden proces end hidtil. Kataloget forelægges fagudvalgene i juni, hvorefter det sendes i høring. Kataloget oversendes til budgetforhandlingerne. Der udarbejdes ikke noget katalog i december, som det tidligere har været praksis.

Ideer til forenkling og effektivisering af opgaveløsningen kan komme mange steder fra; ideer fra medarbejdere, fra andre kommuner, i de kataloger KL og andre udarbejder, fra kommunens egne analyser mv. Håndteringen af alle de ideer der opstår, vil følge den samme simple proces:
- Vurdering og eventuel afprøvning (jan-maj)
- Økonomisk beregning (maj-juni)
- Høring (juni-aug)
- Politisk beslutning (sept.-okt.)

Det fremgår af budgetforliget, at ”Der budgetteres med, at der årligt findes effektiviseringer på 0,9% på driften frem til 2027”. Kataloget skal dog samtidig sikre, at der foreligger tilstrækkelige økonomiske handlemuligheder for byrådet til budgetforhandlingerne. Derfor skal kataloget endvidere indeholde forslag på 0,6% i besparelser, uanset om der helt eller delvist vil være tale om effektiviseringer. Alle kommunale driftsudgifter håndteres på samme måde i kataloget og indgår således med 1,5% af områdets budget.

Som hidtil vil nogle tiltag kunne sættes i gang administrativt, så de ikke skal afvente den politiske beslutningsproces. Er der tale om omlægning af service, kommunale samarbejder, større investeringsforsøg ol., beror igangsættelse dog som hidtil på en politisk beslutning.

Forsøg med analyser på en ny måde i 2023 – ”Innovationsscreeninger”

Det ”smalle spor” i budgetprocessen med gennemførelse af analyser har kørt i en årrække. Forslaget er, at formålet med analyserne som forsøg ændres i 2023, til at være en faglig og politisk screening af forskellige gode ideer til innovative forandringer af kerneopgaverne. Processen skal være relativt simpel – et temamøde for byrådet i 1. kvartal 2023, hvor byrådet på baggrund af diverse oplæg, udpeger hvad der ønskes en screening af. Screeningen skal føre til at fagudvalgene og byrådet kan beslutte, hvilke af ideerne der skal udarbejdes videre med, og altså startes en mere forpligtende og omkostningskrævende proces i gang på. Da screeningen er ret kortfattet, vil det kunne afsluttes i juni.

Styrket tværgående organisering

Kapacitet og kompetencer til at gennemføre arbejdet er naturligvis væsentlige. Arbejdet kræver naturligvis klart ledelsesmæssigt fokus og ansvarsfordeling hos direktion, chefer og virksomhedsledere. Det er endnu uafklaret hvor kraftig en projektorganisering der er behov for, som støtte det arbejde der skal varetages ledelsesmæssigt i linjen. Behovet for organisering vil blive drøftet i kommunens Forum for Ledelse, hvorefter der om nødvendigt vil blive fremlagt en fornyet sag om dette for Økonomiudvalget.

Forvaltningen foreslår at effektiviseringsstrategien justeres på følgende primære punkter som beskrevet ovenfor:

1) Processen for effektiviseringskataloget indarbejdes i tidsplanen for budgetprocessen

2) Kataloget fastsættes til at udgøre 1,5% af driftsbudgettet, med størst mulig andel af effektiviseringer

3) Der gennemføres et forsøg med analyser på en ny måde i 2023, hvor de erstattes med ”Innovationsscreeninger”.

Beslutning

Økonomiudvalget skal indstille Indkøbsstrategi 2023 til Byrådet, strategien afløser Udbuds- og indkøbspolitik 2017.

 Signe Lynggaard Madsen, direktør i SKI, deltager under behandling af punktet kl. 16.30.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Byrådet besluttede ved konstitueringsaftalen i 2022, at Kommunens Udbuds- og indkøbspolitik fra 2017 afløses af en indkøbsstrategi. Af arbejdsprogrammet for byrådsperioden 2022-25 fremgår, at strategiens fokus særligt skal være på arbejdsklausuler og klimavenlige indkøb.

Allerød Kommunes Indkøbsstrategi 2023 sætter den overordnede politiske retning for Kommunens håndtering af udbud, indkøb og kontraktstyring. Strategien har til formål at understøtte en bæredygtig udvikling for indkøb i Allerød Kommune,  både i økonomisk, miljømæssig og social forstand.

Strategien gælder for alle kommunens ansatte, og omfatter alle kommunale enheder og institutioner samt selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med kommunen. Strategien omfatter køb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver. Indkøbsstrategien tager afsæt i Kommunens Vision 2031.  

Indkøbsstrategi, læsevejledning og baggrundsnotat er vedlagt som bilag til sagen.

Strategiens temaer

Indkøbsstrategien er bygget op omkring fire temaer: Økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed samt professionalisering af indkøb, og strategien er vedlagt som bilag til sagen.

Økonomisk bæredygtighed

Med Økonomisk bæredygtighed menes, at forvaltningen af borgernes penge sker på bedst mulig vis. Med indkøbsstrategien sikres økonomisk bæredygtighed på følgende måde:

-          Ved et øget fokus på totalomkostningerne ved indkøb, så der købes ind til de bedste priser også på lang sigt,

-          ved at øge graden af konkurrenceudsættelser gennem fastsættelse af interne regler om, hvornår et indkøb konkurrenceudsættes,

-          ved at øge kendskabet til markedet gennem markedsdialog,

-          ved at deltage i fællesudbud via SKI og Indkøbsfællesskab Nordsjælland, og

-          ved at realisere og synliggøre indkøbsgevinster.

Miljømæssig bæredygtighed

Med Miljømæssig bæredygtighed menes at sikre en minimering af miljøbelastningen gennem miljøvenlige indkøb.

Med indkøbsstrategien vil miljømæssig bæredygtighed sikres på følgende måde:

-          ved, i videst muligt omfang, at overveje, om miljømæssige hensyn kan tilgodeses i Kommunens udbud,

-          ved at sikre færre ordrer og mindre transport,

-          ved at deltage i fællesaftaler, der er gode for miljøet,

-          ved at indkøbe varige produkter,

-          Ved at købe miljømærkede produkter, og

-          Ved at prioritere økologi

Social bæredygtighed

Med social bæredygtighed menes at sikre social ansvarlighed gennem indkøb.

Med indkøbsstrategien vil social bæredygtighed sikres på følgende måde:

-          Ved, i hver enkelt udbudsproces, at overveje hvorvidt anvendelse af sociale klausuler, f.eks. om integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, forebyggelse af nedslidning m.v., vil skabe værdi,

-          Ved, så vidt muligt, i udbud at anvende arbejdsklausuler der forpligter leverandører og eventuelle underleverandører til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for deres medarbejdere og

-          Ved, så vidt muligt, at tilrettelægge det enkelte udbud så enkelt og effektivt som muligt, så også SMV’er, herunder det lokale erhvervsliv, kan byde på Kommunens opgaver.

