Referat

Beslutning

Byrådsmedlem Anders Glümer (V) har i mail af 7. april 2022 oplyst, at han i perioden 20. april til 30. juni 2022 på grund af sit arbejde ikke kan varetaget hvervet som byrådsmedlem.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Ifølge styrelseslovens § 15, stk. 2 indkaldes stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet, såfremt et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

Byrådet skal i henhold til styrelseslovens regler påse, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

Første stedfortræder på kandidatlisten for Venstre er Erling Petersen.

Byrådet skal endvidere udpege stedfortræder for Anders Glümer til Miljø-, Erhvervs, - og Byudvalget for pågældende periode.

Beslutning

Kommunens årsregnskab skal behandles, således at det senest 1. maj kan overgives til revisionen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, og aflægges dermed i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Boligministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Tabel 1. Udviklingen i kommunens økonomi igennem 2021

1) Resultat af ordinær drift ekskl. renter

Note: ”Oprindeligt budget” svarer til det vedtaget budget fra oktober 2020 og indeholder budgetreserveren men ikke overførsler. I ”Korrigeret budget” regnes de beslutninger med som byrådet har truffet i mellemtiden, fx overførsler fra 2020 til 2021. I ”Forventet regnskab” indgår de forventede udgifter og indtægter for 2021, herunder et skøn for hvad der forventes at blive overført fra 2021 til 2022. Regnskabet indeholder de bogførte udgifter og indtægter i 2021.

Tabel 1 viser:

- At overskuddet på driften, trods merudgifter til Covid-19, er højere end oprindeligt budgetteret, hvilket har sammenhæng med udskydelse af driftsudgifter til 2022 samt det vedtagne udgiftsstop.

- At overskuddet på driften er højere end forventet løbende igennem 2021. Det skyldes mindreudgifter under driften, herunder ses færre udgifter på beskæftigelsesområdet i regnskabet, og derudover har udgiftsstoppet haft en større effekt end forventet. Dermed er overførselsbeløbet til 2022 også højere end forventet.

- At anlægsniveauet i regnskabsåret har været lavere end det korrigerede budget som følge af forskydninger af anlæg til 2022.

- At bundlinjen i regnskab 2021 viser en forøgelse af kommunens likviditet på 29,0 mio. kr. Det er mere end budgetlagt.

Den gennemsnitlige likviditet beregnet i henhold til statens kassekreditregel udgjorde ultimo regnskabsåret 59,7 mio. kr. Den likvide beholdning pr. 31. december 2021 udgjorde minus 46,1 mio. kr.

I vedlagte bilag fremgår årsregnskabet opstillet efter de autoriserede tabeller og oversigter.

Overskuddet på driften

Driftsudgifterne udgjorde i 2021 1.511,7 mio. kr., mens det korrigerede budget udgør 1.546,7 mio. kr. Altså et mindreforbrug på 34,9 mio. kr. Der er dog især to ting, der skal medtages i vurderingen, når regnskabet sammenlignes med det korrigerede budget:

• Budgettet indeholdt en generel reserve på 12,2 mio. kr. under serviceudgifter, som ikke var forudsat anvendt.
• Uforbrugte driftsbevillinger som står til at blive overført fra 2021 til 2022, jf. økonomistyringsprincipperne, er opgjort til 37,1 mio. kr. Beløbet er ekstraordinært højt på grund af udgiftsstop, samt byrådets beslutning om at tidsforskyde 5,0 vedr. bygningsvedligeholdelse til 2022.

Korrigeret for disse to ting, viser regnskabet et merforbrug på driften 14,4 mio. kr., når der ses på tallene helt overordnet.

En af regnskabets væsentligste afvigelser i forhold til budgettet skyldes, at der var skattefinansierede driftsudgifter på 18,0 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret, hvilket primært skyldes, at der som følge af merudgifter til Covid-19 i foråret 2021 blev forskudt udgifter til 2022 og indført udgiftsstop.

Serviceudgifterne i regnskabsåret udgjorde 1.214,5 mio. kr. Allerød Kommunes serviceramme for 2021 udgør 1.230,5 mio. kr. Kommunens serviceudgifter ligger således 16,0 mio. kr. under dette sigtepunkt. Det skal endvidere bemærkes, at servicerammen ikke er korrigeret for Covid-19 relaterede udgifter samt lovændringer.

Der er realiseret effektiviseringer af driftsområderne på 6,3 mio. kr. i 2021 stigende til 8,1 mio. kr. i overslagsårene, idet budgetterne er reduceret tilsvarende.

Udviklingen i driftsudgifterne fordelt på udvalg, fremgår af nedenstående tabel 2, mens udviklingen på udgiftsrammer fremgår af tabel 3.

Tabel 2. Udviklingen i kommunens driftsudgifter fordelt på udvalg

Tabel 3. Udviklingen i kommunens driftsudgifter fordelt på udgiftsrammer

Anlæg

I 2021 udgjorde nettoudgiften til anlæg 94,1 mio. kr. Anlægsudgif­terne udgjorde 98,5 mio. kr., og anlægsindtægterne udgjorde 4,4 mio. kr.

På anlægsområdet var der netto set en merudgift på 77,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det dækker dog primært over, at der er givet bevillinger i 2020 på 99,5 mio. kr., som er tidsforskudt til 2021. I forhold til det korrigerede budget ses en mindreudgift på 23,5 mio. kr., hvoraf de fleste midler forskydes til anvendelse i 2022.

Som bilag til årsregnskabet vedlægges en oversigt over de anlægsregnskaber, som er afsluttet og godkendt af Økonomiudvalget i 2021 og medtages i årsregnskabet for 2021.

Renter, afdrag mv.

Finansforskydninger og lån mv. udgøres af finansforskydninger, afdrag på lån, optagne lån samt kursregulering af likvide aktiver. Området udviser en merudgift på 16,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf der er en netto merudgift på finansforskydninger på 10,2 mio. kr. og kursregulering af likvide midler udgør 4,6 mio. kr. Der overføres samlet 14,9 mio. kr. til lånoptagelse i 2022, som vedrører låneberettigede udgifter for 2021 samt overførsler af restbudget vedr. låneberettigede anlæg.

Det brugerfinansierede område udviser samlet set et nettounderskud på 3,8 mio. kr. i 2021, hvoraf 2,0 mio. kr. er et underskud fra drift og 1,8 mio. kr. er et underskud fra anlæg. På brugerfinansieret anlæg er der en mindreudgift på 4,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreudgiften skyldes, at lånefinansierede anlægsudgifter tidsforskydes til 2022. Det bemærkes, at det brugerfinansierede område over en årrække skal hvile i sig selv.

Regnskabsresultatet og Covid-19

Kommunens drift har i 2021 været påvirket af merudgifter til håndtering af Covid-19. De estimerede netto merudgifter til håndtering af Covid-19 udgør 12,2 mio. kr. på service. De væsentligste merudgifter ses især til ekstra personale og rengøring i ældreplejen, dagtilbud og skoler.

Kommunen modtog i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 en kompensation vedr. Covid-19 fra staten på 3,9 mio. kr. til dækning af merudgifter under servicerammen. Da der ikke forventes yderligere kompensation for 2021, indebærer dette et skønsmæssigt tab på 8,3 mio. kr. for 2021, som ikke kan dækkes af tilsvarende mindreforbrug på andre serviceområder.

Det bemærkes, at kommunens regnskab indeholder en række øvrige afvigelser på delområder inden for de enkelte poster i hovedoversigten. Der er redegjort nærmere for regnskabsresultatet og de underliggende poster i regnskabet. Det skal endvidere bemærkes, at redegørelserne følger Indenrigs- og Boligministeriets foreskrevne betegnelser og opgørelser.

Som bilag vedlægges Årsregnskab 2021, som indeholder bemærkninger og bilag. Derudover vedlægges en oversigt over afsluttede anlægsregnskaber i 2021 samt regnskabsoversigten, som er en deltaljeret oversigt over regnskabstal og de afgivne bevillinger i 2021.

Forvaltningen foreslår, at regnskab 2021 godkendes overgivet til revision.

Beslutning

Byrådet skal træffe beslutning om overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra regnskabsår 2021 til 2022, herunder kompensation af merudgifter til Covid-19 i 2021 samt håndtering af udskudte serviceudgifter til 2022.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Det følger af kommunens økonomistyringsprincipper, at der er overførselsadgang mellem årene for visse serviceudgifter, og hovedreglen er at 2 pct. af budgettet kan overføres.

Regnskab 2021 er afsluttet med et forbrug af serviceudgifter på 1.214,5 mio. kr. Af kommunens budget til serviceudgifter på 1.249,9 mio. kr. søges samlet set et restbudget på 37,1 mio. kr. overført til 2022. Overførslen udgør dermed 3 pct. af det samlede budget til serviceudgifter, og overførselsbeløbet er i forhold til sidste år øget med 13,9 mio. kr. 

Regnskabsresultatet for 2021 er præget af merudgifter til Covid-19 på den ene side og mindreudgifter som følge af udgiftsstoppet på den anden side.

Tabel 1. Opgørelse af overførselsbeløb der søges overført til 2022

Overførselsbeløbet på 37,1 mio. kr. fordeler sig med følgende beløb pr. udvalg:

Tabel 2. Fordeling på udvalg

Udgangspunktet for opgørelsen af overførselsbeløbet er, at tilliden til at kunne overføre overskud mellem årene bevares af hensyn til en hensigtsmæssig økonomistyring. Opgørelsen af overførselsbeløbene sker efter kommunens økonomistyringsprincipper. Beregningen af overførselsbeløbet i år sker med udgangspunkt i nedenstående seks principper, som indebærer en række korrektioner til overførselsbeløbet. I vedlagte notat er der redegjort for principperne.

• Princip 1: Covid-19 kompensation sker efter ansøgning, og der søges dispensation for 4,8 mio. kr. i merudgifter.
• Princip 2: Der sker fuld overførsel af Bygningsrenoveringspuljen, hvor restbudgettet udgør 5,0 mio. kr.
• Princip 3: Udskudte udgifter som følge af udgiftsstop kan overføres til 2022 efter ansøgning, hvilket indebærer en opskrivning af overførselsbeløbet på 3,0 mio. kr.
• Princip 4: Nedskrivning af overskud på centrale puljer mv. indebærer, at kassebeholdningen styrkes med 1,8 mio. kr.
• Princip 5: Eksterne puljer overføres fuld ud, svarende til 4,6 mio. kr.
• Princip 6: Dispensationer i øvrigt sker efter ansøgning, og der søges dispensation for 6,1 mio. kr. som følge af tidsforskydninger og ændrede budgetforudsætninger.
• Tekniske korrektioner udgør en opskrivning af overførselsbeløbet på 2,7 mio. kr.

I beregningen af overførselsbeløbet anbefales samlet dispensationsansøgninger på 14,9 mio. kr. indarbejdet, heraf udgør korrektioner af teknisk karakter 2,7 mio. kr.

I vedlagte notat fremgår opgørelse af overførselsbeløb, principper for opgørelse af overførselsbeløbet, oversigt over dispensationsansøgninger og tekniske korrektioner samt redegørelse for virksomheder med underskud.

Forvaltningen foreslår:

• at overførselsbeløbene godkendes
• at dispensationsansøgninger samt tekniske korrektioner godkendes
• at der gives en tillægsbevilling til drift (serviceudgifter) på 37,1 mio. kr. som følge af overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2021 til 2022. Tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Der søges tillægsbevillinger på samlet set 37,1 mio. kr. til overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2021 til 2022 finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning.

Som følge af ændrede budgetforudsætninger forventes likviditetsprognosen fra medio 2022 at falde til under byrådets minimumsmålsætning på 50 mio. kr. Den aktuelle likviditet er på 62,1 mio. kr. Likviditeten forventes at falde til 33,7 mio. kr. ultimo 2023, hvorefter den igen vil være stigende til 59,4 mio. kr. ultimo 2029.

I denne sag fremlægges handlemuligheder, der vil kunne fastholde likviditeten over 50 mio. kr. i hele budgetperioden og dermed holde sig over byrådets målsætning. Økonomiudvalget og byrådet skal således tage stilling til, om der skal ske en risikoafdækning, så kassebeholdningen bedre kan rumme forventede merudgifter i 2022 og en situation hvor økonomiaftalen mellem KL og regeringen ikke kompenserer for de merudgifter der forventes.

Byrådet har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Kommunens økonomi er præget af stor usikkerhed, og der er sket en væsentlig ændring i budgetforudsætningerne siden byrådet i oktober 2021 vedtog budget 2022-29. Økonomiudvalget blev orienteret om de ændrede budgetforudsætninger den 14. marts 2022, og besluttede, at der på det kommende møde i april 2022 skulle fremlægges handlemuligheder for at forbedre likviditeten.

Usikkerheden er særlig stor indtil resultatet af økonomiaftalen kendes, hvilket i praksis vil sige fra nu og frem til Økonomiudvalgets møde i august 2022. Handlemulighederne har således karakter af en risikoafdækning, da de vil indebære at kassebeholdningen bedre vil kunne rumme et økonomisk tab som følge af økonomiaftalen, merudgifter til flygtninge, eller nye uforudsete merudgifter, der vil kunne opstå i løbet af 2022.

Forslag 1: Kommunen afventer resultatet af økonomiaftalen mellem KL og regeringen

- At merudgifter på kort sigt afholdes af kassebeholdningen og genopretning af kassebeholdningen sker i forbindelse med budget 2023-30, når konsekvenserne af økonomiaftalen kendes.

- At der på nuværende tidspunkt ikke sker en yderligere afdækning af risikoen for merudgifter.

