Beslutning.

Orientering.

1 Ekstraordinært møde i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget d. 17. juni 2022

I forbindelse med fastlæggelsen af udvalgets mødeplan for 2022 blev der reserveret tid i udvalgets kalendere d. 17. juni kl. 7.30 – 12 i tilfælde af behov for et ekstraordinært møde.

Da der er mange sager på vej til behandling i udvalget vil det ekstraordinære møde blive afholdt. 

2 Afgørelse fra planklagenævnet vedr. Kærhøjgårdsvej 3

Allerød Kommune traf d. 24. maj 2021 afgørelse om landzonetilladelse til rideskole, hestepension, ridebane, round pen og ombygning af stald på ejendommen Kærhøjgårdsvej 3. Landzonetilladelsen blev meddelt med 12 vilkår. Kommunen gav samtidigt afslag på tilladelse til afholdelse af ridestævner, parkeringsplads, en midlertidig ridebane, en midlertidig teltstald og til opførelse af to nye staldbygninger.

Afgørelsen blev påklaget af ejendommens ejer og en nabo til ejendommen. Planklagenævnet traf d. 30. marts 2022 afgørelse i klagesagen. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, dog med ophævelse af landzonetilladelsens vilkår 3 samt ændring af vilkår 12. Afgørelsen er vedlagt.

 3 Afgørelse fra byggeklageenheden vedr. Bakkevej 6

Allerød Kommune traf d. 19. maj 2021 afgørelse om byggetilladelse til et nyt enfamiliehus på 108 m2 på Bakkevej 6. I forbindelse med byggetilladelsen blev der meddelt dispensation fra lokalplan 224A om bebyggelsesprocenten. Afgørelsen om dispensationen fra lokalplanen er tidligere stadfæstet i Planklagenævnet.

Det blev i forbindelse med sagen vurderet, at enfamiliehuset var i overensstemmelse med byggeretten i Bygningsreglement 2018 på de punkter, som ikke er reguleret i lokalplanen.

Derfor blev der ikke i forbindelse med byggetilladelsen foretaget en helhedsvurdering af projektet efter bestemmelserne i Bygningsreglement 2018.

Afgørelsen om byggetilladelsen blev påklaget til byggeklageenheden af naboerne på Bakkevej 4. Byggeklageenheden traf den 4. april 2022 afgørelse i klagesagen, og hjemsendte afgørelsen til fornyet sagsbehandling i kommunen. Dette med begrundelsen, at ansøgningen om byggetilladelse skulle have været behandlet i henhold til reglerne om helhedsvurdering. Afgørelsen er vedlagt.

4 Statistik for byggesagsbehandling

Det er besluttet, at udvalget forelægges en månedlig statistik over antal af byggesager der er hhv. modtaget, afsluttet/straksafklaret og afgjort. Som følge af implementeringen af det nye sagsstyringssystem (ATOM) - og arbejdet med at sikre, at konverterede sager er placeret og registreret korrekt i systemet - har det endnu ikke været muligt at fremlægge retvisende tal for de seneste måneder. Det forventes, at der på det kommende udvalgsmøde kan fremlægges forslag til, hvilken statistik for byggesagsbehandlingen, der fremadrettet kan præsentereres for udvalget månedligt.

5 Borgmesterbrev om regeringens forslag til ændring af rammerne for affaldshåndtering

67 kommuner herunder Allerød har sendt det vedlagte fælles brev med bilag til aftalekredsen bag klimaaftalen om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. I brevet opfordrer borgmestrene til, at tage følgende tiltag af bordet, så de ikke indgår i den kommende regulering af affaldssektoren:

• Indførelse af prisloftregulering af affaldsgebyrerne, som begrænser kommunernes selvbestemmelsesret til at forfølge et højt service- og indsamlingsniveau og øget genanvendelse, for derimod at lade statens embedsværk i Forsyningstilsynet stå for denne beslutning.
• Selskabsgørelse af alle kommunale affaldsydelser, som vil fordyre affaldshåndteringen for borgerne og kommunerne grundet momspligt.
• Fjernelse af benyttelsespligten til at deltage i de kommunale affaldsordninger, som vil vanskeliggøre opnåelsen af mål og modvirke effektiviteten i affaldsordningerne, ligesom det vil have negativ indflydelse på opfyldelse af kommunernes klimamål.
• Krav om, at kommunerne skal udbyde affaldsindsamling, som ikke garanterer effektiviseringer.

6 Revideret grundvandsstrategi

En revideret grundvandsstrategi er under udarbejdelse og forventes fremlagt til politisk behandling på udvalgsmødet d. 31. maj 2022 med efterfølgende godkendelse i byrådet.  Forud for den politiske behandlingen sendes udkast til revideret grundvandsstrategi i høring hos vandværker i Allerød Kommune. 

Grundvandsstrategien danner grundlag for Forvaltningens administrationspraksis i forhold til sagsbehandling af ansøgninger om etablering af f.eks. jordvarmeboringer.

Kommunens nuværende grundvandsstrategi blev vedtaget af byrådet i 2013. Med henblik på at beskytte kvaliteten af grundvandet indgår der i strategien et forbehold mod etablering af dybe boringer til drikkevandsmagasinet, med mindre at disse har til formål at indvinde grundvand til drikkevand. Forbeholdet medfører, at nuværende administrationspraksis er at meddele afslag på ansøgninger om tilladelse til etablering af dybe jordvarmeboringer.

Med afsæt i en revideret grundvandsstrategi vil aktuelle sager kunne behandles.  

Beslutning

Novafos deltager på udvalgsmødet og giver en afrapportering af investeringsaftale for 2021 samt fremlægger et oplæg til en drøftelse af politiske ønsker til fokusområder og resultatkrav i investeringsaftale for 2023.

Fra Novafos deltager kommunekoordinator Martin Moneaux samt kommunekontakt Herle Mo Madsen, som er inviteret til kl. 8.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Novafos giver en kort afrapportering af investeringsaftalen med Allerød Spildevand 2021 og målopfyldelsen for denne (bilag 1). På dette grundlag lægger Novafos herefter op til politisk drøftelse om fokusområder og resultatkrav i investeringsaftalen for 2023. Som bilag vedlægges Novafos’ oplæg til drøftelse (bilag 2).

På basis af udvalgets drøftelse udarbejder Novafos og Forvaltningen et forslag til investeringsaftale til behandling i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget i efteråret 2022.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget tilkendegiver eventuelle ønsker til fokusområder og resultatkrav samt politiske prioriteringer mellem de foreslåede fokusområder.

Spildevandsområdet er brugerfinansieret.

Beslutning.

Forslag til ”Tillæg XI til Spildevandsplan 2013” omhandler etablering af et regnvandsbassin ved Lynge syd for Slangerupvej. Udvalget anmodes om at indstille tillægget godkendt i Økonomiudvalget og byrådet med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Formålet med tillæg nr. XI til Allerød Kommunes Spildevandsplan 2013 er at skabe det planmæssige grundlag for, at Novafos kan etablere et regnvandsbassin til rensning og forsinkelse af regnvand, der udledes fra et separatkloakeret område af Lynge til Kedelsø-Langsø Å (Græse Å).

Regnvandet fra området udledes i dag stort set urenset og uforsinket til Kedelsø-Langsø Å (Græse Å). Ved etablering af bassinet vil vandkvaliteten i vandløbet blive forbedret. Bassinet indgår som en del af synergi-projektet for Kedelsø-Langsø ådal.

Med vedtagelse af tillægget skabes desuden det juridiske grundlag for ekspropriering af areal til bassinet, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med lodsejer. Novafos har indgået en foreløbig aftale med lodsejer om erhvervelse af arealet, såfremt byrådet har godkendt, at eventuel arealerhvervelse eller rådighedsindskrænkning kan ske ved ekspropriation.

Tillægget til spildevandsplanen skal sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Inden udsendelse i offentlig høring vil der blive gennemført en miljøscreening af tillægget. Afgørelse om miljøscreening vil blive meddelt samtidig med, at tillægget sendes i offentlig høring.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller Tillæg XI til spildevandsplan 2013 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.

Spildevandsforsyningen er brugerfinansieret, og etablering af bassinet finansieres af Novafos Spildevand Allerød A/S. Tillæg XI til Spildevandsplan 2013 har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Tillægget til spildevandsplanen skal udsendes i offentlig høring i 8 uger. Herefter kan forslaget vedtages af byrådet under hensyn til de indkomne høringssvar.

Orientering

Udvalget orienteres om status på arbejdet med indsatserne i Klimaplan 2020.

Baggrund

Byrådet godkendte Klimaplan 2020 i marts 2021, og planen blev efterfølgende certificeret af C40. Planen danner grundlag for Allerød Kommunes arbejde med drivhusgasreduktion og klimatilpasning. Siden klimaplanens vedtagelse er der særligt arbejdet med CO2-neutral varme og initiativer inden for transport og grøn mobilitet.

Klimaplan 2020 – baggrund, formål og mål

Klimaplan 2020 er koblet til arbejdet fra Opgaveudvalget om FN’s Verdensmål samt Natur-, Miljø- og Klimapolitikken. Planen bygger desuden videre på en lang erfaring med at samarbejde med f.eks. virksomheder og borgere i kommunen om den grønne omstilling og klima. Formålet med Klimaplan 2020 er at vise vejen til, hvordan Allerød Kommune som geografisk område bliver en klimaneutral og klimarobust kommune senest i 2050. Planen indeholder en række indsatser og initiativer som skal iværksættes på vejen.

De overordnede mål vedrørende drivhusgasreduktion er:

• at CO2-udledningen i Allerød Kommune skal være reduceret med 70% i 2030 i forhold til 1990
• at Allerød Kommune skal være CO2-neutral i 2050

Klimaplan 2020 – udmøntning og indsatser

Indsatserne i klimaplanen er inden for nedenstående kategorier, og status er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag.

• CO2-neutral varme i alle boliger og erhvervsejendomme (indsats 3)
• Allerødstrategi for solceller (indsats 4)
• Energibesparelser (indsats 5)
• Grøn transport (indsats 6)
• Arealanvendelse (indsats 7)
• Bidrag til global CO2-reduktion (indsats 8)
• Klimatilpasning i Allerød (indsats 9)

I den fremadrettede implementering og udmøntning af Klimaplan 2020 vil der blive arbejdet med at:

• videreføre nuværende og igangsætte flere indsatser, som ses af oversigt i bilag
• afdække mulige nye eller skærpede indsatsområder
• opdatere datagrundlaget og finde indikatorer, herunder nyt energi- og CO2-regnskab
• undersøge alternative muligheder for finansiering
• samarbejde på tværs af kommuner og opsøge samarbejdsmuligheder med andre parter

En ny Klimatilpasningsplan vil indeholde indsatser for klimatilpasningen.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Byrådet har afsat midler i en klimapulje til at udmønte planen. Midlerne er afsat fra 2021 med 500.000 kr. og 1.000.000 kr. i de efterfølgende år.

Beslutning.

Udkast til Natura 2000-planer for kommunens 3 Natura 2000-områder for perioden 2022-27 er sendt i høring i kommunen.

Udvalget anmodes om at godkende forslag til høringssvar.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Statens og kommunens roller i Natura 2000-beskyttelsen af naturtyper og arter

Danmark er ifølge EU´s Habitatdirektiv forpligtet til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktivet omfatter.  Derfor er der i Danmark udpeget i alt 257 Natura 2000-områder, hvoraf 3 helt eller delvis er beliggende i Allerød Kommune. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske. Grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder samt planer for de enkelte områder opdateres med mellemrum og som udgangspunkt hver 6. år.

Staten har d. 21. februar 2022 sendt udkast til Natura 2000-planer for Danmarks Natura 2000- områder for perioden 2022-27 i høring. Fristen for at indsende høringssvar er d. 22. maj 2022. Natura 2000-planerne beskriver overordnet de indsatser, som staten har besluttet skal gennemføres i planperioden 2021-2027, herunder videreførsel af tidligere planperioders indsatser. Hensigten er, at der senest i 2027 er opnået en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som danner udpegningsgrundlag for de enkelte Natura 2000-områder.

Når høringsperioden for Natura 2000-planforslagene er slut, vil Miljøstyrelsen i løbet af 2022 gennemgå høringssvarene, og når de endelige planer foreligger i 2023 skal kommunerne i samarbejde med nabokommuner og Naturstyrelsen udarbejde Natura 2000-handleplaner med beskrivelse af konkrete tiltag for at nå målsætningen for arter og naturtyper i 2027. Naturplanerne er blevet forsinket på grund af COVID-19, og dermed er planperioden forkortet.

Staten er ansvarlig for de fleste indsatser på statens arealer, især i statsskovene under Naturstyrelsen. Kommunen er ansvarlig for indsatser på andre arealer. Statsskovene udgør en meget stor del af Natura 2000-områderne i kommunen. Kommunen indgår dog i flere samarbejder med Naturstyrelsen omkring Natura 2000-indsatser.

Natura 2000-områder i Allerød Kommune

Der er 3 Natura 2000-områder som ligger helt eller delvist i Allerød Kommune:

1. Natura 2000-område nr. 260 Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammersholt (nyt område)
2. Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov
3. Natura 2000-område nr. 137 Kattehale Mose

Natura 2000-områderne i Allerød Kommune er kraftigt udvidet siden sidste planperiode, med flere af statens skovarealer.

