Referat

Orientering

Kenneth Andersen har fremsendt følgende spørgsmål til byrådet:

” Hvorfor har vi ikke adgang til Boblberg her i Kommunen?

Her er så mange ensomme og folk der har det svært, det vil helt sikker være meget værd for mange mennesker?”

Beslutning

Som følge af nyt byråd pr. 1. januar 2022 har BDO statsautoriserede revisionsselskab fremsendt tiltrædelsesberetning, som blandt andet definerer afgrænsningen af byrådets og revisors opgaver og ansvar.

Repræsentant fra BDO Statsautoriserede revisionsselskab deltager i forbindelse med behandling af punktet i Økonomiudvalget

Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Pr. 1. januar 2022 er valgt nyt byråd i Allerød Kommune, og i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik har revisionen i beretning nr. 19 redegjort for deres opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af byrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretningen er vedlagt som bilag, og beskriver overordnet fordelingen af opgaver og ansvar samt revisionens tilrettelæggelse og rapportering.

Forvaltningen foreslår, at tiltrædelsesberetningen godkendes.

Beslutning.

Økonomiudvalget skal indstille revisionsberetningen vedrørende regnskab 2021 godkendt i byrådet. I henhold til styrelseslovens §45, stk. 2, 2. pkt. skal byrådet træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne revisionsbemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.

Repræsentant fra BDO Statsautoriserede revisionsselskab deltager i forbindelse med behandling af punktet i Økonomiudvalget.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Allerød Kommunes regnskab for 2021 blev fremlagt for byrådet den 28. april 2022, og oversendt til revision. Revisionens beretning skal ifølge styrelsesloven afgives senest den 15. juni, hvorefter Økonomiudvalget og byrådet endeligt skal godkende regnskabet inden udgangen af august måned.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har den 15. juni 2022 afsluttet revisionen af Allerød Kommunes regnskab for året 2021. I henhold til Lov om kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Allerød Kommune afgives revisionsberetning om den udførte revision af årsregnskabet, revisionsberetning nr. 20 er vedlagt som bilag.

Bemærkninger

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger til årsregnskabet for 2021.

Revisionen har foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger vedrørende fejl i kontrolaktiviteterne i sygedagpengesystemet (KSD) fra KMD. Revisionen konstaterer, at KMD har gennemført de nødvendige ændringer til KSD, men at der kan være en mindre risiko for fejl i de første 3 måneder i 2021, og herefter er forholdet afklaret. Revisionen har som følge heraf valgt at lukke revisionsbemærkningen.

Temarevision 2021

Dette års temarevision omhandler kommunens forvaltning samt hjemtagelse af statsrefusion efter servicelovens § 177, stk. 2, for udgifter afholdt til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42,   jf. Social- og Ældreministeriets skrivelse af 21. juni 2021 samt vejledning af 23. august 2021

Revisionen konkluderer:

• at kommunens forvaltning af servicelovens § 42 er korrekt, og at der træffes korrekte afgørelser for de berørte borgere, samt at betingelserne for at hjemtage refusion efter servicelovens § 177, stk. 2, er opfyldt.
• at der ikke fuldt ud er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange mv. for området tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, samt at der administreres i overensstemmelse med disse, idet der er konstateret mange fejl vedrørende manglende stillingtagen til eventuelle besparelser og fejl vedrørende ferietillæg, samt der er konstateret generel fejl vedrørende satsregulering af TA, hvor der satsreguleres med sammen procentsats, uanset om TA er bevilget før eller efter 01.01.2011.
• Der er i Allerød Kommune tilrettelagt et ledelsestilsyn med kvalitetskontrol i enkeltsager. Der er fokus på fagligheden i sagerne - men ikke på beregning og udbetaling, hvilket medfører en mindre risiko for fejlberegninger. Der er iværksat genopretning af de 107 sager, som kommunen har p.t., hvoraf 33 sager er gennemgået. Har medført, at der i den endelige restafregning for 2021 er foretaget berigtigelser af et ikke væsentligt beløb vedrørende 3 sager samt krævet tilbagebetaling i 8 sager.
• Det er således vores vurdering, at kommunen er i gang med en total gennemgang af Tabt arbejdsfortjeneste, som vil medføre berigtigelser af ikke væsentligt beløb i 2022.

Konklusionerne af temarevisionen tages til efterretning, og arbejdsgangene er ændret, jf. revisionens anbefalinger.

Revisionens anbefalinger

Revisionsberetningen indeholder derudover en række anbefalinger af mindre væsentlig karakter for årsregnskabet, som Forvaltningen foreslår tages til efterretning. Anbefalingerne er i vid udstrækning allerede implementeret administrativt.

Forvaltningen anbefaler:

- At revisionsberetning vedr. regnskab 2021 tages til efterretning

- At regnskab 2021 godkendes endeligt.

Beslutning.

Økonomiudvalget og byrådet skal tage stilling til det forventede regnskab pr. 30. juni 2022. I forbindelse med dette forventede regnskab ansøges der om tillægsbevillinger i 2022 på 15,1 mio. kr. i netto merudgifter finansieret af kassebeholdningen. I 2023 søges om en merudgift på 1,4 mio. kr., og i 2024 søges om en mindreudgift på 2,7 mio. kr. og budgettet justeres tilsvarende.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Kommunens økonomi er præget af ekstraordinært store usikkerheder, hvor der siden budgetvedtagelsen i oktober er sket væsentligt ændrede budgetforudsætninger for 2022. I juni måned 2022 er der indgået økonomiaftale for 2023 mellem Regeringen og KL, og dermed kendes udfaldet af midtvejsreguleringen for 2022, som tidligere har været en af budgettets væsentligste risikofaktorer. Det kan nu konkluderes, at økonomiaftalen mellem Regeringen og KL indebærer en markant forværring af kommunens økonomi. I tabellen nedenfor er det forventede regnskab ultimo juni 2022 sammenfattet.

Tabel 1. Kort hovedoversigt 2022

Note: ”Oprindeligt budget” svarer til det vedtaget budget fra oktober 2021 og indeholder budgetreserveren men ikke overførsler. I ”Korrigeret budget” regnes de beslutninger med som byrådet har truffet i mellemtiden, fx overførsler fra 2021 til 2022.

Overskuddet på drift forventes at udgøre 10,9 mio. kr., og er dermed 39,1 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Kommunens driftsudgifter er steget med 23,4 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende energipriser, udgiftspres på det specialiserede sociale område samt tidsforskudte driftsudgifter fra 2021. Modsat ses et fald i udgifterne på beskæftigelsesområdet trods stigende udgifter til integration af flygtninge fra Ukraine. Overskuddet på driften er væsentlig lavere end det korrigerede budget, hvilket skyldes midtvejsreguleringen.

Skatter, tilskud og udligning forventes i 2022 at udgøre en nettoindtægt på 1.582,5 mio. kr., hvilket er 16,3 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret, og 13,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. I det forventede regnskab indgår udgift til midtvejsregulering af tilskud fra staten som følge af et lavere udgiftsniveau på beskæftigelsesområdet i landets kommuner samt indtægt vedr. kompensation for flygtninge fra Ukraine, stigende energipriser samt Covid-19 relaterede serviceudgifter for 2022.

Driftsudgifterne forventes i 2022 at udgøre 1.569,9 mio. kr., mens det korrigerede budget udgør 1.581,5 mio. kr. Altså et umiddelbart mindreforbrug på 11,5 mio. kr. Der er dog især to ting der skal medtages i vurderingen, når regnskabet sammenlignes med det korrigerede budget, som indeholder overførte midler fra 2021:

• Budgettet indeholder en generel reserve på 12,3 mio. kr. under serviceudgifter, som ved budgetvedtagelsen ikke var forudsat anvendt.
• Af budgettet forventes et overskud på ca. 15 mio. kr. overført til 2023 som følge af tidsforskydninger mellem årene.

Korrigeret for ovenstående to forhold, viser det forventede regnskab et merforbrug på driften på ca. 15,7 mio. kr., når der ses på tallene helt overordnet.

Tabel 2. Driftsudgifter i mio. kr.

Merforbruget kan primært tilskrives merudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde som følge af nettotilgang til området samt stigende energiudgifter. Ved forventet regnskab pr. 31. marts udgjorde det forventede merforbrug 14,9 mio. kr. efter samme udregning.

Anlægsniveauet i 2022 er højere end oprindeligt budgetteret som følge af igangværende anlæg, der er overført fra 2021, men lavere end korrigeret budget som følge af forskydninger af anlæg til 2023. Sammen med sædvanlige tidsforskydninger mellem årene indebærer dette forventede regnskab en reduktion af likvide aktiver i 2022 på 50,9 mio. kr.

Renter, afdrag mv. udgør 35,8 mio. kr., hvilket er et fald på 4,8 mio. kr.

Ændring i likvide aktiver udgør 50,9 mio. kr., hvilket er 25 mio. kr. mere i forbrug af likviditet end i det forventede regnskab pr. 31. marts 2022. Heraf udgør de direkte og indirekte effekter af den Økonomiaftale der blev indgået mellem Regeringen og KL den 8. juni 2022 i alt 20 mio. kr.

Kommunens serviceudgifter udgør størstedelen af driftsudgifterne, og serviceudgifterne i dette forventede regnskab udgør 1.269,9 mio. kr. Dermed er det oprindelige budget overskredet med 23,4 mio. kr. Servicerammen for 2022 forventes opjusteret som følge af ændret pris- og lønskøn, ny lovgivning og andre reguleringer. Det er endnu for tidligt at vurdere, om kommunerne samlet set vil overholde servicerammen i 2022.

I vedlagte notat gennemgås det forventede regnskab pr. 30. juni 2022 med udgangspunkt i den autoriserede hovedoversigt, som fremgår af afsnit 2.

Ansøgninger om tillægsbevillinger:

• Skatter: Mindreindtægt på 5,1 mio. kr. fra grundskyld og dækningsafgifter. Heraf skyldes 2,2 mio. kr. langsommere gennemførsel af nye vurderinger, som forskydes til 2024 og 3,1 mio. kr. skyldes særlige vurderingsændringer af ejendomme.
• Tilskud og udligning: Udgift til midtvejsregulering på 8,4 mio. kr. i udgift i 2022 og 1,4 mio. kr. i 2023.
• Driftsudgifter: Reduktion af Natur og Miljøs driftsbudget i 2024 på 0,53 mio. kr. til finansiering af merudgiften til Synergiprojektet (anlæg) i 2022.
• Renter: 1,0 mio. kr. i netto merudgifter primært som følge af udgifter til renter i forbindelse med tilbagebetalinger af grundskyld og dækningsafgifter som følge af vurderingsændringer.
• Anlæg: Merudgift på 0,53 mio. kr. i merudgift til Synergiprojektet, som finansieres af driftsbudgettet i 2024, jf. ovenfor.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til byrådet:

• At det forventede regnskab pr. 30. juni 2022 godkendes
• At der gives tillægsbevillinger i 2022 til skatter, udligning, drift, renter, anlæg og finansielle konti på 15,1 mio. kr. i netto merudgifter, som finansieres af kassebeholdningen.  I 2023 søges om en merudgift på 1,4 mio. kr., og i 2024 søges om en mindreudgift på 2,7 mio. kr. og budgettet justeres tilsvarende.
• At der optages lån i henhold til budgettet i lånerammeopgørelsen i bilag 4 i vedlagte notat.

