Referat

Beslutning

Ifølge Styrelsesloven skal Økonomiudvalget senest 15. september 2022 fremsende forslag til 1. behandling af budget 2023 med overslagsår til byrådet. Byrådet skal herefter behandle det fremsendte budgetforslag på 2 møder med mindst 3 ugers mellemrum. Byrådets 1. behandling af budgettet finder sted 20. september 2022 og 2. behandlingen finder sted 11. oktober 2022. 

Bilag til 1. behandlingen:

• Borgmesterens budgetoplæg ”Fremtidens Allerød – det gode liv i hele livet” til 1. behandlingen.
• Bilag til Borgmesterens budgetoplæg: Hovedoversigt 2023-30
• Forslag til takster og brugerbetalinger for 2023

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Budget 2023-30 til 1. behandling er Borgmesterens budgetoplæg ”Fremtidens Allerød – det gode liv i hele livet”, der er vedlagt som bilag.

Borgmesterens budgetoplæg tager udgangspunkt i Forvaltningens administrative budgetgrundlag 2023-30, som blev forelagt Økonomiudvalget og byrådet i august. Budgetændringer foreslået i det administrative budgetgrundlag er således indarbejdet i budgetoplægget til 1. behandlingen.

Budgetoplægget for 2020-30 indebærer blandt andet:

Ændring af likvide aktiver

• Kassebeholdningen styrkes over den otteårige periode, og ultimo 2030 forventes en gennemsnitlig likviditet på 100,3 mio. kr.
• Ved udgangen af 2023 udgør den gennemsnitlige likviditet 44,5 mio. kr., hvilket er det laveste i perioden.

Resultat af ordinær drift

• Overskud på drift inkl. besparelser udgør et overskud på 59,2 mio. kr. i 2023, og vil være stigende over perioden. Overskuddet udgør 87,7 mio. kr. i 2030.
• Budgetoplægget er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023 og ministeriets skøn for ejendomsskatter med vurderingsændringer.
• Budgetoplægget indeholder en stigning i kommuneskatten 0,2 procent point. Øvrige skattesatser i 2023 er uændrede.
• Fra 2024 og frem er budgettet baseret på KL’s skatte- og tilskudsmodel.
• Alle administrative budgetændringer i det administrative budgetgrundlag er indarbejdet i budgetoplægget.

Skat

• Indkomstskatten hæves fra 24,3% til 24,5% fra 2023, hvilket indebærer en årlig merindtægt på 13 mio. kr. (2023-priser).
• Skattestigningen indebærer en individuel og kollektiv sanktion fra staten. Den individuelle sanktion udgør 75 pct. i 2023, 50 pct. i 2024 og 2025 og 25 pct. i 2026.
• Allerød Kommune har ansøgt om at udgå statslig sanktion, og forventer at få svar på ansøgningen ultimo september. Hvis Allerød Kommune undgår sanktion helt eller delvist, afsættes beløbet som en budgetreserve under Økonomiudvalget.
• Andre skatter er uændret i forhold til 2022.

Driftsudgifter og servicereduktioner

• Der gennemføres servicereduktioner på driften, som fuldt implementeret indebærer 60 mio. kr. årligt i mindreudgifter, i 2023 dog 40 mio. kr. grundet indfasning. Ved 1. behandlingen er det teknisk forudsat, at alle forslag til servicereduktioner fra BDO kataloget gennemføres, svarende til 39,6 mio. kr. i 2023, 63,5 mio. kr. i 2024 og 77,3 mio. kr. fra 2025. Den merbesparelse der opnås på 3,5 mio. kr. i 2024 og 17,3 mio. kr. fra 2025 afsættes som budgetreserve under Økonomiudvalget. BDO kataloget indeholder 80 forslag til servicereduktioner, hvor forslag 36 og 37 er dubletter. Forslag 37 udgår, og den årlige besparelse bliver 278.000 kr. mindre end angivet i BDO-kataloget. De resterende 79 forslag implementeres i det mest vidtgående scenarie.
• I 2023 indebærer engangsbesparelser og nulstilling af overførsler fra 2023 mindreudgifter på 20 mio. kr. Ved 1. behandlingen er det teknisk forudsat at posten udmøntes af Økonomiudvalget senest primo 2023. Det skal her bemærkes, at effekten af udgifts- og ansættelsesstoppet allerede er indregnet, med en effekt på 10 mio. kr. i 2022.
• Demografireguleringen godkendes, jf. det administrative budgetgrundlag 2023-30. Dette indebærer, at driftsudgifterne tilpasses i overensstemmelse med udviklingen i antal børn og ældre, der har behov for serviceydelser.  Derved opretholdes det politisk besluttede serviceniveau.
• Fra 2025 budgetteres med en budgetreserve til at dække ekstraudgifter til dårlige økonomiaftaler også i de kommende år. Der budgetteres med 10 mio. kr. i 2025, og beløbet øges med 10 mio. kr. årligt i hele budgetperioden, til 60 mio. kr. i 2030. Der er flere børn og unge, som har brug for hjælp og støtte på det specialiserede sociale område eller som specialundervisning i folkeskolerne. Halvdelen af budgetreserven forventes at skulle dække stigende udgifter på disse områder. Midlerne disponeres af Økonomiudvalget.

Finansieringsbehov i 2024-30

• Der budgetteres med, at der årligt findes effektivisering på 0,6% årligt på driften, hvilket giver besparelser på ca. 10 mio. kr. årligt. Dvs. 10 mio. kr. i 2024, 20 mio. kr. i 2025 osv. Byrådet har vedtaget en ny effektiviseringsstrategi, som anvendes. I fald at beløbet ikke kan findes som effektiviseringer af afdelinger og kommunens virksomheder, vil det resterende beløb skulle findes som serviceforringelser.

Anlæg    

• Anlægsbudgettet udgør i alt 478 mio. kr. over perioden.
• Den strukturelle balance i budgettet vil på længere sigt give et årligt råderum til anlægsudgifter på ca. 60 mio. kr.

Den videre tidsplan

Budgettet er i høring fra 30. august til 6. september 2022.

Mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet kan byrådets medlemmer fremsætte ændringsforslag til budgettet. Fristen for politiske ændringsforslag til budgettets 2. behandling er fastsat til den 21. september 2022. Ændringsforslag, som modtages efter denne dato, vil ikke komme i betragtning.

Byrådets 2. behandling af budget 2023-30 er den 11. oktober, hvor budgettet vedtages.

Forvaltningen foreslår:

• At Økonomiudvalget indstiller borgmesterens budgetoplæg 2023-30 til 1. behandling i Byrådet
• At Økonomiudvalget indstiller forslag til takster og brugerbetalinger for budget 2023 godkendt.

Forvaltningen foreslår endvidere at Byrådet tager stilling til Økonomiudvalgets forslag til budgetoplæg 2023-30 til 1. behandling, dvs.:

• At Byrådet godkender Økonomudvalgets budgetforslag 2023-30 til 1. behandling og oversender budgettet til 2. behandling
• At Byrådet godkender forslag til takster og brugerbetalinger for 2023, og oversender taksterne til 2. behandling af budgettet.

Budgetoplægget til 1. behandling har været i offentlig høring fra 30. august til 6. september 2022.

Der er i budgetprocessen udarbejdet et BDO-katalog med 80 forslag til servicereduktioner, som findes på kommunens hjemmeside her. Kataloget blev godkendt på byrådsmødet den 16. juni 2022, og har efterfølgende været i offentlig høring fra 16. juni til den 1. august 2022. Høringssvarene indgik i fagudvalgenes prioriteringer af kataloget på møderne den 9-10. august 2022. Alle forslag indgår i budgettet til 1. behandling, idet forslag 37 udgår, da det er en dublet til forslag 36.

Der er i august 2022 udarbejdet et supplerende katalog med 12 forslag til servicereduktioner, som ligeledes findes på kommunens hjemmeside her. Kataloget er været i offentlig høring i perioden 31. august til 6. september 2022. Forslagene i det supplerende katalog indgår ikke i budgettet til 1. behandling.

Beslutning

Alle kommuner skal senest den 30. september 2022 tilkendegive over for KL, om de ønsker en velfærdsaftale og i givet fald på hvilket område. Grundet fortsat manglende tilbagemelding på Allerød Kommunes interessetilkendegivelse om frisættelse på beskæftigelsesområdet, skal det besluttes om eventuelt andet velfærdsområde ønskes frisat.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning på sagen.

Der foregår to parallelle processer omkring frisætning af forskellige kommunale opgaveområder. Den ene proces vedrører beskæftigelsesområdet, mens den anden proces vedrører dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Beskæftigelsesområdet

KL har ved henvendelse af 20. juni til borgmestrene givet mulighed for, at alle kommuner senest den 8. august skulle melde interesse ind i forhold til, at blive en af de fire kommuner der umiddelbart efter sommerferien vil blive udpeget til velfærdskommune på beskæftigelsesområdet. Udvalgsformand Jesper Holdflod Pallesen og Borgmester Karsten Längerich har på vegne af Allerød Kommune sendt henvendelse til KL og Beskæftigelsesministeren, hvor i de tilkendegiver interesse for at blive én af de fire kommuner, der udpeges som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Der er endnu ikke afklaring af, om Allerød Kommune bliver en af de fire kommuner der får mulighed for at blive udpeget til velfærdskommune på beskæftigelsesområdet.

Dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet

Den 25. august blev byrådet orienteret om Regeringen og KL’s ”Aftale om kommunernes økonomi 2023” dateret den 8. juni 2022. Af aftalen fremgår det, at det er Regeringens ambition, at alle landets kommuner sættes fri på enten dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet igennem såkaldte velfærdsaftaler.

Velfærdsaftalerne er en gensidig forpligtelse mellem stat og kommune, hvor kommunerne sættes fri fra statslig lovgivning med undtagelse af få, centrale områder, som fortsat vil skulle efterleves. Kommunerne forpligter sig samtidig til at fjerne unødig kommunal regulering og dokumentationskrav mv. på det valgte område.

Formålet med velfærdsaftalerne er at sikre større lokal frihed til at tilrettelægge og forbedre velfærden for borgerne, herunder ved at styrke arbejdsglæden og frigøre tid til kerneopgaven hos medarbejdere og ledere.  

Alle kommuner skal senest 30. september 2022 over for KL tilkendegive, om de ønsker en velfærdsaftale og på hvilket af de tre øvrige områder. KL vil på baggrund af kommunernes tilkendegivelser gå i dialog med Regeringen herom. Det er kun muligt at blive velfærdskommune på ét område.

Baggrund - De første velfærdsaftaler og status efter år 1

Regeringen har i samarbejde med de syv kommuner etableret velfærdsaftaler på henholdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, som gælder i perioden 2021-2024.

Langeland, Middelfart og Viborg indgik velfærdsaftaler på ældreområdet. På folkeskoleområdet er der indgået aftaler med kommunerne Esbjerg og Holbæk Kommune, mens aftalerne på dagtilbudsområdet omfatter Helsingør Kommune og Rebild Kommune.

VIVE er af Ældre- og Socialministeriet blevet bedt om at følge og evaluere velfærdsaftalerne. I juni 2022 udgav de et baggrundsnotat forud for en midtvejsevaluering. Midtvejsevalueringen forventes at blive offentliggjort i november 2022.

Af VIVEs opsummering fremgår følgende: ”På ældreområdet ser man, at de medarbejdere, som er tættest på borgeren, får mere frihed til selv at bestemme, hvordan borgeren skal hjælpes. Det skal ikke være regler, der bestemmer for eksempel, hvornår borgeren skal modtage forebyggende besøg fra kommunen, men en faglig vurdering udøvet af de medarbejdere, der er tæt på borgeren.

I mange daginstitutioner har frisættelsen også skabt en masse energi. Ude i den enkelte daginstitution arbejder man blandt andet med at udvikle forældresamarbejdet og i højere grad inddrage forældres og børns perspektiver på praksis i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte leder og de enkelte pædagoger at finde de bedst mulige måder at gøre det på.

Tilsvarende ser man på folkeskoleområdet en lang række aktiviteter på de enkelte skoler. Det er op til den enkelte skole, det enkelte team på skolen og den enkelte lærer eller pædagog at tage initiativ til at lave skoledagen og de enkelte fag om. Statslig lovgivning dikterer i langt mindre grad, hvad man skal.” 

Den foreløbige opsamling efter knap et år viser således, at der er sat gang i et væld af aktiviteter i de frisatte kommuner. Sammenfattende kan Forvaltningen konkludere, at midtvejsevalueringen og den endelige evaluering fortsat afventer. Drøftelser af ønske for områder til frisættelse ville i sagens natur stå stærkere med afsæt i en dybdegående evaluering.

Forslag til hvad Allerød Kommune skal gå efter frisætning på

Der er fortsat ikke er en afklaring på Allerød Kommunes interessetilkendegivelse vedrørende beskæftigelsesområdet. Der er behov for beslutning på, om Allerød Kommune skal enten:

Forslag 1) Undlade at ansøge om frisætning på enten dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet, med henvisning til at beskæftigelsesområdet har absolut forrang.

Forslag 2) Sideløbende med interessetilkendegivelsen på beskæftigelsesområdet, også fremsætte et ønske om at blive frisat på enten dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet (og i givet fald hvilket af de tre områder).

Når det ses bort fra beskæftigelsesområdet vurderer forvaltningen, at ældreområdet vil være en mulighed ift. frisættelse i Allerød Kommune. Der ses udfordringer i form af et stigende antal ældre borgere i kommunen de kommende år. Samtidig er der stigende rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, der gør det nødvendigt at udvikle nye måder at sikre en effektiv ældreindsats med blik for kvaliteten – og samtidig fastholde et attraktivt arbejdsområde, hvor medarbejdernes faglighed kan fastholdes. Med det nuværende fokus på lokal regelforenkling og afprøvning af selvstyrende teams er det forvaltningens vurdering, at en indgåelse af velfærdsaftale på dette område vil ligge i forlængelse af det igangværende arbejde.

Det skal bemærkes, at et arbejde med frisættelse af enten dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet, vil indebære et relativt stort kultur- og forandringsarbejde, hvis det skal gøre en reel forskel. Det kan dog i sagens natur gøres med flere forskellige ambitionsniveauer. Såfremt der skal igangsættes en proces med frisættelse af enten dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet, vil første skridt være, at der politisk sættes en ramme og retning for, hvordan det skal gribes an, herunder om der skal afsættes en bevilling til det.

Den videre proces

KL vil på baggrund af kommunernes ønsker udarbejde et oplæg til fordeling af kommuner på de tre velfærdsområder.

Forvaltningen foreslår at Økonomiudvalget indstiller enten forslag 1 eller 2 godkendt i byrådet, og ved forslag 2 beslutter hvilket af områderne dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet der skal ansøges om frisætning på.

De bevillingsmæssige konsekvenser afklares på senere sag, da det afhænger af hvordan arbejdet tilrettelægges og hvilke rammer der bliver givet for det.

Beslutning.

Økonomiudvalget anmodes om:

• At godkende mødeplan 2023 for Økonomiudvalget
• At indstille til byrådet, at mødeplan 2023 for byrådet godkendes.

Supplerende tema i forbindelse med Økonomiudvalget behandling af sagen den 13. september 2022

Økonomiudvalget besluttede på møde den 17. august 2022 at sagen skulle genoptages med notat fra Forvaltningen med konsekvenserne ved indførelse af eftermiddags-/aftenmøder. Notat fra Forvaltningen er nu vedlagt.

Økonomiudvalget har beslutningskompetencen vedr. Økonomiudvalgets mødeplan.

Byrådet har beslutningskompetencen vedr. byrådets mødeplan.

Det foreslås at Økonomiudvalgets møder i 2023 afholdes på rådhuset kl. 7.30 på følgende dage:

• Tirsdag d. 17. januar
• Tirsdag d. 7. februar
• Tirsdag d. 21. marts
• Tirsdag d. 18. april
• Tirsdag d. 16. maj
• Tirsdag d. 13. juni
• Tirsdag. d. 22. august
• Tirsdag d. 12. september
• Tirsdag d. 3. oktober
• Tirsdag d. 14. november
• Tirsdag d. 5. december

Det foreslås, at byrådets møder i 2023 afholdes på rådhuset kl. 18.30 på følgende dage:

• Torsdag d. 26. januar
• Torsdag d. 23. februar
• Torsdag d. 30. marts
• Torsdag d. 27. april
• Torsdag d. 25. maj
• Torsdag d. 22. juni
• Torsdag d. 31. august
• Tirsdag d. 19. september
• Tirsdag d. 10. oktober
• Torsdag. d. 23. november
• Torsdag d. 14. december

Budgettet for 2024 skal vedtages på byrådets møde i oktober og senest d. 15. oktober.

Byrådets oktobermøde foreslås afholdt tirsdag frem for torsdag, som følge af Hovedudvalgets ønske om, at eventuelle personalemæssige konsekvenser af budgetvedtagelsen ikke skal effektueres fredagen før efterårsferien. På grund af kravet om minimum 3 uger mellem budgettets 1. og 2. behandling forslås byrådsmødet i september ligeledes afholdt tirsdag. 

Som bilag er vedlagt kalender med forslagene til mødedatoer for byrådet, Økonomiudvalget samt de 4 fagudvalg.

Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget godkender forslag til mødeplan 2023 for Økonomiudvalget og indstiller til byrådet mødeplan 2023 for byrådet godkendes.

Beslutning

Praksisplan for fysioterapi er Region Hovedstaden og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fysioterapipraksis i de kommende år.

Der foreligger et forslag til Praksisplan for fysioterapi 2022, som indeholder en række målsætninger for udviklingen af fysioterapi de kommende år. Det drejer sig bl.a. om data for kapaciteter, tilgængelighed for patienter bl.a. hjemmebehandling, kvalitetsudvikling, brug af PRO-data, digitalisering, lokale dialogfora om sammenhængende patientforløb, samt kommunikation med andre sektorer.

Det er endvidere foreslået, at der i planperioden gennemføres en kapacitetsanalyse af ridefysioterapi. Dette på baggrund høringssvar fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, der påpeger en ulige fordeling i regionen.  

Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem fysioterapipraksis, kommunerne og regionen med inddragelse af patientrepræsentanter og repræsentanter for samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen omfatter alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsterne.

Praksisplan for fysioterapi er til behandling hos KKR Hovedstaden d. 21. juni 2022. Regionsrådet behandler ligeledes Praksisplan for fysioterapi på møde d. 21. juni 2022.

Såfremt praksisplanen opnår godkendelse hos KKR, i alle 29 kommuner og Regionsrådet, træder praksisplanen i kraft per 1. oktober 2022.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Baggrund

Kommunale prioriteter

Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR Hovedstaden har tidligere behandlet høringsudkast til praksisplan for fysioterapi, inden det blev sendt i høring blandt alle kommuner og øvrige interessenter. Embedsmandsudvalget har behandlet og godkendt endelig udkast til praksisplanen på møde d. 29. marts 2022. K29 har behandlet endeligt udkast til praksisplanen d. 31. maj 2022 uden bemærkninger.

I forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen er der fra kommunal side lagt vægt på følgende tematikker:

Tilgængelighed: At behandlingstilbud i den vederlagsfri fysioterapi er tilgængelig både i fysisk forstand fx via handicapadgang og parkeringsforhold, men også i relation til fx mulighed for elektronisk kommunikation, holdtræning eller hjemmebehandling.

Ressourceeffektive forløb: At der værnes om høj kvalitet i den fysioterapeutiske behandling og med blik for, hvordan behandlingen har effekt – og hvornår den ikke har effekt længere. Derfor er det en prioritet at skubbe på udviklingen med at etablere et grundlag for effektmåling i fysioterapipraksis for at opnå viden om behandlingseffekt af de indsatser, borgerne modtager.

Udvikling af samarbejde: At formulere relevante rammer for at styrke samarbejde og kommunikation mellem privatpraktiserende fysioterapeuter og kommunerne. Der tænkes på både samarbejde og kommunikation, der foregår mellem sektorerne i relation til patienterne (individniveau), og det samarbejde, der foregår på et mere overordnet plan mellem kommunerne og fysioterapeuterne.