Indhold i statens forslag til Natura 2000-planer 2022-2027

Generelt er naturens egne processer, dynamik og variation kommet mere i fokus i de nye Natura 2000-planer, men med det forbehold at det ikke må påvirke målsætningerne negativt for de enkelte arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Disse naturlige processer er der bl.a. fokus på, ved forvaltning i større sammenhængende natur, herunder urørt skov. Ligeledes er der mere fokus på skovnaturtyperne med de nye skovarealudpegninger.

I alle 3 Natura 2000-planer indgår ikke en præcis vurdering af skovnaturtypernes tilstand. Staten vil dog vurdere på naturtilstanden ud fra antal af store træer og dødt ved, enten som liggende stammer eller stående døde stammer. Det er hovedsagelig staten, der skal opfylde disse mål, da skov i Natura 2000 områderne i Allerød er statsskov. Det forventes, at dette mål opfyldes med de nye forøgede arealer af urørt skov og vådlægninger af specifikt udpegede dele af statsskovene.

 Natura 2000-planer og klimaindsats

Synergi med klimaindsats mht. CO2-udledning fra organiske lavbundsjorde og synergi med vandplanerne nævnes som muligheder ved naturplanernes indsatser. Der er flere muligheder for indsatser her, især tiltag på statsskovens arealer, der sikrer CO2 binding ved vådlægning af organiske lavbundsjorde, men som også kan klimasikre visse byområder. I det foreslåede høringssvar (bilag 1) opfordres staten til et tæt samarbejde med kommunen, når urørt skov og vådområder i statsskovene skal udpeges og etableres.

Det vurderes, at de ovenfor nævnte fokusområder i Natura 2000-planerne er positive for kommunen bl.a. med hensyn til naturindsatser, da mange af de nuværende plejede naturarealer i Natura 2000-områderne ligger op af arealer med statsskov udpeget som nye Natura 2000-områder. Dette skaber gode muligheder for, at større sammenhængende naturplejeområder og at naturindsatser kan realiseres på tværs af naturtyper i samarbejde mellem kommunen, Naturstyrelsen og private lodsejere.

Invasive arter og igangværende naturpleje

Der er i Natura 2000-planerne fortsat fokus på at bekæmpe invasive arter, at fortsætte pleje og vedligehold af projektarealer fra tidligere indsatser samt at fokusere på indsatser for truede arter.  Disse indsatser udføres i dag mange steder i forbindelse med kommunens naturindsatser.

I høringssvaret peges der på, at mink er en direkte trussel mod visse af arterne i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-planerne, hvorfor økonomisk støtte fra staten til stærkere og mere koordineret fokus på minkbekæmpelse er ønskeligt.

Specifikke arter

I høringssvaret er der kommenteret på manglende konkrete vurderinger og indsatser for isfugl og sortspætte. Hvis kommunen skal have mulighed for at tilrette f.eks. vandløbsvedligehold og naturpleje for at tilgodese disse arter kræver det, at der foreligger mere lokale vurderinger af arternes tilstand og bevaringsmuligheder, hvilket burde fremgå af Natura 2000-planen.

Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender forslaget til høringssvar.

I øjeblikket pågår forhandlinger mellem KL og Staten om DUT-midler til de kommende indsatser i forbindelse med de nye Natura 2000-planerne (2022-27). Af udkast til høringssvar fremgår, at det forventes at indsatsen i de efterfølgende Natura 2000-handleplaner bliver udgiftsneutral for indsatser, der ligger udover allerede krævede naturplejeopgaver iht. til gældende lovgivning - så som fredninger og naturbeskyttede arealer beliggende på matrikler ejet af Allerød Kommune.

Beslutning.

Udkast til Vandområdeplaner 2021-2027 for Vandområdedistrikt Sjælland (statens vandplaner for 3. planperiode) er sendt i høring i kommunen. Udvalget anmodes om at godkende forslag til høringssvar.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Statens, kommunens og vandrådenes roller i Vandområdeplanerne

Vandområdeplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal sikre god tilstand i vandløb, søer, fjorde og havet. Staten har ansvaret for vandområdeplanerne. Disse beskriver de nødvendige supplerende indsatser, som staten har besluttet skal gennemføres i planperioden 2021-2027 - for senest i 2027 at kunne opnå mål for den økologiske tilstand af vandmiljøet (udpegede vandløb, søer, grundvand, fjorde mv.). Forslag til Vandområdeplaner 2021-2027 samt miljørapport, som indeholder en vurdering af indvirkning på miljøet ved realisering af planen er vedlagt som bilag 2 og 3. Som bilag 4-9 er vedlagt kort over de vandområder (vandløb og sø), hvor planen konkret udpeger indsatser i Allerød Kommune.

Vandområdeplanerne, der nu er i høring hos kommunerne, er en opdatering af vandområdeplanerne 2015-2021, hvorfra der videreføres en række indsatser i vandområdeplanerne 2021-2027.

Staten forventer imidlertid ikke, at kommunerne når i mål inden udgangen af 2027. I 2024 genbesøger staten opfyldelsen af vandrammedirektivet mhp. at tage fornyet stilling til eventuelle yderligere supplerende indsatser på baggrund af et øget vidensgrundlag de kommende år.

Forud for indeværende planperiode er der dannet et vandråd for hvert hovedvandopland med repræsentanter fra erhvervsliv og organisationer. Vandrådene har haft til opgave at rådgive kommunerne i oplandet om supplerende indsatser, jf. beslutning i byrådet d. 6. oktober 2020 om supplerende vandløbsindsatser i Donse Å, Kajerød Å, Vassingerødløbet, Buresørenden og Damvad Å. Forslag til supplerende vandløbsindsatser i den kommende planperiode harmonerer med de forslag som kommunen indberettede til staten i 2020. I vandplanperioden 2021-2027 vil samarbejdet mellem kommunerne i vandopland til Øresund og vandopland til Roskilde Fjord og Isefjord fortsætte.

Det er staten der har ansvaret for vandområdeplanerne, og kommunen forventer fortsat, at tiltag, der er nødvendige for at udfylde planerne bliver finansieret af statslige midler (puljer mv.). I høringssvaret i bilag 1 fokuseres på faktuelle fejl og faglige kommentarer. Nedenfor er en opsummering af udvalgte emner fra høringssvaret til staten, jf. bilag 1.

Datagrundlag/Monitering

Kommunen afventer, at Miljøstyrelsen i 2024 redegør for, hvilke virkemidler, der skal iværksættes for at mindske fosfor-indholdet i de søer, som er udpeget med henblik på at opnå god økologisk tilstand.  Kommunen ønsker fortsat, at Miljøstyrelsen stiller krav til spildevandsselskaberne om at udføre retvisende målinger for overløb ved renseanlæggene samt en konsekvent rapportering til myndigheden i forbindelse med overløbshændelser. Spildevandets påvirkning af de vandløb, søer og have der modtager renset spildevand vil dermed bedre kunne vurderes og potentielle unødige krav/indsatser på vandløb og andre områder muligvis undgås.

Vandløb

Det bemærkes, at indsatser i vandløb ikke længere skal sikre målopfyldelse, men sikre, at indsatser ikke forhindrer målopfyldelse.  Vandområdet, der omfatter Buresørenden og øvre Græse Å, oplyses at være i moderat tilstand. Øvre Græse Å er bl.a. påvirket af perkolat (regnvand der siver gennem en losseplads) fra den gamle losseplads syd for Slangerupvej (Uggeløse losseplads 1). Det foreslås, at vandområdet administrativt opdeles i to vandområder, idet de udpegede indsatser sandsynligvis vil sikre målopfyldelse i Buresørenden, men ikke i øvre Græse Å. Dette kan have en betydning i forbindelse med opfyldelse af krav i forbindelse med ansøgning om økonomisk tilskud fra staten ved realisering af indsatser i vandområdet. I samråd med Egedal Kommune indeholder Allerød Kommunens høringssvar forslag om, at de øvre 500 meter af Damvad Å tages ud af vandområdeplanerne.

Søer

I Allerød Kommune er fire søer omfattet af vandområdeplanerne (Bastrup Sø, Buresø, Sjælsø og søen i Lynge Natur- og Fritidsområde). På nuværende tidspunkt er kun Bastrup Sø, som er ejet af Naturstyrelsen, omfattet af en sørestaurering i den kommende planperiode. Kommunen afventer at Miljøstyrelsen i 2024 redegør for, om der skal iværksættes tiltag i Buresø og Sjælsø mhp. at nedbringe fosfor indholdet i søerne. Allerød Kommune gør i høringssvaret Miljøstyrelsen opmærksom på, at søen i Lynge Natur- og Fritidsområde er en såkaldt grundvandsfødt sø, og derfor ikke bør være omfattet af vandområdeplanerne.

Vådområder

I høringssvaret bemærkes, at planerne ikke fastlægger en nærmere placering af vådområder, på trods af, at der er oplyst, at Miljøstyrelsen forventer, at der afsættes et areal på i alt 160 ha til vådområder på Sjælland. I den forbindelse afventer kommunen, at Miljøstyrelsen i 2024 oplyser om kommunerne skal etablere et vådområde ved Sjælsø og Buresø for at nedsætte fosfor-indholdet (næringsstofbelastningen) i søerne.

Grundvand

Udlægning af slagger, genbrugsballast og lignende restprodukter vurderes af kommunen at udgøre en væsentlig miljørisiko for grundvandet i fremtiden. Særligt for nedknuste genanvendte byggematerialer er der risiko for spredning af PCB og andre miljøfremmede stoffer til miljøet.

Kommunen forudser, at de nuværende lempeligere regler for genanvendelse af affald/restprodukter flytter belastningen af grundvandet, fra punktkildeforureninger til fladeforureninger, hvorved langt større arealer påvirkes og en eventuel senere indsats besværliggøres.

Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender forslaget til høringsvar.

I høringssvaret gøres opmærksom på, at kommunen fortsat forventer, at tiltagene, og evt. øget administration som følge heraf, bliver finansieret af statslige midler. Der opfordres desuden til at statens tilskudsordninger er tilstrækkelig fleksible til, at indsatserne kan gennemføres.

Det forventes, at indsatser kan holdes inden for de eksisterende budgetter, idet indsatserne forventes dækket af statslige puljemidler. Det bemærkes endvidere at etablering af et fosforvådområde i forbindelse med eventuelle indsatser i oplandet til Sjælsø og Buresø forudsætter, at der opnås medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram.

Som en del af den kommende vandplanperiode er der nedsat Vandråd, der har godkendt indsendelse af forslag til supplerende tiltag i vandløbene finansieret af statslige midler.

Forvaltningen påbegynder dialog med berørte bredejere i kommunen om de konkrete tiltag i Donse Å, Kajerød Å, Vassingerødløbet og Buresørenden efter vedtagelse af vandområdeplanerne ved udgangen af 2022.

Beslutning.

Udvalget anmodes om at tage stilling til forslag om et konkret borgerrettet arrangement, med det formål at oplyse og vejlede borgerne i Allerød Kommune om energi, varme og grøn omstilling bl.a. som opfølgning på Klimaplan 2020 og emnets aktualitet.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Som en del af udarbejdelsen af Klimaplan 2020, blev forhold vedr. grøn omstilling af vores varmeproduktion samt energiproduktion og -forsyning kortlagt for Allerød Kommune. I indsatsen om CO2-neutral varme og solcellestrategi udpeges indsatsområder og konkrete handlinger frem mod 2030. Udvalget blev orienteret om status på indsatsen for at reducere CO2-udslippet fra opvarmning i kommunen på mødet d. 29. marts 2022.

Allerød kommune arbejder med en række forskellige tiltag og temaer, der bidrager til den grønne omstilling. Nogle tiltag (f.eks. varmeplanlægning) kan have et langt aftræk, mens andre kan have gavnlig virkning for såvel borgere som virksomheder på den korte bane. I 2020 gennemførte Allerød Kommune en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække Allerødborgernes vaner og planer i relation til den grønne omstilling. Undersøgelsen blev præsenteret for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og byrådet i december 2020.

Af undersøgelsen fremgik det, at hver fjerde borger med naturgasopvarmet bolig overvejede at skifte opvarmningsform. 70% af disse overvejede egen varmepumpe og 21% fjernvarme hvis muligt. Samtidig foretrak hver tredje en individuel løsning, mens to tredjedele foretrak fjernvarme. Mange foretrak altså en kollektiv fjernvarme på lang sigt, men overvejede alligevel på kort sigt at købe en individuel varmepumpe. Denne kompleksitet er fortsat aktuel og viser behov for oplysning og dialog.

Som opfølgning på regeringens udmeldinger og med afsæt i borgernes aktuelle overvejelser om fremtidige varmekilder forslås det, at der bl.a. afholdes et borgerarrangement om energi og varme. Formålet med arrangementet er at oplyse borgerne om varmeplaner, og de muligheder borgerne har for at vælge grønnere opvarmning, men også for at nedbringe deres energiforbrug ved energioptimering og -renovering.

Arrangementet kan foregå sammen med relevante aktører og samarbejdspartnere.

Arrangementet foreslås afholdt d. 1. oktober, hvor der forventes at være en vis afklaring af fjernvarmesituationen i Allerød.

Forvaltningen er i løbende dialog med relevante forsyningsselskaber (bl.a. NORFORS og Farum Fjernvarme) og forventer i løbet af året at få et mere oplyst grundlag for at kunne formidle, hvad der vil være den mest sandsynlige og hensigtsmæssige varmeløsning forskellige steder i Allerød. Der er således et håb om, at der allerede i løbet af sommeren og i det tidlige efterår vil være en yderligere afklaring af de fremtidige muligheder for fjernvarme i Allerød.

Arrangementet kunne være i stil med bæredygtig borgerdag, (en blanding af stader, oplæg og debatter) og emnemæssigt fokuseret på både energi og varme.

