Grøn Trepart

Grøn Trepart er en aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Hvad er grøn trepart?

Aftalen udgør det langsigtede grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og fødevare- og landbrugsproduktionen.

Med aftalen opstilles følgende målsætninger:

  1. Reduktion af kvælstofudledningen med ca. 14.000 tons om året
  2. Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord
  3. 250.000 hektar skovrejsning

Som en del af Grøn Trepart, er der nationalt oprettet 23 lokale treparter, som er ansvarlige for at udarbejde lokale omlægningsplaner, som sigter at opfylde de fastsatte målsætninger.

Med vedtagelsen af Grøn Trepart er der ligeledes oprettet en grøn arealfond på 43 mia. kr. hvor pengene bl.a. skal bruges til at støtte privat skovrejsning, herunder vandmiljø- og drikkevandsbeskyttelse, samt øvrig arealomlægning.

Allerød Kommunes deltagelse i lokale treparter

 Allerød Kommune er en del af to lokale treparter: Isefjord og Roskilde Fjord samt Øresund.

Allerød Kommune skal derfor i fællesskab med de resterende medlemskommuner, i henholdsvis Isefjord og Roskilde Fjord samt Øresund, sammen konkretisere omlægningsplaner, der sikrer god økologisk tilstand i de lokale vandområder, udtagning af lavbundsjords fra landbrugsdrift, samt sikre mere plads til skovrejsning.

Allerød Kommunes repræsentanter i de lokale treparter er, Borgmester Karsten Längerich og direktør Agnete Thomsen.

Læs mere om de 23 lokale treparter

Omlægningsplaner

Da omlægningsplanerne er dynamiske, skal de løbende revideres, for at sikre at omlægningsplaner er dækkende. Udarbejdelsen af omlægningsplanerne sker derfor over flere runder. I 2025 skal alle kommuner i regi af de 23 lokale treparter udarbejde og principvedtage omlægningsplaner for udtagning af lavbundsjord og reduktion af kvælstofudledningen.

I 2026 skal omlægningsplaner yderligere omfatte omlægningsplaner for skovrejsning.

Omlægningsplanerne skal oprettes på MARS – Multifunktionel Arealregistrering, hvor omlægningsprojekter indskrives.

Som borger og lodsejer har du mulighed for gennem MARS, at screene dine arealer for omlægningspotentiale. Hvor du som lodsejer selv kan tjekke om dele af dine grund har potentiale for at indgå i omlægningsplanerne.

Du finder MARS her

For Allerød Kommune er det helt centralt at omlægningsplanerne i Allerød Kommune udvikles i tæt samarbejde med landbruget, DN og de lokale lodsejere.

For at sikre at lodsejerne inkluderes og informeres om de muligheder de står overfor, arbejder Allerød Kommune i fællesskab med Nordsjællands Landboforening (NOLA) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) med at inddrage og samarbejde med kommunens lodsejer, med henblik på at sikre lokale handling.

Natur, Miljø og Klima

Tlf. 48 10 08 18
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Naturogmiljoe@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød