Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplanen aktiveres, hvis der er et behov ud over det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen.

Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terror- eller krigshandlinger, hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver i kort form den organisering og de procedurer, der understøtter den kommunale indsats i forbindelse med beredskabssituationer, herunder:

  1. Hvis der sker ekstraordinære udskrivninger fra hospitalerne
  2. Når der opstår opgaver i akutte situationer - f.eks. behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehus eller plejeopgaver i hedebølgesituationer eller andre vejrbetingede beredskabssituationer samt
  3. Procedurer i forhold til varetagelsen af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner eller epidemiske sygdomme.

 

Formålet er hurtigt at kunne iværksætte et beredskab i kommunen, der sikrer, at beredskabssituationen håndteres, samtidig med at den normale drift varetages.

 
Sundhedsberedskabsplan 2022
Akut kontakt til kommunikationsafdelingen