Et omdrejningspunkt for dagen vil desuden være en grøn omstilling med hovedfokus på, hvad borgerne selv kan gøre i forhold til energibesparelser (opvarmning, energioptimering og –renovering). 

Arbejdstitlen kunne være ”mens vi venter på grøn energi”. Dette afspejler, at den ideelle kollektive løsning ligger ud i fremtiden, og at den primære udfordring vil være at opnå en både bæredygtig og økonomisk hensigtsmæssig overgang fra den nuværende overvejende naturgasbaserede varmeproduktion til en bæredygtig CO2-neutral løsning på lang sigt. Der kan i den forbindelse findes inspiration i andre kommuner, der står med samme udfordringer og har valgt at gennemføre tilsvarende borgerarrangementer. 

Aktive relevante aktører, herunder borgergrupper og varmeproducerende samarbejdspartnere vil sammen med Energistyrelsen (Spar Energi) og GATE 21 være relevante at inddrage i arrangementet. Der er allerede kontakt til aktive borgere med særlig fokus på varmeplanerne. 

Forvaltningen anbefaler, at der lørdag d.  1. oktober afholdes et borgerarrangement med fokus på energi og varme, jf. ovenfor.

Udgifter til arrangementet afholdes af de midler der er afsat til CO2-neutral varme i Klimapuljen afsat til bl.a. Implementering af Klimaplan 2020.

Orientering.

Udvalget orienteres om status på myndighedsarbejdet i Erhvervsområde Farremosen.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget blev senest orienteret om myndighedsbehandlingen i erhvervsområdet på mødet den 29. marts 2022. Der er tale om myndighedsafgørelser inden for forskellige lovgivningsområder, hvor afgørelserne skal træffes inden for de kriterier, der er fastsat i den givne lovgivning. Kommunen er således ofte forpligtet til at meddele tilladelser, hvis ansøgeren opfylder de i loven angivne krav.

Modtagne ansøgninger

Siden orienteringen 29. marts 2022 er der ikke modtaget sager til myndighedsbehandling.

Meddelte afgørelser

Siden den 9. marts 2022 er der ikke meddelt nogle tilladelse.

Påtænkte afgørelser i nærmeste fremtid

• VVM-afgørelse til Verdion, logistikcenter Bøgeholm Alle 5, 3450 Allerød
• Byggetilladelse til Verdion, logistikcenter Bøgeholm Alle 5, 3450 Allerød
• Dispensation til terrænregulering til Verdion, logistikcenter Bøgeholm Alle 5, 3450 Allerød
• Tilslutningstilladelse til Verdion, logistikcenter Bøgeholm Alle 5, 3450 Allerød
• Tilslutningstilladelse til regnvandsledning til Hillerød Ejendomsselskab A/S lastbilværksted, vaskehal og administrationsbygning på Bøgeholm Alle 4 og 6, 3450 Allerød
• Udledningstilladelse til Hillerød Ejendomsselskab A/S lastbilværksted, vaskehal og administrationsbygning på Bøgeholm Alle 4 og 6, 3450 Allerød.
• Tilslutningstilladelse til overfladevand fra råvareplads til rene grus- og stenmaterialer, til regnvandsledningen til Pankas A/S, Bøgeholm Alle 7, 3450 Allerød.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Ingen.

Ingen.

Beslutning

Byrådet godkendte d. 17. december 2020 at støtte en borgerdrevet idé om at få en kæmpetrold til Ravnsholt Skov. Trolden finansieres eksternt, og dens placering er fastlagt. Naturstyrelsen, som forvalter skoven, har godkendt troldens placering under forudsætning af, at styrelsen ikke påføres udgifter i forbindelse med etablering og vedligeholdelse.

Udvalget forelægges derfor udkast til aftale mellem Naturstyrelsen og Kommunen og kommunens forpligtelser i forbindelse med trolden.

Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

På baggrund af et lokalt borgerinitiativ har ønsket om at få en Thomas Dambo trold til Allerød Kommune udviklet sig fra idéstadie til realiserbart projekt. Idéen understøtter kommunens vision ”Tæt på hinanden – tæt på naturen” ved at skabe engagement og sammenhold gennem lokal forankring og samarbejde omkring et projekt med bred appel til kommunens borgere.

Thomas Dambo er en internationalt anerkendt, dansk genbrugskunstner, der har opført et stort antal kæmpetrolde rundt omkring i verden. Troldene er bygget af genbrugstræ og har alle det formål at bringe kunst ud af museerne og vise smukke og ofte lidt oversete naturområder og samtidig give folk sjove og inspirerende oplevelser med genbrug. Et spændende kunstværk, der gemmer sig i en skov, kan ikke undgå at vække eventyrlysten hos både ung og gammel, og i en tid, hvor Corona-krisen har øget danskernes behov for at komme ud i naturen, har det derfor været oplagt at afsøge muligheden for at få en sådan attraktion til kommunen.

Byrådet har afsat 20.000 kr. årligt fra 2023 til kunstværkets fremtidige drift og vedligehold. Aftalen rummer potentielle forpligtelser, såfremt troldens tilstedeværelse skaber øget besøgspres på skoven og derved resulterer i udgifter for kommunen - som eksempelvis udvidelse af eksisterende p-pladser. Det forventes dog ikke, at der vil blive skabt et større permanent pres på p-pladser mv. når trolden først er etableret, og det forventes, at det gennem skiltning og information er muligt at fordele de besøgende på de eksisterende pladser, herunder p-pladsen ved Kratbjergskolen, afdeling Ravnsholt.

Placering

Trolden vil blive opført i Ravnsholt Skov som vist på kortbilag. Skoven er statsejet, og kunstværkets opførelse og placering er godkendt af Naturstyrelsen. Sagsbehandling pågår i forbindelse med ansøgning om landzonetilladelse, byggetilladelse og dispensationsansøgning fra Skovloven, og grundejertilsagn fremgår af bilag.

Trolden placeres i et Natura 2000 – habitatområde på et areal med status af friluftszone. Da denne del af Ravnsholt Skov har bynær beliggenhed og gode tilkørsels- og parkeringsforhold, benyttes skoven intensivt af publikum til bl.a. organiserede aktiviteter. Det forventes derfor ikke, at områdets natur påvirkes negativt af troldens placering. Der foreligger ikke yderligere beskyttelser og fredninger i området.

Adgang til området sker via offentlige p-pladser på henholdsvis Nymøllevej og Bregnerød Skovvej. Se kortbilag.

Drift og vedligehold af skulpturen

Allerød Kommune indgår partnerskabsaftale med Naturstyrelsen om drift og vedligehold af trolden, hvori Allerød Kommune har ansvaret for, at trolden og arealet omkring fremstår i pæn og ordentlig stand og uden fare for besøgende. Allerød Kommune vil føre løbende tilsyn med kunstværket og sørge for den nødvendige vedligeholdelse.

Tidsplan

Trolden vil blive opført af kunstneren samt et team på ca. 5-10 personer i august 2022, inden for et tidsrum på omkring 5 dage. I forbindelse med opførelsen har Naturstyrelsen givet tilladelse til en midlertidig kørsel af byggemateriel ind til området ved brug af maskiner godkendt til benyttelse på styrelsens arealer.

Formidling og presse

I henhold til partnerskabsaftalen mellem Allerød Kommune og Naturstyrelsen, forpligter begge parter sig til at sikre en gensidig promovering af trolden og samarbejdet, samt at sørge for en koordinering af pressemeddelelser med videre.

Forslag 1

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at aftalen godkendes.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Midler til opførelse af trolden er rejst gennem frivillige initiativer, lokale sponsorater og donationer, herunder også fra Allerød Kommune på 100.000 kr. Allerød Kommune har desuden vedtaget et årligt driftsbeløb på 20.000 kr., der afsættes med start fra 2023 og frem.

Miljøstyrelse og planmyndighed varetager høringsforpligtelser i henhold til lovgivning.

Beslutning

Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte d. 7. september 2021 forslag til udmøntning af puljemidler afsat til stier og bedre skiltning i naturen i 2021 samt forslag til proces for udmøntning fra 2022.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget forelægges status på sagen og anmodes om at beslutte, hvorledes udmøntningen af midlerne skal ske i år.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Der blev i budget 2021 afsat en pulje på 0,25 mio. kr. årligt til stier og bedre skiltning i naturen med det formål at forbedre adgangen til kommunens grønne områder og styrke muligheden for et aktivt friluftsliv. Der blev afsat i alt 1 mio. kr. i budgetperioden 2021-2024.

På denne baggrund blev følgende initiativer samt deres prioritering godkendt:

1. Økonomisk bidrag til nye hjertestier (13.500 kr.)
2. Anlæggelse af en sti langs Drabækken på Forsvarets areal fra Kongevejen til Blovstrød Enge (240.000 kr.)
3. Anlæggelse af en sti i forlængelse af Kedelsøvej til Rosenlundvej
4. Inddragelse af lokalt foreningsliv i udvikling af digitale oversigtskort over rekreative stier
5. Registrering af ruter, faciliteter og seværdigheder i kommunens naturområder (30.000 kr.)
6. Formidling og registrering af eksisterende stier og ruter (80.000 kr.)
7. Udvikling af principper for afmærkning og skiltning af rekreative stier (40.000 kr.)
8. Udvikling af digitale oversigtskort over rekreative stier på kommunens hjemmeside (50.000 kr.)
9. Grafisk arbejde i forbindelse med illustrationer, informationsskilte med videre (40.000 kr.)

De anførte udgifter for initiativerne 2, 5-9 er skønsmæssige vurderinger. Nærmere beskrivelse af initiativerne fremgår af bilag.

Udvalget godkendte initiativerne 1, 4 og 5 til igangsætning i 2021 samt igangsætning af initiativ 2, så snart der foreligger en aftale med Forsvaret på Høvelte Kaserne.

Initiativer – nyt punkt

Der er indkommet ønsket om at forny den rekreative bro over Geddemosen, der er blevet fjernet af sikkerhedsmæssige årsager:

10. Etablering af en ny bro over Geddemosen, se bilag for nærmere beskrivelse (70.000-100.000 kr.)

Status på igangsatte initiativer

1 Økonomisk bidrag til nye hjertestier

Hjerteforeningen Allerød har ønsket økonomisk støtte til etablering af nye hjertestier i Blovstrød og Lynge samt reetablering af hjertesti i Allerød. Færdigmarkering af ruternes forløb afventer forvaltningens opsætning af i alt 8 stk. nye markeringspæle og nedtagning af 4 stk. Arbejdet er bestilt og forventes udført inden udgangen af maj.

2 Anlæggelse af en sti langs Drabækken på Forsvarets areal fra Kongevejen til Blovstrød Enge

Forvaltningen afventer fortsat tilsagn fra Forsvaret på Høvelte Kaserne om tilladelse til anlæggelse af sti samt indgåelse af brugsaftale. Der har været afholdt dialog møde med beboerne på Kongevejen 2 og 4, i forhold til stiføring.

4 Inddragelse af lokalt foreningsliv i udvikling af digitale oversigtskort over rekreative stier

Der er igangsat et pilotforsøg med at få den eksisterende GIS-platform gjort tilgængelig for registreringer fra brugere, så borgergenerede informationer om lokale emner kan gøres tilgængelige for alle borgere. Det forventes, at der efter forsøget kan ske en udbredelse af løsningen til flere områder.

5 Registrering af ruter, faciliteter og seværdigheder i kommunens naturområder

en række ruter, faciliteter og seværdigheder er kortlagt og tilføjet som et særligt datalag i en intern GIS-portal. Flere faciliteter og seværdigheder er på GIS-laget tilknyttet informationer af kulturel, historisk og praktisk værdi samt links til yderligere oplysninger. Registreringsarbejdet er således færdiggjort og tilgængeligt som grundlag for videre formidling.

Puljemidler for 2022

Der er i alt 750.000 kr. til rådighed i år til nye stier og skiltning i naturen. Heraf er følgende midler disponeret til initiativer udført i år:

Med de nuværende initiativer er der disponeret 284.000 kr. Medtages etablering af en ny bro over Geddemosen, øges dette beløb til i alt 384.000 kr.

Forslag 1

Udvalget anmodes om at beslutte, om etablering af en ny bro over Geddemosen skal igangsættes.

Forslag 2

Udvalget anmodes om at tage stilling til, om der er øvrige initiativer, der skal fremmes inden for de afsatte puljemidler for i år.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Der er afsat 250.000 kr. til puljen i 2022, hvortil kommer 500.000 kr. pga.  overførsel af uforbrugte midler fra 2020 og 2021. Der er således i alt 750.000 kr. i år til nye stier og skiltning i naturen.

I det omfang, de udvalgte initiativer berører specifikke lodsejere og brugergrupper, vil de respektive råd, foreninger med videre blive inddraget i beslutninger vedrørende de konkrete projekter.

Orientering

Allerød Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde om supercykelstier sammen med 31 kommuner og Region Hovedstaden. Allerød har ind til nu været del af 2 supercykelstier, Allerødruten og Farum-Allerødruten.

Farum-Allerødruten er netop evalueret, og udvalget orienteres hermed om resultatet af evalueringen. Der gives endvidere en kort orientering om øvrige potentielle supercykelstiprojekter.

Supercykelstien Farum-Allerødruten blev etableret i perioden 2015-2021 i samarbejde mellem Furesø og Allerød Kommune. Farum-Allerødruten er en fortsættelse af Farumruten, som går fra Farum til København. Ruten forløber i Allerød fra krydset Nymøllevej-Banevang-Sortemosevej, langs Nymøllevej og herefter ad Bregnerød Skovvej til kommunegrænsen mod Furesø.

