Kom - lad os sætte Allerød på landkortet! Og vinde penge til et naturprojekt.

#AllerødDKVILD
Biodiversiteten er i tilbagegang på verdensplan - har du lyst til at være med til at vende den udvikling?
Skab mere vild natur på dine arealer
Allerød Kommune er med i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE Kommune.
Du kan bidrage ved at skabe mere vild natur på dine arealer. Vi håber, at rigtig mange borgere, virksomheder og landbrugere har lyst til at være med.
Du må også gerne være helt vild og gå sammen med naboer, i grundejerforeninger m.v. om at tænke stort og nyt og kreativt i jeres initiativer.
Borgere er allerede i fuld gang og har oprettet facebook-gruppe
Lokale borgere i Allerød har dannet en Facebook-gruppe med navnet »Allerød - Danmarks vildeste kommune« og er allerede i gang med at udtænke forskellige events og aktiviteter, der kan gøre Allerød vild og mere grøn.
Gå til facebookgruppen: https://www.facebook.com/DKVILDAlleroed
Læs artiklen om initiativet her: https://sn.dk/Alleroed/De-kaster-sig-ud-i-vildt-projekt/artikel/1421511