Forslaget vil med andre indebære at der ikke gribes ind nu, men at byrådet afventer resultatet af økonomiaftalen, med at beslutte ændringer i budgettet. Likviditeten vil med dette forslag formegentlig gå under byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr. i en periode.

Forslag 2: Reduktion af overførselsbeløbet fra 2021-22

- At der sker en reduktion af overførselsbeløbet fra 2021-22

- At Økonomiudvalget indstiller til byrådet hvilke overførselsbeløb der reduceres.

Forslaget vil indebære, at hele eller dele af de overførsler kommunens afdelinger og virksomheder ellers ville have fra 2021 til 2022 lægges i kassen. Hvis forslaget ikke gennemføres, sker overførslerne som beskrevet i sagen ”Overførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2021-22”, det vil sige efter de almindelige økonomistyringsprincipper med 2% overførsel af overskud. Alle overførsler er engangsbeløb, men det vil styrke likviditeten frem til at resultatet af økonomiaftalen foreligger.

Overførslerne fra 2021 til 2022 er højere end tidligere år, som følge af blandt andet udgiftsstoppet i 2021 og mindreudgifter til covid-19 fra første halvår 2021. Forvaltningen har gennemgået overførselsbeløbene, hvilket fremgår af bilaget til sagen. I bilaget er beskrevet to modeller for, hvordan en reduktion af overførslerne kunne ske. I model 1 reduceres overførslerne i det store hele med 50%, hvorved likviditeten styrkes med 9,6 mio. kr. I model 2 får kommunens virksomheder og afdelinger ikke overført eventuelle overskud fra 2021 til 2022 - de reduceres med andre ord 100%. Model 2 giver en yderligere styrkelse af likviditeten på 6,2 mio. kr., dvs. samlet en forbedring på 15,8 mio. kr.

Forslag 3: Udgiftsstop og udskydelse af aktiviteter fra 2022 til 2023

- At der sker en udskydelse af aktiviteter fra 2022 til 2023

- At det indstilles til byrådet hvilke aktiviteter der skal udskydes fra 2022 til 2023, herunder om der skal indføres et udgiftsstop.

I vedlagte bilag fremgår en oversigt over hvilke tiltag som fx udgiftsstop, udskydelse af anlægsprojekter eller en 1-årig driftsbesparelse i 2022, der vil kunne styrke kassebeholdningen i 2022. Forvaltningen har gennemgået kommunens aktuelle anlægsprojekter og driftsaktiviteter i 2022, med henblik på hvilke der eventuelt vil kunne ske udskydelse af til 2022. Udgiftsstop og udskydelse af aktiviteter vil styrke kassebeholdningen på kort sig, men vil ikke påvirke den langsigtede prognose for likviditeten. Egentlige besparelser i 2022 vil indebære en varig forbedring af likviditeten.

Forslag 4: Gennemførelse af varig besparelse på kommunens budget

- At der gennemføres en varig reduktion af afdelingernes og virksomhedernes budgetter på samlet 20 mio. kr.

- At Forvaltningen får til opgave at fremlægge et forslag til hvordan det udmøntes.

Forslaget vil indebære, at byrådet gennemfører en varig driftsbesparelse på kommunens budget, uagtet at resultatet af økonomiaftalen mellem KL og regeringen ikke kendes endnu. Besparelsen vil kunne gennemføres på flere forskellige måder, fx i form af krav om nye effektiviseringer, udskydelse af udgifter, øgede indtægter eller servicereduktioner. Kassebeholdningen vil kunne opfylde byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr., såfremt der gennemføres en varig besparelser på drift for 20 mio. kr., med virkning fra indeværende år.

Forvaltningen foreslår at Økonomiudvalget indstiller forslag til byrådet om hvilke handlemuligheder der implementeres.

Beslutning

Byrådet skal træffe beslutning om overførsel af uforbrugte anlægsbevillinger fra regnskabsår 2021 til 2022, samt overførsel af uforbrugte bevillinger vedr. indskud i Landsbyggefonden. Derudover skal der træffes beslutning om overførsel til 2022 af lånebevillinger. I sagen fremlægges bilag med specifikation af overførte bevillinger.

Byrådet har kompetencen til at træffe endelig beslutning i sagen.

Overførsel af anlægsbevillinger

På det skattefinansierede område søges om overførsel af uforbrugte anlægsbevillinger på netto set 22,3 mio. kr. til uafsluttede anlægsprojekter. Heraf overføres bevillinger på 24,4 mio. kr. i udgifter og 2,2 mio. kr. i indtægter.

På det brugerfinansierede område søges om overførsel af uforbrugte anlægsbevillinger på 4,5 mio. kr. i til uafsluttede anlægsprojekter. Heraf overføres bevillinger på 5,3 mio. kr. i udgifter og 0,8 mio. kr. i indtægter.

Samlet set søges om overførsel af anlægsbevillinger på netto 26,7 mio. kr.

I henhold til principper for økonomisk styring er hovedreglen, at der er fuld overførselsadgang af både overskud og underskud mellem årene, indtil der er aflagt anlægsregnskab for det afsluttede anlægsprojekt. Ved aflæggelse af anlægsregnskab skal mer- eller mindreforbrug i forhold til anlægsbevillingen forklares.

De uforbrugte anlægsbevillinger, der søges overført til 2022, fordeler sig således på de politiske udvalg:

De enkelte anlægsprojekter er specificeret i vedlagte bilag.

På de to anlægsbevillinger vedr. brandrenovering af Lyngehus boliger samt servicearealer overføres et merforbrug på i alt 10,6 mio. kr. Heraf ligger 7,0 mio. kr. (Brandrenovering boligerne) under SBU og 3,6 mio. kr. ligger på MEBU.  Byrådet har i februar 2022 givet tillægsbevillinger til dette merforbrug, således at der er bevillingsmæssig dækning for det negative overførselsbeløb.

På de afsluttede anlægsprojekter er der samlet set et mindreforbrug på 1,2 mio. kr., som ikke overføres til 2022. Det drejer sig bl.a. om klimainvesteringerne på rådhuset, hvor der er et mindreforbrug. Alle projekter er ligeledes specificeret i vedlagte bilag.

Med denne overførselssag foreslås, at følgende anlægsbevillinger slås sammen, idet de er dele af sammenhængende og integrerede projekter: To bevillinger vedr. klubtilbud i Blovstrød og to bevillinger vedr. investeringer i nye cykelstier. I bilaget er angivet hvilke bevillinger der er tale om.

Overførsel af indskud i Landsbyggefonden

De uforbrugte bevillinger vedr. indskud i Landsbyggefonden/driftsstøtte på 5,0 mio. kr., der ønskes overført til 2022 vedrører primært grundkapitalindskud vedr. almene boliger til 5,0 mio. kr. Projekter fremgår af bilaget og ligger på Økonomiudvalgets område.

Overførsel af lånebevillinger

Der søges om overførsel af ikke kortfristede lånebevillinger på i alt 14,9 mio. kr., som vedrører låneberettigede anlægsprojekter, der overføres til 2022 samt låneberettigede udgifter fra 2021, som lånoptages i 2022. De kortfristede lånebevillinger (byggelån) har ligget på finansforskydninger. De overførte bevillinger til 2022 sker til området for langfristede lån. Lånebevillingerne er specificeret i vedlagte bilag, bevillingen ligger på Økonomiudvalgets område.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at:

• Der på det skattefinansierede område gives en tillægsbevilling på 24,4 mio. kr. i anlægsudgifter og 2,2 mio. kr. i anlægsindtægter. Samlet tillægsbevilling til overførsel af anlæg på det skattefinansierede område udgør 22,3 mio. kr. i nettoudgift.
• Der på det brugerfinansierede område gives en tillægsbevilling på 5,3 mio. kr. i anlægsudgifter og 0,8 kr. i anlægsindtægter. Samlet tillægsbevilling til overførsel af anlæg på det brugerfinansierede områdeudgør 4,5 mio. kr. i nettoudgift.
• De overførte to bevillinger ”Blovstrød som børne- og læringsby – nyt klubtilbud” og ” Kapacitetsudbygning Blovstrød skole inkl. nyt klubtilbud” slås sammen til én anlægsbevilling, da der er tale om et integreret anlægsprojekt.
• De overførte to bevillinger ” Nye investeringer i cykelstier 2020” og ” Investeringer i nye cykelstier 2021” slås sammen til én anlægsbevilling, da der er tale om et integreret anlægsprojekt.  
• Der gives en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. i udgift til indskud i Landsbyggefonden.
• Der gives en tillægsbevilling til optagelse af langfristet lån på 14,9 mio. kr. i indtægt.

Tillægsbevillingerne finansieres af kassebeholdningen.

I forbindelse med de forventede regnskaber og likviditetsprognoser i 2021 har de skønnede overførselsbeløb til 2022 været indregnet. Tillægsbevillingerne i denne sag betyder således ikke en forværring af likviditetsprognosen.

I denne sag søges samlet set om tillægsbevillinger på 16,8 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning.

Økonomiudvalget anmodes om at indstille forslag til bemanding i forbindelse med valg og folkeafstemninger i indeværende byrådsperiode godkendt i byrådet.

Byrådet har beslutningskompetence i denne sag.

Baggrund

I følge valgloven skal byrådet for hvert afstemningssted vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen. En valgstyrer udpeges derudover som valgstyrerformand. Der udpeges endvidere et antal tilforordnede vælgere, der kan bistå på valgdagen og i forbindelse med optællingen.

I de seneste to byrådsperiode har beslutningen været, at der udpeges 6 valgstyrere pr. valgsted i alt 30 valgstyrere og op til 21 tilordnede vælgere afhængigt af typen af valg (heraf er fire brevstemmemodtagere). De 51 valgstyrere/tilforordnede fordeles mellem byrådets partier efter D’Hondts metode, hvorved fordelingen sker efter samme principper som mandatfordeling i forbindelse med kommunalvalget.

Det vurderes, at det antal valgstyrere og tilforordnede vælgere, der har været udpeget hidtil, har været passende. I forbindelse med mindre valg – som f.eks. den kommende folkeafstemning kan opgaven primært løses af valgstyrerne alene, mens et kommunalvalg/regionrådsvalg løses af valgstyrerne og de tilforordnede i fællesskab. I forbindelse med folketingsvalg har der typisk været behov for at indkalde de tilforordnede vælgere til at deltage i optællingen.

I henhold til de gældende regler, skal valgstyrerne også deltage i forbindelse med gennemgang af brevstemmer. Praksis har været, at to valgstyrere pr. valgsted medvirker i gennemgangen, der foretages dagen før valgdagen.

Borgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på valgstedet på valgdagen, kan søge om at afgive brevstemme i eget hjem. De politiske partier udpeger derfor også et antal tilfordnede vælgere, der kan modtage brevstemmer i borgernes egne hjem. Ved de seneste valg, har der været udpeget fire personer. I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget var der ekstra mange ansøgere, som betød, at brevafstemningen måtte strækkes over flere dage end planlagt, og at man måtte trække ekstra på de udpegede. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at opjustere antallet af brevstemmemodtagere fra 4-6 personer.

Faktisk fordeling

I bilag 1 ses et forslag til fordeling af 53 valgstyrere/tilforordnede beregnet på baggrund af byrådets nuværende sammensætning. Der er endvidere udarbejdet et forslag til fordeling på kommunens 5 valgsteder. Der tages udgangspunkt i et princip om, at bemandingen på det enkelte valgsted sammensættes så alsidigt som muligt, således at så mange partier som muligt, får en repræsentant på valgstedet.

Den konkrete udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere foretages af de enkelte partiforeninger/-grupper, når valgene udskrives. Partierne udpeger endvidere et antal suppleanter, der kan træde til, hvis der bliver forfald. For både valgstyrere og tilforordnede vælgere gælder, at de udpeges blandt vælgere, der har bopæl i kommunen. De udpegede behøver ikke at være medlem af det parti som foretager udpegningen.

Ved de seneste valg har der været gjort brug af muligheden for at valgstyrere/tilforordnede kan organiseres i skiftehold. Det betyder, at når partierne ønsker det, så kan der udpeges to eller tre personer som deler en rolle og afløser hinanden i løbet af valgdagen. Partierne afstemmer og koordinerer selv behovet for brug af muligheden internt, og orienterer kommunen i forbindelse med den faktiske udpegning. Alle valgstyrere, hvad enten de har deltaget hele eller kun dele af valgdagen, skal være til stedet ved afslutningen af valghandlingen, dvs. ved underskriften af valgstedets afstemningsbog. Dette gælder ikke de tilforordnede vælgere. 

Inden for lovens rammer kan der ligeledes og efter behov oprettes en ”bruttoliste” af interesserede borgere, som kan træde til som tilforordnede vælgere. Dette kan f.eks. være gymnasieelever eller interesserede borgere der kan hjælpe til i løbet af dagen eller i forbindelse med stemmeoptællingen om aftenen. Som for udpegningen af valgstyrere og tilfordnede vælger gælder det, at disse valghjælpere skal være over 18 år og bosat i kommunen.

Aflønning til valgstyrere og tilfordnede vælgere

I 2014 besluttede byrådet, at de valgstyrere/tilforordnede som deltager hele valgdagen honoreres med 3 x diætsatsen for møder i op til 4 timers varighed (svarende til 1.320 kr. i 2022), mens de som alene deltager i stemmeoptællingen om aftenen eller ved brevafstemning i borgernes egne hjem honorerer med 2 x diætsatsen (880 kr. i 2022). Hvis flere personer gør brug af muligheden for at dele en rolle, deles den tilsvarende diæt.