Praksisplanen flugter generelt med disse punkter, og anvendes derfor også fremover som afsæt for de fælles kommunale prioriteter i samarbejdet med regionen og Danske Fysioterapeuter om vederlagsfri fysioterapi.

Målsætninger i praksisplanen

Med planen beskrives udfordringer og udviklingspotentiale i fysioterapipraksis og der formuleres fælles målsætninger for arbejdet med disse.

Målsætninger:

1. Der skal tilvejebringes valide data og udarbejdes en ny model for vurdering af kapaciteten med henblik på at skabe gennemsigtighed og grundlag for at vurdere, om der er behov for kapacitetsudvidelse i enkelte områder i regionen.

2. Det skal sikres, at der et tilgængeligt behandlingstilbud for patienter med handicap, behov for hjemmebehandling, eller særlige behandlingsydelser, og herunder opnås øget tilslutning til tilgængelighedsmærkningen God Adgang.

3. Fysioterapipraksis kender og anvender nationale kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og ny viden indenfor fysioterapi, der formidles ved temadage, kurser og fyraftensmøder, med henblik på at understøtte den faglige kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis.

4. I samspil med nationale initiativer til kvalitetsudvikling, understøttes implementeringen af datadrevet kvalitetsudvikling, effektmåling og indsamling af PRO-data med henblik på at sikre målretning af indsatsen, dokumenteret effekt af behandlingen og høj patientoplevet kvalitet.

5. Der udvikles og gennemføres i samarbejde med udviklingsklinikker, forsøg med digitalt understøttet træning og brug af video i fysioterapipraksis med henblik på at sikre ressourceeffektiv kapacitetsudnyttelse og et fremtidigt behandlingstilbud af høj kvalitet og tilgængelighed.

6. Der etableres dialogfora i alle kommuner og udarbejdes retningslinjer for kommunikationen mellem fysioterapipraksis og kommune om den enkelte patient, med henblik på at sikre sammenhængende og koordinerede patientforløb.

7. Fysioterapipraksis kommunikerer og samarbejder med almen praksis om fælles patienter i henhold til aftaler og retningslinjer, og kommunikerer efter behov med hospital og øvrig praksissektor, med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.

Implementering af praksisplan for fysioterapi 2022
Der ventes nedsat en implementeringsgruppe i efteråret 2022 under Samarbejdsudvalget for fysioterapi, bestående af repræsentanter fra kommuner, region og fysioterapipraksis i regionen. Implementeringsgruppen skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for fysioterapi 2022. 

Formål med praksisplanen
Praksisplanen er en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsterne for fysioterapi (almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi). Praksisplan for fysioterapi skal jf. overenskomsterne for fysioterapi godkendes i regionsrådet og i de 29 kommunalbestyrelser i regionen.

Regionen og kommunerne deler myndighedsansvaret for fysioterapeutiske behandlingstilbud i praksissektoren. Kommunerne har ansvar for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til patienter med svært fysisk handicap eller progressiv sygdom. Regionen har ansvaret for den almindelige fysioterapi med tilskud til behandling.

Formålet med praksisplanlægningen er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og af kvaliteten på området.

Med planen skal det desuden tilstræbes, at der i hele regionen er et tilstrækkeligt antal fysioterapipraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.

Praksisplanen skal sætte en retning for fysioterapipraksis, der bidrager til:

• At patienterne har god, lige og nær adgang til behandling, uanset bopæl, behandlingsbehov og handicap.
• At patienterne oplever et tilbud af høj faglig kvalitet og med dokumenteret effekt, der er tilpasset den enkeltes behov.
• At fysioterapipraksis er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der samarbejder med patientens øvrige behandlere om at skabe sammenhængende forløb.
• At de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes effektivt. 

Udarbejdelse af praksisplanen

Praksisplanen er resultatet af en proces og dialog, som blev indledt med et dialogmøde den 28. september 2020 med deltagelse af praktiserende fysioterapeuter, kommunale repræsentanter, patientrepræsentanter, samarbejdspartnere fra hospitaler, politikere fra region og kommuner, praksiskonsulenter og regionsadministrationen og Det fælleskommunale sundhedssekretariat. Derudover har regionens Patientinddragelsesudvalg afgivet input til arbejdet. Fra kommunal side er der i udarbejdelsen af praksisplanen lagt vægt på at sikre tilgængelighed, ressourceeffektive forløb, samt udvikling af samarbejdet. Praksisplanen har været i høring i perioden 15. oktober 2021 til 15. februar 2022. I alt har 12 interessenter afgivet høringssvar, heraf 4 kommunale høringssvar fra hhv. Helsingør, Frederikssund, Frederiksberg og et samlet høringssvar på vegne af Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Københavns, Ishøj, Dragør, Høje-Taastrup og Tårnby Kommuner. De samlede høringssvar kan tilgås på

Høringsportalen via https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/aktuelle-hoeringer/Sider/Hoering-af-Praksisplan-for-fysioterapi-2022.aspx

Der er indført relativt få ændringer som følge af høringen, og ændringerne er for de flestes vedkommende tilføjelser til den eksisterende tekst. Der kvitteres i flere høringssvar for en grundig praksisplan med relevante og ambitiøse målsætninger.

Høringen har især givet anledning til ændringer i afsnit vedrørende ridefysioterapikapaciteten på side 19-21. Sundhedsstyrelsen har blandt andre bemærket, at der er stor geografisk ulighed i tilbuddet om ridefysioterapi og disse bemærkninger har givet anledning til præciseringer i praksisplanen. 

Det endelige forslag til praksisplan for fysioterapi blev forelagt Samarbejdsudvalget for fysioterapi jf. overenskomstens § 19, stk. 7, med henblik på bemærkninger d. 20. april 2022. Samarbejdsudvalget har til opgave blandt andet at udarbejde og implementere praksisplanen.

Forvaltningens kommentar til udkast til praksisplan for fysioterapi

Forudsætningen for et godt samarbejde om den enkelte patient er, at der eksisterer generel dialog imellem fysioterapipraksis og kommune, som kan sikre gensidigt kendskab til hinandens indsatser og tilbud og bedre forståelse af faglighed, opgaver og ansvar i det samlede patientforløb. Det er et fælles ansvar for fysioterapipraksis og kommunerne at bidrage til denne dialog. Kommunikationen mellem fysioterapeutpraksis og kommunen sker i praksis efter behov og ikke systematisk.

Udvikling af retningslinjer samt indarbejdelse af systematisk kommunikation mellem de to partere, kan resultere i tid på dokumentation/kommunikation.

Forvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget indstiller udkast til Praksisplan for fysioterapi godkendt i byrådet.

Orientering

 Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Det fremgår af retssikkerhedsloven, at byrådet skal behandle danmarkskortene på et møde.