I tilknytning til det forventede regnskab søges der en anlægsbevilling til indretning af flygtningeboliger i Græsmarken på 250.000 kr. og den gamle SFO på Lillerød Skole på 30.000 kr. Borgmesteren har i juli 2022 truffet en beslutning jf. Styrelseslovens §31 om indretningen, som følge af et akut behov for boliger. Der søges om følgende:

• Der afsættes et rådighedsbeløb på 280.000 kr., finansieret af driftsbevillingen afsat til flygtninges indkvartering på Lynge og Blovstrød Kro.
• Der gives en anlægsbevilling på 280.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
• Anlægsudgiften lånefinansieres, hvilket indarbejdes i det næste forventede regnskab.

I forbindelse med dette forventede regnskab ansøges der om tillægsbevillinger i 2022 på 15,1 mio. kr. i netto merudgifter. I 2023 søges om en merudgift på 1,4 mio. kr., og i 2024 søges om en mindreudgift på 2,7 mio. kr. jf. følgende tabel:

Dertil kommer anlægsbevilling på 280.000 kr. til indretning af Græsmarken og SFO Lillerød Skole til flygtningeboliger, jf. ovenfor, som finansieres af tidligere afgiven driftsbevilling og dermed er anlægsudgiften udgiftsneutral for likviditeten.

Orientering

Økonomiudvalget og byrådet orienteres om det administrative budgetgrundlag for 2023-30, hvor økonomiaftalen 2022 mellem Regering og KL og øvrige administrative budgetændringer er indarbejdet i budgettet.

Baggrund

Budgetprocessen for 2023-30 følger den budgetstrategi, som byrådet besluttede den 27. januar 2022. Administrativt budgetgrundlag udgør en opdateret status på kommunens økonomi for hele perioden 2023-30, og er derfor væsentligt som fundament for den videre budgetproces, frem mod byrådets 2. behandling den 11. oktober 2022. Bilagene i sagen indeholder en nærmere redegørelse for de enkelte delelementer i budgetgrundlaget.

Sammenfatning af det administrative budgetgrundlag

Kommunens udgifter stiger hvert år, og vil også gøre det i budget 2023-30. Udgiftsstigningerne svarer i store træk til det der allerede er set i budgetopfølgningerne i løbet af året. Det nye er, at den statslige kompensation for udgiftsstigningerne samt effekterne af skatter, tilskud og udligning nu kendes, da det følger af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL blev indgået den 8. juni, og kommunen modtog de konkrete tal for Allerød Kommune i juli 2022. Det er på baggrund af disse nye tal, at dette administrative grundlag for budget 2023-30 nu kan beregnes.

Kommunens udgifter og indtægter skal samlet set være i balance. For at det også vil være tilfældet i budget 2023-30, skal udgiftsstigningerne enten dæmpes, eller kommunens indtægter skal øges. Der er med andre ord opstået et øget finansieringsbehov i budgettet, som byrådet vil skulle beslutte håndteringen af i efterårets budgetforhandlinger, frem mod 2. behandlingen af budgettet den 11. oktober 2022.

Da byrådet i sidste år besluttede budgettet var der en forventning om, at der ville være et beløb på 14 mio. kr., som skulle dækkes ved løbende effektiviseringer/besparelser. Økonomiaftalen og de ændrede budgetforudsætninger indebærer, at beløbet nu er vokset til 65 mio. kr., for at budgettet er i balance i 2023. Det der ligger bag tallene er, at kommunens skatteindtægter i 2023 på den ene side er 66 mio. kr. højere end forventet. Men da økonomiaftalen samtidig indebærer merudgifter på statstilskud og udligning, og langt fra kompenserer for udgiftsstigningerne på de specialiserede sociale områder, energipriser, demografi mv., er det at der opstår en ubalance i budget 2023-30.

Hertil kommer, at økonomiaftalen mellem Regeringen og KL også indebærer en uventet stor midtvejsregulering af budgettet allerede i 2022. Der er godt nok tale om en engangsudgift, men den betyder, at prognosen for kommunens likviditet falder mere end hidtil forventet, så udgangspunktet for budget 2023-30 bliver tilsvarende dårligere. Likviditeten udgør aktuelt 64 mio. kr. Det forventede regnskab 2022 viser nu, at likviditeten vil falde fra de nuværende 64 mio. kr. til 12 mio. kr. inden for et år, hvis der ikke foretages nogen ændringer. Byrådets målsætning er, at likviditeten minimum skal være på 50 mio. kr. For at fortsætte med at overholde dette, skal der minimum ske en styrkelse af likviditeten på 38 mio. kr., ud over det varige finansieringsbehov der er opstået i 2023 på 65 mio. kr.

Det er indarbejdet som en forudsætning i det administrative budgetgrundlag, at finansieringsbehovet dækkes, således at budgettet er i balance og lever op til byrådets økonomiske målsætninger. Finansieringsbehovet kan enten dækkes ved servicereduktioner, effektiviseringer, udskydelse af udgifter/investering eller ved at øge kommunens indtægter. Det er byrådet der beslutter hvordan budgettet skal lægges og hvordan finansieringsbehovet skal håndteres. I det administrative budgetgrundlag ligger serviceudgifterne 26 mio. kr. over den vejledende serviceramme. Af det varige finansieringsbehovet på 65 mio. kr. i 2023 skal der således som minimum gennemføres besparelser på serviceudgifterne på 26 mio. kr., for at budgettet ligger under den vejledende serviceramme. Alle budgettal og budgetændringer der foreslås i dette administrative budgetgrundlag, skal besluttes af byrådet.

Den videre budgetproces

Det næste skridt i budgetprocessen er, at Borgmesteren udarbejder et budgetoplæg, som grundlag for de politiske budgetforhandlinger.

Den videre politiske proces er som følger:

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Som følge af den økonomiaftale der blev indgået mellem Regeringen og KL i juni 2022, forventes kommunens likviditet at falde til under byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr. ultimo 2022. Økonomiudvalget og byrådet skal tage stilling til, om der skal tages skridt til en forbedring af likviditeten i den resterende del af 2022.

Der er redegjort for de ændrede budgetforudsætninger i Forventet regnskab august 2022. I forhold til likviditetsprognosen for 2023-30, henvises til det administrative budgetgrundlag og den igangværende budgetproces for dette.

Byrådet har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL kendes nu, og resultatet er betydeligt dårligere for Allerød Kommunes økonomi end hidtil antaget.

Normalt påvirker økonomiaftalen primært kommunens indtægter og udgifter i de kommende år, altså her i 2023-30. Den ekstraordinært store midtvejsregulering i 2022, den utilstrækkelige prisregulering af udgifterne til energi mv. medfører dog, at likviditetsprognosen nu viser et fald til under 50 mio. kr. ultimo 2022.

Den aktuelle likviditet er på 64 mio. kr. Likviditeten forventes at falde til 12 mio. kr. ultimo 2023, alene som følge af det nye forventede regnskab for 2022. Likviditetsprognosen for 2023-30 afhænger dog i sagens natur også af byrådets 2. behandling af budgettet den 11. oktober.

Det er forudsat i det administrative budgetgrundlag for 2023-30, at der i budgetprocessen frem mod byrådets 2. behandling den 11. oktober 2022 findes løsninger på:

A) At det varige finansieringsbehov på 65 mio. kr. dækkes fra 2023, enten ved lavere udgifter eller ved øgede indtægter

B) At der sker engangs likviditetsforbedringer på i alt 38 mio. kr., fordelt med 20 mio. kr. i den resterende del af 2022 og de resterende minimum 18 mio. kr. i 2023.

Budgetstrategien tilsiger, at Forvaltningen skal fremlægge handlemuligheder såfremt likviditetsprognosen går under byrådets målsætning om minimum 50 mio. kr. Handlemulighederne fremgår således af denne sag, for så vidt angår det indeværende år 2022.

Forslag 1: Udskydelse af anlæg fra 2022 til senere år

Der fremgår et samlet overblik over alle kommunens igangværende anlægsprojekter af sagen Anlægsstatus pr. august 2022. På følgende anlægssager kan der udskydes udgifter fra 2022 til senere år: 

BSU

1. Ombygningen af Lillerød Børnehus kan udskydes fra 2022, vil det indebære en styrkelse af likviditeten på 8,6 mio. kr. i 2022. Konsekvensen er naturligvis en senere færdiggørelse af projektet. Der er et udbud i gang nu, så prisen kendes. Resultatet forelægges fagudvalget ultimo august.
2. Udvikling af Kratbjerg skole, afd. Engholm. Her er afsat  0,3 mio. kr. i 2022. Der vil kunne udskydes 0,2 mio. kr. til 2023 uden væsentlige konsekvenser for processen.

MEBU

3. Færdiggørelse af cykelsti på Kirkeltevej. Der vil kunne udskydes 0,135 mio. kr. til 2023. Sagen har afventet myndighedsbehandlingen, men vil kunne udskydes til næste år uden væsentlige konsekvenser.
4. Investering i nye cykelstier er budgetlagt til 2,0 mio. kr. i 2022. Heraf vil 1,5 mio. kunne udskydes til 2023. Dette vil berøre 1. etape af cykelstiprojektet mellem Allerødvej og vejen ved XL- byg.
5. Byudvikling i de tre bysamfund. Der er ca. 2,5 mio. kr. i 2022. Der kan udskydes udgifter på 1,5 mio. kr. fra 2022 til 2023. Dette vil vedrøre belysningen i bymidten, som dermed kommer op senere. Der er i forvejen en usikkerhed på leveringstiden for armaturer mv.
6. Stier i naturen og skiltning. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2022. Der kan udskydes udgifter for   0, 4 mio. kr. til 2023. Det vil bl.a. forsinke etableringen af rekreative stier i Blovstrød, ny bro i Geddemosen.

KIFU

7. Udearealer ved Musikskolen (færdiggørelse efter ny koncertsal samt salg af Fru Lunds villa). Der er afsat 0,3 mio. kr. i 2022. Der kan udskydes 0,25 mio. kr.

De øvrige igangværende anlægsprojekter i 2022 er enten kontraherede eller lånefinansierede. Der vil således samlet set kunne udskydes udgifter for 12,7 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Forslag 2: Udgifts- og ansættelsesstop for resten af regnskabsåret 2022

Et udgifts- og ansættelsesstop indebærer, at alle udgifter standses, med mindre de må betragtes som nødvendige eller uomgængelige. Der kan også være tale om udgifter eller en ansættelser der kan have konsekvenser for serviceniveauet eller beror på tidligere byrådsbeslutninger.