Administrative valghjælpere

Der udpeges og oplæres derudover et antal ”administrative valghjælpere”, der kan bistå valgstyrerne og de tilforordnede vælgere på valgdagen og i forbindelse med optællingen. Fintællingen dagen efter valget varetages ligeledes af administrative valghjælpere.

Hvert valgsted får tilknyttet en valgstedssekretær og ca. 2 valghjælpere pr. valgbord. Yderlige administrative valghjælpere tilkaldes evt. til optælling af stemmer, hvis det skønnes, at der er behov herfor.

Ved valg og folkeafstemninger i indeværende byrådsperiode foreslår Forvaltningen følgende:

Forslag 1
Partiforeningerne udpeger som udgangspunkt i alt 53 valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. fordelingen i bilag 1

Forslag 2
At partierne i forbindelse med udpegningen kan gøre brug af muligheden for skiftehold, således at to eller tre personer kan dele én plads, der ligeledes deler honoraret.

Forslag 3
At partier/lister, der i forvejen ikke er repræsenteret i byrådet og som indleverer kandidatlister til kommunalvalget tilbydes at udpege en-to tilordnede vælgere, der kan indgå i bemandingen i forbindelse med kommunal/regionsrådsvalget. Disse mulige udpegninger indgår enten som ekstra personer eller i stedet for manglende udpegninger/forfald i forhold til den overordnede plan.

Forslag 4
At Forvaltningen for så vidt angår bemandingen bemyndiges til

1. At fastlægge, hvor mange af de tilforordnede vælgere i forslag 1, der er brug for i løbet af dagen og ved stemmeoptællingen på valgaftenen ud fra en konkret vurdering af behovet baseret på tidligere erfaringer.
2. At udarbejde faktiske bemandingsplaner på baggrund af partiernes udpegninger, idet der tages udgangspunkt i det vedlagte forslag vedr. fordeling på valgsteder og øvrige godkendte principper.
3. At besætte evt. ubesatte pladser med suppleanter fra andre partigrupper, personer fra den føromtalte bruttoliste og/eller administrativt personale.

Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget indstiller forslag 1, 2, 3 og 4 godkendt i byrådet.

Beslutning.

Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til evt. salg af del af kommunale vejarealer ved Allerød Station/Banevang til sammenlægning med købers ejendom - og foretage indstilling om samme til byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Byrådet blev ved møde i marts 2021 præsenteret for et muligt byggeprojekt ved Allerød Station/Banevang.

Projektudvikler har ved kortbilag bilagt nærværende sag (Bilag 1) med en sort streg illustreret sokkellinjerne for det påtænkte byggeri. Af kortbilaget fremgår det, at det ved en gennemførelse af projektet i den form som blev præsenteret for byrådet, vil være nødvendigt at erhverve del af kommunens vejarealer ved Banevang.

Forvaltningen har som vejmyndighed vurderet sagen og betragter den illustrerede sokkelgrænse som en væsentlig udfordring i forhold til at sikre de nødvendige forhold for færdsel på Banevang. Da vejudlægget på strækningen skal rumme vejbane, venstresvingsbane til p-hus, supercykelsti og fortov i begge sider, vurderes det ikke at være muligt, at der sker større ændringer i vejudlægget.

Ved præsentationen for byrådet i marts 2021 blev en illustration af byggeriet langs med Banevang vist som et P-hus og boliger, hvor soklen ikke overskrider bagkanten af fortovet langs med Banevang. Trafikforholdene var ikke indarbejdet i projektet. Se bilag 2.

Projektudvikler ser det nødvendigt for projektet at erhverve del af kommunens vejareal for at sikre, at parkeringshuset kan indrettes og udnyttes mest hensigtsmæssigt og der kan etableres det påkrævede antal parkeringspladser.

Med udgangspunkt i de nævnte udfordringer anbefaler Forvaltningen, at det overvejes, om kommunen ønsker at afgive/sælge arealer til projektet eller om anbefalingen til projektudvikler vil være, at arbejde videre med et projekt som ligger inden for lokalplanens rammer og egen matrikel.

Vurderes det som en mulighed at afgive arealer, anbefaler Forvaltningen, at projektudvikler anmodes om at fremkomme med en trafikal løsning hvori indgår et tværsnit af vejen som illustrerer vejbane, cykelstier og fortov. Økonomiudvalget og byrådet kan herefter på denne bagrund træffe beslutning om evt. salg af arealer - herunder i hvilket omfang. Endelig beslutning om salg af arealet træffes således ikke med denne sag.

Forslag 1
Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at projektudvikler anmodes om at fremkomme med en samlet trafikal løsning hvori indgår et tværsnit af vejen som illustrerer vejbane, cykelstier og fortov samt tilkørselsforhold og indretning af P-kælder er belyst.  Økonomiudvalget og byrådet træffer herefter på denne bagrund beslutning om evt. salg af arealer - herunder i hvilket omfang.

Forslag 2
Økonomiudvalget indstiller til byrådet at der træffes beslutning om, at der ikke arbejdes videre med evt. salg af kommunens vejareal til sammenlægning med projektudviklers ejendom. Anbefalingen til projektudvikler er, at arbejde videre med et projekt som ligger inden for egen matrikel og lokalplanens rammer.

Beslutning

Der skal i hver kommune nedsættes mindst ét ældreråd/seniorråd. Byrådet fastsætter i samarbejde med seniorrådet vedtægter for seniorrådet. Byrådet anmodes om at tage stilling til forslag til vedtægter for Seniorrådet i Allerød Kommune for 2022-25

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Seniorrådet i Allerød er etableret efter retsikkerhedslovens bestemmelser vedrørende ældreråd i henhold til bekendtgørelse af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område – LBK nr. 265 af 25/02/2022 §30-33. Seniorrådet er i Allerød Kommune nedsat med 9 medlemmer i perioden 2022-25 som resultat af valget den 16. november 2021. I henhold til gældende vedtægter skal vedtægten tages op til revision i forbindelse med den nye byrådsperiode og senest i 1. kvartal 2022.

Det nye Seniorråd har foretaget en gennemgang af vedtægterne og udarbejdet foreliggende forslag til vedtægter for perioden 2022-25. Der er i den forbindelse indhentet erfaringer fra øvrige kommuner og rådets gennemgang er baseret på vejledning herom fra den nationale organisation for ældreråd Danske Ældreråd. Forslaget er godkendt på Seniorrådets møde den 28. marts 2022.

Vedtægterne fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet med byådet og for rådets virke i Allerød Kommune, herunder generelle bestemmelser vedrørende dialog med stående udvalg og forvaltning. Derudover generelle bestemmelser vedrørende afholdelse af valg, sammensætning og konstituering.

Forslaget til nye vedtægter er vedlagt som bilag lige som de hidtidige vedtægter er vedlagt til orientering. De i bilaget markerede med rød skrift viser de ændringer som er tilføjet forslaget til vedtægterne.

Forvaltningen gør opmærksom på at følgende væsentlige der ændringer er sket i forhold til tidligere vedtægter:

• § 8 stk. 4 vedr. høringsfristen som i forslaget er 8 hverdage (inklusiv lørdag) for udvalgenes møde. Det er en ændring som betyder at udvalgenes fastsatte frist i de respektive forretningsordner tilsidesættes og betyder at praksis ift. dagsordensudsendelse skal ændres. Hidtil fastsatte frist udvalgenes forretningsorden er 5 hverdage.
• § 8 stk. 7 er nyt afsnit (”kommunens forvaltning er forpligtet til at behandle eventuelle henvendelse fra Seniorrådet og begrunde svarene”).

Det er Forvaltningens anbefaling at afsnit § 8 stk. 4 bliver fasthold til 5 hverdage (inklusiv lørdag) og at § 8 stk. 7 kan godkendes som tilføjet, selvom det ligger implicit i gældende lovgivning. De øvrige redaktionelle ændringer anbefales også godkendt.

Forvaltningen anbefaler, at byrådet drøfter forslag til vedtægter for Seniorrådet i Allerød Kommune 2022-25 og godkender vedtægter med evt. ændringer.

Der er i budgettet 2022 afsat 112.000 kr. til Seniorrådets virksomhed.

-

Beslutning

Byrådet skal tage stilling til ændring af samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen, således at beføjelser til i forbindelse med brandsyn at meddele påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger henlægges til Beredskabskommissionen.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Nordsjællands Brandvæsen er etableret som et § 60 selskab, og har derfor kun beføjelser til at agere på kommunalbestyrelsens vegne i det omfang det er fastsat i lovgivning og samordningsaftale.

I 2018 indførtes nyt bygningsreglement, hvorved også en række driftsmæssige krav til bygningers brandsikring overførtes fra beredskabs- til byggelovgivningen. Skærpede driftsmæssige krav i særlige bygningskategorier (plejeinstitutioner, daginstitutioner, forsamlingslokaler, skoler, butikker m.v.) påses af brandvæsenet ved brandsyn, som foretages med hjemmel i beredskabslovgivningen (brandsynsbekendtgørelsen).

Brandvæsenet har derfor hidtil haft beføjelser til at meddele påbud og forbud ved brandsyn, idet kommunernes forpligtelser fastsat i beredskabslovgivningen i forvejen er overført til brandvæsenet iht. samordningsaftalen. I en overgangsperiode som endeligt udløber med udgangen af 2021 har det været muligt fortsat at gennemføre brandsyn og meddele påbud og forbud med hjemmel i beredskabslovgivningen.

Dette er ikke muligt fra og med 1. januar 2022. Derfor er der vedtaget en ændring af byggelovgivningen, nr. 2080 af 21-12-2020, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at overføre beføjelser til at meddele påbud og forbud ved brandsyn til et § 60 selskab. Muligheden fremgår af byggelovens § 16 C, stk. 8. Eventuel overførsel af beføjelserne skal fremgå af § 60 selskabets vedtægter. Overførsel af beføjelserne er nødvendige for at brandvæsenet fortsat kan indfri kommunernes forpligtelse til at gennemføre brandsyn i overensstemmelse med brandsynsbekendtgørelsen.

Beredskabskommissionen har tidligere, på møde d. 24-06-2019, godkendt indstilling til overførsel af beføjelser efter byggelovens § 16 C, stk. 6, hvorved brandvæsenet gives mulighed for på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der er en konkret risiko for personskade. I den forbindelse udarbejdedes bilag 2 til samordningsaftalen. Bilag 2 foreslås ændret, så det samlet beskriver de beføjelser der overføres til beredskabskommissionen iht. byggeloven. Indholdet i bilaget forenkles, så det står klart, at beføjelserne omhandler brandvæsenets mulighed for at gribe ind i akutte tilfælde (iht. byggelovens § 16 C, stk. 6), henholdsvis mulighed for at udstede påbud og nedlægge forbud i forbindelse med brandsyn (iht. byggelovens § 16 C, stk. 8).

Uddrag af Byggelovens § 16 C (lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23-09-2016, med senere ændringer - lov nr. 734 af 08-06-2018 og lov nr. 2080 af 21-12-2020):

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelser og pligter til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter denne lov og der er en konkret risiko for personskade, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Beføjelser og pligter kan alene henlægges, såfremt kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelsen til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger. Forbud kan med henlæggelsen alene udstedes, når der er en konkret risiko for personskade.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter skal fastsættes i vedtægterne for samarbejdet eller i et bilag hertil. Ansvarsfordelingen mellem aftaleparterne, og hvilke beføjelser og pligter der henlægges, skal fremgå af vedtægterne.«

Forslag til ændring af samordningsaftale vedlægges som bilag 1.

Forslag til nyt bilag 2 til samordningsaftalen vedlægges som bilag 2.

Beredskabskommissionen indstiller,

1. at beføjelser til i forbindelse med brandsyn at meddele påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger henlægges til Beredskabskommissionen.

2. at forslag til ændringer i samordningsaftalen, jf. bilag 1, samt bilag 2 til samordningsaftalen, godkendes.

Beslutning

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget anmodes om at indstille projekt, arealanvendelse, drifts- og brugsaftale for foreningsfinansierede padeltennisbane på Lynge Idrætsanlæg godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

 Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

LUI Tennis har indsamlet midler til at anlægge endnu en padeltennisbane på Lynge Idrætsanlæg. Banen ønskes anlagt i forlængelse af den første bane, da det muliggøre tuneringer samt skaber sammenhæng på idrætsanlægget.

Projektbeskrivelse fra LUI Tennis samt oversigtskort og brugerrådsgodkendelse er vedlagt som bilag.

Underskrevet drifts- og brugsaftale (udarbejdet efter den standardaftale der er godkendt i byrådet den 24-02-2022) er ligeledes vedlagt som bilag.

 Forslag 1.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller følgende godkendt i Økonomiudvalg og byråd:

• LUI Tennis anlægger nr. to padeltennisbane, som angivet i vedlagte oversigtskort og projektbeskrivelse.
• Forvaltningen indgår den i bilag vedlagte drifts- og brugsaftale med LUI Tennis med udløb 1. april 2032.
• LUI Tennis forpligtes til at indhente byggetilladelse og eventuelle andre myndighedsgodkendelser inden anlægget påbegyndes. Forvaltningen giver på bagrund af indeværende beslutning fuldmagt hertil.

Forslag 2.

 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller ikke projektet godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

LUI Tennis finansierer selv alle udgifter forbundet med anlæggelsen samt driften af padelbanerne.

Brugerrådets godkendelse af projektet er vedlagt som bilag.

Beslutning

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget anmodes om indstille projekt, arealanvendelse, drifts- og brugsaftale for Blovstrød Tennisklub opførelse af foreningsfinansierede lysmaster på tennisbanerne ved Blovstrød Idrætsanlæg godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

 Blovstrød Tennisklub har indsamlet midler til at opfører lysmaster på to ud af fire tennisbaner på Blovstrød Idrætsanlæg. Masterne ønskes opsat som anvist på oversigtskortet.