Danmarkskortene medtager ikke alle klager. Udvalgene og byrådet orienteres derfor endvidere om det samlede antal klagesager for Allerød Kommune, hvor Ankestyrelsen i 2021 har truffet afgørelse.

Fagudvalg, Økonomiudvalg og byråd orienteres herom, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på social- og beskæftigelsesområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Ankestyrelsen opgør hvert år, hvor mange sager den enkelte kommune har fået omgjort.

Omgørelsesprocenten viser andelen af behandlede klagesager i Ankestyrelse, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de der klager, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Omgørelsesprocenter baserer sig på statistikker fra Ankestyrelsen, og opererer med fire typer afgørelser:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen vurderer at afgørelsen er forkert, og ophæver kommunens afgørelse.
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som er førsteinstans. Kommunen skal behandle sagen og afgøre den igen. Grunden til, at en sag hjemvises, kan for eksempel være, at der mangler oplysninger, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.
• Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke klagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent, beslutter at opgive klagen eller klagen sendes videre til en anden instans.

Omgørelsesprocenterne bliver vist i form af tre danmarkskort;

1) Et kort der handler om det generelle socialområde,

2) et kort der handler specifikt om voksenhandicapområdet, og

3) et kort der handler specifik om børnehandicapområdet.

I danmarkskortet for socialområdet generelt indgår afgørelser i forhold til serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både børneområdet og voksenområdet – herunder ældreområdet. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere i Allerød Kommune har modtaget 961 ydelser opgjort på de sociale paragraffer i 2020. (Tallet for 2021 foreligger endnu ikke). Heraf har Ankestyrelsen i 2021 truffet afgørelse i 53 sager. Ankestyrelsen har ændret afgørelsen i 2 sager (4%), og 20 sager er blevet hjemvist til fornyet behandling (38%).

Ud af de 53 klagesager er der 31 klagesager, hvor kommunens afgørelse er blevet stadfæstet. Det svarer til en samlet omgørelsesprocent for Allerød Kommune på 42 pct.  Til orientering ligger landsgennemsnittet på 31,8%. 

Omgørelsesprocenten for Allerød Kommune ligger i 2021 lidt højere end i de omkringliggende kommuner. Antallet af behandlede sager er for alle kommuner markant lavere end i 2020, hvorfor en lille ændring i antallet af omgjorte sager medfører en stor procentvis ændring.

Tallet i () er antallet af afgjorte sager

Kilde: Ankestyrelsen: Nøgletal årsstatistik efter nøgletal, lovgrundlag, kommune og tid.

I danmarkskortet der specifikt omhandler klager på børnehandicapområdet medgår ikke alle klager. Eksempelvis medgår klage over forældrebetaling og samvær ikke i Ankestyrelsens opgørelse. Kortet omhandler således kun 12 ud af 19 behandlede klager i 2021.  Af de 12 klager der medgår, er 7 sager omgjort (58%). I en sag er kommunens afgørelse ændret (8%), og de øvrige 6 sager er hjemvist til fornyet behandling (50%).

Det samme gør sig gældende på voksenområdet, hvor eksempelvis klager over socialpædagogisk støtte, og midlertidige botilbud ikke indgår. Kortet omhandler således kun 7 ud af 17 klager på området. 

Af de 7 sager der medgår, har Ankestyrelsen omgjort 3 sager (43%). Alle 3 sager er hjemvist til fornyet sagsbehandling. 

Allerød Kommunes omgørelsesprocent ligger forholdsvis højt på børnehandicapområdet og lige under gennemsnittet på voksenhandicapområdet. Det skal dog bemærkes, at antallet af behandlede klager er lavt. 

Tal for samlet antal klager over kommunens afgørelser

Danmarkskortene over omgørelsesprocenter medtager ikke alle klagesager. Eksempelvis medgår klagesager på beskæftigelses- og ydelsesområder slet ikke. Tal for det samlede antal klagesager fordelt på sagsområde findes i Ankestatistikken for 2021. Heraf fremgår, at der for Allerød Kommune er truffet afgørelse i 74 klager, hvoraf 49 er stadfæstet, 5 er ændret, 20 er hjemvist og 9 er afvist. Den samlede omgørelsesprocent for 2021 var for Allerød Kommune på 33,8 pct. mod 26,1 pct. på landsplan.

Fig. 3. Omgørelsesprocenter fordelt på sagsområde

Kilde: Ankestyrelsens talportal (Afgjorte sager efter lovgrundlag og afgørelse fordelt på kommune.)

(Klagesager fra Danmarkskort medgår i ovenstående tal – Lov om social service)

Nedenstående tabel viser det samlede antal klager fordelt på forvaltningsområder.

Fig. 4 Klagesager og afgørelser fordelt på forvaltningsområder 2021

Kilde: Ankestyrelsens talportal

Antallet af klager bør ses i forhold til det samlede antal borgere, der i 2021 har haft sager i Allerød Kommune. Eksempelvis modtog ca. 4.100 Allerødborgere offentlig forsørgelse i 2021, og der blev rejst 36 klager på voksen- og beskæftigelsesområdet.

Klagerne på området for ældre og sundhed omhandler primært hjælpemidler. På det specialiserede voksenområde omhandler klagerne primært socialpædagogisk bistand, mens der på beskæftigelsesområdet overvejende ses klager i forhold til revurdering og forlængelser på sygedagpengeområdet.

Forvaltningen anser klagesystemet, som en velkommen rettesnor i forhold til fortolkningen af lovene, når der træffes afgørelser i Allerød Kommune. Således er klager, der falder ud til såvel kommunens som borgerens fordel en nødvendig del af det, at korrigere sagsbehandlingen og at fastlægge praksis ved implementering af ny/ændret lovgivning.

På mødet vil der blive givet eksempler på sager som Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser.

Link til danmarkskort: Danmarkskort.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

-

Handicaprådet

Beslutning

Byrådet vedtog d. 24. marts 2022 at udsende forslag til lokalplan 3-350 for en virksomhed i Vassingerød Nord i høring. Forslaget har været i høring i perioden fra d. 29. marts til d. 24. maj 2022.

Miljø-, Erhvervs-, og Byudvalget anmodes om, at indstille lokalplanforslaget godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter ejendommen Nymøllevej 6 og de matrikler, som er ejet af NYMØLLEVEJ ApS, herunder matrikel 25p og 25s, Lynge By, Lynge samt 8b, Vassingerød By, Uggeløse og del af matrikel nr. 3u, Vassingerød By, Uggeløse.

Lokalplanområdet må kun anvendes til teknisk produktion, lager- og montageformål, produktionstekniske værksteder og faciliteter til forskning og udvikling samt administration. Virksomheden skal være klassificeret inden for klasse 1 til 4, jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om, at området ikke kan udstykkes yderligere til selvstændige erhvervsvirksomheder.