Professionalisering af indkøb

Med professionalisering af indkøb menes at sikre økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed gennem kontraktstyring, øget compliance på vores aftaler, endnu bedre e-handelsmuligheder og øget ledelsesinformation. 

Den videre proces

Indkøbsstrategien træder i kraft ved godkendelse.

Økonomiudvalget får en status på strategiens anvendelse i januar 2024.

Forvaltningen foreslår, at Allerød Kommunes Indkøbsstrategi 2023 godkendes.

Orientering

Økonomiudvalget orienteres om det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2023, i forhold til det som var forventet på baggrund af sidste års befolkningsprognose.

Ifølge cpr. registret var der 26.013 personer i Allerød Kommune pr. 9. januar 2023. På baggrund af prognosen var der ventet 25.924 personer primo 2023.

Befolkningstallet pr. 9. januar 2023 er således lidt højere end forventet, hvilket primært hænger sammen med, at der i starten af december 2022 var 127 ukrainske flygtninge, som ikke indgik i prognosen.

Den faktiske fordeling vs. den forventede fordeling primo januar 2023 ses i tabellen.

Det ses også, at der er lidt færre af de små børn end forventet. Der er til gengæld lidt flere 6-16 årige, og en del flere i aldersgruppen 17-24 år end forventet.

Den nye befolkningsprognose udarbejdes som vanligt ultimo februar/primo marts. Her dykkes der yderligere ned i årsagerne til forskelle mellem prognosen og den faktiske udvikling.

Den nye befolkningsprognose fremlægges for Økonomiudvalget på mødet den 18. april, hvorefter den fortsætter i byrådet og i fagudvalg i starten af maj. Herefter fremlægges kapacitetssagerne for Børne- og Skoleudvalget og Sundheds- og Beskæftigelsesudvalg den 30. og 31. maj.

Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Orientering

Byrådet har på baggrund af krigen i Ukraine besluttet, at Økonomiudvalget månedligt skal have en status med oplysninger om, hvordan udviklingen med modtagelse og integration af flygtninge fra Ukraine forløber i Allerød Kommune.

Status på antal modtagne flygtninge fra Ukraine

De aktuelle landstal pr. 5. januar 2023 er, at 36.523 har ansøgt om opholdstilladelse. Heraf har 32.503 fået meddelt ophold i en konkret kommune. Allerød har pr. 5. januar 2023 modtaget 151 flygtninge, hvoraf 27 ukrainere er rejst hjem/flyttet eller ikke kommet til Danmark. De fratrækkes ikke i kommunens kvote. Der opholder sig således aktuelt 124 ukrainske flygtninge i Allerød Kommune.

Der ses pt. en fordeling på landsplan af 36% børn og 64% voksne, heraf 67% kvinder. I Allerød er ca. 10 % af de voksne, der er modtaget over 66 år, og dermed uden for arbejdsmarkedsindsatser.

Tabel 1. Status på modtagne flygtninge i Allerød Kommune

Kapacitet til modtagelse af flygtninge fra Ukraine
Allerød Kommune har tidligere fået udmeldt en kvote på modtagelse af 140 ukrainere ved i alt 30.000 opholdstilladelser. Udlændingestyrelsen har meddelt landets kommuner, at de nu er i gang med fordeling af næste gruppe på op til 10.000 personer, heraf 44 til Allerød Kommune.

Det betyder, at Allerød Kommune skal planlægge med at kunne modtage en kapacitet på op til pt. 184 ukrainske flygtninge, udmålt ud fra ca. 40.000 opholdstilladelser på landsplan. Der er tildelt 151 og kan således blive behov for 33 senge yderligere.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er der i alt 29 ledige senge til rådighed pr. 1. februar 2023.

Til kommende møde i Økonomiudvalget, vil Forvaltningen foretage en fornyet vurdering af, om der er behov for at etablere endnu flere midlertidige flygtningeboliger og hvordan det i givet fald foreslås at ske. På kort sigt er der den kapacitet der er behov for.

Tabel 2. Status på kapacitet til flygtninge fra Ukraine

Status på beskæftigelsesindsatsen for ukrainere

Af de 82 borgere der er modtaget i Allerød Kommune, som er under 67 år, er 32 pr. 9. januar 2023 i job svarende til 39 pct.

Andelen af borgere i job er lavere i Allerød Kommune end forventet. På landsplan var andelen af ukrainere i job i november 2022 på 57 pct., og 38 pct. i hovedstadsområdet.

Ansættelserne i hovedstadsområdet er primært sket inden for hotel og restauration eller rengøring. I Allerød Kommune er det begrænset med virksomheder inden for disse brancher. Ligeledes har vi ikke virksomheder, som har mulighed for at tilbyde ansættelse til grupper af ukrainere.

Ansættelserne i Allerød er sket enkeltvis på baggrund af en håndholdt indsats, og der er kontakt til en til en bred gruppe af virksomheder inden for forskellige brancher, som handel, transport, produktion mm.  

Flere virksomheder er interesseret i at ansætte ukrainere, men oplever, at der er behov for ekstra oplæring som følge af kommunikationsproblemer. De ønsker derfor at tilbyde virksomhedspraktik af 4 uges varighed og herefter ansættelse med løntilskud forud for ansættelse. Aktuelt er 8 borgere i virksomhedsrettet aktivering, hvor der forventes ansættelse efter oplæringsperioden. 

Vi oplever, at der er behov for et stort motivationsarbejde for at får ukraineren i job. De vil gerne arbejde inden for den branche de har erfaring med, f.eks. administration, men er ikke specielt interesseret i at påtage sig de job, de har mulighed for at få i Danmark.

Der er stort fokus på at sikre, at ukraineren reelt står til rådighed for job, og at de sanktioneres såfremt de takker nej til job. Vi oplever desværre, at flere ukrainere tager på ”ferie” i Ukraine og ikke møder til jobsamtaler. De kan ikke sanktioneres, idet de meddeler, at de ikke ønsker ydelse i perioderne.

For hver enkelt ukrainer udarbejdes en plan for job og jobsøgning, som der følges op på ved hver samtale. For at sende et signal om vigtigheden af at takke ja til de job der er, bliver borgere, der har afvist et job tilbudt kontinuerlig virksomhedspraktik af 12 måneders varighed. De modtager således en jobplan, hvor det tydeligt fremgår, hvor de skal møde de kommende 12 måneder. 

For at øge andelen af borgere i job fortsætter arbejdet med at finde jobåbninger blandt de lokale virksomheder. Særligt er er fokus på de virksomheder, som allerede har ukrainere ansat, for at imødegå den sproglige udfordring. Ligeledes er der kontakt til virksomheder uden for Allerød Kommune eksempelvis inden for hotel- og restaurationsbranchen. Her er udfordringerne dog arbejdstiderne, idet flere af ukrainerne er alene med mindre børn.

Allerød Kommune har i oktober 2022 afholdt en velbesøgt jobmesse for ukrainere, og der arbejder på løbende at etablere tilsvarende jobmesser, blandt andet i samarbejde med Nordsjællands Rekrutteringsservice.