Det delegeres til direktionen af udmønte udgifts- og ansættelsesstoppet.

Et udgifts- og ansættelsesstop vil styrke likviditeten på kort sig, men vil kun påvirke den langsigtede prognose for likviditeten, såfremt udgifterne til de aktiviteter der bliver stoppet, tilføres kassebeholdningen.

Byrådet træffer beslutning om hvilke standsede udgifter der skal tilføres kassebeholdningen, i forbindelse med overførselssagen fra 2022 til 2023. Her vil der være mulighed for at ansøge om dispensationer også i forhold til de standsede udgifter. Med mindre byrådet i overførselssagen giver dispensation, vil besparelsen tilgå kassebeholdningen.

Et udgifts- og ansættelsesstop skønnes at medføre en likviditetsforbedring i 2022 på 10-15 mio. kr.

Økonomiudvalget og fagudvalgene orienteres løbende om særlige aktiviteter eller serviceydelser der standses eller udskydes.

Forslag 3: Afvente de foranstående budgetforhandlinger

Der er planlagt budgetforhandlinger i september, med henblik på at budgettet for 2023-30 kan vedtages af byrådet den 11. oktober. Forslaget indebærer, at byrådet afventer budgetforhandlingerne med at træffe beslutning om håndteringen af likviditetsudviklingen.

Det bemærkes, at udgifts- og ansættelsesstoppet i forslag 2 er mere vidtgående end det udgiftstop der blev besluttet i 2021. I 2021 indebar udgiftsstoppet at alle udgifter standses, med mindre de er nødvendige for at opretholde det nuværende serviceniveau. Et udgiftsstop i lighed med det i 2021, skønnes at medføre en likviditetsforbedring på ca. 5 mio. kr.

Forvaltningen foreslår at Økonomiudvalget indstiller til byrådet, hvilke forslag der skal implementeres.

Beslutning

Nordsjællands Brandvæsen skal i henhold til samordningsaftalens vedtægter §11 fremlægge Beredskabets budget samt budgetoverslag i overensstemmelse med kommunernes budgetvejledninger til endelig godkendelse hos de deltagende kommuners kommunalbestyrelser/byråd.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Der skelnes mellem budgetforslag til det kommunale beredskab (Beredskabsområdet) og budgetforslag til de tilkøbte serviceydelser (Serviceområdet), som Nordsjællands Brandvæsen udbyder til primært ejerkommunerne.

Budgetforslag for det kommunale beredskab 2023-2026

Tabel A. Budget 2023-26 for beredskabsområdet

Note: Faste priser i 2022-niveau

Budgetforslag for serviceområdet 2023-2026

Tabel B. Budget 2023-2026 for serviceområdet

Note: Faste priser i 2022-niveau

Det bemærkes, at Nordsjællands Brandvæsens budget fremskrives med KLs gennemsnitlige skøn for pris- og lønudvikling for kommunerne ifølge det fælleskommunale beredskabs vedtægter §11, stk. 3. Den senest udmeldte fremskrivningsprocent for 2023 er på 2,7% (marts 2022). Det forventes dog, at der sker en regulering i forlængelse af økonomiaftalen i løbet af sommeren fra KL, som anvendes til fremskrivning af næste års budgetter. Beskrivelse af grundlaget for budgetforslag 2023-2026 for de to områder (Beredskab og Service) uddybes i efterfølgende afsnit.

Beredskabsområdet

I tabel A vises en oversigt over kommunernes budgetgrundlag til det kommunale beredskab for Regnskab 2021, Budget 2022 og Budgetforslag 2023-2026. I oversigten fremgår budgettet (baseret på det oprindelige budgetgrundlag, regnskab 2013) samt de besluttede tillægsbevillinger vedr. RBD 2022. Alle beløb er i 2022-priser for at kunne sammenligne over årene.

I marts 2022 blev en udvidelse af brandtekniske gennemgange i 8 mdr. godkendt med en tillægsbevilling på 356.000 kr. (i 2022-niveau) fordelt mellem de fire ejerkommuner på baggrund af indbyggertal i 2022 (6 mdr.) og 2023 (2 mdr.). Udvidelsen indgår i budget 2022 og 2023 i tabel A.

De kommende år gennemføres større ændringer, som kan have driftsmæssige og økonomiske konsekvenser for de enkelte kommunale beredskaber, herunder Nordsjællands Brandvæsen. De tre primært forestående ændringer, som der er særligt fokus på er:

Nyt 112 system
På baggrund af en række EU-krav skal der i Danmark implementeres et nyt 112-system. Rigspolitiet, som har ansvar for drift af alarmcentral 112 i Danmark, forventer at gennemføre et EU-udbud i 2023 med ambition om implementering ultimo 2025. Indflydelsen på den operative drift på brandvæsenets vagtcentral og økonomien er endnu ukendt.

Sikkerhedsnettet (SINE)
Platformen til radiokommunikation (SINE) for alle beredskabssektorer (brandvæsen, politi, og akutberedskab) i Danmark, er forankret i Rigspolitiet. Nuværende SINE system som fortsætter indtil udgangen af 2024 er netop i udbud, og resultatet forventes kendt i 2. kvartal 2023. Eventuelle økonomiske konsekvenser kan der ifølge Rigspolitiet først tages stilling til, når udfaldet af udbuddet kendes.

Vagtcentral
Et af de primære vagtcentralsystemer, der anvendes i beredskaberne, og tilsvarende i Nordsjællands Brandvæsen, har foretaget ejerskifte. Det giver en usikkerhed om fremtiden for den tekniske løsning, der understøtter vagtcentralens opgaver. Der pågår et samarbejde på tværs af de berørte beredskaber, hvor der undersøges alternative løsninger ifald det viser sig, at skulle blive nødvendigt.

Nordsjællands Brandvæsens ledelse holder Beredskabskommissionen orienteret og vil fremlægge særskilte sagsfremstillinger for de ovennævnte ændringer i fald, det har nævneværdige konsekvenser for beredskabsområdet.

Serviceområdet

Serviceområdet er en indtægtsstyret virksomhed, hvor der er indgået serviceaftaler med den enkelte kommunes særskilte forvaltninger. Budgetterne for 2023-2026 vil variere fra år til år i takt med at kontrakter indgås, genforhandles eller eventuelt opsiges. Den indtægtsstyrede virksomhed er kendetegnet ved at budgetterne hviler i sig selv over årene, hvilket betyder, at der afregnes med kommunerne for de særskilte serviceydelser, der er indgået kontrakt på, eksempelvis kørsel, hjælpemidler mv.

I henhold til Nordsjællands Brandvæsens budgetproces koordineres der med de kontraktuelle samarbejdspartnere hvilke forventninger, der er til næste års leveringer. Det sker i løbet af marts-april, hvor modtagere af ydelserne bliver bedt om at give en tilbagemelding på eventuelle reduktioner, tilføjelser eller andre afvigelser. Hvis ikke der er angivet afvigelser fra ydelsesmodtagernes side lægges indeværende forventning ind i budgettet for de kommende år. Med afsæt i forventningen tilpasses de enkelte områder i Nordsjællands Brandvæsen til næste års budget.

For nærværende er Nordsjællands Brandvæsen i færd med en gensidig dialog med ejerkommunerne om aftalerne for de tre hjælpemiddeldepoter i Allerød, Nærum og Fredensborg. Der opleves på alle tre hjælpemiddeldepoter et øget pres på aktiviteterne de seneste år, hvilket har resulteret i et behov for en tilpasning af det forventede serviceniveau med en tilknyttet økonomi. Der er igangsat proces med hver enkelt kommune for at afstemme tilpasningsbehovet.

Dertil skal der i forlængelse af ejerstrategien udarbejdes en prismodel for serviceydelserne leveret af Nordsjællands Brandvæsen. Det sker i et samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og ejerkommunernes økonomiforvaltninger.

En ny prismodel kan ændre de økonomiske forudsætninger for den enkelte serviceydelse, som beredskabskommissionen og ejerkommunerne vil blive præsenteret for, så snart en prismodel og konsekvenserne heraf er afklarede.

For både beredskabsområdet og serviceområdet skaber de stigende priser på især brændstof, men også andre materialer, en usikkerhed om økonomien allerede i 2023. Der er taget højde for en mindre prisstigning på brændstof, men det er endnu uvist i hvilket omfang, inflationen vil have indvirkning på andre dele af økonomien.

Budget 2023 for serviceområdet indstilles derfor til godkendelse under forudsætning af evt. ændringer i aftalerne i særdeleshed på hjælpemiddelområdet, hvor der forventes at ske en afstemning af serviceniveau og budget i samarbejde med ejerkommunernes forvaltninger på området i løbet af Q3.

Beredskabskommissionen indstiller,

- at budgettet for 2023-2026 på det samlede kommunale beredskab, jf. tabel A samt budget på den indtægtsstyrede virksomhed, jf. tabel B indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelser/byråd.

Beslutning

Byrådet skal godkende ejerstrategi for Nordsjællands Brandvæsen.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Beredskabskommissionen besluttede 30. juni 2020 at anmode kommunaldirektørerne om, at drøfte fordelingsnøgle for finansiering af NSBV samt kommunernes brug af Nordsjællands Brandvæsen til løsning af serviceopgaver.

Der blev på den baggrund iværksat en analyse af brandvæsenets opgaveløsning i relation til serviceopgaver ved et eksternt konsulentfirma med henblik på at få identificeret et eventuelt økonomisk potentiale.

Den endelige rapport fra konsulentfirmaet forelå i september 2021 med følgende overordnede konklusion:

• De analyserede serviceopgaver (befordring, vagtcentral, servicevagt og hjælpemidler) er på det nuværende forretningsgrundlag veldrevet og uden umiddelbare økonomiske potentialer.

• En højere grad af fælles fundament og retning for Nordsjællands Brandvæsen vil medvirke til at styrke såvel beredskabet som servicevirksomheden samt kunne medvirke til at finde potentialer indenfor serviceopgaverne.

Med afsæt i anbefalingerne om en højere grad af fælles fundament og retning for Nordsjællands Brandvæsen blev iværksat en proces med henblik på udarbejdelse af en ejerstrategi indenfor rammen af samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen. En ejerstrategi som udstikker den strategiske retning for selskabets drift og udvikling, samt fastlægger ejerkommunernes overordnede ønsker for det fælles brandvæsen og for samarbejdet mellem kommunerne og Nordsjællands Brandvæsen.

Ejerstrategien er udarbejdet i fællesskab mellem Nordsjællands Brandvæsen og ejerkommunerne med henblik på at udpege retningen for det arbejde, som beredskabskommissionen og ledelsen i Nordsjællands Brandvæsen nu og på længere sigt skal arbejde med.