I Allerød Kommune er anlagt nye enkeltrettede stier langs Nymøllevej og Bregnerød Skovvej er ændret til 2 minus 1 vej. Der er på hele strækningen etableret solcellelys i belægningen. Der er endvidere opsat et cykelbarometer på Nymøllevej, som viser antallet af daglige og månedlige cyklister samt vejrudsigten.

Ruten blev indviet i 2020, og der er nu gennemført en evaluering af ruten, for at vurdere om supercykelstien lever op til de mål, man havde sat sig. Målene var, at der skulle ske en øgning i cykeltrafik, en reduktion i biltrafik, at cyklisterne skulle opleve større tryghed, at der sker færre uheld, kortere rejsetid for cyklister og forbedret jævnhed og komfort. Evalueringen omfatter bl.a. tællinger af antallet af cyklister før og efter etableringen, komfortmålinger og interviews af cyklister om tryghed, skiltning mv.

Evalueringen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af cyklister på strækningen. I gennemsnit er stigningen på 184 %. I rapporten kan ses stigningerne for de enkelte målepunkter på ruten. Der ses meget høje stigninger i målingerne i Allerød Kommune på hhv. 280 % ved Nymøllevej og 935% på Bregnerød Skovvej ved Kattehalevej. (Bilag 1: Evaluering Farum-Allerødruten, resume, Bilag 2: Farum-Allerødruten, evalueringsrapport).

Cyklisterne er blevet spurgt til forhold som tryghed, tilfredshed med belægning, mulighed for at holde jævn fart mv. På alle parametre er tilfredsheden steget, og der er generelt en tilfredshed på 4,1 uf af 5. I før-analysen var tilfredsheden på 3,7.

16 % af cyklisterne svarer, at de vil betegne sig selv som ny cyklist. Hovedparten af cyklisterne cykler i forbindelse med transport til og fra arbejde, og 78 % angiver, at de cykler turen flere gange om ugen. 59 % af cyklisterne angiver, at de cykler over 20 km pr. tur, og den gennemsnitlige turlængde er 30,3 km. Før etablering af supercykelstien var det 48 % der cyklede over 20 km.

Årsag til at vælge denne rute angives primært som ”det er den hurtigste rute”, ”det er den sikreste rute” og ”det er den flotteste rute”.

Kommende supercykelstiprojekter

Ud over de 2 etablerede supercykelstier gennem Allerød, Allerødruten og Farum-Allerødruten, er der 3 planlagte ruter gennem Allerød, som der pt. ikke er truffet beslutning om at etablere, men i forskelligt omfang er sket forarbejde til.

Frederikssund-Farumruten forbinder Frederikssund og Farum, og går i Allerød via Slangerupvej. Frederikssund og Farum Kommuner har i år søgt cykelpuljen om tilskud til forbedringer på deres del af ruten. Og Allerød Kommune kan evt. i en kommende runde søge til forbedringer af strækningen i Allerød. Der er cykelsti på hele strækningen i Allerød, og Forvaltningen har derfor vurderet, at der ikke i første omgang var behov for opgradering i Allerød i modsætning til de 2 andre kommuner, hvor der er behov for etablering af cykelsti. Der er udarbejdet forslag til opgradering af Allerøds del af ruten, som primært handler om bedre adskillelse mellem kørebane og cykelsti på Slangerupvej. De anslåede omkostninger vurderes dog at være uforholdsmæssigt høje med det foreliggende overslag.

Hillerød-Lyngeruten forbinder Lynge med Hillerød, og går i Allerød Kommune langs Hillerødvej. Forvaltningen har løbende dialog med Hillerød Kommune om denne rute, og der er udarbejdet en screening og et anlægsoverslag for ruten. Pt. har Hillerød Kommune dog ønsket at prioriteret andre projekter højere.

Lynge-Hørsholmruten forbinder Lynge og Hørsholm via Lillerød, og går i Allerød Kommune via Lyngevej, gennem Lillerød Bymidte og videre ad Nymøllevej og Sandholmgårdvej mod Hørsholm. Der har ikke været nylig dialog om denne rute.

Forvaltningen anbefaler et orienteringen tages til efterretning.

Orientering

Med Allerød Kommunes klimapolitik samt Trafik- og Mobilitetspolitik er fastlagt et mål, om at CO2-udledning fra transport skal reduceres med 30% i 2030 i forhold til 1990. Et af midlerne til at opnå en mere klimavenlig transport, er øget omfang af samkørsel.

Udvalget orienteres om kommunens indsats for at fremme samkørsel.

En af de indsatser, som indgår i kommunens Handlingsplan for Trafik- og Mobilitet samt i Klimaplan 2020, er fremme af samkørsel. I handlingsplanen er foreslået følgende indsatser:

• Kampagne der informere om eksisterende muligheder for delbiler og samkørsel
• Undersøgelse af potentialet for samkørselspladser ved frakørsel 11 og 12
• Etablering af samkørselspladser, hvis potentialet for samkørsel er stort

Der er stort potentiale for at spare CO2, hvis samkørsel fremmes blandt pendlere, som hver dag tager egen bil til og fra arbejde. Der sidder i gennemsnit 1,05 person i hver bil, hvilket skaber både trængsel og spildtid på vejene. På de mest trafikerede strækninger i hovedstadsregionen bruger pendlerne op til 30 procent af turen på at sidde i kø. For arbejdspladser kan samkørsel skabe endvidere mindske presset på parkeringspladserne.

Der findes flere forskellige samkørselsplatforme, i form af app-løsninger, som giver forslag til samkørselsmatch. Der har været i dialog med forskellige udbydere af samkørselsplatforme om et samarbejde. Erfaringen viser, at det øger udbredelsen af samkørsel, hvis der støttes op fra kommunens side.

En af de tilgængelige samkørselsplatforme er FDM’s ”Ta’ Med”. FDM har allerede samarbejde med enkelte virksomheder i kommunen, og FDM tilbyder en samarbejdsmodel, som er uden direkte omkostninger for kommunen. Der er derfor indgået en samarbejdsaftale med FDM om deres samkørselsplatform Ta’Med.

Kommunens samkørselsindsats kan målrettes forskellige grupper, f.eks. kommunens egne ansatte, ansatte i virksomheder eller borgere bosat i kommunen. Samarbejdsaftalen med FDM indebærer, at FDM og kommunen i samarbejde arbejder på at udbrede kendskabet til samkørsel, og få virksomheder i kommunen til at koble sig på samkørselsplatformen, så der opnås tilstrækkelig antal brugere i kommunen til at samkørsel kan fungere. Det er gratis for brugerne, at anvende samkørselsapp’en, og FDM står for al drift og brugersupport vedr. app’en. Allerød Kommunes rolle er at støtte samkørsen, og indsatsen handler primært om formidling til erhvervslivet samt pr og kommunikation.

Andre kommuner har indgået lignende samarbejdsaftaler, og modellen er vurderet ikke at være i strid med kommunalfuldmagtsreglerne, idet kommunens formål med indgåelse af aftalen er at reducere klimabelastningen fra transport, som er et generelt samfundsmæssigt anerkendelsesværdigt formål.

Kommunen understøtter ligeledes samkørsel med en indsats for at etablere samkørselspladser.  Der er etableret et knudepunkt ved Blovstrødhallen, som er et punkt, der er skiltet med et genkendeligt skilt, og markerer et sted, hvor den kollektive trafik mødes med andre transportformer som f.eks. samkørsel. Skiltet sikrer, at passagerer og chauffør let kan finde hinanden. Selve knudepunktskiltet blev opsat i 2021, og kommunen samarbejder nu med Region Hovedstaden og Movia om at udvikle et ”Mobilitetshub for samkørsel” på stedet. Projektet finansieres af Region Hovedstaden. Projektet handler om at forbedre knudepunktet med etablering af overdækket cykelparkering og venteområde, forbedring af krydsningspunktet på Sortemosevej og adgang til busstoppestederne på Sortemosevej. Forvaltningen har endvidere dialog med Niras, hvis hovedsæde er placeret i umiddelbar nærhed af knudepunktet.

I forbindelse med udvidelsen af Hillerødmotorvejen arbejdes der med mulighed for etablering af samkørselspladser. I Allerød er der planer om at etablere en samkørselsplads vest for motorvejen ved afkørslen ved Kollerødvej.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

En private fællesvej ejes som udgangspunkt af den person - eller det selskab - som foretager udstykning af ejendommene, som vejen skal betjene. I forbindelse med vejejerens bortgang eller et selskabs afvikling efterlades disse vejarealer uden ejer.

Udvalget anmodes om at beslutte, om kommunen ønsker at overtage disse ”ejerløse” arealer.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Kommunen har aktuelt fået en henvendelse fra ”boet” efter en afdød borger, som har ejet flere ejendomme i kommunen. I forbindelse med boopgørelsen figurerer 2 stk. vejarealer som ”aktiver” i boet, skønt disse er værdisat til 0 kr. Det drejer sig om et areal på Vestervang 28 - 37, matr.nr. 5z Blovstrød By, Blovstrød, samt et areal på Skovbrinken 5 - 7 - 10, matr.nr. 22ø Lillerød By, Lillerød. (Se kortbilag). Arvingerne ønsker, at kommunen skal overtage ejerskabet af vejarealerne og er indforstået med at afholde de matrikulære omkostninger. Overtagelse af arealerne vil ikke påføre kommunen udgifter.

Kommunen har endvidere fået en henvendelse fra et firma under afvikling, som ejer et vejareal, hvorpå, der er etableret en sti med offentlig færdsel. Det er et areal mellem Kalavej 11 - 14, matr.nr. 7mq Lillerød By, Lillerød. Dette vejareal er ligeledes værdisat til 0 kr.,  men blokerer som et ”aktiv” for selskabets opløsning. Firmaets ejer ønsker derfor, at kommunen overtager ejerskabet. I kommunen er der andre vejarealer, som ejes af ”boet efter en afdød”, hvilket er svært at forstå for borgerne og reelt er en konsekvens af, at den pågældende bobestyrer ikke har gjort sit arbejde færdigt. Der kan være flere fordele ved, at kommunen ejer sådanne arealer.

Gravetilladelser

For eksempel skal vejmyndigheden med baggrund i Forvaltningsloven ”høre” vejejeren inden der gives gravetilladelse til en ledningsejer / entreprenør forud for et gravearbejde på en privat fællesvej. Principielt skal vejmyndigheden forsøge at finde arvingerne til boet for at høre dem, inden tilladelse gives. Det er ofte ikke muligt, hvorfor lovkravet ikke respekteres. Det samme gælder vedrørende ”rådighedstilladelser” til f.eks. opstilling af containerlad, arbejdsskure mv.

Tildeling af vejret

I forbindelse med ny-udstykninger på private fællesveje (f.eks. en eksisterende ejendom, som opdeles i to) skal der for den nye ejendom søges om ”vejret” til den private fællesvej. Det er iflg. Privatvejsloven vejejeren, som kan tildele vejret. Det kan derfor kræve, at udstykkeren er på god fod med vejejeren for at opnå tilladelse / vejret. I sådanne tilfælde kan en tilladelse blive kapitaliseret, i forbindelse med en privatretslig aftale. Kommunen kan ”i særlige tilfælde” tildele vejret. Ifølge: Vejledning om matrikulære arbejder (retsinformation.dk) pkt. 8.3, Adkomstforhold - kan det være problematisk, at den oprindelige udstykker står som adkomsthaver af ovennævnte grunde samt i forbindelse med skelændringer og udsendelse af ejendomsskatteskemaer.

Forslag 1

Udvalget beslutter, at kommunen ønsker at overtage ejerskabet af et areal udlagt som fællesvej, når den får tilbuddet, idet dette ikke strider mod lovgivningen, letter administrationen og der ikke er udgifter forbundet med overtagelsen. Beslutning om overtagelse af sådanne arealer delegeres til Forvaltningen.

Forslag 2

Udvalget beslutter, at den gældende praksis skal fortsætte som hidtil. Det betyder at nogle private fællesveje f.eks. vil være ejet af boet efter en afdød.

Forvaltningen anbefaler forslag 1

Forslaget medfører ikke udgifter for kommunen, idet de matrikulære omkostninger afholdes af vejejeren, som vil afhænde arealet til kommunen.  Det er endvidere ikke forbundet med udgifter at være ejer af en privat fællesvej, idet vedligeholdelsen påhviler de tilgrænsende grundejere med vejret.

intet

Orientering

Udvalget orienteres om Vejdirektoratets rapport vedrørende mulighederne for indsnævring af transportkorridoren.

Som led i regeringens Hovedstadsudspil fra 2019 blev det besluttet at udarbejde et beslutningsgrundlag med henblik på at indsnævre arealer i Fingerplanens nord-sydgående transportkorridor vest om København - på strækningen mellem Frederikssundsvej og Helsingør. Vedlagte rapport er Vejdirektoratets forslag til beslutningsgrundlag.

Transportkorridoren er udlagt i 1973 og i vedlagte analyse har der været fokus på at udpege arealer inden for transportkorridoren, som ikke vurderes relevante for sikring af en evt. fremtidig Ring 5 vejinteresse i den fysiske planlægning - og som hermed ikke behøver at være omfattet af Fingerplanens transportkorridorbestemmelse. Der er indledningsvist foretaget en overordnet kortlægning og vurdering af en række plan-, natur- og miljøforhold samt udført landskabsanalyser indenfor og omkring transportkorridorens areal.

På side 9 i rapporten fremgår, hvilke arealer, der foreslås udtaget af arealreservationen.

Den del af Transportkorridoren, der løber gennem Allerød Kommune, er beskrevet på rapportens side 10 - 25, hvor den første del især omhandler miljø og landskabsinteresserne i området. I Allerød Kommune er der især peget på problemstillingerne ved at føre en Ring 5 gennem Mølleådalen og Lynge Grusgrav, der sammen med Store Dyrehave vurderes at udgøre større udfordringer i forhold til etableringen af en Ring 5.

De områder, der forslås udtaget i Allerød Kommune, er område 3 til 6 ved Lynge, hvor korridoren forslås indsnævret i både den østlige og vestlige side. Ved Lillerød omfatter områderne 7 og 8 henholdsvis en del af Lillerød Renseanlæg og Børstingerød Mose og område 9 Store Dyrehave samt området mellem Frederiksborgvej og Kongevejen syd for Kirkeltevej.  Det er efter offentliggørelse af rapporten meldt ud fra flere partier, at en samlet aflysning af arealreservationen til Transportkorridoren kan komme på tale. Besluttes det, at indskrænke eller aflyse Transportkorridoren vil det have stor betydning for både de borgere, der i dag er underlagt restriktioner i forholdt til byggeri og for kommunens overordnede planlægning.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning

Orientering

Forud for afholdelse af folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet d. 1. juni 2022 orienteres udvalget om reglerne for ophængning af valgplakater på vejarealer.

For offentlige veje er forhold vedrørende valgplakater reguleret i Lov om Offentlige Veje, lov nr. 1520 af 27. december 2014, §§ 84 og 85. For private fællesveje reguleres forholdet af Lov om Private Fællesveje §§ 66a og 66b.   Lovgivningen er ikke ændret siden Kommunalvalget i 2021.

 En valgplakat er defineret som en valgagitatorisk meddelelse monteret på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m². Valgplakaten skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer og mailadresse på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat ophængningen og/eller som repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Hvad er tilladt?

Fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der ophænges valgplakater på offentlige veje i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag. 

Valgplakaterne må først ophænges fra kl. 12 den fjerde lørdag før valgdagen (mod tidligere ved døgnets begyndelse). Dvs. at der ved afstemningen 1. juni 2022 må ophænges valgplakater fra lørdag den 7. maj 2022, kl. 12. Nedtagningen af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning 8 dage efter valgdagen.

 Valgplakater må på offentlige veje ophænges på master til vejbelysning, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater. På private fællesveje må valgplakater ophænges på master til vejbelysning og master til brug for elforsyning. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning (færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr). De må heller ikke forhindre hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgøre en fare for trafiksikkerheden.

Ophængning på kommunale arealer

Allerød Kommune tillader ophængning af valgplakater på kommunalt ejede arealer, som er åbne for almindelig færdsel, som kommunen i daglig praksis administrerer efter Lov om offentlige veje. Det vil typisk sige de større parkeringspladser med flere brugere knyttet til kommunale faciliteter som skoler og idrætsanlæg. Mens mindre parkeringspladser ved daginstitutioner, skolegårde, bibliotekshaven og andre opholdsarealer ikke er omfattet. Oversigt over kommunalt ejede arealer, hvor ophængning af valgplakater er tilladt vil blive lagt på kommunens hjemmeside.

Hvad er ikke tilladt?

Det er ikke tilladt at ophænge valgplakater:

1) på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,

2) i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,

3) i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

4) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

5) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign.,

6) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

7) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

8) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

9) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

På private fællesveje må valgplakater ikke ophænges i vejtræer, hegn og lignende.

Forvaltningen anbefaler generelt, at der ikke hænges valgplakater på broer over veje. Plakater ophængt over vejareal kan være til fare for trafikken, hvis de løsriver sig og falder ned.

Overtrædelse af reglerne

Der føres stikprøvevis tilsyn med at reglerne overholdes.

Valgplakater, der er ophængt i strid med ovenstående, skal nedtages, inden for 24 timer efter, at kommunen som vejmyndighed har meddelt et påbud. Påbuddet meddeles til den fysiske eller juridiske person, som fremgår af plakaten. Indeholder plakaten ikke navn, adresse, e-mail m.v. kan den nedtages umiddelbart. Vejmyndigheden kan endvidere nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den nævnte frist eller er ophængt uden for det anførte tidsrum, hvor plakater kan ophænges. Vejmyndigheden eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden. Valgplakater, der nedtages af Park & Vej opbevares på Materielgården i højst 6 mdr. Valgplakater, der ikke er afhentet inden 6 måneder, vil blive destrueret. Udgifter til nedtagning afholdes af ophængeren.

Information

Forud for kommunalvalget vil Forvaltningen orientere partiforeningerne om reglerne for valgplakater. Informationen vil ligeledes blive lagt på kommunens hjemmeside. I informationen vil indgå, at valgplakater efter valget kan afleveres på genbrugspladserne i Norfors opland – herunder Allerød Genbrugsplads. I bilag 1 – Vejledning fra Vejdirektoratet, er reglerne uddybet og illustreret.

Forvaltningen anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning.

Udvalget anmodes om at indstille prioritering af planopgaver godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet har kompetence til at træffe endelig beslutning i sagen.

Historik

Der er med planstrategi 2015 og planstrategi 2019 sat gang i udbygningen af Allerød Kommune. Der er sideløbende hermed kommet en udbygning i erhvervsområderne. Det fik byrådet til d. 27. februar 2020 at prioritere lokalplansarbejdet i 4 grupper samt afsætte midlertidige ressourcer til og med 2023.  Der er sideløbende kommet flere bundne planopgaver til. Det skyldes bl.a. øget takt i de statslige planer, øget kompleksitet i planlægningen, øget aktivitet i områder, der allerede er lokalplanlagt.

I de sidste mange år har der været fart på udvikling af kommunen. Det gælder bl.a. de mange virksomheder som udvikler sig i erhvervsområderne, således at kommunen nu er en kommune med flere arbejdspladser end antal personer i den erhvervsaktive alder (indpendlings kommune). Der har ligeledes været en positiv udvikling af Allerød bymidte, understøttet af en helhedsplan, en ny samlet lokalplan, ny teatersal, Byforum mv. Det har været en samlet satsning, som betyder at bymidten ikke går tilbage, som tilsvarende bymidter. Endelig har boligudviklingen bidraget til en befolkningsudvikling, der stabiliserer services i lokalsamfund (skoler, dagtilbud mv.). Planlægningsopgaver har bidraget væsentligt til denne udvikling.

 Planopgaver

Planopgaver opstår i forbindelse med udvikling af en kommune. De er reguleret af Planloven og statslige direktiver (landsplandirektiver, herunder især Fingerplan 2019). Opgaverne består i hovedgrupper af:

• Lovbunde overordnede planopgaver
• Planopgaver udløst af statslige udmeldinger
• VVM – udefra kommende, men uafvendelige opgaver
• Løbende myndighedsopgaver
• Udefrakommende, men uafvendelige opgaver ift. udmøntning af allerede vedtagne lokalplaner.
• Helhedsplaner og lokalplaner
• Større projekter der indebærer planopgaver

Nogle af planopgaverne er lovbundne og uafvendelige, andre udspringer af ønsker om at fremme ændringer og udvikling af kommunen. Opgaven er planlægningsmæssig ens uanset hvem, der ejer grundene. Der er i bilag 1 vist en samlet oversigt over de kendte planopgaver på nuværende tidspunkt samt over hvorfra opgaven kommer.

Der kommer erfaringsmæssigt altid nye planopgaver til. Det kan bl.a. skyldes, at der kommer uforudset pres på f.eks. planlagt areal til varmeproducerende anlæg, ladestandere, ændringer i byrådets tidsplaner for nye anlæg, borgere eller grupper af borgere med projekter, som byrådet ønsker at fremme eller projekter, initieret af byrådet pga. ændrede behov i forhold til skoler, dagtilbud, plejecentre mv.   

Principper for prioritering

Der foreslås en række principper:

a)      Lovbundne opgaver kommer først

b)      Planlægning af udviklingen af kommunen sker ved vedtagelsen af byrådsperiodens planstrategi (2023). Det gælder både for udvikling af boliger, erhverv, rekreative områder mv. Der tilstræbes et stabilt niveau for planopgaverne, derved udnyttes opbyggede kompetencer mest hensigtsmæssigt.

c)      Planlægning af kommunens egne projekter på kommunalt ejet jord prioriteres højt, da de understøtter løsning af kommunale kerneopgaver.

d)      Planlægning for større virksomheder kommer før udvikling af boliger, da behovet for planlægning her ofte er mere akut end hensynet til en stabil boligudvikling.

e)      Fremadrettet tages der stilling til indplaceringen i prioritering (herunder hvilke projekter, der derved må ændre prioritering) ved byrådets beslutninger om større projekter, der udløser væsentlige planopgaver.

Disse principper vil kunne omsættes i følgende gruppering:

Ressourcer og kompetencer

Der blev i 2020 sat midlertidige ressourcer af frem til 2023 til det forøgede udviklingstempo, således at der er i alt 6 ÅV inkl. de midlertidige årsværk (fra 2020 til og med 2023) samt det ekstra årsværk, som blev afsat i budgettet for 2022-29 for 2023 og frem. Der er fortsat kommet nye opgaver til, især på de lovbundne opgaver som følge af stigende aktivitet på erhvervsområdet (VVM for en række virksomheders udvidelser, samt løbende sagsbehandling i forbindelse med udvidelser mv.).

Opgavemængden har derudover sammenhæng til byrådets udviklingsambitioner. Disse fastsættes typisk i planstrategien samt i de løbende ønsker til udviklingsprojekter. Det er hensigtsmæssigt at holde et nogenlunde jævnt niveau for planopgaver, da det er relativt ressourcekrævende at opbygge kompetencer på planområdet for en kommune (f.eks. kendskab til planstrategi, kommuneplan, lokalplaner samt til geografi og lokalområders karakter).

Handlemuligheder

De lovbundne og uafvendelige opgaver, herunder myndighedsopgaver, kan ikke prioriteres væk. Men byrådet kan prioritere om der herudover er en ambition om udvikling af kommunen. De lovbundne og uafvendelige opgaver varierer over tid, men de er generelt stigende pga. øget udviklingstempo i samfundet (statslig planlægning stiger), øget aktivitet (f.eks. udvidelser af virksomheder mv.) samt øget kompleksitet. Sådan har det i hvert fald været i en årrække.

Handlemulighed a): Ambitiøst udviklingsniveau

• Opgaverne løses uden væsentligt behov for at prioritere i tidshorisonten for at løse opgaverne. Det vil betyde, at der tilføres 5 ÅV i 2024 og frem. Det samlede niveau er i alt på 9 ÅV til planopgaver. Det er forudsat, at niveau for lovbundne og uafvendelige opgaver er som i dag.
• Med denne ressourcer ville alle opgaver fra planstrategi og budgetbeslutninger kunne gennemføres til tiden, og der vil kunne tages fat på de alle grupper af opgaver.

Undtaget er dog, hvis det foreslås, at alle områder i kommunen lokalplanlægges, hvor ressourceforbruget ikke kan estimeres. Der vil være kraft på udviklingen og byrådets, borgernes og udviklernes ønsker kan i al væsentlighed imødekommes.  På sigt vil der ligeledes blive mulighed for at opdatere gamle lokalplaner.

Handlemulighed b):  Nuværende udviklingsniveau

• Opgaverne prioriteres efter det nuværende ressourceniveau, når de midlertidige ressourcer til planopgaver udløber ved udgangen af 2023, dvs. et niveau på i alt 6 ÅV til planopgaver. Det indebærer, at der tilføres 2 ÅV i 2024 og frem.
• Med denne ressource vil der kunne gennemføres planopgaver i gruppe 1-6a med de angivne tidshorisonter, se bilag 2, hvor detaljer om opgaver og tidshorisonter er angivet.

Handlemulighed c): Lavere udviklingsniveau

• Opgaverne prioriteres efter et niveau, uden forlængelse af de midlertidige planressourcer på 2 ÅV. Dvs. i alt 4 ÅV.
• Med denne ressource vil der kunne gennemføres planopgaver i gruppe 1 og gruppe 2, samt 1-2 lokalplaner/større projekter fra gruppe 3 og 4 pr. år. Detaljer er beskrevet i bilag 3. Her er ligeledes med gult markeret forskellene på handlemulighed a) og handlemulighed b)
• En langsommere udviklingstakt har konsekvenser for demografi (færre børn og færre erhvervsaktive), for udbygningstaksten for de kommunale services samt for byliv mv. 

Forslag 1

Udvalget indstiller, at opgavernes prioriteres som i model a) godkendt i Økonomiudvalg og byråd. Der tages stilling til finansieringen af 5 ÅV.

Forslag 2

Udvalget indstiller, at opgaverne prioriteres som i model b) godkendt i Økonomiudvalget og byrådet. Der tages stilling til finansieringen af 2 ÅV.

Forslag 3

Udvalget indstiller, at opgaverne prioriteres som i model c) efter nuværende ressourceniveau godkendt i Økonomiudvalget og byrådet. 

Forvaltningen anbefaler, at ambitionsniveauet fastlægges. 

Orientering

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget orienteres om initiativer for at effektivisere byggesagsbehandlingen.

Udvalget har anmodet om en kort orientering om hvilke indsatser, der er gjort for at effektivisere byggesagsbehandlingen. Orienteringen er holdt på overskriftsniveau og kan uddybes på mødet. Som udvalget løbende er orienteret om, er der arbejdet intenst med effektivisering, og denne beskrivelse supplerer derfor de tidligere sager herom.