Projektbeskrivelse fra Blovstrød Tennisklub samt oversigtskort og brugerrådsgodkendelse af projektet er vedlagt som bilag. Projektet indgår som del af brugerrådets udviklingsønsker for området.

Underskrevet drifts- og brugsaftale (udarbejdet efter den standardaftale der er godkendt i byrådet den 24-02-2022) er ligeledes vedlagt som bilag. Blovstrød Tennisklub opsætter som del af projektet eksterne forbrugsmålere på lysmasterne og afholder meromkostningerne i forbindelse med øget energiforbrug ved brug af lysmasterne. 

Forslag 1.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller følgende godkendt i Økonomiudvalg og byråd:

• Blovstrød Tennisklub opsætter lysmaster, som angivet i vedlagte oversigtskort og projektbeskrivelse.
• Forvaltningen indgår den vedlagte drifts- og brugsaftale med Blovstrød Tennisklub med udløb 1. april 2032.
• Blovstrød Tennisklub forpligtes til at indhente byggetilladelse og eventuelle andre myndighedsgodkendelser inden anlægget påbegyndes.
• Blovstrød Tennisklub forpligtes til at opsætte forbrugsmålere samt afholde meromkostninger for energiforbruget.
• Forvaltningen gives på bagrund af indeværende beslutning fuldmagt hertil.

Forslag 2.

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller ikke projektet godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Projektet er udgiftsneutralt for Allerød Kommune.

Brugerrådets udviklingsønsker for området, hvor ønsket om lys på tennisbanerne indgår, er vedlagt som bilag.

Beslutning

Ifølge dagtilbudslovens §16b skal forældre til børn i daginstitutioner mindst hvert andet år og højst én gang om året gives mulighed for at fravælge et sundt frokostmåltid efter §16a.

Udvalget anmodes om at tage stilling til retningslinjerne for den kommende afstemning om madordninger i Allerød Kommunes daginstitutioner. De nye ordninger træder i kraft 1. november 2022.

Supplerende tema til mødet den 28. april 2022

Efter Børne- og Skoleudvalgets behandling er det afdækket, at køkkenet i Børnehuset Firkløveret reelt kan håndtere fuld madproduktion i alle fire afdelinger, uden at det medfører udgifter til renovering af køkkenet. Udvalget bedes derfor godkende, at der bliver tilbudt madordning med fuld, lokal madproduktion i Børnehuset Firkløverets fire afdelinger på Violvej fra næste afstemningsperiode, såfremt forældrene ikke fravælger madordning.

Børne- og Skoleudvalget har beslutningskompetencen på sagens forslag 1, 2 og 3b. Byrådet har beslutningskompetencen vedr. forslag 3a.

Supplerende kompetence

Byrådet har beslutningskompetencen vedr. forslag 3c.

Madordning og tildelingsmodel

I forbindelse med den seneste valgperiode af daginstitutionernes madordninger 2020-22, fastsatte Børne- og Skoleudvalget i september 2020 retningslinjerne for afstemningen, således at:

• Afstemningen gennemføres for hhv. 0-2 års området og 3-6 års området for hver enhed i hver klynge jf. dagtilbudslovens § 16.
• Madordningerne i Allerød Kommune omfatter alle måltider i løbet af dagen og er 100 % forældrefinansierede.
• Der tildeles budgetter, således at der udløses lønmidler til en grundbevilling for de første 20 børn, hvorefter hvert efterfølgende barn udløser et fast beløb pr. år. Budgettet fastsætter endvidere en fast pris til måltider på 230 dage pr. barn pr. år.
• der tilbydes i videst mulig omfang måltider, som bliver fuldproduceret i et af klyngens egne køkkener.
• de nuværende retningslinjer for økologi fastholdes.
• Skovbørnehavegrupper har dispensation fra at deltage i valget af og indgå i den obligatoriske madordning.

I indeværende valgperiode har ingen af kommunens vuggestueafdelinger fravalgt madordning, mens 4 ud af 17 børnehaveafdelinger (Børnehuset Molevittens børnehaveafdelinger i Afd. Kokkedalen, Afd. Langkæret og Afd. Elmedalen samt Børnehusets Firkløverets, Grønt Kløver) har fravalgt madordning.

Det er ikke alle afdelinger, hvor forældrene har fravalgt madordning, der umiddelbart har køkkenkapacitet til at tilbyde en madordning med fuld egenproduktion. Såfremt madordningen fortsat ikke ønskes fravalgt i disse afdelinger, skal der afsættes ressourcer til køkkenrenoveringer eller madordningen skal baseres på ekstern leverandør af mad:

• I Børnehuset Molevitten, afd. Kokkedalen 7 skal der etableres et nyt produktionskøkken, mens køkkenerne i Langkæret og Grønt Kløver i Børnehuset Firkløveret skal opgraderes for at kunne udvide kapaciteten.
• Køkkenet i afd. Elmedalen er vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne udvide madproduktionen til også at omfatte institutionens børnehavebørn uden ændringer af køkkenet.

Alternativt til etablering af nyt produktionskøkken i Kokkedalen 7, samt opgradering af køkkenerne i Langkæret og Grønt Kløver i Børnehuset Firkløveret vil børnene i disse daginstitutionsafdeling kunne tilbydes en madordning fra en ekstern leverandør. Udgiften til levering af mad fra en ekstern leverandør samt timer til at anretning og servering af maden i institutionerne udgør samme udgift som til den lokalt producerede madordning. Der er altså ingen forskel på hverken forældrebetalingen eller tildelingen til institutionen i de to madordningsmodeller.

Udgiften til etablering et produktionskøkken og opgradering af 2 køkkenerne er estimeret til:

Anlæg af produktionskøkken i Kokkedalen 7: 477.655 kr.

Opgradering af køkken i Langkæret 66:  218.132 kr.

Opgradering af køkken i BHU Firkløveret: 151.644 kr.

Samlet udgift     847.431 kr.

Der er ikke afsat budget til eventuel etablering og opgradering af køkkenerne. I budgetnotat 5 i forbindelse med budgetprocessen for budget 2022-29 fremgik følgende: ”Det administrative budgetgrundlag indeholder ikke reserver eller puljer, der vil kunne dække eventuelle udgifter til etablering af køkkener i dagtilbud vedr. madordninger eller udgifter der måtte opstå ved udvidelsen af kapaciteten på dagtilbudsområdet, da de mest praktiske løsninger på det øgede behov ikke er afdækket endnu. Såfremt der opstår merudgifter til ovenstående, vil de blive fremlagt på særskilte sager med forslag om finansiering fra kassebeholdningen”.

Retningslinjer for valg af madordning

Ifølge dagtilbudslovens § 16a er madordninger i daginstitutioner obligatoriske og skal tilbydes på alle hverdage. Afstemningen foretages for hver enhed i klyngen og for hver af de to aldersgrupper: 0-2 år og 3-6 år.

Forældre med børn, som er indmeldt på afstemningstidspunktet i den pågældende enhed, kan med et simpelt flertal beslutte at fravælge madordningen.

Allerød Kommune råder ikke over et elektronisk system, som gør det muligt at gennemføre en digital afstemning, således at GDPR reglerne overholdes. Derfor anbefales det, at opsamlingen af forældrenes tilkendegivelse ifb. madordningen udlægges til klyngebestyrelserne, som ifølge dagtilbudslovens § 16b har den endelige beslutningskompetence til at fravælge madordningen.

Forvaltningen understøtter forældrebestyrelserne i at indhente forældrenes tilkendegivelser i det omfang, det ønskes. Der udarbejdes således både vejlednings, informations- og afstemningsmateriale til klyngebestyrelserne.

Afstemningstidspunktet

Ifølge dagtilbudsloven skal valget effektueres senest 6 måneder efter forældrenes beslutning. På den måde har daginstitutionerne mulighed for at justere køkkenpersonalets ansættelser efter forældrenes valg.

Hidtil er valget af madordningerne foregået hvert andet år inden udgangen af februar, således at den ny madordning træder i kraft fra den 1. august. Der har imidlertid været rejst kritik fra flere forældre af dette tidspunkt, fordi de kommende skolebørn starter i miniSFO kort efter valget, og derfor ikke har et incitament til at afgive deres stemme. Valg af madordninger skal ifølge lovgivningen foretages som et fravalg, hvilket betyder, at ikke-afgivne stemmer kan være udslagsgivende for valget.

Derfor er afstemningstidspunkt nu flyttet til primo maj, hvor de kommende skolebørn er overgået til MiniSFO. Den ny madordning starter således den 1. november 2022 og afsluttes den 31. oktober 2024.

Den nuværende forældrebetaling for madordning fastholdes på 858 kr. pr. måned i 11 mdr. Da flere børn har tilsluttet sig madordningen, vil det betyde, at kostprisen kan hæves fra 10,75 kr. til 11,30 kr. pr. barn pr. dag. Dette gøres for at imødekomme de stigende priser på fødevarer.

Forslag 1
- At Børne- og Skoleudvalget godkender de beskrevne retningslinjer for valg af madordning.

Forslag 2:
- At Børne- og Skoleudvalget udlægger valget til forældrebestyrelserne i klyngerne, som beskrevet i dagtilbudslovens § 16b.

Forslag 3a
- At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at der i fald at der stemmes ja til madordning de 3 steder der ikke har tilstrækkelig køkkenkapacitet, etableres produktionskøkken i Børnehuset Molevitten, afd. Kokkedalen 7, samt foretages en opgradering af køkkenerne i Langkæret og Grønt Kløver i Børnehuset Firkløveret.

- At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at der i 2022 gives en tillægsbevilling til, at der potentielt vil skulle etableres produktionskøkken de tre steder, med en udgift på op til 847.431 kr. Finansieringen sker af kassebeholdningen.

Forslag 3b
- At Børne- og Skoleudvalget godkender at der etableres aftaler med eksterne leverandører i Børnehuset Molevitten, Afdeling Kokkedalen 7 og Afdeling Langkæret samt i Grønt Kløver i Firkløveret, i fald at der stemmes ja til madordning de 3 steder der ikke har tilstrækkelig køkkenkapacitet.

Til forslag 3a skal bemærkes, at såfremt sagen oversendes til budgetforhandlingerne, vil ordningerne (hvis der bliver stemt ja) skulle starte med ekstern levering pr. 1.11.2022, indtil køkkenerne er opgraderet/etableret.

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 28. april 2022

Det fremgår af sagsredegørelsen, som blev behandlet af Børne- og Skoleudvalget den 29. marts 2022, at fuld madproduktion i Firkløverets afd. Grønt kløver vil kræve en renovering af køkkenet i denne afdeling på anslået 151.644 kr.

Børne- og Skoleudvalget valgte derfor at indstille godkendt i Økonomiudvalget og byrådet, ”at såfremt der stemmes ja til madordning, så etableres der produktionskøkken i Børnehuset Molevitten, men ikke i Børnehuset Firkløveret, hvor der anvendes ekstern leverandør, indtil der er en nybygget institution”.

En nærmere undersøgelse har vist, at der ikke er tale om en omfattende renovering af køkkenet i Børnehuset Firkløveret, for at madproduktionen kan udvides til også at omfatte børnene i afd. Grønt kløver. Derimod dækker beløbet indkøb af en større opvaskemaskine i det eksisterende køkken

Der er drøftet forskellige handlemuligheder, som køkkenpersonalet i Firkløveret har accepteret - herunder at det ikke er absolut nødvendigt med en større opvaskemaskine for at kunne udvide madproduktionen, så børnene i afd. Grønt kløver kan tilbydes samme madordning, som de øvrige børn i institutionen, uden yderligere udgifter til renovering.

Forslag 3c til mødet den 28 april 2022

-At Børne- og Skoleudvalget indstiller godkendt i Økonomiudvalg og byråd, at såfremt der stemmes ja til madordning, etableres der produktionskøkken i Børnehuset Molevitten. I Børnehuset Firkløveret benyttes de eksisterende faciliteter.

Forvaltningen indstiller forslag 1 og 2, samt enten forslag 3a eller 3b.

Supplerende forslag til mødet den 28 april 2022

Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender forslag 1 og 2 og indstiller forslag 3 c godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Ved beslutning om forslag 3a godkender byrådet en merudgift på op til 847.431 kr., til eventuel etablering af produktionskøkken i Kokkedalen 7, opgradering af køkken i Langkæret 66 samt opgradering af køkken i BHU Firkløveret. Tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen, og såfremt køkkenerne ikke skal etableres, tilgår den uforbrugte bevilling kommunekassen igen.

Supplerende til mødet de 28. april 2022

Ved beslutning om forslag 3c godkender byrådet en merudgift på op til 695.787 kr. til eventuel etablering af produktionskøkken i Kokkedalen 7 og opgradering af køkken i Langkæret 66. Byrådet skal tage stilling til finanseringen.

Beslutning

Den 10. marts 2022 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at forlænge de udvidede frihedsgrader om fuld kompetencedækning og konverteringen af den understøttende undervisning i folkeskolen i skoleåret 2022/23 og om muligheden for at anvende fjernundervisning i grundskolen. Aftalen udmøntes i lovforslag, der fremsættes i april, og det forudsættes at loven følger aftalen.

Udvalget anmodes om, at træffe beslutning om, hvorledes denne aftale skal udmøntes i Allerød Kommune og indstille denne godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har beslutningskompetencen.

Baggrund

I maj 2021 blev skolerne tildelt frihedsgrader til håndtering af faglige og trivselsmæssige efterslæb grundet Covid-19. Frihedsgraderne er gældende for skoleåret 2021/2022, og indebærer, at kommunalbestyrelserne, henholdsvis skolelederne, kan træffe beslutning om at fravige nogle af folkeskolelovens bestemmelser fra den 1. august 2021. Det drejer sig om følgende bestemmelser:

1) Elevplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b.

2) Skoledagens længde og den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, og § 16 a.

3) Målsætningen om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 7.

4) Kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 a

Elevplaner og kvalitetsrapporten er efterfølgende afskaffet med aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Elevplaner bliver erstattet af det, som kaldes meddelelsesbogen, og kvalitetsrapporter erstattes af skoleudviklingssamtaler. Begge dele skal implementeres fra skoleåret 2022/2023.  Aftalen er vedlagt som bilag.

Der er nu indgået en ny aftale, der forlænger de udvidede frihedsgrader i fht. fuld kompetencedækning og konvertering af den understøttende undervisning til og med skoleåret 2022/2023. Aftalen giver endvidere en permanent mulighed for at anvende fjernundervisning i op til maksimalt 20 pct. af den samlede undervisning pr. uge. Aftalen er vedlagt som bilag.

Aftalen er ikke omsat til lovgivning endnu, men lovforslag fremsættes i slutningen af april og forventes vedtaget. Sagen fremsættes allerede nu af hensyn til skoleårets planlægning, som er i fuld gang. Hvis skolerne skal kunne benytte frihedsgraderne fra næste skoleår er det vigtigt, at dialogen kan igangsættes med skolebestyrelserne nu, således at det kan indgå i processen. Der tages derfor også forbehold for den endelige vedtagelse af lovforslaget.

Mulighed for at fravige målsætning om fuld kompetencedækning

Det betyder, at skolerne i det kommende skoleår igen har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Det giver skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Mulighed for at konvertere al understøttende undervisning

Muligheden for at konvertere al understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, forlænges ligeledes med aftalen.

Det kan oplyses, at konvertering af understøttende undervisning til andre aktiviteter vil medføre et øget udgiftsbehov i SFO og klub fsva. indskoling og melletrin, såfremt serviceniveau skal fastholdes på det nuværende niveau. Dette skyldes, at det fremgår af aftalen, at hvis der konverteres understøttende undervisning til andre aktiviteter, skal den besparelse, der opnås herved, anvendes til tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, herunder eksempelvis to-voksentimer. Udfordringen opstår således, når børnene kommer tidligere i SFO og klub, idet der sker forkortelse af skoledagens længde, og her er det således behov for ekstra personaleressourcer til den øgede åbningstid, hvis man ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau.

Det er endvidere Forvaltningens opfattelse, at den understøttende undervisning tjener et væsentligt formål i relation til elevernes faglige udvikling og trivsel. Som eksempel kan nævnes at timerne til den understøttende undervisning indgår skolernes tilrettelæggelse af alternativ undervisning såsom BMI på Lynge Skole, Udeskoledage på Blovstrød Skole og fagdage på Kratbjergskolen. Denne form for undervisning er der stor tilfredshed med på skolerne og blandt forældre og elever.

Ny frihedsgrad - permanent mulighed for fjernundervisning i grundskolen

Aftalen indeholder et nyt element i fht. aftalen fra sidste år og det handler om at de gode erfaringer med fjernundervisning nu kan bruges aktivt i fht. børnene. Aftalepartierne er optaget af at bygge videre på den positive læring fra håndteringen af COVID-19-pandemien i grundskolen, herunder skolernes erfaringer med at anvende fjernundervisning og virtuel undervisning i grundskolen.

Skolerne gives derfor i aftalen mulighed for at anvende fjernundervisning i begrænset omfang som led i den almindelige undervisning i grundskolen. Fjernundervisningen skal være pædagogisk og faglig begrundet, og at der skal være tale om undervisning tilrettelagt af det undervisende personale.

Aftalepartierne er også enige om, at fjernundervisning maksimalt må udgøre 20 pct. af den samlede undervisningstid pr. uge, at anvendelsen af fjernundervisning ikke må udløse et øget pasningsbehov, og at skolerne fortsat har tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Fjernundervisning vil skulle aftales med elevens forældre.

Udgangspunktet for den almindelige undervisning i grundskolen er således fortsat, at eleverne skal være fysisk til stede.

Fjernundervisning vil fx kunne anvendes i situationer, hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

Forvaltningen anbefaler, at kompetencen til at implementere de givne frihedsgrader gives til de enkelte skoler i samarbejde med skolebestyrelserne, som det anbefales i aftalen. Dette skal ske inden for skolernes nuværende økonomiske rammer.

Hvis kompetencen udlægges vil Børne- og Skoleudvalget i efteråret orienteres om, hvilke frihedsgrader de enkelte skoler vælger at benytte.

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at kompetencen til at udmønte de givne frihedsgrader gives til skolerne i samarbejde med skolebestyrelserne samt at dette skal ske inden for skolernes nuværende økonomiske rammer. Dette dog med forbehold for lovforslaget om aftalen vedtages endeligt i Folketinget.

Beslutning

I lighed med sidste skoleår har folketinget indgået en aftale om folkeskolens afsluttende prøver for 9. klassetrin med baggrund i Covid-19, som skal udmøntes lokalt i Allerød Kommune. Der er ændret i antal prøver. Aftalen giver kommunen mulighed for at øge antallet af skoledage for 9. klasse.

Byrådet har beslutningskompetencen i denne sag.

Prøvebestemmelserne for folkeskolens afsluttende prøver reguleres af folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om prøverne. Af aftalen fremgår det, at elever i 9. klasse i 2022 skal op i følgende 4 prøver:

Dansk (mundtlig og skriftlig)
Matematik (skriftlig)
Engelsk (mundtlig)

For de andre bundne prøvefag og for udtræksfag gælder det, at årskarakteren bliver prøvekarakter.

Når der er færre mundtlige fag kan skolerne reducere den mundtlige prøveperiode, så der gives mulighed for at forlænge undervisningen i de fag, hvor prøven ikke afholdes. Dette for at indhente det faglige og sociale efterslæb, der måtte være. Aftalen er vedlagt som bilag til sagen.

Der er endnu ikke udsendt en bekendtgørelse, der endeligt fastlægger rammerne for prøverne. Ovenstående er viden erhvervet fra nyhedsbreve fra Undervisningsministeriet, hvorfor der kan være behov for justeringer, når bekendtgørelsen foreligger.

Eleverne i 9. klasse er også i dette skoleår gået glip af skoledage og har haft en del fjernundervisning. De færre prøver betyder, at der er lærere, som skulle have forberedt og ført til prøve samt være vagter til eksamensafviklingen. Disse ressourcer ønskes i stedet brugt til at lave undervisning og pædagogiske aktiviteter med 9. klasserne i det omfang det kan lade sig gøre inden for skolernes nuværende økonomi. Der koordineres på tværs af skolerne med henblik på et ensartet niveau.

Den i Forvaltningen afsatte pulje til udtræksfag vil således ikke bliver brugt, og den kan lægges i kommunekassen, som en effektivisering.

Forslag 1

At skolerne kan iværksætte alternativ undervisning og pædagogiske aktiviteter i det omfang, det kan ske inden for de eksisterende økonomiske ramme.

Forslag 2

At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at der gives en tillægsbevilling i 2022 som en mindreudgift på 426.257 kr. til udtræksfag på skolebevilllingen på 426.257 kr. Beløbet tilgår kassebeholdningen.

Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender forslag 1 og indstiller forslag 2 godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Modellen holder sig inden for de eksisterende økonomiske retningslinjer, og indebærer en mindreudgift på 426.257 kr. som kan tilgå kassebeholdningen.

Beslutning.

I denne sag skal Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget indstille valg af organiseringsform af nyt plejecenter godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

 Baggrund
Der har igennem den sidste byrådsperiode været arbejdet med at tilvejebringe et oplyst og fyldestgørende beslutningsgrundlag for valg af organiseringsform af et nyt plejecenter i Allerød Kommune. Dette arbejde bunder i flere budgetforlig, hvor det har stået klart, at den øgede befolkningstilvækst blandt andet kalder på en øget plejeboligkapacitet.

For at tilvejebringe et sådan beslutningsgrundlag har der været fremlagt flere sager i det daværende Sundheds-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalg. På møder den 29. oktober 2019 og 2. december 2020 behandlede udvalget sager med henblik på oplysning af, hvilke forskellige organisationsformer der findes og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Sagerne indeholdt dels oplysende sagsfremstillinger og i relation hertil yderligere oplysning i form af bilag. Link til hver af de to dagsordenspunkter findes her:

Mødet den 29. oktober 2019: Link til dagsorden

Mødet den 2. december 2020: Link til dagsorden

I forlængelse af omtalte møder behandlede udvalget endvidere en sag på mødet den 3. februar 2021 med henblik på, at identificere fortsat uafklarede spørgsmål i relation til, at have et oplyst beslutningsgrundlag for valg af organisationsform i relation til et fremtidigt plejecenter. På mødet indstillede udvalget, at der blev givet en tillægsbevilling på 80.000 kr. til konsulentassistance ifm. besvarelse af de stillede spørgsmål. Sidenhen tiltrådte byrådet på mødet den 25. februar 2021 udvalgets indstilling.

Efterfølgende indgik Allerød Kommune en aftale med advokatfirmaet Horten om assistance til besvarelse af de stillede spørgsmål.

Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget behandlede svar på de stillede spørgsmål på udvalgsmødet den 24. november 2021. Sagens karakter taget i betragtning betød, at sagen blev videreført til Økonomiudvalget og byrådet og blev behandlet i byrådet den 16. december 2021.
Af sagen fremgår bilag med svar på de stillede spørgsmål. Sagen fra den 16. december 2021 kan læses her; Dagsorden

Den demografiske udvikling og behovet
Befolkningsudviklingen viser, at der i de kommende år vil blive flere ældre i Allerød Kommune.
Den seneste kapacitetsvurdering stammer fra august 2021 og bygger på en række forhold, eksempelvis befolkningsudviklingen, udviklingen i levealderen, den rehabiliterende strategi, udviklingen i Det borgernære sundhedsvæsen mv.

I første kvartal 2021 var der 1.407 borgere, som var 80 år og derover, mens de fremskrevne tal for henholdsvis 2022 er 1.499 borgere, for 2028 2.266 borgere og for 2031 2.424 borgere over 80 år. Gruppen af +80 årige udgjorde i 2021 5,4% af kommunens indbyggere. I 2031 vil de +80årige udgøre 8,8% af indbyggerne. Efter 2031 forventes det, at væksten vil aftage i forhold til det samlede befolkningstal, frem mod 2041.

Endvidere viser tal for Nationalt Videnscenter, at det aktuelle antal af borgere med demens naturligt stiger, når demografien gør det. I 2021 estimerede videnscentret, at Allerød Kommune havde 389 borgere med demens. Dette tal vil i 2025 være 431 borgere og i 2030 472 borgere.

Det eksisterende antal plejeboliger vurderes, at kunne dække den demografiske udvikling frem til 2026. Det vurderes, at der er behov for yderligere 40 plejeboliger i 2026 og yderligere 40 plejeboliger i 2030 for at dække kapacitetsbehovet fremadrettet. Den demografiske udvikling og det skønnede behov for kapacitetsudvidelse genberegnes årligt i maj/juni, når der foreligger en opdatereret befolkningsprognose.

Den nuværende plejeboligkapacitet
Allerød Kommune har 5 plejecentre med følgende antal boliger;

Lyngehus Plejecenter   32 boliger

Engholm Plejecenter   45 boliger

Mimosen Plejecenter   24 boliger

Skovvang Plejecenter   60 boliger

Demensplejecenter Skovvang  39 boliger 

Allerød Kommune råder således aktuelt over 200 plejeboliger.

Plejeboliggaranti
Behovet for øget plejeboligkapacitet skal udover den demografiske vækst også ses i lyset af plejeboliggarantien. Borgere kan søge specifikt eller generelt i forhold til en plejebolig.
Søger en borger generelt, er ansøgeren omfattet af plejeboliggarantien på 2 måneder fra godkendelsestidspunktet. Søger en borger et specifikt plejecenter, så bortfalder plejeboliggarantien. Allerød Kommune er så at sige forpligtet til at have en kapacitet svarende til det behov, som kommunens borgere har.

Budgetgrundlaget
I budget 2022-29 er der afsat midler på anlægsbudgettet til etablering af et plejecenter svarende til 40 pladser. Der er afsat 0,5 mio. i 2023 med det formål at iværksætte en foranalyse, herefter er der afsat 34,5 mio. i 2026. Af budgetforligsteksten fremgår endvidere følgende:

”Der etableres et nyt plejecenter i Allerød omkring 2026, og der er i budgettet afsat 35 mio. kr. til dette. Det nye plejecenter placeres i Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej jf. strategien for fremtidens ældreområde, og af beløbet afsættes 0,5 mio. i 2023 til en foranalyse. Der skal knyttes andre boligformer i tilknytning til plejecentret”.

Endvidere står anført:
”Som led i processen af det nye plejecenter er det ved at blive undersøgt, hvorvidt dette med fordel kan etableres som et friplejehjem, selvejende eller kommunalt plejecenter. I fald det bliver friplejehjem, prioriteres de overskydende anlægsmidler i stedet til grundkapitalindskud til etablering af almene boliger. Vi ser positivt på muligheden for at etablere det som et friplejehjem”.

Endelig er der i perioden 2027-29 afsat 100 mio. med det formål, at opfylde plejeboligbehovet frem mod 2030.