Status på tolkebistand

Der er pr. 5. januar 2023 ansat 1 ukrainsk tolke på 20 timer ugentligt. Forvaltningen følger udviklingen tæt og tilretter løbende praksis og indsatser efter de udmeldinger, der kommer.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning

-

-

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2022, at Forvaltningen skulle komme med et oplæg på et kort og et længere vielsesritual, som kan benyttes ved vielser.

Forvaltningen har udarbejdet tre alternative versioner, som giftefogeden kan vælge imellem.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen

Forvaltningen har nu udarbejdet tre nye tekster til vielsesritualet, som giftefogeder ved Allerød Kommune frit kan vælge imellem. Alle tre tekster indeholder de forhold, som skal siges under vielsen, men med de tre forskellige versioner vil der være valgfrihed til hvilken version af ritualet man vil benytte sig af.

Vielsesritual 1 er meget tæt på nuværende ritual.

Hver giftefoged har sin egen måde at fremlægge vielsesritualet på over for de enkelte par, og uanset hvilken af de tre forskellige versioner, der vælges, er det altid muligt at sætte sit eget individuelle præg på vielsen.

Giftefogederne kan også vælge at benytte et personligt udarbejdet vielsesritual, så længe det indeholder den obligatoriske del af ritualet.

Forslag 1

Økonomiudvalget indstiller de nye tekster til vielsesritualet godkendt i byrådet.

Forlagt 2

Økonomiudvalget indstiller ændret version af de foreslåede vielsesritualer godkendt i byrådet.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Beslutning

Fagudvalgenes arbejdsprogram 2022 – 25 er i december 2022 blevet revideret med udgangspunkt i det vedtagne budget 2023 – 30, og i henhold til drøftelser i fagudvalgene.

Fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet skal på baggrund heraf, på denne sag godkende det samlede – reviderede - arbejdsprogram for byrådet i perioden 2022–25.

Det skal bemærkes, at Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har deres drøftelse på temamøde den 5. januar. Opgaver relateret hertil, er derfor i bilagene markeret med gul.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

På udvalgenes seneste møder blev det besluttet, at der på et kommende møde skulle forelægges et forslag til revideret arbejdsprogram med udgangspunkt i det vedtagne budget 2023-30.

For Kultur- Idræts- og Fritidsudvalgets vedkommende, dog med input fra et temamøde.

Baggrund

Gennem det første år af indeværende byrådsperiode, har udarbejdelse af et fælles politisk prioriteret arbejdsprogram for fagudvalgene været centralt.

Fagudvalgenes enkelte arbejdsprogrammer er efter udarbejdelse i fagudvalgene sammenskrevet og senest revideret i forhold til det vedtagne budget 2023-30.

Arbejdsprogrammets formål er, at sikre der er fokus på vigtige politiske emner og have et samlet overblik over opgaver disponeret i byrådsperioden. På den måde, er der det bedst mulige udgangspunkt for at prioritere opgaver og afstemme det samlede ressourcetræk på tværs.

Principper for arbejdsprogrammet

• Arbejdsprogrammet skal finde en god balance mellem nye ideer og fokusområder på den ene side og fastholdelse af eksisterende strategier og beslutninger på den anden side.

• Der træffes ikke beslutninger om indholdet i de enkelte punkter når arbejdsprogrammet behandles. Det sker på de konkrete sager der efterfølgende fremlægges. Arbejdsprogrammet har således karakter af en politisk aftale.

• Arbejdsprogrammet angiver hvor den politiske ledelse af opgaven placeres. Med politisk ledelse følger ansvaret for information og koordinering af indholdet med byrådets øvrige medlemmer og inddragelse af interessenter, forud for at sagerne fremlægges til beslutning.

• Udvalgene arbejder inden for byrådets rammer og retningslinjer. I udvalgene sættes derfor kun aktiviteter i gang, som understøtter byrådets beslutninger.

Den videre proces

Det samlede arbejdsprogram vil blive opdateret én gang årligt i 4. kvartal og fremlagt for byrådet, samt efter behov i fagudvalg og Økonomiudvalget. Tidsplanen for aktiviteterne er som udgangspunkt vejledende og tilpasses løbende efter de faktiske beslutninger der træffes løbende på de enkelte emner.

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller arbejdsprogrammet godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Beslutning.

På baggrund af data fra prøver og test gennemført på folkeskolerne i Allerød præsenteres en samlet kvalitetsrapport for 2019-2022.

Skolelederne fra Blovstrød Skole, Lillevang Skole, Kratbjergskolen og Lynge Skole deltager forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets behandling af dette punkt.

Børne og Skoleudvalget anmodes om at indstille kvalitetsrapporten godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Baggrund

Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en politisk aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Forvaltningen orienterede Børne- og Skoleudvalget om den politiske aftale på mødet den 23. november 2021. Som en del af aftalen bliver kvalitetsrapporten i skoleåret 2022/2023 ændret til en årlig udviklingssamtale med hver enkelt folkeskole.

Som følge af at lovkrav om kvalitetsrapport er bortfaldet har Børne- og Skoleudvalget i 2022 bestilt en kortfattet kvalitetsrapport for 2019-2022 for Allerød Kommune folkeskoler uden kvalitative analyser. Kvalitetsrapporten er den sidste, der udarbejdes, og den dækker derfor nyeste data fra skoleåret 2021/2022, men viser samtidigt udviklingen de seneste 3 skoleår siden sidste kvalitetsrapport.  

Kvalitetsrapporten erstattes fra skoleåret 2022/2023 af en årlig skoleudviklingssamtale med hver skole jf. ny lovgivning på området. Forvaltningen vil på udvalgsmødet den 31. januar 2023 fremlægge forslag til implementering af dette i Allerød Kommune.

Kvalitetsrapporten er vedlagt som bilag til denne sag, og bygger primært på data fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.
 

Udviklingsretningen i Allerød Kommunes folkeskoler

Skolerne i Allerød har siden vedtagelsen af Børne- og Ungepolitikken arbejdet med realiseringen af det fælles børne- og læringssyn og dennes grundtanke om, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige. Den pædagogiske og didaktiske indsats tager udgangspunkt i børn og unges resurser og har fokus på kontekstens betydning for børn og unges udviklings- og deltagelsesmuligheder. Som en del af Børne- og Ungepolitikken arbejdes der intenst med udviklingen mod en mere inkluderende kommune, hvor flest mulige børn og unge i udsatte positioner trives og udvikler sig på almenområdet.

Faglige, sociale og personlige kompetencer vægtes således ligeligt, og der er ikke alene fokus på at børn og unge skal tilegne sig de tilstrækkelige kompetencer til at kunne begå sig i ungdomslivet og voksenlivet – men trivsel og inklusion i fællesskaber samt dannelsen som et helt menneske vægtes lige så højt.

De resultater, som præsenteres i kvalitetsrapporten, er således kun et udpluk af de resultater, som folkeskolerne i Allerød skaber for børnene – og som derfor er en del af den løbende kvalitetsopfølgning på den enkelte skole.

Med afsæt i data fra Børne- og Undervisningsministeriet placerer Allerød Kommunes folkeskoler sig generelt i toppen blandt landets kommuner for de fleste nøgletal – hvad enten det handler om den faglige eller den trivselsmæssige udvikling. Allerød Kommunes folkeskoler har historisk set placeret sig i toppen af de bedst præsterende kommuner, og det gør Allerødskolerne fortsat. Det er således også forventeligt i en ressourcestærk kommune som Allerød, at resultaterne ligger i toppen af Danmark.

Nøgletal og udvikling

Følgende kan således fremhæves overordnet for folkeskolerne i Allerød Kommune for så vidt angår skoleåret 2021/2022:

• Børn i Allerød har et karaktergennemsnit på 8,8, og det er 0,9 over landsgennemsnittet. Det er på niveau med det forventede på baggrund af det socioøkonomiske grundlag
• 92,7 % af eleverne har den højeste trivsel, og det er 2,8 %-point over landsgennemsnittet. Allerød Kommune er dermed nr. 10 ud af 98 kommuner.
• Sygefraværet blandt elever i Allerød ligger 1,1 %-point under landsgennemsnittet
• Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser er 5,9 %-point over landsgennemsnittet (opgjort for skoleåret 2020/2021).

Derudover at:

• Udgifter pr. elev udgør 71.392 kr. og det er 5.679 kr. under landsgennemsnittet, og at Allerød Kommune i skoleåret ligger på 25. pladsen ud af 98 kommuner
• 19,4 % af klasserne har 25 eller flere elever i klassen, og at det er 6,4 %-point under landsgennemsnittet
• Kompetencedækningen ligger på 83,9 ligger 2,5 %-point under landsgennemsnittet, og at kommunen i skoleåret ligger nr. 76 på listen ud af 98 kommuner.

Børne- og skoleudvalget har gennem flere byrådsperioder interesseret sig for forskellen mellem resultaterne mellem kønnene, hvor pigerne traditionelt har fået højere karakterer end drengene, samtidigt med, at drengene ser ud til at trives bedre i folkeskolen end pigerne. Samme tendens ses på landsplan.

Det har således været en politisk målsætning gennem flere år, at folkeskolerne i Allerød skal arbejde med at indsnævre forskellene mellem kønnene – gennem forskellige indsatser. Dette har skolerne arbejdet med, men resultaterne lader vente på sig, og derfor arbejdes fortsat med dette på skoleområdet.

For skoleåret 2021/2022 er pigernes karaktergennemsnit 9,3 mens drengenes er 8,1. Forskellen er dermed 1,2 på karaktergennemsnittet i Allerød, mens den er 0,8 på landsplan.

Som det fremgår er trivslen for elever i Allerød Kommunes skoler højere end den er i gennemsnit på landsplan, og der er forskelle på pigerne og drengene. På mellemtrinnet og i udskolingen scorer drengene i gennemsnit 4,2 på den sociale trivsel mens pigerne scorer 4,0. For så vidt angår den faglige trivsel scorer drengene 3,8 mens pigerne scorer 3,7.

I forhold til ovenstående skal det bemærkes, at der ses en positiv udvikling i resultaterne i faget matematik, hvor forskellen mellem pigernes resultaterne og drengenes er indsnævret markant.

En anden politisk målsætning er som nævnt arbejdet med at skabe øget inklusion og deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner, således at flest mulige børn og unge undervises på almenområdet. Efter en positiv udvikling i inklusionsgraden fra 2017 og frem til 2019 er denne udvikling desværre stagneret og de seneste 2 år er inklusionsgraden faldet i Allerød.

Samme tendens ses på landsplan og der er udfordringer på folkeskoleområdet med et stigende pres på specialområdet, hvor flere og flere børn og unge har behov for støtte, supplerende indsatser eller specialpædagogisk indsats og specialundervisning. Dette medfører et udgiftspres, der også ses på skolerne i Allerød Kommune.

Det bemærkes endvidere, at elevfraværet er steget det seneste år efter at have været på et forholdsvist stabilt niveau gennem de seneste år. Dette skal ses i sammenhæng med Covid-epidemien og nedlukningsperioder, hvorfor data for sygefravær er påvirket af dette.

Resultaterne fra ungetrivselsundersøgelsen fra 7. – 9. kl., der gennemføres i januar, vil også hjælpe med afklaring på, hvor indsatser fremadrettet skal fokuseres omkring unges trivsel i kommunen.

Fremadrettet vil skolerne således sammen med Forvaltningen fortsat have fokus på at skabe en undervisningsramme og et pædagogisk lærings-og dannelsesrum i folkeskolen. Rammen skal være inkluderende med det mål at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – også børn med særlige talenter eller børn i udsatte positioner fagligt eller socialt og skabe spændende og moderne – både mentale og fysiske - læringsmiljøer for nutidens børn og unge. Inklusionsindsatser og kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til moderne og inspirerende undervisning går således hånd i hånd for at skabe en endnu bedre skole for Allerød Kommunes børn og unge.

Udviklingsprojektet med makerspace og styrkelsen af de kreative, innovative og motiverende læringsforløb, hvor Villumfonden har støttet med 5,8 mio. kr. de næste 3 år er en del af denne indsats.

Forvaltningen foreslår, at Børne- og Skoleudvalget indstiller kvalitetsrapporten godkendt i Økonomudvalg og byråd.

-

Beslutning

Udvalget forelægges forslag til ændring af regler for lokaletilskud og aktivitetstilskud i forhold til at kunne imødekomme tilskud til særlig udsatte grupper. Såfremt udvalget godkender indstillingen fra Folkeoplysningsudvalget skal ændringsforslaget forelægges Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Folkeoplysningslovens § 14

Grundforudsætning i folkeoplysningsloven, for at medlemmer kan indgå i beregningen af foreningens aktivitets- og lokaletilskud er bl.a., at de betaler individuelt kontingent.

Folkeoplysningslovens §14 rummer dog mulighed for at dispensere for dette for særlige brugergrupper eksempelvis deltagergrupper, der ikke kan deltage på samme vilkår som de individuelt betalende medlemmer.

Anmodningen om dispensation har til formål at understøtte den forebyggende sociale indsats og give sårbare borgere bedre mulighed for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, og beror på at foreningerne skal ansøge om fravigelse af krav til deltagerbetaling for den specifikke målgruppe, hvorved formålet for den enkelte fravigelse vurderes individuelt.

Stutsborg Rideklubs ansøgning om dispensation

I forbindelse med det løbende arbejde med revision af foreningsregnskaber blev det afdækket at Stutsborg Rideklub for mange år tilbage indgik en mundtlig aftale med kommunen om afvigelse af krav om deltagerbetaling for særlige deltagergrupper.

Den mundtlige aftale med den daværende fritidsadministration indbefatter ifølge Stutsborg Rideklub følgende:

• Aftale med Klub Allerød vedr. 140 børn og unge.
• Aftale med to fritidsklubber fra Frederiksberg vedr. ca. 90 børn og unge
• Aftale med institution vedr. børn og unge med handicap

Gældende for aftalerne er, at Stutsborg Rideklub søger og afregner aktivitets- og lokaletilskud for de enkelte deltagere under 25 år, selvom de hver især ikke er betalende medlemmer. 

Aftalerne omfatter ifølge Stutsborg Rideklub alene undervisning i ridning.

Der er ikke fundet skriftlig dokumentation for aftalen og det blev i forbindelse med revisionen derfor aftalt, at Stutsborg Rideklub ville anmode om at søge fravigelse af krav til deltagerbetaling for særlige deltagergrupper. Anmodningen fra Stutsborg Rideklub samt referat fra revisionen findes i bilag.

I anmodningen har Stutsborg Rideklub stillet en række spørgsmål, der er særskilt besvaret.

Folkeoplysningsudvalgets behandling af sagen

Med hjemmel i folkeoplysningslovens §14 stk. 2 og 4 fik Folkeoplysningsudvalget den 15. november forelagt sagen.

Folkeoplysningsloven §14

”Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Stk. 2. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt og idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, beslutte at fravige kravet om deltagerbetaling.

Stk. 3. En frivillig folkeoplysende forening skal være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende aktiviteter for en bestemt, afgrænset deltagerkreds som frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Aktiviteter for den samme deltager kan dog kun godkendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler om fravigelse af kravet om deltagerbetaling, jf. stk. 2.”

Folkeoplysningsudvalget indstiller på den baggrund til KIFU at:

1. Regler for aktivitets- og lokaletilskud ændres, så folkeoplysende foreninger kan søge fravigelse af krav om deltagerbetaling for foreningernes egne medlemmer samt deltagere fra institutioner og interesseorganisationer hjemmehørende i Allerød Kommune, der deltager via et gruppemedlemsskab betalt til foreningen af den pågældende institution/organisation. Herunder at der ved konkret ansøgning kan søges om tilskud til aktiviteter, der forudsætter små hold.

2. Foreningerne skal kunne søge fravigelse af krav om deltagerbetaling for aktiviteter med følgende formål:

• Aktiviteter med formål om at forebygge sociale problemer.

• Aktiviteter der har et forebyggende formål.

• Aktiviteter der har til formål at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Administration af reglerne

Regelændringen vil generelt give foreninger mulighed for at søge fravigelse fra kravet om individuel deltagerbetaling, såfremt der er tale om grupper, der falder ind under de oplistede kriterier.

Aktivitetstilskud administreres jævnfør reglerne ved, at det samlede budget til aktivitetstilskud fordeles på antal tilskudsberettigede medlemmer. Aktivitetstilskud pr. medlem aldrig være større end egenbetalingen per medlem.

Lokaletilskud udbetales som mindstebeløbet af enten de tilskudsberettigede aktivitetstimer (KL sats) eller 65 % proces af foreningens tilskudsberettigede udgifter til egne eller lejede lokaler. Reglerne for lokaletilskud beskriver, hvad der er en tilskudsberettigede aktivitetstime og hvilke driftsudgifter der er tilskudsberettigede. 

I bilag findes de gældende retningslinjer for henholdsvis aktivitetstilskud og lokaletilskud med ovenstående forslag til tilføjelse markeret i rød skrift i henholdsvis afsnit 5.2.2 (side 8) og afsnit 4.3 (side 8). 

I bilag findes desuden referat af møde i Folkeoplysningsudvalgets den 15. november 2023.

Forslag 1:

Folkeoplysningsudvalgets indstilling følges:

-          Regler for aktivitets- og lokaletilskud ændres, så folkeoplysende foreninger kan søge fravigelse af krav om deltagerbetaling for foreningernes egne medlemmer samt deltagere fra institutioner og interesseorganisationer hjemmehørende i Allerød Kommune, der deltager via et gruppemedlemsskab betalt til foreningen af den pågældende institution/organisation. Herunder at der ved konkret ansøgning kan søges om tilskud til aktiviteter, der forudsætter små hold.

-          Foreningerne skal kunne søge fravigelse af krav om deltagerbetaling for aktiviteter med følgende formål:

• Aktiviteter med formål om at forebygge sociale problemer.

• Aktiviteter der har et forebyggende formål.

• Aktiviteter der har til formål at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Forslag 2:

Sagen genoptages med udvalgets begrundelse ift. hvilke forhold, folkeoplysningslovens 14 skal administreres. 

Forslag 3:

Reglerne ændres ikke.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.   

Beslutning.

Udvalget forelægges forslag til kommissorium for udarbejdelse af Strategi for fritidsfaciliteter, Udvalget orienteres om en foreløbig status for fritidsfaciliteterne.

Supplerende tema til mødet d. 11. januar 2023.

Udvalget besluttede på mødet den 30. november 2022 at genoptage sagen, idet udvalget ønsker kommissoriet tilrettet på baggrund af en temadrøftelse. Temadrøftelsen afholdes den 5. januar 2023.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i forhold til nedsættelse af et §17 stk. 4 udvalg.

Kommissorium

I Allerød Kommunens Politik for Kultur-, Idræt- og Fritid, vedtaget af Allerød Byråd d. 12. oktober 2021, er en af målsætningerne under teamet ”Rum for aktiviteter – oplevelser inde og ude”, at ”der udarbejdes en langsigtet strategisk plan for udvikling af eksisterende og nye fritidsfaciliteter, så de imødekommer fremtidens behov. Planen skal tilstræbe, at afsatte ressourcer kommer flest mulige borgere til gode”.

Politikkens målsætning om en langsigtet strategisk plan for udvikling af eksisterende og nye fritidsfaciliteter indgår i udvalgets arbejdsprogram. I forbindelse med budget 2023 blev områdets ressource reduceret, og kommissoriet er derfor tilpasset til det gældende budget.

Forslag til kommissorium findes i bilag. Der er i kommissoriet lagt vægt på etablere et fælles videns grundlag, samt afpasse inddragelsesprocesser og udviklingsmål til de forventede investeringer.

Mulig emne for opgaveudvalg?

Udvalget besluttede, som en del af deres arbejdsprogram, at det skulle besluttes, hvorvidt arbejdet med en strategi for fritidsfaciliteter skulle organiseres i et opgaveudvalg (§17 stk. 4 udvalg) med deltagelse af eksterne interessenter og videnspersoner. Det er byrådet, der har beslutningskompetencen i forhold til nedsættelse af et opgaveudvalg (§17 stk. 4 udvalg).  Nedsættelse af et opgaveudvalg (§17 stk. 4 udvalg) tager normalt nogle måneder, hvor tidsplanen naturligt vil blive forskudt tilsvarende.

Der er udarbejdet en foreløbig oversigt over de kommunale fritidsfaciliteter og status for deres tilstand. Beskrivelserne vil sammen med aktivitetsmålinger fra fritidsfaciliteterne indgå i statusopgørelsen for fritidsfaciliteterne. Oversigten er vedlagt i bilag.

Forslag 1:

Udvalget godkender udkast til kommissorium og tager den foreløbige orientering om status for fritidsfaciliteter til efterretning.