Fokusering og specialisering

For at udnytte ressourcerne optimalt er byggesagsteamet opdelt i 3 specialgrupper, der varetager sager om hhv. enfamiliehuse, erhverv og landzone. Herudover varetages de indledende administrative opgaver i sagsbehandlingen af medarbejdere i modtagelsen.

Der er indført ”fokusdage”, hvor grupper af ældre enkle byggesager behandles for at indhente efterslæb. På fokusdage arbejder alle sagsbehandlere i specialgruppen med én type byggesag, f.eks. sager om sekundære bygninger uden dispensation. Dette for at sikrer den effektivisering, der opnås ved at arbejde med ensartede sager i gruppen.

Specialiseringen og fokuseringen understøtter kompetenceudvikling på konkrete områder. Der er i hele perioden arbejdet med kompetenceudvikling, herunder i forbindelse med overgang til nyt sagsbehandlingssystem. Dette fremmer ligeledes en effektiv  afvikling af sagerne.

Særligt fokus på landzonesager

Der er et særligt fokus på landzonesager, da disse sager ofte er længerevarende og kan udløse andre sager, såfremt de ikke afklares hurtigt. Der er i de senere år kommet flere landzonesager, da der sker en udvikling i kommunens landzone, hvor landejendomme ikke længere som hovedregel drives som landbrugsejendomme, og hvor der derfor er ønske om andre anvendelser af ejendommene.

Modtagelsen

Den nye modtagelse startede d. 1. marts 2021. Forespørgsler, der kan løses af modtagelsen, besvares så vidt muligt inde for samme uge. Telefonhenvendelser bliver som udgangspunkt besvaret i Modtagelsen. Der er oprettet et særligt afdelingsnummer, som suppleret med viderestilling af opkald, sikrer, at alle henvendelser besvares. Disse tiltag giver færre afbrydelser og dermed effektiv sagsbehandlingstid med en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Prioritering og præcisering

For enfamiliehuse og byggeri i tilknytning hertil:

• Sagerne screenes ved modtagelsen og sager, der ikke kræver dispensationer kommer i et ”fast track” og prioriteres dermed først, jf. den besluttede prioritering fra 1. marts
• For nye sager sikres det tidligt, at ansøgere har belyst sagen i tilstrækkeligt omfang. Det sikrer, at ressourcerne i højere grad fokuseres på egentlig sagsbehandling og at ansøgninger, der er fuldt oplyst ikke forsinkes af sager, hvor ansøgningen er mangelfuld. I forbindelse med udsendelse af andet brev om mangler i ansøgningen, orienteres der om, at sagen vil blive lukket såfremt det efterspurgte ikke modtages.

Investering i overgang til ét sagssystem

Efter overgangen til et nyt sagshåndteringssystem (der er en overbygning til kommunens journalsystem) arbejdes der nu kun i ét system. I forbindelse med overgangen er der sket oprydning af gamle sager samt en gennemgang af procedurebeskrivelser for alle byggesagstyper. Der vil fremadrettet opnås et bedre overblik og styring af igangværende sager samt en ensretning af sagsbehandlingen.

Opdatering af hjemmeside

Opdatering af hjemmesiden med informationer om sagsbehandlingstider er gennemført og ajourføres løbende. Opdatering generelt afventer, men vil kunne understøtte arbejde i bl.a. modtagelsen, da en del henvendelser vil kunne besvares med henvisning til hjemmesiden

Opprioritering af forhåndsdialoger

Ved henvendelser om nybyggeri mv. kan det spare tid at opprioritere forhåndsdialogen, så problematikker i borgernes, investorernes eller virksomhedernes henvendelser uddybes og forklares. Det kan give afklaring for ansøgere og samtidigt understøtte forventningsafstemningen (også om den forventede sagsbehandlingstid) tidligt i processen.

Arbejdspladsvurdering (APV)

Der fokuseres på kerneopgaven, og dette fremgår ligeledes af den senest gennemførte APV fra 2021, hvor trivslen i afdeling ligger højt.

Status forelægges for udvalget

Udvalget vil fortsat få en kvartalsvis status for byggesagsbehandlingen.

Forvaltningen forslår, at orienteringen tages til efterretning.

Orientering.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget besluttede d. 1. februar 2022, at udvalget på kommende møder orienteres om behandlingen af konkrete byggesager, såfremt der er et ønske om det.

Erik Lund har sendt følgende ønske om orientering om byggesag på Tokkekøbvej 2:

”Hvorfor fremstår grunden stadig med en faldefærdig ruin, når der for længst er truffet politisk beslutning om, at det eksisterende hus kan nedrives.

Grunden en indgangen til Horsemosen og Lillerød øst, og er en skændsel.

Det kræver en rigtig god forklaring, at det gamle hus ikke er revet ned og grunden gjort pæn og ryddelig”.

Derudover har Erik Lund sendt følgende ønske om orientering om miljøsag på Falkevang 10:

”Ejeren af Falkevang 10 har for længst søgt om at etablere lodret jordvarme på sin grund.

Han har fået at vide, at han kan forvente svar på sin ansøgning i slutningen af 2022.

Det er simpelthen ikke godt nok, og jeg vil gerne have en forklaring på, hvorfor en ansøgning om etablering af grøn energi skal have en tidshorisont på omkring et år.”

Se meddele.

Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget anmodes om at tage stilling til dispensation fra lokalplanen i forbindelse med ansøgning om en tilbygning til SuperBrugsen i Lynge, som samtidig gør det muligt med en indvendig ombygning og udvidelse af butikken.

Sagen genoptages efter gennemført naboorientering.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Sagen blev behandlet af Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget på mødet den 1. marts 2022, hvor udvalget besluttede: ”Udvalget er positivt indstillet for, at der kan meddeles en dispensation til det ansøgte. Dispensationen sendes i naboorientering og partshøring og såfremt der ikke indkommer væsentlige indsigelser gives der dispensation. Ved væsentlige indsigelser forelægges høringssvar udvalget”.

Der er indkommet i alt 6 indsigelser og bemærkninger, som fremgår af vedlagte bilag.

De centrale indhold i indsigelserne er følgende:

-          Bekymring om yderligere gener med f.eks. støj, lysgener og visuelle forhold for beboere på Lyngehus Plejecenter ved en ny placering af affaldshåndtering i varegården.

-          Det er vigtigt, at håndtering af flasker og dåser i det nye flaskehus sker indendørs, så der ikke opstår gener for de berørte naboer.

-          Kritik af de mange tilbygninger til SuperBrugsen.

Lynge Søpark Seniorandelsboligforening er positive overfor placeringen af et nyt flaskehus.

Bygherren, SuperBrugsen i Lynge, har sendt sine bemærkninger til indsigelserne, se bilag 2.

Forslag 1

Der meddeles dispensation til det ansøgte, på vilkår at der etableres visuel og støjmæssig afskærmning af varegården og affaldshåndteringen. Begrundelsen er, at det ansøgte vurderes at være acceptabelt i forhold til de hensyn som lokalplanen søger at varetage, og at rimelige nabohensyn sikres med det stillede vilkår.

Forslag 2

Der meddeles afslag til det ansøgte. Begrundelsen er, at det samlede omfang af afvigelser fra lokalplanerne vurderes at være for omfattende, herunder overskridelserne af byggefelterne i lokalplanen og anvendelsesbestemmelserne.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Kopi af afgørelsen sendes til dem, som indsendte bemærkninger til sagen.

Beslutning

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget anmodes om at tage stilling til dispensation fra lokalplanen til en ny tagetage på et enfamiliehus.

Sagen genoptages efter gennemført naboorientering.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Sagen blev behandlet af Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget på mødet den 1. marts 2022, hvor udvalget besluttede:  Udvalget er positivt indstillet til at der kan meddeles en dispensation til det ansøgte, forudsat der ved naboorientering og partshøring ikke indkommer væsentlige indsigelser.

Udvalget besluttede desuden at der foretages en bred naboorientering.

Der er indkommet 35 bemærkninger, som fremgår af bilag 1.

Flere af bemærkningerne indeholder grundige redegørelser for synspunkterne. De centrale indhold i indsigelserne kan kort opsummeres således:

-          Størrelsen vil være til gene/ulempe for de nærmeste naboer, f.eks. i form af skygge, indblik og oplevelse af at blive klemt inde på små grunde. Der rejses kritik af skyggediagrammerne.

-          Der stilles spørgsmålstegn ved løsningen med, at der i første omgang kun udnyttes en mindre del af tagetagen, og at hele tagetagen kan udnyttes senere.

-          Der er alternative løsninger med mindre påvirkning på omgivelserne.

-          Bebyggelsesprocenten bliver for høj.

-          Præcedens.

-          Byggeriet er negativt for helhedsindtrykket af Horsemosen, og der er bekymringer om en negativ udvikling af området.

-          Ønske om at lokalplanens bestemmelser overholdes.

-          Det ansøgte er for vidtgående til at der kan gives dispensation, det forudsætter i givet fald en ny lokalplan.

-          Tekniske og andre bemærkninger, f.eks. om afvanding, energiforhold, konstruktive forhold, hegn, mv.

Kopi af indsigelserne er sendt til bygherren, som ikke er enig i naboernes synspunkter. Se bilag 2.

I tilfælde af, at udvalget er positiv til det ansøgte skal der gennemføres en supplerende partshøring af de nærmeste naboer vedr. bygningsreglementets krav til en helhedsvurdering på en grund der er mindre end 700 m2.

Forslag 1

Der meddeles afslag på det ansøgte. Begrundelsen er den samme som i 2019, at projektet afviger væsentligt fra lokalplanens intentioner, herunder at tilbygningen med sit store volumen ikke udføres i en stil, som efter kommunens skøn harmonerer med det oprindelige hus, samt at projektet væsentligt overskrider bebyggelsesprocenten.

Forslag 2

Der meddeles dispensation til det ansøgte, idet der nu vurderes, at projektet kan godkendes i forhold til lokalplanens intentioner, herunder at tilbygningen med sit store volumen udføres i en stil, som efter kommunens skøn harmonerer tilstrækkeligt med det oprindelige hus, samt at overskridelsen af bebyggelsesprocenten kan accepteres.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Kopi af afgørelsen sendes til dem, som indsendte bemærkninger til sagen.

Orientering

Udvalget orienteres om status på byggesager i området Ved Lerbakken, midlertidige ibrugtagningstilladelser, garantistillelser samt om håndtering af mangler, mv.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Status på byggesager

Der er meddelt byggetilladelse til samtlige ejendomme i det nye område, inklusive 4 nye boliger på ’spejdergrunden’. Der har været dialog om niveauet for brandsikkerhed i forbindelse med en sag på Bjergvej 21, hvor der på nabogrundene er ældre, eksisterende stråtækkede bygninger meget tæt på naboskel, således at afstanden mellem det nye hus og de eksisterende huse bliver væsentlig kortere end den sædvanlige. Bolig og Planstyrelsen har været inddraget med en udtalelse.

Ibrugtagningstilladelser

Indtil videre er 10 huse færdigmeldt, og på grund af mange mangler er der indtil nu meddelt midlertidige ibrugtagningstilladelser. I flere af sagerne er der meddelt forlængelse af de midlertidige ibrugtagningstilladelser. Der vil fremadrettet komme en ny praksis, hvor byggesagerne snarest muligt bliver afsluttet med endelige ibrugtagningstilladelser. I de tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres at støjgrænserne overholdes oprettes lovliggørelsessager. Den nye praksis kan medføre forskel i hvilke krav de forskellige ejere vil opleve.

Støjafskærmning

Det er en væsentlig mangel, at udviklerne af området ikke endnu har etableret den fornødne støjafskærmning. Sagen har vist sig at være kompliceret med mange interessenter, og med forskellige støjbelastning indenfor området. Der forelægges en selvstændig sag til beslutning om det videre forløb.

Sti og bro

Det har vist sig, at stien gennem området hverken har den fornødne bredde eller den fornødne sikkerhed i overgangen mellem stien og broen. Udviklerne har oplyst, at arbejdet vil blive udført snarest. Forvaltningen følger op med et påbud, såfremt det ikke sker.

Fortov og grøfter

Der mangler at blive etableret fortov og grøfter på den nordlige del af vejen, som vender op til den første etape. Der er 3 verserende byggesager, som vender ud til denne del af vejen, og etablering kan afvente til byggearbejderne er afsluttet. Udviklerne har dog afvist, at betale for at arbejdet udføres, eftersom de er af den opfattelse at omkostningerne påhviler ejerne af husene i den første etape. Forvaltningen følger op med et påbud, såfremt det ikke sker.

Der mangler også at blive etableret fortov på den ene stikvej. Der er verserende byggesager som vender ud til denne del af vejen, og etablering kan afvente til byggearbejderne er afsluttet. Forvaltningen følger op med et påbud, såfremt det ikke sker.

Jordbunke

Udenfor lokalplanområdet er der opmagasineret en stor bunke jord, som skal fjernes. Udviklerne har oplyst, at arbejdet vil blive udført snarest. Forvaltningen følger op med et påbud, såfremt det ikke sker.

Håndtering af regnvand

Forholdet er ved at blive løst.

Grundejerforening

I forhold til lokalplanens bestemmelser, er det en mangel at der endnu ikke er etableret en grundejerforening, selv om kommunen har stillet krav herom. Der er dog etableret en uformel forening. Der nægtes at etablere grundejerforeningen så længe der er ovennævnte (og andre) mangler, for man ønsker ikke som ny ejer af arealerne at overtage ansvaret for manglerne. Forvaltningen vil følge op på sagen, men vil ikke meddele påbud så længe der er tale om væsentlige mangler, som kommunen myndighedsbehandler.

Grundejerforenings oversigt over mangler

I tillæg til ovenstående forhold har den uformelle grundejerforening redegjort for en række mangler som kommunen ikke kan myndighedsbehandle, men som de kræver bragt i orden af udviklerne inden de vil etablere en grundejerforening. Der er f.eks. tale om kloak der er stoppet, retablering af belægning, skader på fortove, manglende gadebelysning og genetablering af dræn.

Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget anmodes om at tage stilling til muligheden for dispensation fra lokalplanen til opstilling af støjhegn.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Der er krav om, at boligområdet Ved Lerbakken skal overholde de gældende støjgrænser. Kravet er indskrevet i lokalplanen som et vilkår for ibrugtagning af ny bebyggelse: ”Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret tilstrækkelig støjafskærmende foranstaltninger ud mod Nymøllevej og Hillerødmotorvejen, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj overholdes.”

Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at kommunen dengang forventede at støjafskærmningen skulle løses udenfor lokalplanens område: ”En forudsætning for realisering af lokalplanen er, at støjniveauet i lokalplanområdet bliver nedbragt ved at etablere støjvolde eller andre støjdæmpende foranstaltninger uden for lokalplanområdet langs Nymøllevej og Hillerødmotorvejen.” I redegørelsen kan man også læse om en konkret løsning med 2 støjvolde langs med Nymøllevej og motorvejen, og der er redegjort for at hele området er støjbelastet. Se bilag 1. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen blev der undersøgt en række løsningsmuligheder.

I lang tid var det udviklernes intention at etablere støjafgrænsningen som beskrevet i lokalplanens redegørelse. Byrådet besluttede den 28. marts 2019 at der kunne etableres støjafskærmning på kommunens areal langs med Nymøllevej. Der viste sig dog at være betydelige praktiske problemer med denne placering. Udviklerne har derfor arbejdet med en alternativ løsning, hvor der anvendes støjhegn, som placeres inden for lokalplanområdet.

Lokalplanen har ikke konkrete krav til placering eller udformning af støjafskærmningen. Lokalplanen har dog bestemmelser om hegn, som bliver relevante når støjafskærmningen etableres som støjhegn. Lokalplanen bestemmer, at hegn på beboelsesejendommene skal etableres som levende hegn, og må ikke placeres tættere på vej og sti end 0,4 m, og skal holdes i en højde på maksimalt 1,8 m.

Støjberegninger

Niras har udarbejdet beregninger for udviklerne. De seneste beregninger fremgår af bilag 2.

Niras pointerer, at der er en vis usikkerhed knyttet til beregningerne. Det er også en pointe, at der anvendes en række forudsætninger, som der kan være mange meninger om. F.eks. anvender Niras målinger af hastigheden i stedet for den maksimale hastighedsbegrænsning, og der forudsættes støjdæmpende asfalt på motorvejen selv om det er usikkert om og hvornår, det kan blive aktuelt. Der er aftalt 4 kriterier for beregningerne, herunder at der anvendes 1% mere lastbiltrafik end det, der fremgår at de anvendte tællinger, for at tage højde for øget belastning fra erhvervsområderne.

Udvikleren af de 4 nye boliger på ’spejdergrunden’ var ikke med til at aftale de 4 kriterier, men har dog været med i processen. Udvikleren er utilfreds med forudsætninger, som medfører mere omfattende støjafskærmning ved de nye boliger på ’spejdergrunden’  end han havde regnet med.

Den konkrete udformning

Der er i praksis tale om 7 sektioner af forskellig længde og højde, som tilsammen udgør støjafskærmningen. De 7 sektioner placeres inde på 5 forskellige beboelsesejendomme.

På hjørnet af Bjergvej og Høveltsvangsvej, som udgør overgangen fra boligområdet til det åbne land mod Nymøllevej, etableres hegnet i længde på ca. 70 m med en højde på 3 m, og langs med Høveltsvangsvej i højde på 2,5 m og 2,0 m. Se kortudsnit.

Der foreligger et konkret eksempel på udformning af hegnet fra udvikleren af de 4 boliger på spejdergrunden, se bilag 3. Der er ikke et tilsvarende projekt placeringen på Bjergvej 21 og Bjergvej 29.

Ønske om en anden løsning

Udvikleren af de 4 nye boliger på ’spejdergrunden’ oplever, at den beskrevne løsning vil skæmme de 4 boliger og området som helhed. Han ønsker, at støjafskærmningen kan placeres et andet sted, således som det beskrives i lokalplanens redegørelse.

Forvaltningen har – uafhængigt af denne sag – modtaget en henvendelse fra en grundejer med arealer ud mod motorvejen, som har et ønske om at etablere støjvold af hensyn til sin egen grund. I tilfælde af, at udvalget beslutter at undersøge en ny alternativ løsning kan dette ønske i givet fald inddrages.

Ejerskab og vedligehold

Det skal bemærkes, at støjhegnene varetager hele områdets interesser. Spørgsmål om ejerskab, drift og vedligehold er uafklaret, herunder grundejerforeningens eventuelle rolle. Der skal tinglyses vilkår om ejerskab, drift og vedligehold af de 7 sektioner.

Vurdering af hensyn

Kommunen skal inddrage en lang række hensyn i sagen.

Placering og udformningen af støjhegnet er væsentlig for omgivelserne, både det nye boligområde og den eksisterende bebyggelse i området samt overgangen mellem by og land. Der bliver tale om en eksponeret placering.

Krav om beplantning af hegnet på den side som vender ud mod omgivelserne skal indgå i vurderingen, herunder at det ikke kan forventes af beplantning helt vil kunne skjule hegnet.

Boligerne i området er ved at blive taget i brug, men dette forhold udløser ikke i sig selv krav om at støjafskærmningen skal løses med en meget kort tidshorisont.

Det skal indgå i vurderingen, at lokalplanen har forudsat at støjafskærmningen er et forhold som løses udenfor lokalplanens område, men at dette har vist sig at være svært at løse i praksis.

Spørgsmål om ejerskab, drift og vedligehold komplicerer sagen. Der er ikke indgået aftaler herom, og det har vist sig at være svært at nå frem til konkrete løsninger med parterne i sagen, se orienteringssagen om byggesager mv.

Forslag 1

Udvalget er positivt indstillet til, at der kan meddeles en dispensation til etablering af et støjhegn som beskrevet i 7 sektioner, på vilkår:

• at hegnet beklædes med ubehandlede brædder på den side som vender ud mod omgivelserne,
• at hegnet placeres mindst 0,5 m fra skel,
• at der skal etableres klatreplanter og/eller buske eller levende hegn på den side som vender ud mod omgivelserne,
• at der skal indgås aftaler om ejerskab, drift og vedligehold.

Forslag 2

Der meddeles afslag til etablering af støjhegn som beskrevet. Konsekvensen af dette vil være, at der skal findes en anden løsning i dialog mellem borgerne, udviklerne og kommunen. Sagen vil være kompliceret.

Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Hvis udvalget er positiv til en dispensation skal kommunen gennemføre en høring af lokalplanområdet og andre berørte inden der træffes afgørelse i sagen.

Beslutning

Den fælles introduktion af det nye byråd og fagudvalgene er tilrettelagt i én samlet proces, der strækker sig over det første halve år. Et centralt element i opstarten af det nye byråd er, at hvert fagudvalg udarbejder et arbejdsprogram for perioden 2022-25.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender processen for arbejdsprogrammet og oversender sagen til fagudvalg. Fagudvalgene skal så udarbejde et arbejdsprogram for funktionsperioden 2022-25 med henblik på, at det kan blive fremlagt for alle byrådets medlemmer på seminaret den 17. - 18. juni 2022. Det samlede arbejdsprogram vedtages af byrådet medio 2022.

Supplerende tema til mødet i Miljø-, Erhvervs og Byudvalget d. 3. maj 2022

Forslag til arbejdsprogram for udvalget udsendes pr. mail forud for mødet.

Udvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Det samlede arbejdsprogram vedtages af byrådet.

Formålet med arbejdsprogrammet

Formålet med arbejdsprogrammet er, at det nye byråd samt de enkelte fagudvalg fra starten har mulighed for at sætte fokus på vigtige politiske temaer, som der skal arbejdes med og samlet set får disponeret hele byrådsperioden på en hensigtsmæssig måde. Samtidig giver det mulighed for, at prioritere opgaverne og afstemme det samlede ressourcetræk og tidsforbrug på opgaverne, således at Forvaltningen kan sikre den fornødne kapacitet til at løse disse.

Arbejdsspørgsmål til udarbejdelsen af arbejdsprogrammet

Principper for arbejdsprogrammerne

• Arbejdsprogrammet skal finde en god balance mellem nye ideer og fokusområder på den ene side og fastholdelse af eksisterende strategier og beslutninger på den anden side.
• Der træffes ikke beslutninger om indholdet i de enkelte punkter når arbejdsprogrammet behandles. Det sker på de konkrete sager der efterfølgende fremlægges. Arbejdsprogrammet har således karakter af en politisk aftale.
• Arbejdsprogrammet angiver hvor den politiske ledelse af opgaven placeres. Med politisk ledelse følger ansvaret for information og koordinering af indholdet med byrådets øvrige medlemmer og inddragelse af interessenter, forud for at sagerne fremlægges til beslutning.
• Udvalgene arbejder inden for byrådets rammer og retningslinjer. I udvalgene sættes derfor kun aktiviteter i gang, som understøtter byrådets beslutninger.

Den videre proces

På fagudvalgsmødet i marts fremlægges nærværende sag, hvor udvalget skal drøfte de områder, som udvalget særligt ønsker skal indgå i arbejdsprogrammet. Som bilag til drøftelsen er vedlagt konstitueringsaftalen, seneste budgetforlig, samt skema med opfølgningen på budgetforliget.

Der forventes at være behov for at fagudvalget genoptager sagen én eller flere gange på møderne frem mod byrådets seminar den 17. - 18. juni 2022.

På byrådets seminar den 17. - 18. juni 2022 fremlægger udvalget forslaget til arbejdsprogram for de øvrige byrådsmedlemmer.

Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender processen og oversender sagen til fagudvalg.

Orientering.

Fagudvalgene orienteres i denne sag om processen for katalog med forslag til servicereduktioner, som bliver resultatet af den igangværende analyse ”Nyudvikling af kataloget for servicereduktioner”.

Byrådet besluttede den 24. juni 2022 at igangsætte tre analyser til brug for budgetlægningen for 2023-30, herunder ”Nyudvikling af kataloget for servicereduktioner”. Økonomiudvalget godkendte den 17. august 2022 kommissorie for analysen, som er vedlagt som bilag til sagen.

Analysen ligger inden for området af kommunens økonomiske styringsprincipper og den budgetstrategi der fastlægges årligt af byrådet.

Bortset fra i 2021, er der årligt blevet udarbejdet et katalog med forslag til servicereduktioner som led i budgetprocessen. Katalogerne har sammen med effektiviseringskatalogerne udgjort de politiske handlemuligheder, der kunne gøres brug af, hvis det har været nødvendigt af hensyn til kommunens samlede økonomi. Erfaringerne med de senere års servicereduktionskataloger er, at forslagene er blevet færre og færre, og at dem der ikke blev vedtaget, i vid udstrækning gik igen året efter.

Formålet med analyse om nyudvikling af kataloget for servicereduktioner er:

a. At analysere de kataloger andre kommuner gør brug af, med det formål at få inspiration til andre måder at beskrive forslagene, andre typer af forslag og andre måder strategisk at arbejde med besparelser via servicereduktioner.

b. At gennemgå alle kommunens fagområder ift. hvilke handlemuligheder, der er for at opnå besparelser ved at sænke serviceniveauet eller helt ophøre med dele af opgaveløsningen

c. At udarbejde et katalog med forslag til servicereduktioner på samlet set ca. 2%, baseret på læringen fra analysen i øvrigt.

Analysen varetages af BDO og i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan, sker afrapporteringen til Økonomiudvalget i juni 2022. Herefter skal kataloget behandles i fagudvalgene, så forslagene kan indgå i budgetforhandlingerne i september 2022.

Kataloget med servicereduktioner forventes at blive større end de ca. 2% der er bestilt, således at der administrativt ikke sker en fravælgelse eller sortering af forslagene, forud for den politiske behandling. Der vil således også være forslag i kataloget, som tidligere er afvist politisk, eller der i øvrigt ikke er nogen forventning eller ønske om bliver gennemført. Forslagene vil være med i kataloget, for at de politiske handlemuligheder kortlægges så bredt som muligt. Derfor er det også vigtigt at understrege, at inden af forslagene på nogen måde gennemføres, bør byrådet måtte træffe beslutning herom.

Proces for den politiske behandling af kataloget

Kataloget med servicereduktioner forelægges på Økonomiudvalgets mødet i juni, hvor dagsordenen udsendes den 1. juni. Den videre politiske proces foreslås som følger:

Offentlig høring fra juni til august 2022

Servicereduktionskataloget sendes i offentlig høring efter byrådets behandling i juni 2022. Høringsperioden foreslås her at være fra 16. juni til den 1. august 2022. Økonomiudvalget og byrådet har i dette forslag mulighed for at træffe beslutning om, hvilke konkrete forslag til servicereduktioner, der indgår i kataloget, som sendes i høring. Høringsfristen sættes til den 1. august, således at de kan indgå i fagudvalgenes behandling af kataloget på møderne den 9-10. august.

Intern høring i MED-udvalgene

Den interne høring i MED-udvalgene følger den offentlige høringsproces, det vil sige med høringsfrist den 1. august.

