Du kan bestille NemID fra du er fyldt 15 år. Du kan også få NemID, hvis du fx. har en dansk opholdstilladelse eller studerer i Danmark.
NemID er en unik identifikationskombination, som du kan bruge til at logge på systemer fra derhjemme, på arbejdet eller på biblioteket. Du bruger det f.eks., hvis du skal tjekke din e-boks, hvor du modtager breve fra offentlige myndigheder. Hvis du skal bestille kørekort, se sygehusjournal, ejendomsoplysninger, status på venteliste til vuggestue osv. Og hvis du skal tilgå din netbank.
NemID består af:
- et personligt bruger-id
- en adgangskode
- et nøglekort med en række nøgler (engangskoder). Nøglekortet fås også elektronisk som en app..
Du ansøger om NemID via tidsbestillingen fra kommunens Borgerservice
I tidsbestillingssystemet bliver du vejledt om, hvad du skal medbringe, når du møder til den bestilte tid i Borgerservice
Sådan gør du:
- Bestil tid til NemID ekspedition via tidsbestilling til NemID via linket her. (Husk at annulere tiden, hvis du alligevel ikke skal bruge den)
- Mød til den bestilte tid på Rådhuset og få udstedt dit førstegangs NemID
- Når du viser billedelegitimation, får du udlevereret NemID-velkomstbrev, nøglekort og adgangskode (kørekort eller pas)
- I situationer, hvor du medbringer sekundær dokumentation, får du velkomstbrev og adgangskode udleveret. NemID nøglekort bliver sendt til din folkeregisteradressen med levering indenfor 2 dage.
- Du kan vælge også at downloade App'en med elektronisk nøglekort
- Aktivér dit NemID på nemid.nu/aktiver
Husk at medbringe i Borgerservice:
Billedelegitimation (gyldigt dansk pas eller dansk kørekort) - eller sekundær legitimation, som vejledt om ved tidsbestillingen.
Du kan bestille NemID fra du fylder 15 år og skal være opmærksom på, at meget kommunikation fra det offentlige ikke længere sendes til dine forældre - men direkte til dig via digital post (din e-boks) - som kræver nemID for, at du kan logge på.
Det kan være information fra din skole, hvis du er ved at tage kørekort, omkring sygeaftaler m.v.
Når du er under 18 år, får du et særligt certifikat, der blandt andet medfører, at dit NemID ikke kan anvendes til at indgå aftaler med samme retslige virkning, som NemID til personer over 18 år. Eksempelvis kan du ikke anvende NemID til at stifte gæld.
Vi anbefaler, du læser om nemID her: https://www.borger.dk/om-borger-dk/saadan-bruger-du-borgerdk/nemid
Mød op i Borgerservice i åbningstiden - ring og bestil tid, inden.
Ved fremmøde skal du kunne legitimere dig selv. Medbring helst billedelegitimation.
Vær opmærksom på, at du skal bestille tid, før du møder op i borgerservice.
Du kan ringe og bestille tid på telefon: 48 100 100, indenfor rådhusets åbningstider:
- Mandage ml. kl. 12.00 -17.00
- Torsdage ml. kl. 12.00 -17.00
NemID nøgleapp er et digitalt supplement til dit nøglekort.
Med NemID nøgleapp kan du bruge dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet - uden at have dit nøglekort ved hånden.
NemID nøgleapp er gratis - se hvordan du downloader den her: https://www.nemid.nu/dk-da/kom_i_gang_med_nemid/nemid_nogleapp/
Hvis du allerede har et NemID og skal have et nyt nøglekort, så vent på, du automatisk modtager det med posten. Det bliver som standard sendt, når du har 20 nøgler tilbage. Alternativt kan du bestille et nyt nøglekort på nemid.nu.
Elektronisk nøglekort
Du kan også vælge at downloade app'en med elektronisk nøglekort, så du har adgang til det fra din mobil eller pc: https://www.nemid.nu/dk-da/kom_i_gang_med_nemid/nemid_nogleapp/