Allerød Kommunes app ’Allerød Borgertip’ giver alle borgere mulighed for at gøre kommunen opmærksom på fx fejl og mangler på de kommunale veje og stier, i kommunens ejendomme, hække der generer færdslen og meget andet.
Når du indberetter via app'en, hjælper du samtidig med at forbedre processen fra første borgerhenvendelse til kontakten hos den rette medarbejder ude i marken.
I app’en kan du som borger let tage et billede og indberette dokumentation om forhold, der skal udbedres.
Indberetninger vedr. f.eks. gadelys, signalanlæg og graffiti bliver sendt direkte videre til vores eksterne samarbejdspartnere. Hvis du ønsker at indmelde noget, der ikke er med i løsningen i dag, er det muligt at melde ind under kategorien andet.
Allerød Borgertip fås til Iphone og Android telefoner og er også tilgængelig via siden Borgertip.
Læs mere