Beslutningsgrundlag og proces
Jf. ovenstående henvisninger til sager og bilag hertil er det Forvaltningens vurdering, at der er tilvejebragt et fyldestgørende beslutningsgrundlag for byrådet. Det er aftalt med advokatfirmaet Horten, at de sammen med forvaltningen kommer på et temamøde for byrådet og præsenterer spørgsmål og svar på de af det tidligere udvalg stillede spørgsmål. Temamødet er den 28. marts.

Når der er truffet beslutning om organisationsform, vil der kunne fremlægges en sag med den videre proces på et kommende møde.

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller organiseringsform af nyt plejecenter i 2026 godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Der er afsat 0,5 mio. i 2023 til foranalyse og 34,5 mio. i 2026 til etablering af nyt plejecenter.

Seniorråd og Handicapråd.

Beslutning.

Højesteret har afsagt dom i en sag om administrationsgebyr for erhvervsaffald anlagt af en virksomhed mod Københavns Kommune. Da Allerød Kommune har haft en tilsvarende praksis i samme type sager, er kommunen forpligtet til at genoptage tilsvarende sager og vurdere, om der skal ske tilbagebetaling af administrationsgebyr.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget anmodes om at indstille forslag til håndteringen godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Allerød Kommune har fra 2010 til 2018 opkrævet et administrationsgebyr fra virksomheder. Gebyret dækkede kommunens omkostninger til erhvervsaffald f.eks. administration af affaldsordninger, konkrete anvisninger af affald, udarbejdelse af affaldsregulativer og planlægning. Kommunen havde en restriktiv praksis i ansøgningssager om fritagelse for betaling af gebyret fra virksomheder, som havde en minimal eller ikke egentlig affaldsproduktion. Samme praksis blev fulgt i mange andre danske kommuner. I 2018 udgjorde gebyret 812 kr. inkl. moms. Ordningen med fastsættelse og opkrævning af administrationsgebyret blev afskaffet i 2018 med virkning pr. 1. januar 2019.

Højesterets dom om administrationsgebyr

Højesteret fastslog i en dom af 7. december 2020, at Københavns Kommunes praksis for fritagelse af visse virksomheder for betaling af gebyret var for restriktiv. Gebyrfritagelsen burde være givet, idet den konkrete virksomhed havde en så marginal produktion af erhvervsaffald, at den reelt ikke belastede de kommunale affaldsordninger, udover hvad der allerede var betalt for via gebyret for husholdningsaffaldet. Højesteret lagde vægt på, at virksomheden var drevet fra ejers bolig, og at ejer af virksomheden var eneste ansat. Højesteret vurderede, at kommunes praksis i tilsvarende sager indebar en risiko for at afskære en række virksomheder fra fritagelse, og som efter forarbejderne til miljøbeskyttelsesloven var forudsat fritaget. Københavns Kommune havde herefter pligt til at revurdere tilsvarende sager om fritagelse.

Dommen indebærer, at selve lovhjemlen til at opkræve gebyret var korrekt.

Allerød Kommune har haft en praksis for fritagelse for gebyret, som ligger tæt op ad Københavns Kommunes og har derfor som konsekvens af dommen også pligt til at revurdere og evt. tilbagebetale gebyret i tilsvarende sager.

Forslag til metode for afgrænsning af virksomheder til genoptagelse og revurdering

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ”Metode til afgrænsning af virksomheder, der skal have tilbagebetalt administrationsgebyret som konsekvens af Højesteretsdom om erhvervsaffaldsgebyr” (bilag 1). Allerød Kommunes forslag tager udgangspunkt i den samme metode, som Københavns Kommune har fastlagt for afgrænsning af virksomheder, der skal have tilbagebetalt gebyret.

Forældelse

Forældelseslovens forældelsesfrist på 3 år er gældende i sager om tilbagebetaling af gebyret. Forældelsesfristen opgøres fra betalingstidspunktet, hvilket betyder at gebyrer, som er indbetalt mere end 3 år før højesteretsdommen blev afsagt, er forældede og kan ikke kræves tilbagebetalt. Allerød Kommunes betalingsfrist for gebyråret 2017 lå før den 7. december 2017. Derfor er det som udgangspunkt kun gebyret for 2018, der kan være genstand for tilbagebetaling. Derudover vil tilbagebetalingen også omfatte gebyrer inddrevet/betalt efter 7. december 2017. Kommunen skal endvidere frafalde ubetalte krav fra tidligere gebyrår for virksomheder omfattet af dommen. Det skyldes, at ubetalte krav ikke er omfattet af forældelse, der som nævnt først opgøres fra betalingstidspunktet.

Afgrænsning af virksomheder

Det er beskrevet i bilag 1, hvordan Forvaltningen forslår en afgrænsning af virksomheder, der skal have tilbagebetalt gebyret. Tilbagebetaling eller frafald af krav kan ske til virksomheder med en omfattet branche og med højst én ansat, som hhv. er:

• opkrævet gebyr for 2018,
• opkrævet gebyrer for tidligere gebyrår, der først er indbetalt efter den 7. december 2017 eller
• har et ubetalt krav uanset gebyrår.

Derudover vil virksomheder, der er opkrævet administrationsgebyr i 2018, men som ikke er omfattet af ovenstående identifikation, få mulighed for at ansøge om en konkret vurderet fritagelse. Virksomheder kan tillige søge om eftergivelse af ikke-forældede restancer.

Det foreslås, at virksomhederne får 3 måneder til at søge om fritagelse for betaling af gebyret for 2018 med frist den 1. august 2022 begrundet i ombudsmandens udtalelse om virksomheder, der kan have undladt at ansøge om fritagelse. På den måde får virksomheder, som ikke havde søgt om fritagelse mulighed herfor.

Forvaltningen vil ved information på kommunens hjemmeside samt på anden måde f.eks. via relevante branchenetværk oplyse om den fornyede mulighed for at søge om fritagelse for gebyret for 2018 samt betingelserne herfor.

Forvaltningen anbefaler, at Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet at:

• Forslag til metode for afgrænsning af virksomheder, der skal have tilbagebetalt administrationsgebyret eller frafaldt kravet godkendes.
• Der gives adgang for ikke-fritagne virksomheder til at ansøge om fritagelse for gebyr for 2018 med frist til 1. august 2022.
• at omkostningerne til tilbagebetaling af administrationsgebyr finansieres af det afsatte brugerfinansieret driftsbudget for affald.

Forvaltningen skønner, at forslaget vil medføre et samlet tilbagebetalingsbeløb på ca. 150.000-200.000 kr. ekskl. moms. fordelt som følgende:

• Tilbagebetaling af administrationsgebyret for 2018: Ca. 108.500 kr. ekskl. moms (ca. 170 virksomheder).
• Tilbagebetaling af administrationsgebyrer, der er indbetalt efter den 7. december 2017: Ca. 2.000 kr. ekskl. moms.
• Ikke betalte krav, der frafaldes: 19.300 kr. ekskl. moms (ca. 30 virksomheder).
• Tilbagebetaling fra virksomheder, som opnår fritagelse for gebyret for 2018 eller eftergivelse af ikke-forældede restancer efter fornyet ansøgning (ukendt på nuværende tidspunkt).

Der kan for hhv. virksomheder, som har betalt efter den 7. december 2017, og ubetalte krav være behov for at nedskrive pålagte rykkergebyrer, renter mv.

Driftsbudgettet for affald er brugerfinansieret, og bygger på ”hvile-i-sig-selv princippet”.

Forvaltningen forslår, at omkostningerne til tilbagebetaling af affaldsgebyrer finansieres af det afsatte driftsbudget for 2021 og 2022, idet restbudgettet fra 2021 forudsættes overført i forbindelse med overførselssagen.

Beslutning

Byrådet godkendte d. 19. november 2020, forlængelse af Affaldsplan 2014, indtil 31. december 2022. Årsagen var forsinkelsen af den nationale affaldshåndteringsplan. Denne er nu kommet, og der er med offentliggørelse af ny affaldsbekendtgørelse fra 1. januar 2022 fastsat en frist for indsendelse af nye kommunale affaldsplaner til Miljøstyrelsen til senest den 1. januar 2023.

Det foreslås, at udvalget i lighed med øvrige kommuner indstiller til Økonomiudvalget og byrådet at indsendelse af ny affaldsplan udskydes 6-8 måneder fra fristen d. 1. januar 2023 samt at Affaldsplan 2014 forlænges til 31. december 2023.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Byrådet godkendte d. 18. december 2014 en fælles affaldsplan for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Affaldsplan 2014 er blevet forlænget af byrådet af to omgange, første gang d. 31. januar 2019 og anden gang d. 19. november 2020. Det er med udgangspunkt i Affaldsplan 2014, at Allerød Kommune har indført ordningen for husstandsafhentning af sorteret papir, plast, metal, glas og pap.

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen krav, skal kommunerne udarbejde en plan for kommunal affaldshåndtering for en 6. årig periode, hvorefter den skal revideres. Forvaltningen har afventet den national affaldshåndteringsplan, der udstikker rammerne for de kommunale affaldsplaner.

Den nationale affaldshåndteringsplan blev offentliggjort i juli 2021 og er udvidet til at være en handlingsplan for cirkulær økonomi, der er langt mere omfattende og kompleks end tidligere nationale affaldshåndteringsplaner.

I handlingsplanen for cirkulær økonomi beskrives indsatser for forebyggelse og håndtering af affald ud fra den cirkulære værdikæde; fra design og forbrug til affaldshåndtering, hvorfra naturressourcerne føres tilbage i nye produkter og materialer. Handlingsplanen for cirkulær økonomi har fokus på; 1. Mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcerne, 2. Mere og bedre genanvendelse, 3. Bedre udnyttelse af biomasse, 4. Bæredygtigt byggeri og 5. Plastik i en cirkulær økonomi.

Da den kommunale affaldsplan udstikker mål og initiativer for kommunens affaldshåndtering de næste 6 år, bør der i tilblivelsen af den nye affaldsplan afsættes tid til at sikre sammenhæng med andre initiativer i kommunen, for eksempel DK2020 samt inddragelse af interessenter, herunder foreninger, borgere og politikere i hvad planen skal indeholde.

Det vurderes derfor som urealistisk, inden 1. januar 2023, at kunne indsende en færdig fælles affaldsplan - med involvering af interessenter, udarbejdelse af planforslag, politisk godkendelse i fire kommuner, obligatorisk offentlig høring på 8 uger og efterfølgende politisk vedtagelse i fire kommuner. En fristforlængelse på 6-8 måneder vurderes mere realistisk, selv om arbejdet igangsættes med det samme. Det forventes ikke, at det vil have konsekvenser for kommunerne at indsendelsen af affaldsplanen udskydes med nogle måneder.

Allerød Kommune er, ligesom alle øvrige kommuner i landet, pt. fuldt beskæftigede med at efterleve affaldsbekendtgørelsens krav om at sikre ordninger til husstandsindsamling af ti affaldsfraktioner. Allerød har valgt at prioritere udrulning af særligt madaffald, frem for at udarbejde en ny affaldsplan inden den nationale affaldshåndteringsplan var kendt. Udrulningen af den nye ordning indbefatter en række større logistiske opgaver med udskiftning af de gamle stativer og udlevering af nye beholdere, ligesom der må påregnes større indsatser i forbindelse med information til borgerne, dialog om de nye rammer for f.eks. placering af beholdere samt tømmetider. Det er således ressourcekrævende at implementere indsamling af madaffald områdevis i 2022 og sideløbende forberede en ordning for farligt affald og tekstil. Så på trods af at vedtagelse af ny affaldsplan foreslås udskudt, arbejdes der på fuldt tryk med nye affaldsordninger.

Norfors og de fire kommuner i affaldssamarbejdet har de sidste mange år, lavet fælles affaldsplan. Da de fire kommuner i dag også samarbejder om fælles affaldsordninger og (for de tre kommuner) fælles indsamling, foreslås at også den kommende affaldsplan udarbejdes i samarbejde med Norfors og de tre øvrige interessentkommuner Fredensborg, Hørsholm, og Rudersdal. Disse kommuner er ligeledes indstillet på, at fristen udskydes 6-8 måneder.

Forvaltningen anbefaler, at følgende indstilles godkendt i Økonomiudvalget og byrådet:

1. Kommunerne afviger fra Miljøstyrelsens frist den 1. januar 2023 for indsendelse af ny affaldsplan til Miljøstyrelsen.
2. Indsendelse af ny affaldsplan til Miljøstyrelsen udskydes 6-8 måneder fra fristen den 1. januar 2023
3. At Affaldsplan 2014 forlænges til 31. december 2023.
4. At affaldsplanen udarbejdes som en fælles affaldsplan i samarbejde med Norfors og Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner.
5. At der udarbejdes en fælles henvendelse til Miljøstyrelsen med baggrunden for afvigelsen.

Affaldsområdet er brugerfinansieret

Beslutning

På baggrund af kraftigt stigende energipriser anmodes Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet at der sker en regulering af AK Fjernvarmes takster pr. 1. august 2022, og herunder godkendes en strategi for afvikling af underskuddet ultimo 2021.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

AK Fjernvarme har siden 2014, ved 2 takstændringer i henholdsvis 2015 og 2017, sænket taksterne med ca. 30 % i faste priser, hvilket med inflationen gennem perioden svarer til ca. 40 % i realnedgang.

De seneste måneders kraftige stigninger i prisen for naturgas nødvendiggør imidlertid en væsentlig takststigning snarest muligt, idet AK Fjernvarmes varmeproduktion er 100 % baseret på naturgas.