Lokalplanen muliggør, at der kan opstilles op til 40.000 m2 elproducerende vedvarende energianlæg på terræn og på bygninger inden for lokalplanområdet. Dette skal sikre, at virksomheden i fremtiden, også ved deres udvidelse, kan opnå CO2-neutral energiforsyning i overensstemmelse med Allerød Kommunes Natur-, klima og miljøpolitik 2030.

Lokalplanen fastholder den gældende lokalplans bestemmelser om en bebyggelsesprocent på 50 og at bygningernes rumfang ikke må overstige 3m3 pr. m2. Herudover fastlægges byggefelter og maksimale bygningshøjder, samt krav om afstand til omgivelserne.

I tilknytning til virksomheden må der etableres tilhørende funktioner, såsom adgangsveje, parkering, stier, anlæg til regnvandshåndtering, haveanlæg og lign. Den eksisterende portnerbolig fastholdes. Der må ikke opføres eller indrettes øvrige boliger inden for lokalplanområdet. Der ændres ikke på de eksisterende adgangsforhold til området.

Høring af lokalplanforslag

Forslag til lokalplan 3-350 for en virksomhed i Vassingerød Nord har været i høring i perioden fra d. 29. marts 2022 til d. 24. maj 2022. Link til lokalplanforslag.

Der er ikke indkommet høringssvar i perioden og foreslås derfor ingen ændringer.

Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at forslag til lokalplan 3-350 for en virksomhed i Vassingerød Nord vedtages til offentliggørelse.

Forslaget har været i høring fra d. 29. marts til d. 24. maj 2022.

Beslutning

Byrådet godkendte d. 24. marts 2022 udkast til Tillæg X til Allerød Kommunes spildevandsplan 2013 med henblik på udsendelse i 8 ugers offentlig høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og tillægget er justeret på baggrund af indkomne høringssvar.

Udvalget anmodes om at indstille det justerede tillæg godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig afgørelse i sagen.

Formålet med tillæg X til Allerød Kommunes spildevandsplan 2013 er at ændre kloakeringsformen fra spildevandskloakeret til separatkloakeret i et nyt boligområde ved Høveltsvangsvej. Boligområdet er omfattet af lokalplan 2-307. I den gældende spildevandsplan er området udlagt til spildevandskloakering, hvilket vil sige, at regnvandet skal håndteres ved privat foranstaltning. Afgrænsningen af området, der foreslås ændret til separatkloakering, omfatter 16 ejendomme og nogle fællesområder indenfor lokalplan 2-307 Nyt boligområde ved Høveltsvangsvej. Afgræsningen fremgår endvidere af udkastet til tillæg til spildevandsplanen, der er vedlagt som bilag.

Tillæg X har været i offentlig høring fra d. 25. maj til d. 20. juli 2022. Der er kommet 1 høringssvar, som er fra Novafos. Høringssvaret og Forvaltningens kommentar er vedlagt i bilag.

Høringssvaret indeholder bl.a. et ønske om at afsnittet ”Tidsplan” ændret til ”Separeringen af de enkelte matrikler er sket/sker i forbindelse med nybyggeri på de enkelte ejendomme. Tilslutning til offentlig regnvandskloak opstartes i 2023”. Dette er indarbejdet i det vedlagte oplæg til beslutning som den eneste ændring. 

Der er foretaget en miljøscreening af planen. Screeningen fremgår af tillægget.

Udvikler af området har ansøgt om at etablere en privat regnvandskloak med udledning til en sø i området. Udledningen risikerer at medføre oversvømmelse af ejendomme, der grænser op til søen, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at regnvandet i stedet afledes til forsyningsselskabets regnvandskloak i Høveltsvangsvej.

Med vedtagelse af tillægget vil forpligtelsen til at etablere regnvandskloak frem til de enkelte ejendomme overgå til Novafos. Udvikler/grundejerne vil til gengæld skulle betale tilslutningsbidrag for regnvand til Novafos. Hvis Novafos kan overtage den allerede etablerede regnvandskloak i området, bliver værdien af dette afregnet med bygherre.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller Tillæg X til spildevandsplan 2013 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Spildevandsplanen er brugerfinansieret, og tillæg X til Spildevandsplan 2013 har derfor ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Et forslag til tillæg X har været i offentlig høring i 8 uger fra den 25. maj 2022 til den 20. juli 2022.

Beslutning

Forslag til helhedsplan for Sportsvej indeholder en overordnet vision med udvalgte koncepter for hvordan, at området kan udvikles med henblik på boligudbygning.

Udvalget anmodes om at godkende bebyggelsesstrukturen, forslag til disponering, højden på bygninger samt tage stilling til faseopdelingen i forhold til det videre arbejde.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen

Baggrund

Udkast til helhedsplan er vedlagt (bilag 1). En helhedsplan danner udgangspunkt for det videre arbejde med at udvikle arealet, og sætter ligeledes retning for den videre proces. Byrådet besluttede den 21. januar 2021 at igangsætte udarbejdelsen af en helhedsplan for boligudbygningen på et afgrænset areal ved Sportsvej (bilag 2). Udarbejdelsen af planen blev igangsat med en række forudsætninger for boligudbygningen.  På byrådsmødet den 24. februar 2022 blev det besluttet, at helhedsplanen skulle tage udgangspunkt i den overordnede disponering af arealet som fremgår af model 6. Dagsorden for byrådsmødet er vedlagt (bilag 3) og disponeringen af arealet er vedlagt (bilag 4).

Forslag til helhedsplan for Sportsvej

Helhedsplanen tager udgangspunkt i Allerød Kommunes Vision 2031 samt planstrategi 2019 og planen foreslår, at visionen og de tre hovedgreb for udviklingen af området er:

-          Boliger tæt på naturen: et grønt bagtæppe

-          Fællesskaber – tæt på hinanden: klynger og fælleskaber

-          Rum for nysgerrighed og læring: adgang for alle

Planen indeholder også 9 principper for udviklingen af arealer: 

