- Forside
- Politik
- Høringer og tilladelser
Arkiv
kl. 12:00
Høring - Forslag til ændring af busnettet i Allerød Kommune
Forslag til ændring af busnettet er blevet politisk behandlet af Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget på møde den 30. maj 2023.
Udvalget ønsker, at interessenter har mulighed for at kommentere forslag til ændringerne, inden det skal besluttes politisk senest i oktober 2023.
Høringssvar sendes til pr. mail til teknikogdrift@alleroed.dk, senest den 17. august kl. 12.00, mrk. "Høringsvar til ændring af busnettet".
Offentliggjort: 23. jun 2023
kl. 23:59
Høring af forslag til revision af regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald 2023
Miljø-, Erhverv- og Byudvalget godkendte den 20. juni 2023 at sende forslag til revision af regulativ for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald 2023 i offentlig høring.
Regulativerne erstatter det nuværende regulativ for husholdningsaffald vedtaget den 16. december 2021 og regulativet for erhvervsaffald vedtaget den 30. april 2020.
Offentliggjort: 21. jun 2023
kl. 08:00
Budget 2024-31: Høring af innovationsidéer
Byrådet ønsker som noget nyt at afprøve en innovationsscreening som led i budgetprocessen 2024-31.
I foråret blev der peget på 8 innovationsidéer i screeningsprocessen. Disse sendes hermed i høring i dokumentet "Innovationsidéer til høring".
Offentliggjort: 14. jun 2023
kl. 00:00
Budget 2021-34: Høring af effektiviseringskatalog
Effektiviseringskataloget, som er udarbejdet i forbindelse med den årlige budgetproces, sendes nu i offentlig høring. Effektiviseringskataloget er en del af kommunens effektiviseringsstrategi.
Effektiviseringer defineres i Allerød Kommune som en omlægning af service, der ikke stiller borgeren dårligere, men gerne bedre, og som koster færre penge. Effektiviseringer er en fælles opgave som alle dele af organisationen bidrager til.
Offentliggjort: 14. jun 2023
kl. 00:00
Høring af tilladelse til etablering af privat vandløb
Allerød Kommune har modtaget en ansøgning om at anlægge 300 meter privat vandløb, der forløber på matr. nr. 6a, Blovstrød By, Blovstrød og ned til eksisterende sø i Teglskoven.
Anlæggelse af et privat vandløb er en regulering, der kræver tilladelse efter vandløbslovens §§ 6, 21 og 22. I ansøgningen indgår desuden etablering af passage over vandløb, der kræver tilladelse efter vandløbsreguleringsbekendtgørelsens § 9.
Offentliggjort: 17. maj 2023
kl. 00:00
Høring vedr. undersøgelse af evt. sammenlægning af Lillevang Skole på matrikel Skovvang.
Børne- og skoleudvalget anmodede på mødet den 9. august 2022 Forvaltningen om at udarbejde følgende beslutningsoplæg:
Undersøge muligheden for at samle Lillevang skole på matrikel Skovvang, som inkluderer:
- En afdækning af lokalekapaciteten på matrikel Skovvang med afsæt i det nuværende elevgrundlag (inklusiv nuværende specialklassespor) på skolen samt elevtalsprognose 2022-31.
- En afdækning af udgifter til de eventuelle bygningsmæssige justeringer der skal til for at samle hele skolen på matrikel Skovvang. Der skal medtages udgifter til investeringer i faglokaler til udskolingen, således skolen kan tilbyde faglokaler til elevgrundlaget jf. folkeskolelovens mål og regler for faglokaler.
- En afdækning af øvrige investeringsmuligheder i forbindelse med at styrke en sammenlægning på matrikel Skovvang. I den forbindelse ønskes særligt fokus på afdækning af investeringer i udskolingsmiljøet generelt.
- En tids- og procesplan for samlingen af Lillevang Skole på matrikel Skovvang herunder forslag til, hvordan og hvornår en sammenlægning bedst kan træde i kraft, samt beskrivelse af inddragelse af både elev/rettighedsråd, medarbejdere og bestyrelse.
Offentliggjort: 10. maj 2023
kl. 00:00
Høring vedrørende Tillæg XII til Allerød Kommunes Spildevandsplan 2013
Allerød Kommune har besluttet at sende forslag til Tillæg XII til kommunens Spildevandsplan 2013 i høring. Formålet med Tillæg nr. XII er at skabe det planmæssige grundlag for kloakering for spildevand af en del af ejendommen matr.nr. 4a Lillerød By, Lillerød.
Offentliggjort: 30. nov 2022
kl. 23:59
Høring: Mulig nedlæggelse af- og opdeling af Kratbjergskolen i to skoler
Byrådet har den 24. november behandlet et forslag om bl.a. at undersøge muligheden for at opdele Kratbjergskolen i to forskellige skoler - og har besluttet at sende forslaget i offentlig høring.
Da en opdeling af Kratbjergskolen vil betyde ændringer af bl.a. ledelse, skolebestyrelse og skoledistrikter er der ifølge BEK nr 700 af 23. juni 2014 "Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole" tale om en nedlæggelse af en skole o- g forslagets behandles derfor efter proceduren beskrevet i bekendtgørelsen.
Sagsfremstillingen og den politiske behandling af forslaget kan følges her: https://alleroed.dk/politik/dagsordener-og-referater
Høringssvar
Høringsperioden er 8 uger fra byrådets behandling af sagen. Frist for indlevering af høringssvar er fredag den 20. januar 2023. Høringssvar sendes med email til fijo@alleroed.dk.
Indkomne høringssvar offentliggøres som hovedregel sammen med almindelige personoplysninger (kontaktoplysninger såsom navn og adresse) via Allerød Kommunes hjemmeside, som en del af kommunens ønske om åbenhed i forvaltningen. Se nærmere om databehandling og databeskyttelse her
Offentliggjort: 25. nov 2022
kl. 23:59
Høring: Forslag til ny ladestanderstrategi i Allerød Kommune
Borgere i Allerød og andre interesserede har nu mulighed for at læse og indsende høringssvar til forslag til Ladestanderstrategi for Allerød Kommune.
Med ladestanderstrategien afdækkes status, muligheder og rammer for etablering af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til elbiler i Allerød Kommune. Desuden beskrives det kommunale råderum og forpligtelser som følge af lovgivningen på området.
Frist for at afgive høringssvar til ladestanderstrategien er den 8. december 2022.
Offentliggjort: 10. nov 2022
kl. 23:59
Høring: Udkast til ny varmeplan (Varmeplan 2022) for Allerød Kommune
Allerød Kommune arbejder på en revision af kommunens varmeplan.
Revisionen skal i henhold til projektbekendtgørelsens § 4 (BEK 818 af 04/05/2021) ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. For eksempel virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion.
Offentliggjort: 28. sep 2022