50 % af brændselsomkostningerne er til og med april 2022 afdækket til fast pris, men til højere priser end forventet på tidspunktet for fastsættelsen af de gældende takster i oktober 2021. Markederne er i 2022 fortsat med at stige hurtigt og kraftigt, senest ved Ruslands invasion af Ukraine. Alene i år er råstofprisen for naturgas mere end fordoblet, og priserne forventes ikke at falde til tidligere niveauer. Priserne skønnes dog at ville stabilisere sig på et lavere niveau senere på året. På grund af udviklingen kan der p.t. ikke indgås fastprisaftaler i markedet. Der handles alene til spotpris, og de daglige udsving i priserne er meget kraftige.

Da området er takstreguleret, skal alle omkostninger afholdes af fjernvarmeforbrugerne. Da der samtidig er tale om væsentlige takstændringer, skal takststigningen varsles over for forbrugerne minimum 3 måneder før ikrafttræden. De ekstremt høje råstofpriser dækkes ikke med de gældende takster, hvorved underskuddet øges løbende frem til ikrafttræden af nye takster. P.t. skønnes underskuddet frem til tidligst mulige takstregulering pr. 1. august 2022 at udgøre minimum 5,3 mio. kr., heraf 1,3 mio. kr. i overført underskud fra 2021.

Underskud skal indregnes i de fremtidige takster over en nærmere fastsat periode efter aftale med Energistyrelsen. Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme har på baggrund af energiprisudviklingen opfordret til at udglatte prisstigninger over tid, idet en lang periode tilgodeser hensynet til forbrugernes øjeblikkelige varmeudgifter og hensynet til stabile varmeomkostninger over tid. Omvendt tilgodeser en kort periode hensynet til at forbruget følger den enkelte forbruger, samt hensynet til kommunens likviditet, idet AK Fjernvarmes formue/gæld indgår i kommunens samlede likviditet.

Nedenfor fremgår tre modeller (A, B og C) for takstregulering, idet underskud afvikles over henholdsvis 2, 4 eller 6 år, til udgangen af et fuldt regnskabsår (pr. 31. dec).:

Takstberegning:

Konsekvensberegning af forbrugerpriser (standardprisberegning jf. Energitilsynets prisstatistik):

Der gøres opmærksom på, at alle skøn er behæftet med meget stor usikkerhed. Ruslands invasion af Ukraine og usikkerhed om omfang, størrelse og varighed af sanktioner præger markedet, der agerer ud fra en risiko for et totalt stop for russisk gas til Europa.

Takststigningen forventes at medføre en del kundehenvendelser, evt. også klager, hvilket administrativt forventes håndteret af Norfors, der forestår kundeadministrationen for AK Fjernvarme.

Der gøres opmærksom på, at takstændringerne alene omfatter AK Fjernvarmes forsyning i Lillerød, og altså ikke omfatter Norfors fjernvarmeforsyning i Blovstrød samt i Farum Fjernvarmes forsyning i Farremosen.

Da AK Fjernvarme er 100 % naturgasbaseret forventes kunderne at være omfattet af den forventede statslige støtteordning (varmecheck). Derudover kan folkepensionister samt visse førtidspensionister søge varmetillæg via Borger.dk.

I henhold til Klimaplan 2020, pkt. 3.2 arbejdes der på omstilling af AK Fjernvarme til CO2-neutral varmeforsyning.

Forslag 1

Taksterne hæves efter model B, hvor underskud afvikles over 4 år

Forslag 2

Taksterne hæves efter en anden model.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller forslag 1, hvor underskud afvikles over 4 år, godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

 I henhold til varmeforsyningsloven er fjernvarmeområdet takstfinansieret, og skal som sådan drives efter ”hvile i sig selv-princippet”. Alle udgifter og indtægter tilfalder således i fuldt omfang varmeforbrugerne i fællesskab. Kommunale ejendomme udgør p.t. ca. 1/3 af kundeunderlaget.

Ultimo 2021 havde varmeforbrugerne en gæld til kommunen på 1,3 mio. kr. Stigende energipriser indebærer en skønnet merudgift i 2022 til køb af gas på 5,5 mio. kr., og det skønnes at underskuddet øges til 6,8 mio. kr. ultimo 2022, hvis der ikke sker en takstregulering. Dette indebærer et tilsvarende træk på kommunens likviditet, som skal tilbagebetales over en årrække.

Efter model A, B og C reduceres likviditetstrækket i 2022, som følger:

Forbrugere varsles individuelt om takstforhøjelsen og ikrafttrædelsestidspunktet.

Beslutning.

Byrådet vedtog den 16. december 2021 at udsende forslag til lokalplan 3-397 for en transport- og distributionsvirksomhed i høring. Forslaget har været i høring i 8 uger fra den 17. december 2021 til den 11. februar 2022.

Miljø-, Erhvervs-, og Byudvalget anmodes om at indstille lokalplanforslaget med enkelte ændringer godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

I forbindelse med den offentlige høring har Forvaltningen modtaget 7 høringssvar, som alle omhandler lokalplanen.

I høringsnotatet (bilag 1) er de indkomne bemærkninger resumeret og suppleret med Forvaltningens kommentarer samt ændringsforslag.

Høringssvarene vedrører følgende:

-          Bygningshøjde

-          Trafikale forhold

-          Belysning

-          Støj

-          Tinglyste servitutter

-          Vandforsyning til en brand- og redningsindsats

-          Farver på bygningers facade

To af høringssvarene har givet anledning til en mindre justering af lokalplanens kortbilag samt en tilføjelse i redegørelsen. Det drejer sig om høringssvar fra Novafos og energiforsyningsselskabet Evida, som i deres høringssvar gør opmærksom på servitutsikrede ledningsanlæg samt dertilhørende arealreservationer.

Høringssvarene har medført følgende justeringer af lokalplanen:

-          Ledningsanlæggene er indtegnet på planens kortbilag 1 over eksisterende forhold

-          Regnvandsbassinet er i kortbilag 2 og 3 rykket mod syd, så dette ikke berører arealreservationerne

-          Byggefeltet i syd er rykket mod nord i kortbilag 2 over fremtidige forhold samt illustrationsplanen på kortbilag 3, således at der er god margin fra byggefeltet til arealreservationerne

-          Planens redegørelse er suppleret med en beskrivelse af de tinglyste ledninger samt reference til kortbilag 1

Der ændres ikke i lokalplanens bestemmelser. 

På baggrund af justeringernes omfang har Forvaltningen vurderet, at det ikke er nødvendigt at sende forslaget i fornyet høring. Justeringer har ikke betydning for det konkrete projekt, som planen har til formål at muliggøre.

Lokalplanforslaget samt kortbilag og miljøscreeningsafgørelse findes på linket her (benyt venligst anden browser end Internet Explorer).

Høringsnotat er vedhæftet som bilag 1.

Forslag 1

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-397 med de nævnte justeringer vedtages til offentliggørelse.

Forslag 2

Udvalget indstiller ikke til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-397 vedtages til offentliggørelse på det foreliggende grundlag.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

Lokalforslaget har været i høring i 8 uger fra den 17. december 2021 til den 11. februar 2022.

Forud for igangsættelsen af lokalplanarbejdet blev borgere og virksomheder fra nærområdet inviteret ved et indledende borgermøde den 7. april 2021.

Beslutning

Byrådsmedlem Erik Lund har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

”Gravenstensvej 5-11

På et møde i Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget d. 10. august 2021 besluttede udvalget, at ”Med baggrund i de uforholdsmæssigt store udgifter for grundejerne til at anlægge vejen, vurderes det ikke at være nødvendigt at anlægge vejen som udlagt. Som konsekvens heraf sløjfes vejudlægget langs stikvejen 5 – 11 (ikke langs stamvejen Gravenstensvej).

Grundejerne vil fremtidig skulle betale grundskyld af det ibrugtagne areal.”

Til trods for fagudvalgets klare beslutning om, vejudlægget langs stikvejen 5 – 11 sløjfes, har forvaltningen i deres afgørelse af 17. november 2021 (vedlagt) udeladt beslutningen om at vejudlægget sløjfes, og i stedet indføjet en bemærkning om, at ”Allerød Kommune vil løbende vurdere, om vejen kan holdes i god og forsvarlig stand med blandt andet de nævnte tiltag, eller om der viser sig alligevel at være behov for at udvide vejen inden for det eksisterende vejudlæg.”

Da forvaltningens afgørelse af 17. november 2021 er i klar modstrid med fagudvalgets beslutning, pålægges det forvaltningen, at træffe en afgørelse, der følger fagudvalgets beslutning om at vejudlægget langs stikvejen 5 – 11 (ikke langs stamvejen Gravenstensvej) sløjfes.”

Beslutning

Theodore Gbouable har anmodet om at få nedenstående sga på byrådets dagsorden.

”PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG FRITIDSORGANISATIONER

Nye partnerskaber og samarbejdsaftaler som brobygning mellem kommune og foreninger for at bedre livskvaliteten for vore borgere. Et godt foreningsliv er med til at styrke den kommunale velfærd.

Kommunens vision er at alle skal kunne udfolde det gode liv – hele livet.  Derfor er det vigtigt at kommunen tilbyder de bedste rammer for, at det kan ske. 

Et samarbejde mellem kommune og foreningsliv kan styrke livskvaliteten for både børn, unge og voksne, hvor den fysiske, mentale og sociale sundhed styrkes. Med styrket livskvalitet følger mindre belastninger på velfærdsydelser. 

-Vi ønsker konkret belyst hvordan kommunen kan være med til at understøtte brobygningen mellem de obligatoriske sundhedstilbud med genoptræning, rehabilitering og sociale ydelser over til de almene fritidsforeninger i civilsamfundet hvad enten det er til idrætsforeninger, sygdomsbekæmpende, sociale eller andre interesseorganisationer. hvor den enkelte borger efter kommunens tilbud er tilendebragt - fortsat kan træne og vedligeholde sit genvundne funktionsniveau og videreudvikle et positivt netværk og få større livsindhold. Kunne vi arbejde for, at tilbuddene kan stilles til rådighed i en prøveperiode, hvor man ikke nødvendigvis behøver være betalende medlem?”

-Hvordan kan vi sikre at overgangen kvalificeres så godt som muligt.”

Beslutning

Clara Rao og Thomas Frisch har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

” Allerød Kommunes Møbelbørs

Allerød Kommune har en ambition om at være en grøn kommune, med ønske om at reducere CO2- aftrykket. Som en del af den strategi bør Allerød Kommune ændre praksis for udskiftning af inventar på Kommunens arbejdspladser; og etablere en Møbelbørs til genbrugsmøbler, der ellers ville blive smidt ud.

Dette med henblik på at øge genbrug af inventar, på tværs af Kommunale institutioner, og derved højne den cirkulære økonomi.

Alle afdelinger i Kommunen skal bidrage til møbelbørsen, ved at indsamle inventar, som de ikke længere anvender, samt ved at henvende sig til møbelbørsen, når de mangler møbler, før de køber nye hos eksterne leverandører. På denne måde sættes der fokus på systematisk og øget genbrug af Kommunens møbler, med både klimamæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentialer.

Sideløbende bør Allerød Kommune få indført en bæredygtig indkøbsstrategi, så leverandører af nye møbler også forpligtes til at tænke bæredygtigt og cirkulært.

Randers Kommune har implementeret et lignende projekt og den seneste opgørelse viser, at Kommunen sparede over en mio. kr. ved at genbruge inventar fra kommunale afdelinger.

Derfor forslår vi, at der ses på mulighederne for at etablere en fælles møbelbørs, hvor genbrugsinventar kan opbevares og sælges.

Hvor kunne en central placeres og kunne et samarbejde med Gladgården være en af

Mulighederne/løsningen?

Hvordan kan den administreres? - bør der oprettes en dataportal som i andre Kommuner, eller er der mulighed for at kunne finansiere og sikre administration ved evt. flexjobbere?

Og sidst men ikke mindst, skal det også være muligt for private, at donere eksempelvis Trip/Trap stole til møbelbørsen? ”

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog den 7. april 2022 en sag om modtagelse og integration af flygtninge. I sagen har Børne- og Skoleudvalget på baggrund af oplæg fra Forvaltningen, fået til opgave at etablere kapacitet til 15 børn i dagtilbud og 30 børn i skolerne. Børne- og Skoleudvalget har endvidere fået til opgave at lægge en plan for, men ikke igangsætte, hvordan kapacitet kan øges til 30 dagtilbudspladser og 50 skolebørn.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til etablering af kapacitet til flygtninge i dagtilbud og skole. Udvalget anmodes om at træffe beslutning på baggrund af dette løsningsforslag.

I denne sag søges om bevilling til 12 dagtilbudspladser og 24 skolepladser til flygtninge fra Ukraine

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Baggrund, forudsætninger og sammenfatning

Økonomiudvalget har anmodet Børne- og Skoleudvalget på baggrund af oplæg fra Forvaltningen om at etablere plads til 15 børn i dagtilbud og 30 børn i skolerne. Forudsætningen for disse tal var en forventning om modtagelse af 90 flygtninge i Allerød Kommune. På landsplan har det hidtil været skønnet, at ca. halvdelen af de ukrainske flygtninge er under 18 (16) å. Det samme mønster kunne forventes at gælde de ukrainske flygtninge, som Allerød modtager, hvormed der ville være 45 børn under 18 (16 år). Tallene har imidlertid ændret sig på landsplan, således at det pr. den 20. april kan iagttages, at ca. 40 % af de ukrainske flygtninge er børn.

Derfor forventes der nu, at 36 ud af de første 90 flygtninge (svarende til 40 %), vil være børn. På den baggrund indeholder denne sag forslag til etablering af 12 pladser i dagtilbud samt 24 pladser i skole – samlet 36 børn.

Samme forventning anvendes endvidere i forhold til beregning af behovet, hvis Allerød Kommune modtager 160 ukrainske flygtninge. Her er det forventede antal børn er nedjusteret fra 30 dagtilbudspladser og 50 skolebørn til 21 dagtilbudspladser og 43 skolebørn, som er 40 % af det samlede antal på 160.