Ejerstrategien omhandler hele selskabet, såvel beredskabet som de tilknyttede serviceopgaver, men har dog i den aktuelle strategi primært fokus på udvikling af grundlaget for serviceydelserne, herunder i hvilket omfang der kan defineres en basispakke af serviceopgaver som med fordel løses af brandvæsenet.

Med denne første ejerstrategi for Nordsjællands Brandvæsen er der særlig fokus på mulighederne for gennem harmonisering og ensretning af opgaveløsningen at reducere opgavekompleksiteten i relation til serviceopgaver, ligesom der skal arbejdes med forenkling og gennemskuelighed i relation til aftaleskabeloner og prisstruktur.

Endvidere kommer beredskabskommissionen i medfør af ejerstrategien, i højere grad end tidligere, til også at skulle arbejde med de serviceopgaver som brandvæsenet løser.

Det er planen at ejerstrategien som minimum revideres hvert fjerde år i starten af hver byrådsperiode.

Udkast til ejerstrategi har været forelagt til udtalelse i beredskabskommissionen den 22. juni 2022 inden endelig politisk behandling og godkendelse i ejerkommunerne.

Efter endelig godkendelse i ejerkommunerne vil beredskabskommissionen blive præsenteret for en plan for den kommende periodes arbejde med de strategiske mål.

Beredskabskommissionen indstiller at ejerstrategien for Nordsjællands Brandvæsen godkendes.

Orientering

I denne sag orienteres Økonomiudvalg og byråd om status på og håndtering af Covid-19.

Den aktuelle smittesituation nationalt

Af den sidste status fra Sundhedsstyrelsen af 13. juli 2022 fremgår, at der en bølge af smitte med ny variant af Omikron. Dette betyder stigning af smittede med COVID i Europa og i Danmark.

Den nye variant rammer også tidligere smittede, og de seneste data viser, at den nye variant pt. udgør 85 % af de smittede i Danmark.

Der er en stigning i indlagte, dog ikke på intensiv og der er ikke set øget dødelighed.

Generelt er indlæggelserne blandt plejehjemsbeboere stigende men fortsat meget lav.

Status i Allerød

Hen over sommeren 2022 har plejecentre og botilbud i Allerød Kommune været forskånet for covid-smitteudbrud.

Den 7. august 2022 ligger Allerød nr. 10 ud af alle kommuner, med en incidens på 235, der den sidste måned er faldet fra 347. Antallet af smittede er 61. Aktuelt udgør de 40-65 årige halvdelen af de smittede i Allerød. Næsthøjest ligger de 65-79 årige og dernæst de 20-29 årige. De 80+ årige har ligget stabilt på omkring 6 smittede.

Formentligt er der et større mørketal end ved sidste smittebølge – idet meget få bliver PCR testet nu modsat tidligere jævnfør regeringens teststrategi. Langt de fleste bliver testet ved selvtest og lader sig ikke teste yderligere, hvorved positive test ikke registreres hos Statens Serums Institut.

Gældende nationale anbefalinger

Sundhedsstyrelsen opfordrer fortsat til at efterleve anbefalinger i Sundhedsstyrelsens generelle vejledning med forebyggelse af smittespredning af COVID – herunder afstand, rengøring, udluftning, god håndhygiejne.

Hvis man er smittet med COVID skal man gå i selvisolation i minimum 4 døgn eller til man er symptomfri.

Teststrategi

De systematiske test på plejecentre, i hjemmeplejen og bostederne blev med udgangen af uge 24 sat på pause efter udmelding fra Sundhedsministeriet. Den 1. juli 2022 blev der udmeldt en ny aftale om testindsatsen på plejehjem og i hjemmeplejen for resten af 2022.

Af vejledningen fra Sundhedsstyrelsen ”Vejledning om forebyggelse af smitte med coronavirus på plejehjem, botilbud mv og i hjemmeplejen” samt KL mail af 1. juli og 8. juli 2022 fremgår, at medarbejdere i Ældreplejen skal anbefales selvtest x 2 ugentlig fra 1. juli. Der anbefales selvtest x 1 ugentlig på botilbud.

Det forventes, at Sundhedsstyrelsen kommer med en ny udmelding i løbet af august i forhold til brug af selvtest.

Fra 15. august 2022 skal kommunen stille PCR test mulighed til rådighed hver 14. dag for medarbejdere ansat i Ældreplejen. Forvaltningen er i gang med at organisere denne opgave som bl.a. indebærer undervisning af podere, opstilling af PC’ere, scannere og digitale koder, værnemidler, podeudstyr, køreplaner samt køleskabe til opbevaring af podninger.

Der anbefales selvtest ved fremmøde til løst ansat personale, der ikke kan indgå i PCR testrul.

Teststrategi ved udbrud på plejecentre er uforandret. Der kan igangsættes smitteopsporing ved positiv test (både selvtest og PCR-test). Borgere og personale skal testes med PCR på 4. dagen og på 7. dagen - der dog kan erstattes af selvtest.

Det anbefales at personale på botilbud tilbydes mulighed for selvtest x 1 ugentlig.

Vaccinationer

Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner har meldt ud, at vaccination mod COVID-19 (4. stik) forventes tilbudt fra 15. september 2022 til de ældste personer i Danmark. Det vil sige f.eks. borgere fra 85 år og derover samt personer på plejehjem. Fra 1. oktober 2022 forventes herudover påbegyndelse af vaccination mod COVID-19 af alle personer fra 50 år.

Den nationale plan for udrulning af indsatsen forventes medio august.

Kommunerne er forpligtet til at hjælpe borgere på plejehjem og personer fra 65 år og derover med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for hjælp ifm. vaccination mod COVID-19.

Regionerne varetager som tidligere gennemførelsen af vaccinationerne, herunder tilvejebringer personale, jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Kommunerne opfordres til så vidt muligt at yde supplerende kommunale indsatser for at hjælpe borgere omfattet af aftalen. Indsatserne omfatter følgende opgaver:

• Transport til borgere fra 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i det omfang, der er behov for, at borgeren transporteres til et vaccinationssted, jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger.
• Opfølgende telefonopkald til borgere fra 65 år, som efter 3-4 uger ikke har bestilt tid til vaccination, jf. lister fra Statens Serum Institut. Borgeren kontaktes én gang.
• Ift. vaccination på plejehjem bistår kommuner med det praktiske, herunder ift. at informere borgere og pårørende om vaccinationstilbud, forberede ift. borgerens og/eller en værges informerede samtykke, kvalificere lister med borgere, der skal tilbydes vaccination m.v.
• Identifikation, så vidt det er muligt, af borgere, som har behov for hjemmevaccination

Kommunernes gennemførelse af ovenstående opgaver forudsætter bl.a. hjemmel i lovgivningen til, at kommunerne dels kan yde hjælp til transport (Servicelovens §117), dels kan kontakte borgere, som efter kommunernes vurdering har behov for hjælp til at blive vaccineret, jf. bekendtgørelse nr. 387 af 24. marts 2022 om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om vaccination mod COVID-19.

Værnemidler

Allerød Kommune modtager fortsat vederlagsfrie værnemidler og selv-test fra det fælles Kommunale Værnemiddel-Indkøb (KVIk). Dog er KVIk lukket ned for bestillinger af værnemidler i perioden den 5. juli til oktober 2022. Allerød Kommune har inden sommerferien bestilt og modtaget værnemidler samt selv-test til 3 måneders forbrug.

Det har ikke været muligt at bestille vederlagsfrie spritprodukter, sæbe og kitler/plastikforklæder, hvorfor disse værnemidler indkøbes via SKI-aftaler eller egne indkøbsaftaler, når lokalt lager ophører.

I tilfælde af, at der opstår et yderligere behov for selvtest, ud over det, Allerød kommune har på lager, vil det være muligt at bestille selvtest gennem Statens Serums Institut (SSI), som har overtaget opgaven med distribution af selvtest i perioden frem til 1. oktober.

Forvaltningen forslår, at orienteringen tages til efterretning.

Allerød Kommune har ingen udgifter til indkøb af selvtest eller PCR test. Udgiften er forbundet med de personaleressourcer, der bruges på planlægning og udførelse af testningen.

Kommunernes udgifter forbundet med hjælp til borgere, som ifm. vaccination har behov for hjælp til f.eks. tidsbestilling, transport, ledsagelse, opringning m.v., jf. opgaverne beskrevet ovenfor, refunderes på et samlet aktstykke (bloktilskudsfordelt) for 2022 inden udgangen af 2022.

Allerød Kommune kan fortsat bestille vederlagsfrie værnemidler og selv-test fra KVIK-lageret med undtagelse af spritprodukter, sæbe og kitler/forklæder. Når det lokale værnemiddellager udgår af disse varer, skal værnemidlerne indkøbes via SKI-aftaler eller egne indkøbsaftaler.

Fra 1. oktober 2022 forventes det, at alle former for COVID-relaterede værnemidler igen kan bestilles vederlagsfrit igennem KVIK-lageret.

Beslutning

Fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet skal på denne sag godkende de fælles spilleregler for byrådets arbejde for indeværende periode.

Byrådet har kompetencen i denne sag

Baggrund

Byrådets fælles spilleregler for det gode samarbejde fremlægges til fornyet beslutning ved hver byrådsperiode. Ved begyndelsen af indeværende byrådsperiode blev det besluttet, at der skulle igangsættes en revision af de fælles spilleregler. Dette har medført en proces som begyndte på forårsseminaret i februar 2022, hvor særligt leveregler for det gode samarbejde i byrådet har været i centrum. Resultaterne fra byrådsseminaret er yderligere blevet bearbejdet med på en byrådsaften i marts, hvor det endvidere blev foreslået, at det nuværende notat omkring spilleregler for byrådet, i videst muligt omfang, skulle integreres i ”Håndbog for byrådsmedlemmer” og at de nye fælles definerede leveregler, skulle udarbejdes i et PowerPoint-format, som lettere kan tages frem og bringes i spil, når der er brug for det.

Vedhæftede bilag er seneste udkast til de fælles spilleregler for det gode samarbejde i byrådet, og er senest tilpasset med input fra byrådsseminaret den 17. – 18. juni.

Brugen af spillereglerne

Spillereglerne er konstruktive, fremadrettede og handlingsanvisende med et fælles fokus på en adfærd, der skal sikre, at byrådet kommer frem til det, de vil opnå, til gavn for Allerød Kommune –borgerne, brugerne, medarbejderne, kulturen, erhvervslivet og naturen. Det er spilleregler som på flere punkter kan tolkes og læses forskelligt, afhængigt af hvem man er, den kontekst man er i, og det man har med sig. Men netop dette er grundlaget og næring til de gode drøftelser om samarbejdet i byrådet.

De fælles spilleregler drøftes typisk én til to gange om året, når der måtte være en naturlig anledning til det.

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller vedlagte fælles spilleregler for byrådets arbejde godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget anmodes om at foretage indstilling til byrådet om processen for inddragelse vedrørende anvendelsen af kommunale lokaler på Kulturtorvet.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Baggrund

Udviklingen af Kulturtorvet har været længe undervejs, og man kan få overblik over den samlede historik samt over hvilke beslutninger, der allerede er truffet (dvs. hvilke hjørnesten der er sat) i sag på Økonomiudvalgets dagsorden d. 8. februar 2022 om Status for udviklingen af Kulturtorvet, om Proces for udvikling af Kulturtovet på mødet d. 15. marts 2022, samt om Hjørnesten i udvikling af Kulturtovet på mødet d. 10. maj 2022.

I forbindelse med seneste sag på mødet d. 10. maj 2022, traf udvalget beslutning om, at der i tillæg til allerede fastsatte anvendelser og funktioner på Kulturtorvet, skal afsættes ca. 800m2 til kommunale lokaler.

Udvalget besluttede, at:

• Der anvendes ca. 200 m2 til restaurant/cafe etc. samt ca. 800 m2 til kommunale kulturelle foreningsformål i stueetagen,
• De kommunale lokaler skal indeholde køkken, toilet mv., være fleksible, kunne anvendes af forskellige borgergrupper i løbet af ugen i alle aldersgrupper og ingen får eksklusivret til et lokale, samt
• Der nedsættes et udvalg med borgere, politikkere mv., der skal komme med et oplæg til hvordan de kommunale lokaler kan benyttes og anvendes så de giver mest muligt liv til byen, med udgangspunkt i kommunens vision. Oplægget skal ligge klar 1. december 2022.

Den overordnede proces for udbud af Kulturtorvet er opdelt i alt 4 faser, hvoraf fase 1 og 2 er afsluttet. Fase 2 blev afsluttet lige inden sommerferien med beslutningen om en businesscase ud fra de hjørnesten, der er sat i denne fase.

Fase 3 indeholder en konkurrenceudsættelse af projektforslag for det fremtidige Kulturtorvet. Denne fase afsluttes med, at byrådet vælger det projektforslag, som byrådet ønsker skal realiseres på Kulturtorvet. Når bedste forslag er valgt forventes kommunen af få uvildige ejendomsmægler til at fastlægge markedsprisen for salg af kulturtorvet med udgangspunkt i projektet. Fase 3 forventes afsluttet ved årsskiftet 2022/2023.

Fase 4 er det lovmæssige udbud af kommunens salg af Kulturtorvet. Fase 4 forventes afsluttet andet kvartal 2023. Borgerinddragelsen vil ske i forbindelse med fase 3 og fase 4.

Proces for inddragelse omkring anvendelsen af de kommunale lokaler på Kulturtorvet

I forbindelse med udbuddet af Kulturtorvet er det nødvendigt at kunne beskrive nogle rammevilkår for de 800 m2 kommunale arealer. Derfor er der med baggrund i udvalgets beslutning d. 10. maj 2022, udarbejdet forslag til, hvilke aktivitetsformer lokalerne forventes at rumme samt rammer for inddragelsesprocessen.

Udvalget har fastlagt at lokalerne skal anvendes til kommunale, kulturelle foreningsformål og være målrettet bredt aldersmæssigt, hvor ingen har eksklusiv ret. Der tages derfor udgangspunkt i, at der i høj grad er tale om aktiviteter der enten er reguleret under folkeoplysningsloven eller omfattet af kommunalfuldmagten. Med en ramme, hvor der er tale om lokaler, der skal være attraktive for en bred kreds af brugere og ikke målrettet enkelte brugergrupper, vil det være hensigtsmæssigt at der arbejdes med et differentieret udbud af lokaler og at tilbuddet samtænkes med de øvrige tilbud på Skoven 4, Centerhallen og Kirkehavegaard.

Da processen om udvikling af Kulturtorvet allerede er forankret i Økonomiudvalget, kan koblingen i forhold til foreningsområdet ske ved at nedsætte en dialoggruppe (udvalg/arbejdsgruppe) bestående af tre politikere fra Økonomiudvalget og tre repræsentanter (som ikke er politikere) fra Folkeoplysningsudvalget, hvor inddragelsesprocessen kan forankres. Den nedsatte dialoggruppe kan både anvendes til drøftelse af rammesætningen af opgaven og inddragelsen af borgerne.

Det oplæg der skal udarbejdes, skal beskrive hvilke bygnings- og indretningsmæssige krav kommunen vil stille til det kommende byggeri, og hvilken drift af lokalerne, der skal understøttes. Der vil efterfølgende være mulighed for at bearbejde den konkrete organisering af driften og detailindretningen.

Der lægges op til to modeller for inddragelse; én model med fokuseret inddragelse og nedsættelse af en dialoggruppe, og én model der suppleres med en bredere inddragelse også. Resultatet af inddragelsen skal tjene som input til, hvordan de kommunale lokaler kan anvendes. De to forslag til inddragelse beskrives nærmere herunder.

Forslag 1 – Fokuseret inddragelse

Der nedsættes en dialoggruppe som beskrevet ovenfor.

Inddragelsen kan eksempelvis ske gennem fokusinterview fordelt på aldersgrupper, interviewundersøgelser mv. Resultatet skal tjene som input til dialoggruppens oplæg om, hvordan de kommunale lokaler kan anvendes og indrettes.

Der er tale om en fokuseret inddragelse med et begrænset antal personer. Der er lave omkostninger forbundet med denne inddragelsesmetode.

Forslag 2 – Bred inddragelse

Der nedsættes en dialoggruppe som beskrevet ovenfor.

Inddragelsen består af en kampagne, hvor borgere via link eller ved at scanne en QR kode kommer ind på en Mentimeter-side (eller lign.), hvor de kan give deres input til anvendelsen af de kommunale lokaler. Kampagnen vil bestå af annoncering online og fysiske skilte rundt omkring i bymidten, som er udstyret med en QR kode. Kampagnen kan skydes i gang i forbindelse med en af de allerede planlagte aktiviteter i efteråret – eksempelvis Æblets Dag i september 2022. Resultatet af kampagnen skal tjene som input til oplægget om, hvordan de kommunale lokaler kan anvendes og indrettes.

Dialoggruppen kan vælge at supplere processen med et offentligt møde, byvandring, ekskursion eller lignende.

Der er tale om en mere åben inddragelse, som retter sig mod et større antal personer. Der er højere omkostninger forbundet med denne inddragelsesmetode, da der skal udarbejdes materialer og annonceres i forbindelse med kampagnen.

Forvaltningen foreslår:

At der nedsættes en dialoggruppe (udvalg/arbejdsgruppe) bestående repræsentanter fra Byrådet og Folkeoplysningsudvalget, hvor inddragelsesprocessen forankres

At dialoggruppen får til opgave at beskrive hvilke bygnings- og indretningsmæssige krav kommunen kunne stille til det kommende byggeri, og hvilken drift af lokalerne, der skal understøttes.

At byrådet beslutter at inddragelsen i øvrigt sker efter enten forslag 1 eller 2.

Inddragelsesprocessen finansieres af de midler, der allerede er sat af til Kulturtorvet i 2022.

Orientering

Der orienteres om rammerne for deltagelse i frisættelse på velfærdsområderne.

Regeringen og KL indgik den 8. juni 2022 ”Aftale om kommunernes økonomi 2023.” Af denne fremgår det, at Regeringen og KL er enige om at sætte øget fokus på frisættelse af velfærdsaftalerne på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Derudover etableres også velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet, som er kendetegnet ved omfangsrig regulering og komplekse procesregler.

Regeringen tilkendegiver i den forbindelse, at man vil arbejde for stabile rammer om frisættelse, samt at eventuelle nye reformtiltag på de frisatte områder inddrager relevante erfaringer i de frisatte kommuner.

Det er ambitionen, at kommunernes ønske ift. at blive frisat på enten dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i videst muligt omfang kan imødekommes samtidig med, at nogenlunde lige mange kommuner frisættes på hvert af de tre velfærdsområder, mens der indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet. Derudover skal der i videst mulig omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af de tre velfærdsområder. KL vil på baggrund af kommunernes ønsker lave et oplæg til fordeling af kommuner på de tre velfærdsområder.

Det er kun muligt at blive velfærdskommune på ét område. Derfor vil de kommuner, der ikke bliver valgt som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet få mulighed for at melde ind med deres ønsker på de andre velfærdsområder.

Da Allerød Kommune har indsendt interessetilkendegivelse på beskæftigelsesområdet til KL afventes således tilbagemeldingen på dette i løbet af efteråret. Hvis interessetilkendegivelsen imødekommes vil Byrådet skulle endelig godkende deltagelse i frisættelse på beskæftigelsesområdet.

Såfremt der kommer afslag, vil Byrådet skulle beslutte om man ønsker at søge om frisættelse på andet velfærdsområde.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 Orientering

Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet orienteres i henhold til styrelseslovens § 22, stk. 2 og § 31 om, at udvalgsformand Jesper Holdflod Pallesen og Borgmester Karsten Längerich, på vegne af Allerød Kommune, har sendt henvendelse til KL og Beskæftigelsesministeren, hvor de på vegne af Allerød Kommune har tilkendegivet interesse om frisættelse som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet.

KL har ved henvendelse af 20. juni til borgmestrene givet mulighed for, at alle kommuner senest den 8. august kan melde interesse ind i forhold til, at blive en af de fire kommuner der umiddelbart efter sommerferie vil blive udpeget til velfærdskommune på beskæftigelsesområdet.

Udvalgsformand Jesper Holdflod Pallesen og Borgmester Karsten Längerich har på vegne af Allerød Kommune sendt henvendelse til KL og Beskæftigelsesministeren, hvor i de tilkendegiver interesse for at blive én af de fire kommuner, der udpeges som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Henvendelsen er vedlagt denne sag til orientering.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning.

Udvalget orienteres om resultatet af afstemningen om fravalg af den obligatoriske madordning i dagtilbuddene, og anmodes om at indstille forslag til håndtering af de økonomiske konsekvenser heraf godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Byrådet har endelig beslutningskompetence i sagen.

Resultat af afstemningen

Den lovpligtige afstemning om fravalg af den obligatoriske madordning jf. dagtilbudslovens § 16 i kommunens dagtilbud er nu gennemført i perioden 10.- 24 maj 2022.

Forældrene i de tre afdelinger: Grønt Kløver, Langkæret og i Elmedalen har valgt, at de eksisterende madordninger også skal omfatte børnehavebørnene. Det betyder, at alle daginstitutioner - bortset fra skovbørnehaveafdelingerne og Kokkedalen 7 (børnehaveafdeling i Molevitten) nu tilbyder madordning fra den 1. november 2022.

Skovbørnehavegrupperne er fritaget fra madordning, og Kokkedalen 7 har aktivt fravalgt madordning i den kommende afstemningsperiode.

Fra den 1. januar 2023 indgår 1.235 ud af 1.389 børn i den obligatoriske madordning i de kommunale daginstitutioner.