1. Grøn struktur: Den eksisterende skov vil komme til at omkranse arealet, og boldbanerne og stier skal placeres herinde.
2. Fælleskaber: Bebyggelsesstrukturen giver både mulighed for flere slags fællesskaber:
   1. et bydelsfællesskab, med stier, skoven og boldklub som omdrejningspunkt
   2. et kvartersfællesskab f.eks. nord og syd for Sportsvej med fællesskaber ift. legepladser mv.
   3. Klyngefællesskaber – boligklynger – se princip 4.
3. Aktiviteter, nysgerrighed og læring: Der er en del eksisterende rekreative aktiviteter i nærheden med fodboldklub, tennisanlæg og skulpturpark, som de største elementer. Disse kunne suppleres med stier gennem arealet, udsigtstårn, naturleg i skoven mv.
4. Boligklynger:  Tænkt som fleksible byggefelter med forskelligartede bebyggelser. Indre facader understøtter fællesskab, klyngerne skal have åbninger mod det grønne mv.
5. Boligtypologi: Helhedsplanen arbejder med en blanding af typologier. Der kan etableres både rækkehuse og etagebyggeri, og der tænkes opført boliger i 2-4 etager. Dette giver diversitet i boligudbud.
6. Kantzoner: Kantzonen mod de indre gårdrum skal understøtte mødet mellem beboere, kantzonen mod det grønne skal understøtte oplevelsen af den grønne kant mod boligklyngerne. Kantzoner mod gaden skal understøtte et levende byrum og skabe tryghed.
7. Vandhåndtering: Der skal principielt afledes til hhv. et nordligt delområde og et sydligt delområde. Der er udlagt areal til vandhåndtering i helhedsplanen, men det er først ved den efterfølgende konkrete tekniske analyse af nedsivningsmuligheder og vandløbenes kapacitet, mulige tekniske løsninger mv.  at dette kan konkretiseres. Der kan være behov for yderligere areal til vandhåndtering.  Se også nedenfor.
8. Trafikstruktur:  Sportsvej skal fortsat være gennemgående og give mulighed for gennemkørsel fra Kollerød. Helhedsplanen introducerer en mindre forskydning af vejen, således at vejen ikke opleves at dele området i to samt for at sænke hastigheden. 
9. Parkering: Helhedsplanen foreslår en parkeringsnorm svarende til øvrige tilsvarende områder i Allerød. Dvs. 1,5 plads pr. rækkehus, 1 plads pr. 75 m2 etagebolig. To cykelparkering pr. bolig. Der foreslås grøn permeabel belægning suppleret med træer og begrønning.

Den faktiske ramme for helhedsplanen – herunder især håndtering af regnvand og støj

Der er en række formelle forhold, der skal gennemarbejdes forud for udviklingen af området.  Helhedsplanen har skitseret, hvordan brandredningen tænkes i bebyggelsen. Men det er især forhold vedr. støj og vandhåndtering, der skal arbejdes yderligere med inden for bruttoarealet til boligudbygning. Der er i helhedsplanen afsat areal til håndtering af regnvand nord og syd for sportsvej. Det eksakte arealbehov, metoder og placering af regnvandshåndteringsløsninger skal yderligere undersøges. NOVAFOS oplyser, at der kan være sagsbehandlingstid på op til et år på at beregne robusthed af vandløb, der skal aftage vandet. Dette betyder, at der medgår tid til konkretisering af projektet.

Da størstedelen af området er støjbelastet over de gældende grænseværdier (se s. 37 i bilag 1) vil det være nødvendigt at placere støjdæmpende foranstaltninger på arealet. 

Der vil altså kunne opstå behov for brug af yderligere areal til regnvandshåndtering og støjdæmpende foranstaltninger, end det på situationsplanen viste (s. 15 bilag 1), med eventuel reducering af bebygget og befæstet areal til følge.

Helhedsplanen lægger op til en samlet løsning af hhv. regnvand og støj, hvilket vil blive i konflikt med en praktisk faseopdeling af udviklingen af arealet – se afsnit om faseopdeling.

Bebyggelsen

Da de endelige arealkrav til støjhåndtering og vandhåndtering først kendes i den videre proces, er der ikke detaljeret et arealskema med antal boliger mv. Der er i helhedsplanen lagt op til 2-4 etager i bebyggelserne. Antal boliger vil ligeledes afhænge af boligstørrelserne. For at sikre variationen i boligudbuddet i Allerød Kommune jf. Planstrategien bør der på dette areal sikres et antal mindre boliger; f.eks. lejligheder på 50-60 m2. Det skønnes dog, at der på arealet med en byggehøjde på op til 4 etager groft skønnet vil kunne opføres de forventede 230 boliger – jf. mulighedsanalysen forud for Planstrategi 2019. Parkeringsnormen er ligeledes en væsentlig faktor i beregning af, hvad der kan opføres på arealet. Boligudbygningen forventes projekteret med en p-norm som er i overensstemmelse med kommuneplan 2023. For at kunne opfylde p-normen, er der indrettet p-pladser på et mindre areal i beplantningsbæltet imellem fodboldbaner og boliger.

Det nøjagtige boligantal mv. vil først kunne fastlægges i den videre proces efter de konkrete tekniske analyser.

Der er i helhedsplanen ikke fastlagt, hvor mange boliger, der er almene og hvor mange der er private.  Der er tidligere lagt op til at der var 3 faser i udviklingen af arealet, hvoraf den ene var opførelse af almene boliger. Det er hensigtsmæssigt for opførelsen og den efterfølgende drift fra et boligselskab, at de almene boliger placeres i samme klynger.

Faser

Ved igangsættelsen af udarbejdelsen af helhedsplanen, på byrådsmøde d. 21. januar 2021, var udgangspunktet, at boligudbygningen skulle ske over tre faser. Men for bedst muligt at kunne håndtere indretningen af arealet med støjdæmpende foranstaltninger og regnvandshåndteringsløsninger, foreslår helhedsplanen at boligudbygningen i hele området bliver foretaget i én fase, hvor både private og almene boliger udvikles i samme proces, hvor man ser på, hvordan der kan stilles krav f.eks. om, at der indgås en samarbejdsaftale med en boligorganisation (f.eks. en der allerede har boligafdelinger i kommunen).

Alternativt kan arealet opdeles i to faser, hvor salget af det nordlige areal skilles fra det sydlige areal. Dermed vil det første salg f.eks. kunne omfatte salg til private boliger, med anlægsomkostninger til vej, støjreduktion og etablering af vandhåndtering til disse boliger i det nordlige område. En del af støjomkostningerne ville sandsynligvis kunne reduceres ved et samlet salg til én udvikler. 

Faseopdelingen i udvikling af arealet påvirker naturligvis befolkningsprognoserne. Det bemærkes, at der er en del usikkerheder foranlediget af markedsforhold mv. forbundet med befolkningsprognoser. Boligprogrammet, der ligger til grund  for den gældende befolkningsprognose er behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 19. april 2022. Heraf fremgår, at der er planlagt indflytning af følgende på Sportsvej:

-          60 rækkehuse på Sportsvej i 2025

-          36 etageboliger (almene) i 2028

-          40 rækkehuse i 2028.

-          46 etageboliger i 2029

-          I alt 182 boliger i perioden 2025-29.

Såfremt faserne ændres til én samlet udbygning med ca. 230 boliger til sandsynlig indflytning i 2026, vil det påvirke kapaciteten på skole- dagtilbudsområdet.

Forslag 1

-          Principperne i Helhedsplan for Sportsvej godkendes som grundlag for det videre arbejde, herunder klyngebebyggelser i 2-4 etager

-          Arealet udvikles i én fase. Byrådet vil blive forelagt en sag om mulige processer herfor, herunder også hvordan boldbanerne skal udvikles, yderligere belysning af håndtering af kapacitetsudfordringer mv.

