Pressedækning af Hendes Majestæt Dronningens besøg i Allerød den 12. september 2023 kræver akkreditering og poolkort.
Poolkort udstedes af Allerød Kommune og bæres synligt under besøget. Medierepræsentanter skal på forespørgsel kunne identificere sig selv med foto-ID.
Pressekort skal medbringes
Ansøgning om presseakkreditering fra 4. august. Frist 4. september.
Akkreditering åbner den 4. august 2023. Ansøgningsfristen er den 4. september 2023 kl. 12.00.
Ansøgningen skal stiles til kommunikations- og udviklingskonsulent Rahime Turan på mail ratu@alleroed.dk
Skriv venligst i emnefeltet: ”Ansøgning om akkreditering ved kongeligt besøg i Allerød”.
Af ansøgningen skal fremgå:
- Medie du repræsenterer
- Hvorvidt du er fotograf eller har redaktionel interesse i begivenheden
- Kontaktinformation:
- dit fulde navn
- tlf. nr.
Se presseprogram her (tentativt)
Da vi forventer interesse for begivenheden fra både den danske og fra udenlandsk presse, vil der ske en nærmere fordeling af poolpladser, hvor der er begrænset antal pladser. Fordelingen udsendes inden pressebriefing, som forventes afholdt den 12. september 2023 kl. 8 (nærmere information herom fås i forbindelse med vores svar på ansøgning om akkreditering).
Der vil blive stillet en pressebus til rådighed på dagen, og det er således ikke muligt at køre selv fra destination til destination.