Servicereduktionskataloget vil være tilgængeligt for MED-udvalgene når kataloget offentliggøres med Økonomiudvalgets dagsorden den 1. juni.

Det vil som normalt også være en mulighed for MED-udvalgene at afgive et tidligt høringssvar, dvs. i perioden fra 1. juni og frem til byrådets behandling af kataloget den 16. juni.

Forvaltningen foreslår, at fagudvalget tager orienteringen til efterretning.

Orientering.

Allerød Byråd behandlede den 28. april 2022 årsregnskabet for 2021, og godkendte at regnskabet overgives til revisionen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, og aflægges dermed i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Boligministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. 

I denne sag orienteres fagudvalgene om regnskab 2021.

Tabel 1. Udviklingen i kommunens økonomi igennem 2021

1) Resultat af ordinær drift ekskl. renter

Note: ”Oprindeligt budget” svarer til det vedtaget budget fra oktober 2020 og indeholder budgetreserveren men ikke overførsler. I ”Korrigeret budget” regnes de beslutninger med som byrådet har truffet i mellemtiden, fx overførsler fra 2020 til 2021. I ”Forventet regnskab” indgår de forventede udgifter og indtægter for 2021, herunder et skøn for hvad der forventes at blive overført fra 2021 til 2022. Regnskabet indeholder de bogførte udgifter og indtægter i 2021.

Tabel 1 viser:

- At overskuddet på driften, trods merudgifter til Covid-19, er højere end oprindeligt budgetteret, hvilket har sammenhæng med udskydelse af driftsudgifter til 2022 samt det vedtagne udgiftsstop.

- At overskuddet på driften er højere end forventet løbende igennem 2021. Det skyldes mindreudgifter under driften, herunder ses færre udgifter på beskæftigelsesområdet i regnskabet, og derudover har udgiftsstoppet haft en større effekt end forventet. Dermed er overførselsbeløbet til 2022 også højere end forventet.

- At anlægsniveauet i regnskabsåret har været lavere end det korrigerede budget som følge af forskydninger af anlæg til 2022.

- At bundlinjen i regnskab 2021 viser en forøgelse af kommunens likviditet på 29,0 mio. kr. Det er mere end budgetlagt.

Den gennemsnitlige likviditet beregnet i henhold til statens kassekreditregel udgjorde ultimo regnskabsåret 59,7 mio. kr. Den likvide beholdning pr. 31. december 2021 udgjorde minus 46,1 mio. kr.

I vedlagte bilag fremgår årsregnskabet opstillet efter de autoriserede tabeller og oversigter.

Overskuddet på driften

Driftsudgifterne udgjorde i 2021 1.511,7 mio. kr., mens det korrigerede budget udgør 1.546,7 mio. kr. Altså et mindreforbrug på 34,9 mio. kr. Der er dog især to ting, der skal medtages i vurderingen, når regnskabet sammenlignes med det korrigerede budget:

• Budgettet indeholdt en generel reserve på 12,2 mio. kr. under serviceudgifter, som ikke var forudsat anvendt.
• Uforbrugte driftsbevillinger som står til at blive overført fra 2021 til 2022, jf. økonomistyringsprincipperne, er opgjort til 37,1 mio. kr. Beløbet er ekstraordinært højt på grund af udgiftsstop, samt byrådets beslutning om at tidsforskyde 5,0 vedr. bygningsvedligeholdelse til 2022.

Korrigeret for disse to ting, viser regnskabet et merforbrug på driften 14,4 mio. kr., når der ses på tallene helt overordnet.

En af regnskabets væsentligste afvigelser i forhold til budgettet skyldes, at der var skattefinansierede driftsudgifter på 18,0 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret, hvilket primært skyldes, at der som følge af merudgifter til Covid-19 i foråret 2021 blev forskudt udgifter til 2022 og indført udgiftsstop.

Serviceudgifterne i regnskabsåret udgjorde 1.214,5 mio. kr. Allerød Kommunes serviceramme for 2021 udgør 1.230,5 mio. kr. Kommunens serviceudgifter ligger således 16,0 mio. kr. under dette sigtepunkt. Det skal endvidere bemærkes, at servicerammen ikke er korrigeret for Covid-19 relaterede udgifter samt lovændringer.

Der er realiseret effektiviseringer af driftsområderne på 6,3 mio. kr. i 2021 stigende til 8,1 mio. kr. i overslagsårene, idet budgetterne er reduceret tilsvarende.

Udviklingen i driftsudgifterne fordelt på udvalg, fremgår af nedenstående tabel 2, mens udviklingen på udgiftsrammer fremgår af tabel 3.

Tabel 2. Udviklingen i kommunens driftsudgifter fordelt på udvalg

Tabel 3. Udviklingen i kommunens driftsudgifter fordelt på udgiftsrammer

Anlæg

I 2021 udgjorde nettoudgiften til anlæg 94,1 mio. kr. Anlægsudgif­terne udgjorde 98,5 mio. kr., og anlægsindtægterne udgjorde 4,4 mio. kr.

På anlægsområdet var der netto set en merudgift på 77,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det dækker dog primært over, at der er givet bevillinger i 2020 på 99,5 mio. kr., som er tidsforskudt til 2021. I forhold til det korrigerede budget ses en mindreudgift på 23,5 mio. kr., hvoraf de fleste midler forskydes til anvendelse i 2022.

Som bilag til årsregnskabet vedlægges en oversigt over de anlægsregnskaber, som er afsluttet og godkendt af Økonomiudvalget i 2021 og medtages i årsregnskabet for 2021.

Renter, afdrag mv.

Finansforskydninger og lån mv. udgøres af finansforskydninger, afdrag på lån, optagne lån samt kursregulering af likvide aktiver. Området udviser en merudgift på 16,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf der er en netto merudgift på finansforskydninger på 10,2 mio. kr. og kursregulering af likvide midler udgør 4,6 mio. kr. Der overføres samlet 14,9 mio. kr. til lånoptagelse i 2022, som vedrører låneberettigede udgifter for 2021 samt overførsler af restbudget vedr. låneberettigede anlæg.

Det brugerfinansierede område udviser samlet set et nettounderskud på 3,8 mio. kr. i 2021, hvoraf 2,0 mio. kr. er et underskud fra drift og 1,8 mio. kr. er et underskud fra anlæg. På brugerfinansieret anlæg er der en mindreudgift på 4,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreudgiften skyldes, at lånefinansierede anlægsudgifter tidsforskydes til 2022. Det bemærkes, at det brugerfinansierede område over en årrække skal hvile i sig selv.

Regnskabsresultatet og Covid-19

Kommunens drift har i 2021 været påvirket af merudgifter til håndtering af Covid-19. De estimerede netto merudgifter til håndtering af Covid-19 udgør 12,2 mio. kr. på service. De væsentligste merudgifter ses især til ekstra personale og rengøring i ældreplejen, dagtilbud og skoler.

Kommunen modtog i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 en kompensation vedr. Covid-19 fra staten på 3,9 mio. kr. til dækning af merudgifter under servicerammen. Da der ikke forventes yderligere kompensation for 2021, indebærer dette et skønsmæssigt tab på 8,3 mio. kr. for 2021, som ikke kan dækkes af tilsvarende mindreforbrug på andre serviceområder.

Det bemærkes, at kommunens regnskab indeholder en række øvrige afvigelser på delområder inden for de enkelte poster i hovedoversigten. Der er redegjort nærmere for regnskabsresultatet og de underliggende poster i regnskabet. Det skal endvidere bemærkes, at redegørelserne følger Indenrigs- og Boligministeriets foreskrevne betegnelser og opgørelser.

Som bilag vedlægges Årsregnskab 2021, som indeholder bemærkninger og bilag. Derudover vedlægges en oversigt over afsluttede anlægsregnskaber i 2021 samt regnskabsoversigten, som er en deltaljeret oversigt over regnskabstal og de afgivne bevillinger i 2021.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Byrådsmedlem Thomas Frisch har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget besluttede d. 29. marts 2021, at sagen genoptages med notat fra Forvaltningen.

Forvaltningens notat af 7. april 2022 er vedlagt.

” Foreslag om genovervejelse af Allerød’s plan for fremtidig ladestander struktur.

I lyset af den voksende interesse for at udbygge mulighederne for el-bil lade punkter i Allerød, og med henvisning til det fremsendte tilbud fra EC drive, hvor Allerød uden egen omkostninger, kan få etableret en til flere ladestandere, ser jeg ikke noget argument for ikke, at starte etablering/planlægning  allerede i indeværende år.

Derfor foreslår jeg der tages kontakt til EC drive og andre lignede, for at undersøge Allerøds muligheder for, lige som Roskilde, at få etableret gratis ladestandere.

Ligeledes foreslår jeg vi tager kontakt til Roskilde kommune, for at høre om deres erfaringer?”

Beslutning

Byrådsmedlem Erik Lund har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget besluttede d. 29. marts 2022, at sagen genoptages med notat fra Forvaltningen.

Forvaltningens notat af 6. april 2022  er vedlagt.

”Forsalg om nedsættelse af trafikstøj fra Hillerødmotor(trafik)vejen.

Et stort antal boliger i Allerød er belastet af trafikstøj fra Hillerødmotor(trafik)vejen.

I Gentofte Kommune viser en ny rapport, at det vil gøre en mærkbar forskel at sætte farten ned fra 90 km/t til 60 km/t.

Jeg foreslår, at Allerød kommune får opdateret støjmålingerne fra Hillerødmotor(trafik)vejen og retter henvendelse til Vejdirektoratet om at sætte farten ned på Hillerødmotor(trafik)vejen fra 90 km/t til 60 km/t på strækningen fra afkørslen ved Allerød syd til kommunegrænsen mod Hillerød.

Link til sagen: https://www.sn.dk/gentofte-kommune/brev-paa-vej-til-vejdirektoratet%E2%80%A8saet-farten-ned-paa-helsingoermotorvejen/ "

Beslutning

Byrådsmedlem Anders Glümer har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden.

Byrådet besluttede d. 24. marts 2022, at sagen oversendes til Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget.

”Set i lyset af de seneste ugers begivenheder i Europa, bør vi revidere vores plan for energi og varmeforsyning i Allerød Kommune. Der er et akut behov for at Danmark og herunder Allerød gør sig fri af energiforsyning fra Rusland. Særligt gas spiller en stor rolle i dette. Det er vigtigt for borgerne i Allerød og kende til planerne og mulighederne for at udskifte. Samtidig bør vi sikre at der skiftes til klimarigtige løsninger.

Set i dette lys skal vil jeg gerne have klarlagt om udrulning og udbygning af fjernvarmenettet kan etableres hurtigere, samt sikre en mere proaktiv information til borgerne.

Jeg ved der er samlet 109 interesserede hustande i Blovstrød alene igennem et fantastisk borger initiativ. Kan dette øges gennem en øget indsats fra Norfors/ kommunen således økonomien hænger sammen?

Herunder bør det også fastlægges hvem der ikke kan tilkoble til Fjernvarme samt hvilke alternativer kommunen acceptere. Der er eksempler på borgere der har søgt om jordvarme der har fået afslag? herunder bør det undersøges om udbredelsen kan udvides til større områder af Allerød boligområder?

Der er mange eksempler på lokalplaner der stiller krav om tilslutning til gas, dette bør fjernes i alle Allerød Lokalplaner og erstattes af mere klimavenlige løsninger (varmepumpe, jordvarme et. )

Bør der oprettes en rådgivningsfunktion med henblik at hjælpe borgerne med indsigt og viden så borgerne kan træffe de rigtige beslutninger.

For mange vil udskiftning af varmeforsyning være en langsigtet investering hvorfor det er vigtigt at vi som byråd/forvaltning skabe klarhed for fremtiden og dermed skaber et beslutningsgrundlag for borgerne.

De styrende elementer bør være: stop for brug af forsyning fra Rusland, nye fremtidige løsninger skal være klimavenlige.”

Beslutning

Byrådsmedlem Erik Lund har anmodet om at få nedenstående sag på byrådets dagsorden. Byrådet besluttede d. 28. april 2022, at oversende sagen til Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget.

Erik Lund har i mail af 1. maj bedt om, at sagen bliver optaget på udvalget dagsorden til mødet 3. maj 2022.

”Gravenstensvej 5-11

På et møde i Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget d. 10. august 2021 besluttede udvalget, at ”Med baggrund i de uforholdsmæssigt store udgifter for grundejerne til at anlægge vejen, vurderes det ikke at være nødvendigt at anlægge vejen som udlagt. Som konsekvens heraf sløjfes vejudlægget langs stikvejen 5 – 11 (ikke langs stamvejen Gravenstensvej).

Grundejerne vil fremtidig skulle betale grundskyld af det ibrugtagne areal.”

Til trods for fagudvalgets klare beslutning om, vejudlægget langs stikvejen 5 – 11 sløjfes, har forvaltningen i deres afgørelse af 17. november 2021 (vedlagt) udeladt beslutningen om at vejudlægget sløjfes, og i stedet indføjet en bemærkning om, at ”Allerød Kommune vil løbende vurdere, om vejen kan holdes i god og forsvarlig stand med blandt andet de nævnte tiltag, eller om der viser sig alligevel at være behov for at udvide vejen inden for det eksisterende vejudlæg.”

Da forvaltningens afgørelse af 17. november 2021 er i klar modstrid med fagudvalgets beslutning, pålægges det forvaltningen, at træffe en afgørelse, der følger fagudvalgets beslutning om at vejudlægget langs stikvejen 5 – 11 (ikke langs stamvejen Gravenstensvej) sløjfes.”