I det vedlagte bilag, beskrives de tilbud på skole- og dagtilbudsområdet, som de ukrainske flygtninge lovgivningsmæssigt er berettiget til.

Sammenfatning

*Gennemsnittet er beregnet over en 3 årig periode (halvdelen af 2022, 2023, 2024 og halvdelen af 2025

Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning den 7. april, antages de 50% af driftsudgiften at blive kompenseret af staten i økonomiaftalen for 2023. Dette er indregnet i ovenstående tabel.

Etablering af 12 dagtilbudspladser til ukrainske flygtningebørn

Generelt på dagtilbudsområdet er kapaciteten fuldt udnyttet og dermed presset, i alle lokalområder bortset fra Blovstrød. Efter 1. maj, hvor de kommende skolestartere begynder i MiniSFO, vil der være pladser i stort set alle lokalområder, og der vil kunne henvises børn til en institutionsplads nær deres anviste bolig, hvis dette vurderes at være mest hensigtsmæssigt samlet set.

På dagtilbudsområdet har Blovstrød Børnehus, afd. Bøgelunden allerede i flere år været udpeget som det dagtilbud, der sikrer et gratis, obligatorisk sprogstimuleringstilbud efter Dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

Som det første tages dette dagtilbud nu i brug, idet 0-6 årige børn af ukrainske flygtninge fordeles i mindre grupper i børnehusets fire afdelinger, så børnenes behov for ukrainske kammerater tilgodeses, samtidigt med at der skabes det bedst muligt udgangspunkt for børnenes tilegnelse af det danske sprog. Det vurderes at flere de ukrainske børn vil være lovmæssigt berettiget til dette tilbud indtil de er berettiget til en ordinær plads efter pasningsgarantien.

Det anslås, at afd. Bøgelunden vil kunne rumme de første 12-15 flygtningebørn i alderen 0-6 år.

Henvises flygtningebørnene til en bolignær institution, så vil den ekstra kapacitet i Blovstrød blive anvendt generelt ind i den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet.

Da dagtilbudspladserne i afd. Bøgelunden er vakante pladser, skal der udelukkende ansættes personale svarende til det antal flygtningebørn, som indskrives.

Der søges bevilling til en samlet driftsudgift på 1,1 mio. kr. årligt til personale til 5 vuggestuebørn og 7 børnehavebørn.

I 2022 vil der være halvårsvirkning, dvs. en driftsudgift på 0,55 mio. kr. 

Plan for etablering af yderligere dagtilbudspladser, der kan aktiveres til indskrivning af 0-6 årige

Ved modtagelsen af i alt 160 ukrainske flygtninge, vil der skulle oprettes dagtilbudspladser til i alt 21 børn, dvs. 9 pladser mere end ovenstående scenarie.

Da der i øjeblikket ikke er dagplejere nok i Blovstrød til, at de kan samles i legestuelokalet i afd. Pilelunden, vil dette lokale kunne anvendes til en børnegruppe på enten 12 0-3 årige eller 20 børnehavebørn. Lokalet er indrettet til brug for 0-3 årige børn og kan umiddelbart tages i anvendelse. Alternativt vil der kunne etableres et legestuetilbud målrettet mindre børn og deres mødre, hvis det er det, der bliver behov for.

Der kan i disse rammer etableres de ekstra 9 pladser, så der samlet kan etableres 21 dagtilbudspladser.

Den samlede driftsudgift til personale til de ekstra 9 pladser vil, hvis det er vuggestuepladser, være 1,2 mio. kr. pr. år og hvis det er børnehavepladser 0,6 mio. kr. pr. år.

Hvis børnene fordeler sig nogenlunde ligeligt med 4 vuggestuebørn og 5 børnehavebørn vil den årlige udgift være på ca. 0,9 mio. kr.

I 2022 skønnes udgiften ved yderligere 70 flygtninge til samlet 160 flygtninge og yderligere 9 børn i daginstitution til samlet 21 børn at stige med 0,45 mio. kr. til 1 mio. kr.

Etablering af 24 skolepladser til ukrainske flygtningebørn

I Allerød organiseres undervisningen i dansk som andetsprog på to måder:

1. Inden for den almene undervisning, hvis der er tale om ressourcestærke børn og familier, hvor en screening peger på, at børnene hurtigt kan integreres i en almenklasse og modtage undervisning i dansk som andetsprog, som en del af den daglige undervisning med supplerende undervisning. I dette tilfælde søges indskrivning på den skole, der ligger tættest på deres anviste bolig, hvis dette er muligt. Børnene indsluses gradvist i almenklassen over den periode, som vurderes hensigtsmæssigt.
2. Uden for den almene undervisning, dvs. i en modtageklasse, hvis der er tale om børn der har et væsentligt behov for støtte i dansk sprogtilegnelse samt evt. andre forhold, der betinger at de er i en mere sårbar position. Her indsluses børnene i en modtageklasse på Lillevang Skole, samtidigt med at de tilknyttes den almenklasse, de skal indsluses i, når der er klar.

Udgifter til etablering af pladser til 24 skolebørn:

Der er pt. 1 modtageklasse i indskolingen på Lillevang Skole, Afdeling Skovvang med plads til op til 15 elever. Lige nu er der indskrevet 7 børn, så der er plads til 8 flygtningebørn. I modtageklasser må der jf. nuværende lovgivning være maks. 15 børn og de må maks. spænde over 5 alderstrin.

For at kunne tage imod op til ca. 24 flygtningebørn fra Ukraine, foreslås udvidet med 1 modtageklasse mere. Herved skaffes der plads til ca. 15 skolebørn mere, der i en periode kan være i modtageklassen inden de indsluses i deres almenklasse. Der vil være en vis fleksibilitet, så der godt kan indskrives 16 børn i en modtageklasse. Dermed er der plads til de 24 ukrainske flygtningebørn i skolealderen, når der etableres en modtageklasse mere. Hver modtageklasse koster ca. 800.000 kr. pr. år.

Børnene i modtageklasserne indsluses dernæst, så hurtigt de kan til den almenskole, de bor tættest på (hvis muligt) – hvorved der skal gives ressourcer til indslusningen. Ud fra tanken om at de får skolegang tættest på hvor de bor, er det meget svært at sige, hvor mange elever, der vil komme til hver skole. Opgaven med indslusning af flygtninge håndteres via skolens ressourcecenter/udviklingscenter.

Indskrivning på almenområdet udløser en bevilling pr. barn til skolen, som varierer i størrelse ift. om barnet går i SFO eller ikke. Elevbevilling til 0. – 3. klasse er 57.836 kr. og Elevbevillingen pr. barn i 4. – 9. klasse er 42.088 kr.

Ud over denne udgift, kommer som nævnt forpligtelsen til at undervise elever med behov for støtte af sprogtilegnelsen i dansk, og som ikke går i modtageklasser i dansk som andetsprog (DSA), så der skal sikres midler til denne undervisning. Den nuværende bevilling til dette er 21.600 kr. pr. barn pr. år. Skolerne tildeles midler efter antallet af børn, der har krav på DSA undervisning.

Ved 24 skolebørn, vil udgiften således være ca. 1,7 mio. kr., når de er indsluset til almenområdet, hvis det antages, at halvdelen af børnene går i SFO.

Den samlede udgift til etablering af skolepladser vil således være op til 2,4 mio. kr. – dog vil den ekstra modtageklasse kunne nedlægges, hvis og når alle børn er udsluset igen, således at den varige udgift bliver på 1,7 mio. kr. årligt.

Bevillingen til den ekstra modtageklasse søges for 1 skoleår, idet det forudsættes, at alle 24 børn er indsluset til almenområdet pr. 1. august 2023.

I 2022 skønnes udgiften til skoleområdet for 90 flygtninge, hvoraf 24 er skoleelever at udgøre 0,76 mio kr.

Plan for etablering af yderligere skolepladser, hvis behovet overstiger de 24 skolebørn

Hvis der skal skabes yderligere skolepladser til i alt 43 skolebørn (ved modtagelsen af i alt 160 ukrainske flygtninge, hvoraf 40 % antages at være børn under 16 år) – dvs. 19 pladser mere end de 24 der etableres ovenfor, skal der etableres 1 ekstra modtageklasse til 800.000 kr. – eller alternativt skal nogle af børnene sluses direkte ind på almenskolerne.

Hvis der etableres den 3. modtageklasse er udgiften 800.000 kr. og samlet set 1,6 mio. kr. for begge ekstra modtageklasser.

Hvis de yderligere19 børn indsluses direkte i en almenklasse, vil udgiften være til elevbevilling til skolerne samt udgifter til dansk som andetsprog. Udgiften vil være på ca. 1,4 mio. kr., hvis det antages, at halvdelen går i SFO.

I 2022 skønnes udgiften for skoleområdet ved yderligere 70 flygtninge til samlet 160 flygninge og ved yderligere 19 børn i skole til samlet 43 børn at stige med 0,68 mio. kr. til 1,44 mio. kr.

Yderligere omkostninger, der ikke kan vurderes pt.:

Det anbefales, at hvis der indsluses mere end 15-20 børn pr. skole, at der afsættes ekstra bevillinger til personaleressourcer til håndtering af opgaven på almenskolerne svarende til 0,5 årsværk pr. matrikel.

I ovenstående beregninger er der ikke indregnet forøgede udgifter til støtte og specialundervisning, hvilket må forventes at nogle af flygtningebørnene vil have behov for.

Derudover kan der komme udgifter til befordring af eleverne til skole. Der kan være afstande, som berettiger til skolebuskørsel både for små og store elever.

Rekrutteringen af de øgede personaleressourcer

Der vil skulle ansættes ekstra personale til disse opgaver og rekrutteringssituationen er vanskelig. Personale forsøges derfor at skaffes ved nedenstående tiltag:

• Der er rettet henvendelse til alle kendte pensionerede ledere og kendte pensionerede medarbejdere for at aftale, om der er opgaver eller funktioner, som de vil kunne indgå i.
• Der er rettet henvendelse til Frivillige fra Integration i Allerød, Foreningen har et lokale på Sportsvej 4, som vil blive etableret med støtte og hjælp til kontakt det offentlige system. Derudover varetager foreningen lektiehjælp til fremmedsprogede skolebørn i privat regi.
• Foreningen kan ikke umiddelbart påtage sig opgaver ifb. dagtilbud. Der bliver rettet henvendelse til KP for at indgå i et samarbejde om at kunne tilbyde lærer et lærings- eller praktikforløb i kommunens daginstitutionen.
• Igennem Jobberiet arbejdes der på at etablere samarbejde med ukrainsk-talende frivillige, som kan støtte børnenes integration i dagtilbuddet. Ligeledes forventes det, at børnenes forældre kan inviteres til at indgå i børnenes indkøring i en periode.

Det er aftalt med de faglige organisationer, at der udsendes et fælles brev til alle medarbejdere, når setup er politisk godkendt, som beskriver, hvordan vi tager imod de ukrainske familier på skole og dagtilbudsområdet og at alle der har overskud til det meget gerne frivilligt må gå op i tid i den kommende periode.

Forvaltningen foreslår at Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at:

• Der søges om tillægsbevilling til etablering af 12 dagtilbudspladser og 24 skoleplader, hvilket giver driftsudgifter på 1,4 mio. kr. i 2022, 3,4 mio. kr. i 2023, 2,9 mio. kr. i 2024 og 1,5 mio. kr. i 2025. Udgiften finansieres af kassebeholdningen.
• Der søges om indtægtsbevilling til statstilskud på 0,7 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. i 2025. Indtægten tilgår kassebeholdningen.
• Plan for etablering af eventuelle yderligere pladser godkendes, idet iværksættelse af planen forudsætter fornyet beslutning i byrådet på et senere tidspunkt, når der måtte blive behov for det.
• De ekstra udgifter, der på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres, såsom ekstra ressourcer til skoler, der modtager flere end 15-20 flygtningebørn, støtte og specialundervisning samt befordring medtages i forventet regnskab og i det endelige regnskab.

90 flygtninge fra Ukraine

I denne sag søges bevilling til 36 børn, fordelt med 12 børn i 0-6 års alderen, og 24 børn i 6-16 års alderen. Det forudsættes, at børnene skal modtage tilbud fra kommunen i 3 år, og den skønnede merudgiften kan opgøres på følgende måde:

*Udgiften til indskrivning til almen skole er beregnet for halvdelen af eleverne i 2022, da det skønnes at de fleste vil starte i modtageklasse før udslusning.

Der er usikkerhed om antallet af børn, Allerød Kommune modtager, aldersfordelingen samt hvor længe børnene bliver i kommunen. Udgiftens størrelse kan dermed blive både større og mindre. Samtidig er der usikkerhed om kompensationen fra staten.

Der er ikke regnet med forældreindtægter, idet det på nuværende tidspunkt er usikkert, om og i hvilket omfang der vil komme forældreindtægter eller om en del af de ukrainske flygtningebørn vil få økonomisk friplads.

Kapaciteten til de 12 dagtilbudspladser og 24 skolepladser kan etableres uden anlægsudgifter.

160 flygtninge fra Ukraine

Hvis Allerød Kommune modtager 160 flygtninge fra Ukraine, vil der skulle etableres yderligere 9 dagtilbudspladser og 19 skolepladser, vil Forvaltningen søge en ny bevilling. Disse pladser kan også etableres uden anlægsudgifter. Den årlige nettomerudgift ved modtagelse af yderligere 70 flygtninge udgør ca. 2,6 mio. kr. uden statstilskud og 1,3 mio. kr. med forventet statstilskud.