Madordning i Æblehaven og Frejas Sal

Der skal gennemføres afstemning om madordning i de to nye afdelinger af Engholmklyngen, Æblehaven 1A og Frejas Sal, som forventes oprettet i løbet af efteråret 2022.  I den forbindelse søges evt. valg af madordning først og fremmest håndteret inden for eksisterende madproduktion, men mulighederne skal yderligere afdækkes.

Udgifter og beslutninger vedrørende etablering af køkkener

På mødet den 28. april 2022 besluttede byrådet at, der skal etableres faciliteter til egenproduktion af mad i Børnehuset Molevittens to afdelinger: Kokkedalen 7 og Langkæret, såfremt forældrene stemte for madordning. Der blev meddelt en tillægsbevilling på 695.787 kr. til formålet finansieret af kassebeholdningen. Det blev besluttet at evt. uforbrugte midler føres tilbage kassen. Der blev endvidere truffet beslutning om, at Økonomiudvalget skulle have fremlagt forslag til kompenserende besparelser.

På mødet den 19. maj godkendte byrådet, at læringsmiljøpuljen finansierer 300.000 kr. af udgiften til etablering af køkkenfaciliteter, mens kassebeholdningen finansierer resten.

På baggrund af afstemningsresultatet gennemføres køkkenrenovering i Langkæret, som byrådet godkendte den 28. april 2022. Udgiften for renoveringen er estimeret til 218.132 kr. For nuværende er der ikke behov for at renovere køkkenet i Kokkedalen 7.

Forvaltningen anbefaler, at den resterende del af bevilling til etablering af køkkenfaciliteter (477.655 kr.) afsættes til pulje i forbindelse med kommende afstemninger om madordning og dermed evt. etablering af køkkenfaciliteter.

Udvalget anmodes om tage til orienteringen om afstemningsresultatet til efterretning.

Udvalget anmodes om, at indstille forslag om resterende del af bevillingen 477.655 kr. henstår på en konto til evt. senere køkkenetablering-/renovering godkendt i Økonomiudvalg og byråd.

Den nuværende anlægsbevilling udgør 695.787 kr., og den forventede udgift efter afstemningen er 218.132 kr.

Beslutning

Udvalget forelægges forslag til håndtering af de stigende byggepriser i forhold til udbygningen af Blovstrød Skole.

Børne- og Skoleudvalget har beslutningskompetencen for forslag 1. Byrådet har beslutningskompetencen for forslag 2.

Udvalget blev på udvalgsmødet den 31. maj 2022 orienteret om de forventede budgetmæssige udfordringer for udbygningen af Blovstrød Skole på baggrund af de kraftigt stigende byggepriser. Det blev således vurderet, at når der alene ses på de stigende priser i byggeriet, skønnes projektet budgetmæssigt udfordret i størrelsesordenen 8-10 mio. kr. brutto i forhold til de afsatte 69 mio. kr.

Projektet er i projekteringsfasen dvs. fase 2 jf. ejendomsstrategiens faser. Det betyder, at der er udarbejdet et skitseprojektet, og der arbejdes nu med et hovedprojekt, der kan anvendes som grundlag for et udbud. Alle priser er derfor anslåede, og prisskøn indeholder derfor fortsat en stor usikkerhed, og priserne kendes først endeligt, når projektet har været i udbud. Der sker en konstant udvikling i byggebranchen og i forsyningskæderne, og det har konsekvens for den tilsvarende udvikling i priserne.

I juni fik udvalget forelagt sag om de forventede budgetmæssige udfordringer, og det blev vedtaget, at der skulle forelægges denne sag med forslag til, hvorledes denne udfordring kan reduceres.

Der er arbejdet efter tre spor i forsøget på at nedbringe omkostningerne: 

1. Det første spor er mulige optimeringer i forbindelse med bygningsprocessen, der enten allerede er bragt i spil i forbindelse med den igangværende projektbearbejdning eller vurderes realistiske at opnå. Samt bygnings- eller installationsmæssige reduktioner, der vurderes at kunne gennemføres uden et større kvalitetstab.
2. Det andet spor er bygnings- eller installationsmæssige reduktioner, der kan etableres efterfølgende, såfremt der bevilliges midler til det. Her vil kvalitetstabet være midlertidigt.
3. Det tredje spor er reduktioner, hvor kvalitetsniveauet reduceres permanent eller, hvor budgetrisikoen øges.

Projektet vil ikke hensigtsmæssigt kunne opdeles i etaper, fordi projektet indeholder nedrivning af eksisterende bygning og herefter en opbygning af en samlet bygning. Med det eksisterende projekt, er der således ikke økonomisk ide i at opdele i etaper.

Det samlede budget er på 69,5 mio. kr., hvor entreprisesummen er skønnet til 47 mio. kr., mens de øvrige omkostninger er projektering, forundersøgelser, opmålinger mv. og den forventede samlede omkostning for projekter er nu skønnet til mellem 77 til 79 mio. kr. som følge af de stigende priser i byggeriet.

Handlemuligheder i spor 1. Reduktion af byggeriet uden afgørende ændring af bygningsfunktionalitet:

• Der er oprindeligt regnet med en bygningsareal på 2.400 m2.  Der er vurderet, at dette areal kan reduceres med ca. 100 m2, uden der sker en væsentlig ændring af bygningsfunktionalitet. Reduktionen vil ikke påvirke størrelsen af klasselokalerne, men fragå fællesarealer og øvrige lokaler.
• Det er ligeledes vurderet, at omkostningerne til det øgede behov for parkering kan reduceres
• Skolen kan ved interne omrokeringer minimere omkostningerne til midlertidige tiltag under byggeprocessen.

Samlet vil disse initiativer kunne give en potentiel reduktion af meromkostningerne på 4,2 mio. kr. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt, at isolere den økonomiske effekt af hvert enkelt element, der indgår i det tilbud som entreprenøren afgiver.

Konsekvenser:

En reduktion i m2 til fællesarealerne er svær at opjustere efterfølgende. En moderne skole med projektbaseret og gruppeorienteret undervisning har brug for fællesarealer og øvrige læringsrum end hjemlokalet (klassen). Forvaltningen fraråder yderligere nedjusteringer i fællesarealerne end ovenstående. 

De øvrige punkter vurderes ikke at give væsentlige kvalitetsreduktioner.

Handlemuligheder i spor 2. Udskydelse af bygningselementer (senere men øgede omkostninger):

• Der er i projektet indarbejdet forslag om en overdækket atriumgård i det nye gårdrum. Denne kan evt. udskydes. Det skønnes at kunne reducere omkostningerne med ca. 0,9 mio. kr. Det må påregnes, at omkostningen for etablering efterfølgende vil stige, da der skal etableres arbejdsplads mv. igen, og den del af skolen vil være i brug under arbejdet.
• Der kan ligeledes udskydes omkostninger til smartboards, accesspoints mv., således at det alene er de nødvendige kabeltræk mv., der etableres. Det forventes, at der på denne måde kan spares ca. 0,5 mio. kr. ud af den afsatte 1 mio. kr.
• Tilsvarende vil der til indkøb af inventar kunne reduceres med 0,4 mio. kr. fra 1,9 mio. kr. til 1,5 mio. kr. Disse besparelser vil reducere brugbarheden af skoletilbygningen indtil, der findes en langsigtet løsning.

Samlet vil det give en potentiel reduktion af meromkostningerne på 1,8 mio. kr., der vurderes at give midlertidige kvalitetsreduktioner.

Konsekvenser

Alle løsninger vil have kvalitetsmæssige konsekvenser. Den overdækkede atriumgård er et fælles læringsrum. Hvis det ikke etableres, vil det udfordre de samlede fællesarealer på skolen i takt med, at skolens elevtal fordobles. Dernæst vil udeladelsen af accesspoints samt andre moderne undervisningsfaciliteter i klasselokalet betyde et tilbageskridt til kridttavlen, og det vil således være svært for lærerne at gennemføre moderne undervisning. E-tavler er der afsat midler til via læringsmiljøpuljen.

Det vurderes, at det med ovenstående reduktion i inventar til fællesarealerne ikke er muligt at reducere yderligere i udgifterne til anskaffelse af inventar, idet der er tale om en udvidelse af skolen med 10 klasser.

En udskydelse af disse tre ting vil ligeledes fordyre det samlede anlægsprojekt, idet der vil være merudgifter forbundet med den senere etablering.

Handlemuligheder spor 3: Forøgelse af risiko:

• Der er afsat 7,7 mio. kr. til uforudsete udgifter svarende til ca. 16 % af den skønnede entreprisesum. Reduceres denne til eksempelvis 6 mio. kr., øges risikoen for, at der kan opstå situationer, der ikke er dækket ind af det afsatte budget.
• Der kan ligeledes reduceres i udgifterne til bygherreomkostninger, der er estimeret til ca. 13,5 mio. kr. som udgifter til akustikere, geoteknik, miljø mv. Samlet vurderes det, at budgettet kan reduceres med 1 mio. kr.

Samlet vil det give en potentiel reduktion af meromkostningerne på 2,7 mio. kr. Det vurderes, at dette vil reducere budgetsikkerheden i udførselsfasen.

Konsekvenser:

Reduktionerne vil øge risikoen for efterfølgende budgetudfordringer.

Handlemulighederne for at reducere omkostninger, udskyde omkostninger og forøge risikoen kan tilvælges hver for sig, eller tilvælges samlet. Samlet giver de tre spor mulighed for at reducere budgettet med 8,7 mio. kr., hvilket med den nuværende vidensniveau i anlægsprojektet giver mulighed for at holde omkostningerne inden for det afsatte budget.

Handlemuligheder uden for anlægsprojektet

Behovet for udbygning af Blovstrød Skole beror på en prognose for elevtallet i skoledistriktet og en omsætning heraf til et forventet antal klasser. Der er således en vis usikkerhed i forhold til, om behovet for udbygningen bliver større eller mindre. Elevtallet på Blovstrød Skole hænger dog i sagens natur også sammen med, hvordan f.eks. skoledistrikterne er fastsat og af hvordan klassedannelsen sker. Der er ikke i forbindelse med denne sag, foretaget vurdering af disse handlemuligheder og i givet fald det ønskes, vil det bero på en nærmere analyse.

Tidshorisont

Såfremt der ikke træffes beslutning nu, men f.eks. først i forbindelse med budgetforhandlingen, vil der for visse af handlemulighederne ske en tidsmæssig forlængelse af projektet med et tilsvarende antal måneder. Ifølge tidsplanen er udbygningen klar til skolestart august 2024, hvor der jf. skoleprognosen ses et behov for en udvidelse. En udskydelse af sagen til f.eks. oktober 2022, vil tilsvarende forsinke afleveringstidspunktet til november 2024, og dermed til det udfordre skolens fysiske rammer i forhold til det forventede antal klasser til opstart august 2024.

Forslag 1:

Udvalget godkender, at de foreslåede reduktioner jf. spor 1, 2 og 3 gennemføres, og at der arbejdes videre ud fra disse scenarier.

Forslag 2:

Udvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at der afsættes yderligere rådighedsbeløb i 2023 og 2024 til udbygningen af Blovstrød Skole på henholdsvis 4,2 mio. kr., 1,8 og 2,7 mio. kr. for at undgå projektreduktionerne i spor 1, 2 og 3.

Forslag 1 og 2 kan kombineres, alt efter hvilke spor der til- eller fravælges.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget vælger forslag 1 eller 2.

Der er pt. samlet afsat 69,5 mio. kr. til projektet. I 2021 blev der afsat 0,5 mio. kr., i budget 2022 er der afsat 5,0 mio. kr., i 2023 25 mio. kr. og i 39 mio. kr. i 2024. Entreprisesummen er skønnet til 47 mio. kr., mens de øvrige omkostninger er projektering, forundersøgelser, opmålinger mv. og den forventede samlede omkostning for projektet er nu skønnet til mellem 77 til 79 mio. kr. som følge af de stigende priser i byggeriet.

Forslag 1: Ingen merudgift

Forslag2: Merudgift på 8,7 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

Det skal bemærkes, at projektet er i projekteringsfasen dvs. fase 2 jf. ejendomsstrategiens faser. Det betyder, at der er udarbejdet et skitseprojektet, og der arbejdes nu med et hovedprojekt, der kan anvendes som grundlag for et udbud. Alle priser er derfor anslåede, og prisskøn indeholder derfor fortsat en stor usikkerhed. Priserne kendes først endeligt, når projektet har været i udbud.

Beslutning.

Udvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Klimatilpasningsplan 2022 godkendes til udsendelse i offentlig høring i 4 uger.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget blev d. 30. marts 2022 orienteret om processen for udarbejdelse af Klimatilpasningsplan 2022 og blev d. 31. maj orienteret om status. Klimatilpasningsplanen indgår i Allerød Kommunes arbejde med den allerede vedtagne Klimaplan 2020 som led i DK2020 samarbejdet. Klimatilpasningsplanen skal som del af DK2020-samarbejdet afleveres til CONCITO ved udgangen af november 2022, for at opretholde C40-godkendelsen af kommunens Klimaplan 2020, da dette var en betingelse for godkendelsen. Klimatilpasningsplanen lokaliserer ikke konkrete aktiviteter, klimaplanen er heller ikke lovbunden og har ikke i sig selv retsvirkning for borgerne.  Planen er således afsæt for de efterfølgende beslutninger på området. Formålet med en klimatilpasningsplan er at få et grundlag for det videre arbejde med at gøre kommunen klimarobust.

Klimatilpasningsplanen indeholder:

a)      En beskrivelse af klimaforandringernes betydning for Allerød Kommune. Hermed dannes et overblik og et grundlag for de videre klimatilpasningstiltag. Håndtering af regnvand er den fremtidige største udfordring. Afsættet er nationale data fra bl.a. DMI’s klimaatlas og lokal kortlægning af nedbør, med sandsynlighed for regnhændelser, værdi- og sårbarhedskort og risikokortlægning. Kortlægningen vil blive lagt offentlig tilgængelig i kommunens kortportal, som kan tilgås via hjemmesiden, i høringsperioden. 

b)      Overblik over eksisterende og stadig relevante klimatilpasningstiltag, især baseret på Handlingsplan for Klimatilpasning, som byrådet vedtog allerede i 2017. De konkrete indsatser har en vigtig kobling til Novafos’ arbejde, samt til besluttede synergiprojekter o.lign.

c)      Indblik i virkemidler i klimatilpasningen, herunder spildevandsplaner, områdeplan for afløbssystemet (og delområdeplaner for de første delområder). Virkemidlerne er angivet for de foreslåede handlinger i den konkrete handlingsplan.

d)      Fastsættelse af mål og principper for de videre klimatilpasningstiltag. Målene i Klimatilpasningsplan 2022 er koblet til målene på en række andre områder, og afspejler derfor også mål i Natur-, Miljø- og Klimapolitik 2030 og fra den fysiske planlægning, alle relateret til det overordnede mål om at blive klimarobust senest i 2050.

e)      Overblik over de foreslåede kommende handlinger, herunder virkemidler og tidshorisont. Handleplanen indeholder en del planlægningsopgaver, som finansieres af eksisterende ressourcer samt klimapuljen. Dertil kommer en række geografiske og konkrete indsatser, som skal besluttes særskilt, herunder også vedr. finansieringen på et senere tidspunkt.

Forslag til Klimatilpasningsplan 2022 er vedlagt som bilag 1.

Screening for miljøvurdering

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af planens forventede miljøkonsekvenser. Klimatilpasningsplanen vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. screeningsresultatet, og planen er derfor ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. Screeningsafgørelsen er vedlagt som bilag 2. Afgørelsen offentliggøres sammen med forslag til Klimatilpasningsplan og kan påklages indtil 4 uger fra offentliggørelsen.

Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender udkast til Klimatilpasningsplan 2022 med henblik på udsendelse i 4 ugers høring via kommunens hjemmeside og Facebook samt direkte udsendelse til relevante aktører og foreninger (Novafos, Danmarks Naturfredningsforening, Grønt Råd, Nordsjællands Landboforening, Rådet for bæredygtig udvikling samt nabokommunerne).

Klimatilpasningsplanen er inden for eksisterende virkemidler, forstået på den måde, at der enten anvendes interne ressourcer eller ressourcer fra Klimapuljen til analyse, planlægning mv. til at udføre tiltagene i handlingsplanen. Dette ses i oversigten i handlingsplanen.

Planen vil bl.a. blive udmøntet i forslag om konkrete projekter eller anlæg. Realisering af disse vil kræve særskilt finansiering, som besluttes i forbindelse med projekterne.

Forslaget foreslås udsendt i 4 ugers offentlig høring (d. 29. august – d. 23. september 2022). Rådet for bæredygtig udvikling er blevet orienteret om planen ved et møde. Der har desuden været inviteret til et borgermøde i juni. Mødet måtte aflyses da der var for få tilmeldinger. Der er planlagt offentligt borgermøde d. 6. september. Mere information om borgermødet vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Beslutning

D. 1. januar 2021 trådte en ændring af affaldsaktørbekendtgørelsen i kraft. Hermed blev der indført krav om, at kommunerne skal fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret skal dække omkostningerne i forbindelse med en konkrent anvisning af jordflytning. Gebyret skal afspejle det konkrete tidsforbrug ved den enkelte sag.

Miljø-, Erhverv-, og Byudvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet at forslag til rammer for implementering af gebyr for jordflytning og gebyret for jordflytning godkendes.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Kommunen skal i henhold til Affaldsaktørbekendtgørelsens § 18, stk. 5 fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald i henhold til bekendtgørelse om anmeldelse af og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

I bekendtgørelsen står ligeledes, at gebyr for anvisning af flytning af jord skal afspejle kommunens omkostninger til sagsbehandlingen af konkrete anmeldelser af flytning af jord samt administration af gebyrordningen. Derudover kan kommunens it-udgifter til it-system (JordWeb), som anvendes til den pågældende ordning, dækkes af gebyret. Gebyret skal fastsættes årligt af byrådet og ordningen skal over en årrække hvile i sig selv.

Hvordan skal gebyret differentieres?

Gebyret for anvisning af jordflytning skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den konkrete sag, dog således at kommunerne må inddele gebyrstørrelsen i faste gebyrtrin. Det anbefales, at gebyret differentieres således, at gebyret inddeles i faste gebyrtrin af 15 min. Det er forventningen, at der ved en normal anvisning skal opkræves gebyr for ca. 2 påbegyndte gebyrtrin svarende til op til 30 minutter. Hvis der foretages ændringer af anvisningen, vil der blive opkrævet et ekstra gebyr for medgået tid, trinvist pr. kvarter.

Hvilke jordflytningssager er omfattet af gebyret?

Gebyret skal opkræves for de jordflytninger, som er erhvervsaffald og samtidig er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens regler om anmeldelse. Jord betragtes som erhvervsaffald, når jorden anmeldes af en virksomhed, når jorden er opgravet på en ejendom, som ejes af en virksomhed eller, når jorden er opgravet i offentlig vej. Jorden er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens regler, når jorden er opgravet i offentlig vej, inden for områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer, godkendte modtager anlæg samt hvor der er kendskab til forurening af jorden.

Det vurderes, at andelen af de anmeldelser, der skal opkræves gebyr for, udgør ca. 83 % af alle anmeldte jordflytninger i Allerød Kommune. I 2021 blev der anmeldt 186 jordflytninger.

Antallet af anvisninger som er omfattet af gebyr

Baseret på antallet af anviste jordflytningssager i 2021 og antal anvist første halvdel af 2022, vurderes det, at der kan opkræves gebyr for ca. 11 anvisninger af jordflytninger i gennemsnit pr. måned med et gennemsnitlig tidsforbrug pr. sag på 30 minutter.

Hvem skal betale gebyret?

Gebyret opkræves hos de virksomheder, som anmelder flytning af jord, der er erhvervsaffald. Kommunen opkræver ikke gebyr for flytning af jord, som er anmeldt af private borgere.

It-system til anvisning og registrering af gebyr

Til anmeldelse og anvisning af jordflytning anvender kommunen det digitale system JordWeb. I JordWeb kan der tilføjes et gebyrmodul, så der kan tilknyttes et gebyr (taksten), timeregistreres samt kobling til kommunens økonomisystem. Leverandøren af JordWeb har meldt ud, at der arbejdes på udvikling af et gebyrmodul til timeregistrering, hvilket forventes klar i løbet af 2022.

Fastsættelse af gebyr

Gebyret er fastsat ud fra de ovenfor nævnte omkostninger til administration, sagsbehandling og it (JordWeb). Sagsbehandlingen i 2022 er forventet til lidt færre anvisninger end i 2021, pga. færre anvisninger i første halvår af 2022. I 2022 forventes i alt 138 sager med forventet tidsforbrug til gebyrpligtige jordflytningssager på 30 min. pr. sag. Til fastsættelse af gebyret er desuden indregnet underskud for 2021 pga. at gebyr for jordflytning ikke var fastsat samt omkostningerne for de måneder i 2022 til gebyret forventes vedtaget og kan opkræves hos de virksomheder, som anmelder jordflytning. Underskuddet er fordelt over en årrække. Det samlede gebyrgrundlag er beregnet til en timetakst i 2022 på 1.099 kr. pr. time ekskl. moms.

Omkostningerne for jordflytning for erhverv tilføjes til affaldsbudgettet for 2022 efter opdelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem, hvor jordflytning for erhverv opgøres under øvrige ordninger. Da hver ordning skal hvile i sig selv over en årrække påvirker dette ikke de vedtagne affaldsgebyrer for 2022.