Forslag 2:

Udvalget anmoder Folkeoplysningsudvalget om input, og punktet genoptages på udvalgsmøde primo 2023. Udvalget tager den foreløbige orientering om status for fritidsfaciliteter til efterretning.

Forslag 3:

Udvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at der skal etableres et §17 stk. 4 udvalg, og at processen herfor følges. Udvalget tager den foreløbige orientering om status for fritidsfaciliteter til efterretning.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Beslutning

Udvalget forelægges Folkeoplysningsudvalgets forslag til deres styrelsesvedtægt og kompetenceplan med henblik på indstilling om godkendelse i Økonomiudvalget og byrådet.

Folkeoplysningsudvalgets formand, John Nørskov Hansen har foretræde for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og er indbudt til kl.  8.30.

Byrådet kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Byrådet besluttede d. 16. december 2021 Folkeoplysningsudvalgets sammensætning og valgprocedure. I den forbindelse blev det ligeledes besluttet, at det nye Folkeoplysningsudvalg skulle konkretisere deres opgaver i en ny styrelsesvedtægt og opgaveplan.

Proces for udarbejdelsen af forslag til styrelsesvedtægt

Folkeoplysningsudvalget vedtog den 17. maj 2022 en ny styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget efter drøftelse på opstartsseminar og to møder. 

Folkeoplysningsudvalget vedtog første del af en kompetence- og opgaveplan for udvalget d. 14. juni 2022.  Anden del af udarbejdelsen var planlagt drøftet i Folkeoplysningsudvalget d. 13. september, men blev på grund af tidspres udskudt til d. 15. november, hvor Folkeoplysningsudvalget vedtog den foreløbige kompetence- og opgaveplan med ønske om, at kompetence ved klager specificeres for hver tema. På Folkeoplysningsudvalgets møde d. 13. december 2022 faciliterede formanden en proces, hvori hver enkelt opgave og kompetence i det reviderede forslag blev gennemgået, hvorefter planen blev tilrettet og godkendt.

I bilag findes Folkeoplysningsudvalgets forslag til deres styrelsesvedtægt og kompetence- og opgaveplan.

Forslag 1:

Folkeoplysningsudvalgets forslag til styrelsesvedtægt samt kompetence- og opgaveplan indstilles godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Forslag 2:

Udvalget tilbagesender udkastet til styrelsesvedtægt samt kompetence- og opgaveplan til Folkeoplysningsudvalget med Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgets bemærkninger til udkastet med henblik på et tilrettet forslag til godkendelse af fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

Beslutning

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget godkendte d. 8. november 2022 forslag til ladestanderstrategi for kommunen til udsendelse i offentlig høring i 4 uger.  Udvalgte godkendte, at de opsatte ladestandere på kommunale arealer gøres offentligt tilgængelige, hvor det er muligt, og at der igangsættes udarbejdelse af udbud af placeringer til ladestandere på de kommunale arealer, hvor det er et krav ifølge ladestanderbekendtgørelsen. Omkostninger til udbud afholdes inden for eksisterende driftsramme i 2023.

Forslag til ladestanderstrategi har været i høring i 4 uger. Der er ikke indkommet nogle høringssvar.

Udvalget anmodes om at indstille forslag til ladestanderstrategi til endelig godkendelse i Økonomirådet og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Forslag til en ladestanderstrategi for kommunen fremgår af bilag 1. Med ladestanderstrategien afdækkes status, muligheder og rammer for etablering af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til personbiler i Allerød Kommune. Desuden beskrives det kommunale råderum og forpligtelser som følge af lovgivningen på området.

Ladestanderbekendtgørelsen fra 2020 stiller krav til bygningsejere, herunder kommuner, om forberedelse til eller etablering af ladestandere. Der er krav om, at der ved eksisterende bygninger, som ikke er beboelsesejendomme, og hvor der er tilknyttet mere end 20 parkeringspladser, senest d. 1. januar 2025 skal etableres mindst én ladestander. AFI-loven (Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport), fra 2022, giver kommunerne mulighed for at (med)finansiere offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur under særlige betingelser.

I ladestanderstrategien er beregnet, hvad det forventede behov for offentligt tilgængelige ladestandere i kommunen vil være i 2030, og hvor stort udbuddet af offentligt tilgængelige ladestandere forventes at være. Der er bl.a. foretaget en rundspørge til ladestanderoperatører, brændstofselskaber og dagligvarebutikker, som viser, at mange aktører har planer om etablering af offentligt tilgængelige ladestandere inden for de kommende år. Blandt disse indgår Niras’ planlagte lynladestation ved Kongevejen, som i sig selv vil kunne betjene et stort antal brugere dagligt.

Kommunen skal jf. ladestanderbekendtgørelsen opsætte omtrent 26 ladestandere ved kommunale ejendomme inden 1. januar 2025 (kommende sagsbehandling kan medføre ændringer i antallet). De kommunale ejendomme, hvor der skal opsættes ladestandere fremgår af bilag 1 i ladestanderstrategien.

Med de planlagte offentligt tilgængelige ladestandere, som private aktører og kommunen opsætter, vil behovet for ladeinfrastruktur for kommunen være dækket, såfremt de kommunale ladestandere gøres offentligt tilgængelige. Det er med ladestanderstrategien lagt op til at ladestanderne gøres offentligt tilgængelige, da de kan være med til at dække det samlede behov for ladestandere i kommunen, og vil desuden være mere attraktive for operatørerne at drive og dermed finansiere.

Der er meget stor prisforskel på etableringsomkostninger og dermed det kommercielle grundlag for forskellige ladetyper. Etableringsomkostningerne for hurtig- og især lyn-ladere er meget høje og forudsætter et stort antal brugere. Der er derfor opereret med at kommunen typisk vil opsætte normal-ladere, såkaldte destinationsladere (op til 22 kW).

Udbud

Ladeinfrastrukturen er hidtil blevet opstillet efter markedsvilkår. Med AFI-loven fra 6. april i år har kommunen fået mulighed for at udbyde etablering og drift af ladeinfrastruktur på kommunale arealer. Ladeoperatørerne er dog ikke nødvendigvis interesserede i at byde ind på alle de arealer, som kommunen udbyder, da nogle arealer formodentlig ikke vil være kommercielt interessante for dem. Det vil være muligt for kommunen at udbyde de forskellige arealer i samlede pakker, så operatørerne tvinges til at byde på både attraktive og mindre attraktive placeringer i ét samlet tilbud, men den endelige udbudsstrategi vil skulle besluttes. Parallelt med sagen gennemføres en markedsdialog med interesserede ladeoperatører forud for et udbud og inden udbuddet endeligt udformes.

Med det nye sæt lovregler kan kommunen i dag om nødvendigt yde et tilskud for at sikre, at der bliver etableret ladeinfrastruktur også på kommercielt mindre attraktive placeringer. Forudsætningen for at kommunen må medfinansiere opstilling af ladestandere er, at der forinden er gennemført et udbud, som har dokumenteret tilskudsbehovet. 

Der er i øjeblikket mulighed for at søge en statslig pulje, hvor der er afsat 98 mio. kr. til etablering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer. Ansøgningsfrist til puljen er 30. april 2023. Det er et krav for at søge puljen, at der er gennemført et udbud for at afklare behovet for kommunal medfinansiering. Der kan søges tilskud til ladestanderprojekter, hvor udbuddet viser, at kommunal medfinansiering er nødvendig for projektets etablering. Der kan opnås støtte til 50 % af den kommunale medfinansiering. Allerød Kommune har mulighed for at søge om støtte på op til ca. 850.000 kr. fra denne pulje, hvorfra der er løbende tildeling efter "først-til-mølle-princippet”.

For at sikre muligheden for at søge tilskud fra den statslige pulje, vil der, efter der foreligger en vedtaget strategi, blive igangsat udarbejdelse af et udbud, med henblik på at udbuddet sker i primo 2023. Sagen forelægges efterfølgende for Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget med henblik på at ansøge af den nationale pulje inden fristen d. 30. april 2023.

Screening for miljøvurdering

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af strategiens forventede miljøkonsekvenser. Ladestanderstrategien vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. screeningsresultatet, og strategien er derfor ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. Screeningsafgørelsen er vedlagt som bilag 3. Afgørelsen offentliggøres sammen med forslag til Ladestanderstrategi og kan påklages indtil 4 uger fra offentliggørelsen.

Forvaltningen anbefaler at forslag til ladestanderstrategi indstilles godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

De kommunale etableringsomkostninger for de ca. 26 normalladestandere vurderes at ligge mellem 0-2,5 mio. kr. Der kan efterfølgende blive tale om enten en driftsindtægt eller en driftsudgift, afhængig af de indkomne tilbud.

Hvis udbuddet viser, at der er behov for kommunal medfinansiering søges statens pulje til etablering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer (såfremt det kan nås inden ansøgningsfristen).

Omkostninger til kommunal medfinansiering af etablering af ladestandere er besluttet finansieret ved overførsel af ubrugte anlægsmidler til udvikling af bymidterne.

Forslaget til ladestanderstrategi har været udsendt i 4 ugers offentlig høring via kommunens hjemmeside og er sendt direkte til relevante foreninger (Rådet for bæredygtig udvikling, Det Grønne Råd, Allerød Handelsforening, Lynge erhvervsforening, samt Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for klargøring af Gul gang til modtagelse af ukrainske flygtninge godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I marts 2022 gav byrådet en bevilling på 655.000 kr. til klargøring af Gul gang til modtagelse af ukrainske flygtninge.

Der er etableret 12 boligenheder i det gamle ældreområde Gul gang til 44 personer. Hver boligenhed har eget toilet/bad. Der findes fælles køkken og opholdsstue/tv-stue. Der er opsat 2 vaskesøjler med vaskemaskine og tørretumbler.  Der er opsat postkasser. Mindreforbruget skyldes, at håndværkerudgifterne var lavere end budgetlagt.

Anlægsregnskabet udgør 382.018 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 272.982 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling:   655.000 kr.

Anlægsudgift:       382.018 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et mindreforbrug på 272.982 kr.

Anlægsudgifter til flygtningeboliger er lånefinansierede og mindreudgiften betyder dermed en tilsvarende lavere lånoptagelse. Renter og afdrag vil blive tilpasset i det første forventede regnskab for 2023.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for indretning af Græsmarken og SFO Lillerød Skole til ukrainske flygtninge godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I august 2022 gav byrådet en bevilling på 280.000 kr. til indretning af Græsmarken og SFO Lillerød Skole til ukrainske flygtninge.

Der er etableret 5 boligenheder, heraf 2 som 2-rums familieboliger. Der findes 3 stk. toiletrum, hvoraf det ene er med badekabine. Herudover findes yderligere 1 stk. baderum. Der er opsat 2 vaskesøjler med vaskemaskiner og tørretumbler. Der er etableret miljøstation og postkasser.

SFO på Lillerød Skole blev i sommeren 2022 akut igangsat til at modtage 14 flygtninge og der blev i den anledning lavet en midlertidig ibrugtagning af huset. I første kvartal 2023 vil SFO bygningen igen blive tømt, da opbygning af Lillerød Børnehus påbegynder. Der har været et mindre merforbrug på sagen, da der blev igangsat en ombygning, hvor budgettet ikke blev bevilget i henhold til Forvaltningens skøn.

 Anlægsregnskabet udgør 323.429 kr., hvilket svarer til et merforbrug på 43.429 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling:   280.000 kr.

Anlægsudgift:       323.429 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et merforbrug på 43.429 kr.

Anlægsudgifter til flygtningeboliger er lånefinansierede og mindreudgiften betyder dermed en tilsvarende højere lånoptagelse. Renter og afdrag vil blive tilpasset i det første forventede regnskab for 2023.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab ombygning af Frederiksborgvej 59 til ukrainske flygtninge godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I juni 2022 gav byrådet en bevilling på 400.000 kr. til ombygning af Frederiksborgvej 59 til ukrainske flygtninge.

Der er etableret 4 boligenheder. Alle værelser er eftergået med maling og eksisterende køkken er opdateret med hårde hvidevarer m.m. Der er etableret ny vaskesøjle i kælder. Der er opsat ny belysning i hele bygningen og den er brandmæssigt eftergået og tilsluttet eksisterende ABA anlæg på Frederiksborgvej 59A. Der er etableret nye postkasser og vinduer er gået efter med maling m.m. Huset er ibrugtaget.

Anlægsregnskabet udgør 230.162 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 169.838 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling:   400.000 kr.

Anlægsudgift:       230.162 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et mindreforbrug på 169.838 kr.

Anlægsudgifter til flygtningeboliger er lånefinansierede og mindreudgiften betyder dermed en tilsvarende lavere lånoptagelse. Renter og afdrag vil blive tilpasset i det første forventede regnskab for 2023.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for ombygning af Frederiksborgvej 59a til ukrainske flygtninge godkendt i Økonomiudvalget.  

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I maj 2022 gav byrådet en bevilling på 1.200.000 kr. til ombygning af Frederiksborgvej 59a til ukrainske flygtninge.

Der er etableret 7 boligenheder med to nye køkkener samt 3 nye brusekabiner. Der er opsat 2 vaskesøjler med vaskemaskiner og tørretumbler. Der er etableret miljøstation og postkasser. Huset er ibrugtaget.

 Anlægsregnskabet udgør 900.894 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 299.106 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling:   1.200.000 kr.

Anlægsudgift:          900.894 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et mindreforbrug på 299.106 kr.

Anlægsudgifter til flygtningeboliger er lånefinansierede og mindreudgiften betyder dermed en tilsvarende lavere lånoptagelse. Renter og afdrag vil blive tilpasset i det første forventede regnskab for 2023.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for ombygning af Ørnevang 21 til ukrainske flygtninge godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I juni 2022 gav byrådet en bevilling på 2.400.000 kr. til ombygning af Ørnevang 21 til ukrainske flygtninge.

Der er etableret 7 boligenheder. Bygningen var i meget dårlig forfatning pga. tidligere brand og vandskade. Utæt tag er udbedret og hele taget og klimaskærmen eftergået for fejl og mangler. Huller i etagedækket er lukket. Der er etableret nyt gasfyr. Alt brandmateriel er eftergået og sikret flugtveje. Der er etableret vaskesøjle og tre nye brusekabiner. Alt indvendigt er malet og der er ført nyt el frem. De udvendige områder er eftergået af Park og Vej.

 Anlægsregnskabet udgør 1.560.202 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 839.798 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling:   2.400.000 kr.

Anlægsudgift:       1.560.202 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et mindreforbrug på 839.798 kr.

Anlægsudgifter til flygtningeboliger er lånefinansierede og mindreudgiften betyder dermed en tilsvarende lavere lånoptagelse. Renter og afdrag vil blive tilpasset i det første forventede regnskab for 2023.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for Pulje til trafiksikkerhed (2021) godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

Byrådet frigav i december 2020 en anlægsbevilling for 2021 på 1.333.100 kr. til pulje til trafiksikkerhed.

Der er udført en række mindre projekter til forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed. Projekterne er vedtaget af Teknik-, Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget på møde 10. februar 2021.

Anlægsregnskabet udgør 1.335.182 kr., hvilket er et merforbrug på 2.082 kr. svarende til 0,2 pct.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling: 1.333.100 kr.

Anlægsudgift:      1.335.182 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et merforbrug på 2.082 kr.

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for ressourcer og indsatser i udviklingen af kulturtorvet godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

Byrådet gav i 2012 og 2016 to anlægsbevillinger på i alt 1.550.000 kr. til ressourcer og indsatser i udviklingen af kulturtorvet. Midlerne er anvendt i årene 2012-22.

Midlerne er til fase 1, udarbejdelse af lokalplan og fase 2, udarbejdelse af businessplan samt konsulenter og diverse afklaring i forbindelse hermed.

Anlægsregnskabet udgør 1.550.000 kr. og der er således ingen afvigelse fra budgettet.

Der er en yderligere bevilling til kulturtorvet på 1.500.000 kr. bevilget i 2019, hvoraf der i ultimo november 2022 er anvendt ca. 0,6 mio. kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling: 1.550.000 kr.

Anlægsudgift:     1.550.000 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes uden afvigelse fra budgettet. 

Beslutning

Udvalget anmodes om at indstille anlægsregnskab for Teglværkskvarteret, etablering af vejadgang godkendt i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har endelig beslutningskompetence i denne sag.

I juni 2016 gav byrådet en bevilling på 5,0 mio. kr. til vejadgang i forlængelse af salg af areal i Teglværkskvarteret til almene boliger (Teglskoven). Efter afholdt licitation i 2019 blev der bevilget yderligere 0,8 mio. kr., således at anlægsbevillingen i alt udgjorde 5,8 mio. kr. Anlægsmidlerne er anvendt i årene 2016-22. 

Adgangsvejen til rækkehusene på Teglhaven er færdig, og er etableret som en kommunal vej fra Sortemosevej, langs parkeringsarealerne ved XL-Byg og til den nye bebyggelse. Adgangen til XL-Byg er flyttet, så al trafik sker ad den nye vej, Teglværk Allé. Der er etableret beplantning mellem parkeringen ved XL-Byg og den nye adgangsvej. Der er på den østlige side af vejen etableret en dobbeltrettet cykelsti. Både vej og sti er belyst af særskilte armaturer.

Anlægsregnskabet udgør 5.780.060 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 19.940 kr.

Forvaltningen foreslår, at anlægsregnskabet godkendes.

Anlægsbevilling: 5.800.000 kr.

Anlægsudgift:     5.780.060 kr.

Anlægsregnskabet afsluttes således med et mindreforbrug på 19.940 kr. svarende til 0,3 pct. af bevillingen.

Beslutning.

Region Hovedstaden skal i henhold til Jordforureningsloven én gang om året udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive prioritering af, på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Oversigten er jf. Jordforureningsloven udsendt i offentlig høring indtil den 28. januar 2023 (bilag 1).

Miljø, Erhvervs- og Byudvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Allerød Kommunes høringssvar til udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2023 godkendes (bilag 2).

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Region Hovedstadens udkast til den prioriterede liste er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II) fra 2019. Den prioriterede liste følger således de prioriteringer, der er besluttet i Jordplan ll. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes, herunder hele Allerød Kommune.

Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet er områdeprioriteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen over for alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer inden for udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen. Indsatsen i de grundvandsområder, der ligger i Allerød Kommune er godt i gang.

I overensstemmelse med Jordplan II er indsatsen prioriteret mod forureninger med klorerede opløsningsmidler, men også pesticider og PFAS-stoffer har stigende opmærksomhed. Beskyttelseshensynet er især rettet mod drikkevandsområder og indeluft i eksisterende boliger. Midler til indsats over for forurening i overfladevand er udløbet i 2022 og afventer forhandling mellem regionerne og Miljøministeriet.

Regionen foreslår, at videregående undersøgelser fortsættes på fire lokaliteter i Allerød (bilag 1, side 11) og at oprensninger forventes igangsat i 2023 på to lokaliteter i Allerød og yderligere en lokalitet i de nærmest følgende år (bilag 1, side 16). Af tekniske oprensningsanlæg i drift i Allerød nævnes tre anlæg (bilag 1, side 18-19). Grundvandsovervågning eller indeluftovervågning forventes udført af regionen på tre lokaliteter i Allerød (bilag 1, side 21).

Natur, Miljø og Klima har løbende dialog med Region Hovedstaden om den offentlige indsats på jordforureningsområdet og sikrer, at Regionens datagrundlag er opdateret med Allerød Kommunes seneste oplysninger.

Allerød Kommune er pt. i gang med at udarbejde en samlet indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for hele kommunen med særligt fokus på de boringsnære beskyttelsesområder BNBO. I den forbindelse er forvaltningen opmærksom på fire af Region Hovedstadens forurenede lokaliteter, som vurderes at have betydning for forureningstrusler mod fire af kommunens private vandværker.  I det foreslåede høringssvar opfordrer Allerød Kommune derfor Region Hovedstaden til at undersøge muligheden for at disse fire lokaliteter kan indgå i regionens prioritering af indsatser.

Forvaltningen foreslår, at vedlagte udkast til høringssvar indstilles godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Den offentlige indsats på jordforureningsområdet inden for Allerød Kommune udføres af Region Hovedstaden på regionens budgetter. Der er således ikke udgifter for Allerød Kommune forbundet med Regionens indsats.

Skulle Allerød Kommune selv have ønske om at ændre arealanvendelsen på egne grunde, som er forureningskortlagt af Region Hovedstaden, bærer kommunen selv den økonomiske udgift forbundet med håndtering af forureningen, f.eks. i forbindelse med et byggeprojekt.

Høringen er offentlig og således åben for alle, der ønsker at afgive høringssvar.

 Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.