Allerød Kommunes Trafik- og Mobilitetspolitik har som udgangspunkt, at hver ulykke er én for meget.
Vi arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden og deltager i trafiksikkerhedskampagner fra Rådet for Sikker Trafik. På siden her finder du overblik over årets kampagner.
Aktuel kampagne juni 2021: 2-1 vej
Som en del af trafiksikkerhedsindsatsen har Allerød Kommune etableret 2 minus 1 (2-1) veje.
2 minus 1 veje er sikkerhedsskabende trafikløsninger på veje, hvor der ikke er en cykelsti. Vejen skaber opmærksomhed på kantbaner som færdselsmulighed for bløde trafikanter.
Vejene har visuelt kun én vognbane, som benyttes af trafikanter i begge retninger. Vognbanen er etableret med brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og fodgængere og som vigeareal, når to modkørende trafikanter mødes.
I Allerød Kommune findes der 2-1 vej på følgende veje:
Allerød Kommune har pt. opsat kampagneskilte på udvalgte veje for at vise hvordan man kører korrekt til glæde for alle trafikanter på vejen.
- Bregnerød Skovvej
- Tokkekøbvej
- Rønne Alle
- Enghavevej
- Farremosen
Det er som udgangspunkt tilladt at parkere i kantbanen på en 2 minus 1 vej, med mindre andet er gældende som fx parkeringsforbud, nærhed til kryds, eller det er foran en indkørsel.
Gode råd til bilister på en 2 minus 1 vej
- Kør på midten af vejen
- Træk kun ud på kantbanen, hvis der er modkørende bilister.
- Sæt farten ned, så du kan nå at reagere i god tid på modkørende.
- Vær opmærksom på cyklister og fodgængere – især hvis du skal passere en modkørende bilist.
Gode råd til cyklister på en 2 minus 1 vej
- Kør på kantbanen, som du ville køre på enhver anden vej
- Vær opmærksom på, at du skal dele området med andre trafikanter.
- Sæt farten ned, hvis du skal passere en fodgænger, der går på kantbanen.