Når gebyr for jordflytning er godkendt af byrådet kan gebyret opkræves.

Gebyr variation mellem kommunerne

Da gebyret skal afspejle kommunens omkostninger til sagsbehandling og gebyropkrævning, vil gebyret variere fra kommune til kommune. I f.eks. Rudersdal Kommune er gebyr for jordflytning for 2022 fastsat til 801 kr. pr. time inkl. moms, svarende til kommunens byggesagsgebyr.

Forsinket implementering

Gebyret for anvisning af jordflytning skulle have været indført den 01-01-2021. Forsinkelsen skyldes, at vejledningen fra Miljøstyrelsen om implementeringen af de nye gebyrer har være utilstrækkelig, og kommunen har ligesom andre kommuner ventet på en revision af vejledningen. Derudover er de to relevante fagsystemer (FlytJord og JordWeb) som anvendes til anvisning af jord, endnu ikke klargjort til timeregistrering samt integration med kommunens økonomisystem. 

Forvaltningen anbefaler at Miljø-, Erhverv- og Byudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet at godkende følgende forslag:

1. At Administrationen opkræver gebyr for anvisninger af jordflytninger efter medgået tid, trinvis pr. kvarter.
2. At timeraten i 2022 er på 1.099 kr. pr. time ekskl. moms. Gebyret vedlægges kommunens gældende takstblad som tillæg.

Affaldsområdet er brugerfinansieret.

Gebyret vil blive vedlagt som tillæg til Allerød Kommunes takstbilag for brugerbetalinger til budget 2022, og det vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Oplysning om at kommunen fremover skal opkræve gebyrerne hos virksomhederne vil desuden blive kommunikeret i forbindelse med at virksomhederne anmelder digitalt.

Beslutning

Byrådet vedtog den 24. marts 2022 at udsende forslag til Lokalplan 3-322 for dagligvarebutik og boliger ved Kirsebærgården samt Kommuneplantillæg nr. 1 i høring.

Forslagene har været i høring i 8 uger fra den 28. marts 2022 til den 22. maj 2022.

Miljø-, Erhvervs-, og Byudvalget anmodes om at indstille planforslagene med en enkelt ændring godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

I forbindelse med den offentlige høring har Forvaltningen modtaget to høringssvar til lokalplanforslaget og et høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1. Det ene høringssvar til lokalplanforslaget er underskrevet af beboere fordelt på fire adresser beliggende nord for planområdet på den modsatte side af Kollerødvej.

Af bilag 1 fremgår samtlige høringsvar i deres fulde længde.

Af bilag 2 fremgår høringsnotat med kort resume af høringssvarene tilknyttet Forvaltningens bemærkninger samt eventuelle forslag til ændringer af planforslagene. 

Høringssvarene vedrører følgende:

• Tilslutning til forsyningsselskabets kloak
• Påvirkning af yngle- eller rasteområder for bilag lV-arter (for kommuneplantillæg nr. 1)
• Lejligheder i 2. sals højde
• Forøget trafikstøj 

Der foreslås alene en mindre ændring af Kommuneplantillæg nr. 1, således at planens påvirkninger af bilag IV-arter fremgår af tillæggets redegørelse.

På baggrund af justeringernes omfang er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at sende forslaget i fornyet høring. Justeringer har ikke betydning for det konkrete projekt, som planen har til formål at muliggøre.

Kommuneplantillægget herunder den indarbejdede ændring samt lokalplanen og kan ses via nedenstående links (benyt venligst anden browser end Internet Explorer).

Kommuneplantillæg nr. 1:

https://kommuneplan.alleroed.dk/kommuneplantillaeg/kommuneplantillaeg-nr-1-for-dagligvarebutik-og-boliger-ved-kirsebaergaarden/

Lokalplan 3-322 for dagligvarebutik og boliger ved Kirsebærgården:

https://lokalplaner.alleroed.dk/lokalplan-nr-2-322-for-dagligvarebutik-og-boliger-ved-kirsebaergaarden/forord/

Salg af kommunalt areal

Byrådet besluttede den 28. maj 2020 at godkende salg af ca. 440 m2 tidligere vejareal til udeareal til de kommende boliger med udgangspunkt i markedsprisen for vejareal. Med det nye lokalplanforslag kan en del af arealet anvendes til en samlet udvidelse af bebyggelsen, da lokalplanens formål er at de eksisterende bygning kan ombygges for at udvide dagligvarebutikken og etablere helårsboliger på 1. og 2. sal. Der kan ikke dispenseres fra anvendelsesbestemmelser i en lokalplan. Såfremt lokalplanforslaget indstilles godkendt, vil en ny salgssag, som tager udgangspunkt i markedsprisen for salg af kommunalt areal til erhvervs- og boligbyggeri, blive forelagt Økonomiudvalget i tilknytning til denne sag.

Forslag 1

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-322 med den nævnte justering vedtages til offentliggørelse.

Forslag 2

Udvalget indstiller ikke til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-322 vedtages til offentliggørelse på det foreliggende grundlag.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller forslag 1 til Økonomiudvalget og byrådet.

Borgere og virksomheder fra nærområdet blev i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen inviteret til et indledende borgermøde den 7. april 2021.

Forslag til Lokalplan 3-322 har været i offentlig høring i 8 uger fra den 28. marts 2022 til den 22. maj 2022 i overensstemmelse med Planlovens §§ 24-26.

Beslutning

Byrådet vedtog den 24. marts 2022 at udsende forslag til Lokalplan 3-393, Boliger ved Langkæret/Birkekrogen samt Kommuneplantillæg nr. 2 i høring.

Forslagene har været i høring i 8 uger i perioden 29. marts til 24. maj 2022. Der er modtaget 4 høringssvar til lokalplanforslaget og 1 høringssvar til kommuneplantillægget.

Miljø-, Erhvervs-, og Byudvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-393 og Kommuneplantillæg nr. 2 godkendes med enkelte ændringer.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

I forbindelse med den offentlige høring er indkommet fire høringssvar til lokalplanforslaget og et til forslag til kommuneplantillægget. Ét af de fire høringssvar til lokalplanforslaget er underskrevet af 31 borgere fordelt på 24 adresser i nærområdet omkring lokalplanområdet. Endvidere har bygherre, Lillerød Boligforening, indgivet høringssvar, vedrørende indretning af kørearealer samt placering af støttemur.

Af bilag 1 fremgår samtlige høringsvar i deres fulde længde.

Af bilag 2 fremgår høringsnotat med kort resume af høringssvarene tilknyttet Forvaltningens bemærkninger samt eventuelle forslag til ændringer af planforslagene. 

Høringssvarene vedrører følgende:

• Bygningshøjde
• Indbliksgener
• Materialevalg
• Områdets grønne udtryk
• Trafikale forhold inden for området
• Trafikale forhold på tilstødende veje

For så vidt angår lokalplanforslaget, foreslås alene en ændring af udstrækningen af byggefelt 2, som skal sikre tilstrækkeligt vendeareal for lastbiler, herunder renovationsbilerne.

For så vidt angår kommuneplantillægget tilføjes en redegørelse for planens påvirkning af bilag IV-arter. 

De foreslåede ændringer er indarbejdet i de digitale versioner af kommuneplantillæg og lokalplanen og kan ses via nedenstående links.

Kommuneplantillæg nr. 2:

https://kommuneplan.alleroed.dk/kommuneplantillaeg/kommuneplantillaeg-nr-2-for-boliger-ved-langkaeretbirkekrogen/

 Lokalplan 3-393, Boliger ved Langkæret/Birkekrogen:  https://alleroed.cowiplan.dk/lokalplaner/lokalplan-3-393-boliger-ved-langkaeretbirkekrogen/forord/

Forslag 1

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-393 samt Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages til offentliggørelse med de nævnte justeringer.

Forslag 2

Udvalget indstiller ikke til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til Lokalplan 3-393 samt Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages til offentliggørelse med de nævnte justeringer.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Projektet forudsætter, at byrådet efterfølgende vil godkende et skema A, hvor kommunen forpligter sig til at yde et grundkapitallån på omkring 7 mio. kr. til Lillerød Boligforening, svarende til 8 % af anskaffelsessummen.

Der er i budget 2021-28 afsat 7 mio. kr. til kommunens andel af grundkapital. Godkendelsen af skema A forudsætter, at lokalplanen er vedtaget.

Der blev afholdt dialogmøde med naboerne til projektet den 14. september 2020, og Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget var på besigtigelse i området den 22. september 2020.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 og Lokalplan 3-393 har været i 8 ugers offentlig høring i perioden 29. marts til 24. maj 2022.

Beslutning

Byrådsmedlem Theodore Gbouable har anmodet om at få nedenstående sag på dagsordenen.

”Nyt vielsesritual

Det kan lyder gammeldags og støvet, når man står på rådhuset og som giftefoged går i gang med vielsesritualet.

Jeg har ofte fornøjelsen af at vie glade, forelskede mennesker, og så kan det godt virke underligt at bruge ord og vendinger, som ikke har så meget at gøre med det, det handler om.

Derfor vil jeg foreslå at vi får et nyt vielsesritual som handler om det det virkeligt drejer sig om - nemlig KÆRLIGHED.

Måske fornyelsen kunne komme fra borgere via en lille konkurrence…..”

Beslutning

Byrådsmedlem Emil Ulrik Andersen har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

”Genindfør Lillerød skole og Skovvang skole, som selvstændige skoler.

Emil Ulrik Andersen indstiller til byrådet at genindføre Lillerød skole og Skovvang skole som selvstændige skoler med egen ledelse og egen skolebestyrelse. Som konsekvens afsluttes 2 : 2 modellen for Lillevang skole.

Opdelingen af en skole (Lillerød) i en indskoling og mellemtrin på en matrikel og udskoling på en anden matrikel er unaturlig og upraktisk.

Demografiudviklingen og prognosen for de kommende ti år viser en øgning på mere end 100 børn i området. Hvoraf de 70-80 af dem er i indskolingsalderen.

Der vil derfor være behov for flere klasser til i første omgang de ekstra indskolingselever, og efterfølgende flere nye klasser når de rykker til mellemtrin og udskoling.

 Derfor er den naturlige løsning at genindføre de to skoler Lillerød og Skovvang, som selvstændige skoler med egen ledelse og egen skolebestyrelse.”

Beslutning

 Byrådet godkendte på møde den 24. marts 2022, at der skulle forhandles med Novafos om salg af del af matr. nr. 48a, Vassingerød By, Uggerløse til etablering af et regnvandsbassin.

Med denne sag anmodes Økonomiudvalget om at indstiller salget af arealet godkendt i byrådet.

Beslutning

 Byrådet har besluttet at der skal ansættes en borgerrådgiver i Allerød Kommune. Der har været gennemført ansættelsessamtaler og byrådet skal godkende indstillingen fra ansættelsesudvalget og Økonomiudvalget.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.