-          Ca. 1/3 af boligerne er almene boliger.

-          Der skal i det videre arbejde indarbejdes en andel mindre lejligheder.

Forslag 2

-          Principperne i Helhedsplan for Sportsvej godkendes som grundlag for det videre arbejde, herunder klyngebebyggelser i 2-4 etager

-          Arealet udvikles i to faser som beskrevet ovenfor med en første fase for det nordlige område og en anden fase for det sydlige område. Byrådet vil blive forelagt en sag om mulige processer herfor, herunder også hvordan boldbanerne skal udvikles, yderligere belysning af håndtering af kapacitetsudfordringer mv.

-          Ca. 1/3 af boligerne er almene boliger.

-          Der skal i det videre arbejde indarbejdes en andel mindre lejligheder.

Udvalget anbefaler, at udvalget indstiller forslag 1 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Beslutning

Udvalget anmodes om, at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at vintervedligeholdelsesplaner for vinteren 2022-2023 godkendes.

Vintervedligeholdelsesplanerne udmønter det besluttede serviceniveau for Allerød Kommunes offentlige arealer. Chefen for Park & Vej Susanne Pingel deltager.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Vintervedligeholdelsesplanerne udarbejdes med baggrund i Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje samt Allerød Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ (vedlagt som bilag 1).

Serviceniveauet for de enkelte veje og stier angives ved klassificering af den enkelte vej/sti/strækning, idet veje og stier er opdelt i klasser med tilknyttede servicemål, se bilag 1, samt kortbilag D1 og D2.

Vejklasserne vedligeholdes i prioriteret rækkefølge.

• Offentlige p-pladser saltes og sneryddes, hvor der er tilgængeligt for snerydderen.
• Offentlige institutioner saltes og sneryddes på hovedfærdselsårer inden åbningstid
• Offentlige kommunale ejendomme, eksempelvis pensionistboliger og flygtningeboliger, saltes og ryddes hele døgnet.
• Arealer ved busstopsteder og fodgængerovergange ryddes efter kapacitet, inden for normal arbejdstid.
• Øvrige veje, stier og pladser - herunder boligområder – vintervedligeholdes ikke, ud over det ovenfor beskrevne.
• Motorveje med op- og nedkørselsramper er statsveje, der vedligeholdes af Vejdirektoratet.

Beredskabsperioden er fra 1. november til 31. marts. Park & Vej forestår vinterberedskabet.

I forhold til sidste år er der nedenstående tilretninger:

Stier udtaget:

• Ved Jægerhegnet, Skytteparken. To private stier der primært betjener grundejerforeningen udtages og overdrages til grundejerforeningen.
• Ved Ålekæret og Lyøvej. De mindre stikstier udtages, da hovedstien kan benyttes.

Måling af isens tykkelse på søer:

I tilfælde af længerevarende perioder med frost og dermed mulighed for åbning af skøjtesøer måles isens tykkelse på 4 søer i kommunen; Geddemosen og Arnes Mose i Lillerød, Lynge Gadekær og Blovstrød Gadekær.

Forvaltning anbefaler at udvalget indstiller ændringerne godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Vintervedligeholdelsesplanerne offentliggøres på hjemmesiden, hvor kortene ligger som et link til de digitale kort, hvor man kan zoome ind og finde sin egen vej.

Beslutning

Byrådsmedlem Jørgen Johansen har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

”Hvad er den rigtige historie om København.  

Som politiker i Allerød, for den sags skyld i Danmark. Vil jeg gerne have en gennemgang/analyse af forskellen imellem København og Allerød.

Gennemgangen skal indeholde: Nøgletal, fordele kontra udlemper ved Danmarks statestik og forskel på udligning.  

Nogle af de spørgsmål jeg gerne vil have besvaret:

Kan vi lære noget af København?

Er der stordrift fordele?

Eller en hel anden årsag til deres øget likviditet år efter år?

Efterfølgende vil jeg gerne have en politisk drøftelse i Allerød; hvor vi kigger på vores stærke og svage sider, herunder også vores muligheder og begrænsninger.

I nedenstående kan man se at Københavns likviditet stiger med mere pr borger hvert år, end Allerød har i deres kasse.              

”

Beslutning

Byrådsmedlem Eric Lerdrup Bourgois har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

”Emne: Flagning på den nationale flagdag for Danmarks udsendte (5. september)

Baggrund: Det er konstateret, at der – på flagdagen den 5. september 2022 – ikke er blevet flaget konsekvent fra kommunale institutioner i Allerød kommune. Flagdagen er, jf. justitsministeriet opgørelse, 1 af 17 årlige, nationale flagdage. Den ene dag om året – den 5. september – går Dannebrog til tops over det ganske land – for at hylde Danmarks udsendte (fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Politiet m.fl.).

Motivation: Set i Konservativ optik burde Allerød kommune følge justitsministeriets retningslinjer for nationale flagdage og flage jf. dennes oversigt – om ikke andet – og i det mindste – hejse Dannebrog den 5. september på den nationale flagdag for Danmarks udsendte. Ikke mindst fordi Allerød kommune er garnisonskommune.

Sag: Jeg ønsker derfor belyst, hvad der er årsagen til, at der ikke blev flaget konsekvent fra kommunale institutioner på flagdagen den 5. september 2022, samt hvad der skal til, for at alle kommunale institutioner – med flagstang – hejser Dannebrog fra den 5. september 2023 og fremefter?”

Beslutning

Borgmesteren har anmodet om, at der kommer en sag på dagsordenen om udsættelse af fristen for aflevering af ændringsforlag til budgettets 2. handling.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

I forbindelse med vedtagelse af budgetstrategi 2023-30 besluttede byrådet, at fristen for aflevering af ændringsforslag til budgettets 2. behandling er fastsat til den 21. september 2022.

Borgmesteren har anmodet om en sag på dagsorden, hvor byrådet tager stilling, hvorvidt fristen kan ændres fra den 21. september til den 22. september 2022.

I henhold til forretningsordenens § 11, stk. 1, kan ændrings- og underændringsforslag fremsættes, så længe afstemningen ikke er påbegyndt, og behøver ikke at fremsættes eller forbeholdes under 1. behandling af en sag, der skal undergives 2 behandlinger. Dog gælder i henhold til forretningsordenens § 11, stk. 2, at byrådet med hensyn til sager, som undergives 2 behandlinger kan vedtage at foreskrive en frist for fremsættelse af ændringsforslag og efter omstændighederne også af underændringsforslag.

Såfremt byrådet har fastsat en frist for fremsættelse af ændringsforslag og underændringsforslag, kan der ikke efter fristens udløb fremsættes ændringsforslag eller underændringsforslag, medmindre byrådet med stemmeflerhed samtykker heri

Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget indstiller til byrådet, hvorvidt fristen for ændringsforslag til budgettet skal ændres til den 22. september 2022.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende byrådsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda